STA­ERK START I SENNEPSBYEN

Ekstra Bladet - Tipsbladet - - RUNAR ALEX RUNARSSON - TEKST: THO­MAS PYNDT

Selv om den island­ske må­l­mand Ru­nar Alex Ru­nars­son midt un­der VM i Rusland måt­te skri­ve un­der på en kon­trakt med en klub, han al­drig hav­de be­søgt, og selv om han kun var fi­re mi­nut­ter in­de i det nye liv som må­l­mand i Di­jon FCO, før han blev pas­se­ret for før­ste gang, har det vist sig, at skif­tet fra FC Nord­s­ja­el­land til fod­bol­den i Frank­rig har va­e­ret helt op­ti­malt. For Di­jon og Ru­nars­son er ube­sej­re­de og vandt se­ne­st 4-0 ude over Ni­ce i we­e­ken­den.

Det var et af de re­sul­ta­ter, man be­ma­er­ke­de, når man lod blik­ket lø­be ned over we­e­ken­dens be­gi­ven­he­der i fod­bold-Eu­ro­pa: Ni­ceDi­jon 0-4! For var Ni­ce ik­ke et af de bed­ste hold i Frank­rig med en tred­je­plads for et par sa­e­so­ner si­den? Og hav­de de ik­ke for ny­lig hen­tet Pa­tri­ck Vieira fra New York Ci­ty som ny ch­eftra­e­ner ef­ter af­ske­den med Luci­en Fav­re, hvis pra­e­sta­tio­ner på Co­te d’Azur hav­de gi­vet ham et nyt og stør­re tra­e­nerjob i Dort­mund?

Sva­ret var ja til beg­ge de­le, men ik­ke de­sto min­dre end­te det alt­så med en stor og over­ra­sken­de sejr til ga­ester­ne fra upå­ag­te­de Di­jon, der blot er i gang med den fjer­de sa­e­son i den bed­ste ra­ek­ke i fu­sionklub­bens 20-åri­ge hi­sto­rie, mens de lo­ka­le klub­ber før sam­men­la­eg­nin­gen al­drig nå­e­de så højt.

I 2011-12 ryk­ke­de man op for før­ste gang, men røg re­tur med det sam­me, men si­den gen­sy­net med Li­gue 1 i 2016 har man etab­le­ret og ud­vik­let sig med en 16. plads og se­ne­st en 11. plads. Og nu er må­let end­nu hø­je­re iføl­ge en god be­kendt af Su­per­liga­en, den tid­li­ge­re FC Nord­s­ja­el­land­ke­e­per Ru­nar Alex Ru­nars­son, der i sa­e­so­nens tre før­ste kam­pe har va­e­ret en sik­ker sid­ste skan­se for Bour­gog­ne-klub­ben Di­jon Foot­ball Co­te d’Or.

”Må­let er at gø­re det bed­re end i sid­ste sa­e­son, hvor vi slut­te­de som num­mer 11. Nu vil vi ger­ne op i top 10 og spil­le med i den sjove en­de. Det er i hvert fald så­dan, jeg har for­stå­et det. Mit fran­ske er ik­ke tip-top end­nu, men vi går ef­ter at gø­re det bed­re end i sid­ste sa­e­son,” ly­der det i te­le­fo­nen fra den 23-åri­ge isla­en­ding oven på lør­dag af­tens flot­te og sto­re sejr på Al­li­anz Ri­vi­e­ra i Ni­ce.

”Vi for­sva­rer ba­re godt, sy­nes jeg. Det er no­get, vi har ar­bej­det me­get på, for i sid­ste sa­e­son luk­ke­de de ri­me­lig man­ge mål ind, og det var no­get, som tra­e­ne­ren og tra­e­ner­sta­ben ik­ke var til­fred­se med. Så det har vi fo­ku­se­ret på i op­star­ten, og vo­res for­svar har fun­ge­ret rig­tig godt i de tre før­ste kam­pe. Vi har jo kun luk­ket et mål ind, og det var ef­ter fi­re mi­nut­ter i den før­ste kamp mod Montpellier. Si­den da har vi holdt nul­let, så det går me­get godt. Og det var og­så så­dan, det var i Ni­ce. Vi for­sva­re­de os godt, og så var vi ky­ni­ske, for når vi fik chan­cer­ne, af­slut­te­de vi godt på dem. Men det var da et lidt uven­tet re­sul­tat,” si­ger Ru­nars­son, der dog gik glip af mø­det med en af de se­ne­ste års mest om­tal­te an­gri­be­re.

For Ma­rio Ba­lo­tel­li var ik­ke med for Ni­ce ef­ter en om­tum­let som­mer, hvor han først ude­blev fra tra­e­ning den før­ste uge, for­di han vil­le sa­el­ges, hvor­ef­ter han vend­te til­ba­ge til klub­ben ved Ri­vi­e­ra­en og de­di­ke­re­de sin frem­tid til den – ba­re ik­ke de tre før­ste kam­pe hvor han hav­de ka­ran­ta­e­ne for hen­holds­vis film og for man­ge gult kort. Så han af­so­ne­de den sid­ste ka­ran­ta­e­nedag mod Di­jon.

”Da jeg for­be­red­te mig til kam­pen, sad jeg og kig­ge­de på nog­le for­skel­li­ge klip med Ni­ce­an­gri­be­re, så der så jeg og­så Ba­lo­tel­li. Det var må­ske me­get hel­digt, at han ik­ke var med, for han er nok de­res bed­ste an­gri­ber, men jeg skal nok kom­me til at spil­le mod ham se­ne­re,” si­ger den island­ske må­l­mand fra top­pen af Li­gue 1.

For med 2-1 i Montpellier, 2-0 hjem­me over Nan­tes og så de 4-0 i Ni­ce lig­ger Di­jon på en over­ra­sken­de an­den­plads i ra­ek­ken, kun over­gå­et af al­tid su­ve­ra­e­ne PSG. Må­l­for­skel­len er ens, men de for­sva­ren­de me­stre ind­ta­ger før­ste­plad­sen på et sco­ret mål me­re end Ru­nar Alex Ru­nars­sons nye klub, som han skif­te­de til uden at ha­ve set den ved selv­syn.

EN FORSINKET AF­TA­LE

Det hav­de he­le ti­den va­e­ret me­nin­gen, at den island­ske må­l­mand skul­le vi­de­re i kar­ri­e­ren i som­mer ef­ter godt fi­re år i FC Nord­s­ja­el­land,

hvor han ud­vik­le­de sig til at va­e­re en vel­spil­len­de første­ke­e­per, der luk­ke­de sid­ste sa­e­son med bron­ze­me­dal­jer og i alt nå­e­de 60 Superliga-kam­pe for Farum-klub­ben. Men selv om et skif­te var ef­ter pla­nen, og selv om in­ter­es­sen fra Di­jon ik­ke kom ud af det blå, nå­e­de må­l­man­den al­drig selv til Frank­rig for at kig­ge na­er­me­re på for­hol­de­ne. For han hav­de jo et VM i Rusland at pas­se.

”Pla­nen hav­de he­le ti­den va­e­ret, at af­ta­len skul­le va­e­re på plads in­den VM, men Nord­s­ja­el­land og Di­jon kun­ne ik­ke bli­ve eni­ge om de sid­ste de­tal­jer. Så vi gjor­de det i ste­det mel­lem den før­ste og den an­den grup­pe­kamp i Rusland, da det he­le var på plads, og jeg så kun­ne skri­ve un­der der­ov­re. Det var ik­ke no­get pro­blem, for jeg vid­ste alt, hvad jeg skul­le vi­de.”

”Jeg hav­de ik­ke selv va­e­ret i Di­jon, men bå­de min far og min agent hav­de va­e­ret der­ne­de og se det he­le. Min far og jeg ta­en­ker ens, så jeg vid­ste, at hvis han var til­freds, så vil­le jeg og­så va­e­re det. Og jeg hav­de snakket me­get med tra­e­ne­ren og sport­s­che­fen un­der­vejs, så jeg var al­drig i tvivl,” forta­el­ler må­l­man­den, hvis far er Rúnar Kri­stin­s­son, der som tid­li­ge­re må­l­far­lig midt­ba­ne­mand sta­dig hol­der land­skamps­re­kor­den i Island med 104, og hvis man­ge­åri­ge kar­ri­e­re som ud­land­sprof gav søn­nen en op­va­ekst langt va­ek fra Island.

Så tu­ren vi­de­re ud i Eu­ro­pa var ik­ke una­tur­lig, fak­tisk hav­de han i et in­ter­view med Tips­bla­det sid­ste ef­ter­år ne­top na­evnt Frank­rig som en mu­lig­hed, og så var Di­jon et godt valg, da klub­ben hav­de en le­dig plads i må­let. For 27-åri­ge Bap­ti­ste Rey­net var som plan­lagt ble­vet solgt, til Toulou­se for 30 mil­li­o­ner kro­ner, ef­ter tre sa­e­so­ner i klub­ben, og så kun­ne man godt gi­ve 12 mil­li­o­ner for Ru­nars­son i FC Nord­s­ja­el­land, hvor man blandt an­det hav­de no­te­ret hans spil med fød­der­ne og ev­ne til at sa­et­te spil­let godt i gang.

”De vil ger­ne spil­le lige som Nord­s­ja­el­land, så jeg er og­så ble­vet købt, for­di jeg er god med fød­der­ne, men hvis vi har en min­dre god pe­ri­o­de i en kamp, el­ler vi fø­ler, at det ik­ke fun­ge­rer, så er det slet ik­ke et pro­blem at spar­ke langt og spil­le uden ri­si­ko.”

”Så­dan var det på en el­ler an­den må­de og­så i Nord­s­ja­el­land, men der var vi ba­re ik­ke så go­de til at spar­ke de lan­ge bol­de og for­sva­re os der­fra. Det er vi bed­re til her, så det er lidt nem­me­re at ta­ge en beslutning. Hvis jeg fø­ler, at vi er un­der pres, så spar­ker jeg langt, og så star­ter vi op­pe i den an­den en­de af ba­nen. For vi har og­så en stor an­gri­ber [top­sco­re­ren og an­fø­re­ren Júlio Ta­va­res fra Kap Ver­de], som vi kan spil­le den op på, så vi be­hø­ver ik­ke at ta­ge alt for man­ge chan­cer,” si­ger må­l­man­den.

SENNEP MED DET ME­STE

Så det går godt på ba­nen, og uden­for er han og­så faldt fint til.

”Klub­ben min­der me­get om Nord­s­ja­el­land på den må­de, at al­le men­ne­sker, jeg har mødt, har va­e­ret sinds­sygt flin­ke, og de vil al­le sam­men ger­ne hja­el­pe. Og så er det så­dan en fa­mi­lie­klub på den må­de, at der har va­e­ret den sam­me tra­e­ner­stab i man­ge år, og der er me­get godt styr på det he­le.”

”Sam­ti­dig er Di­jon og­så en fod­bold­by. Der er al­tid man­ge folk, der kom­mer og ser vo­res tra­e­ning, og til vo­res før­ste hjem­me­kamp mod Nan­tes kom der 13.000 til­sku­e­re på vo­res sta­dion, der vel har plads til om­kring 16.000, så der var na­e­sten ud­solgt.”

”Så der er en me­get god stem­ning, som jeg og­så kan ma­er­ke, når jeg går rundt i by­en. Folk ken­der mig al­le­re­de, og det er jo me­get sjovt og no­get an­det, end det var i Nord­s­ja­el­land. Nu har jeg ik­ke op­le­vet det i mod­gang, men det har va­e­ret sjovt i med­gang, og så må vi så se, hvor­dan det bli­ver, når vi ram­mer en min­dre god pe­ri­o­de, som jo nok kom­mer til at ske,” si­ger isla­en­din­gen, der qua syv år med fa­de­ren og fa­mi­li­en i godt nok flam­ske Lo­ke­ren er vok­set op med fransk i bag­grun­den af li­vet i Bel­gi­en, og der­for og­så har va­e­ret okay med det rent sprog­li­ge i star­ten.

”Ja, jeg har haft en ba­se, så jeg har kun­net for­stå det me­ste, når tra­e­ne­ren snak­ker med hol­det. Lidt på sam­me må­de som da jeg kom til Dan­mark, hvor jeg og­så kun­ne for­stå det, der blev sagt, men hav­de sva­ert ved selv at si­ge no­get. Det gi­ver selv­føl­ge­lig lidt pro­ble­mer, men de spil­le­re, der snak­ker en­gelsk, har hjul­pet mig sinds­sygt me­get, så dem kan jeg ik­ke ro­se nok. Og i na­e­ste uge be­gyn­der jeg på et fransk-kur­sus, så om tre-fi­re må­ne­der reg­ner jeg ik­ke med, at det er no­get pro­blem la­en­ge­re,” si­ger må­l­man­den om sit sjet­te sprog ef­ter island­sk, dansk, svensk, flam­sk og en­gelsk.

Og så har by­en med de 150.000 ind­byg­ge­re og­så vist sig at va­e­re en me­get fin ba­se for ke­e­pe­ren og hans ka­e­re­ste.

”De går me­get op i mad. Der er sinds­sygt man­ge go­de re­stau­ran­ter, og jeg sy­nes, at de spi­ser sennep med na­e­sten alt. De er og­så me­get stol­te af de­res vin og de­res mad. Det er ty­pisk fransk, og jeg el­sker det. Jeg fø­ler mig vir­ke­lig til­pas og til­freds her, og det gør min ka­e­re­ste og­så.”

”Det min­der må­ske lidt om Reykjavik, når man ta­en­ker på stør­rel­sen af by­en. Den er ik­ke alt for stor, men hel­ler ik­ke alt for lil­le, og så er der man­ge flot­te og gam­le byg­nin­ger ne­de i den fi­ne midt­by, hvor man gå rundt,” si­ger isla­en­din­gen fra sennepsbyen i det øst­lig­ste Frank­rig, hvor man kun er tre ti­mer fra Pa­ris, Ba­sel og det sydty­ske, mens Ly­on kun er et par ti­mer va­ek.

Så der er mas­ser at op­le­ve bå­de uden for og på ba­nen, hvor de 18.000 til­sku­e­re i Ni­ce var den før­ste smag på in­ten­si­te­ten i Li­gue 1 med me­get me­re i ven­te.

”Jeg gla­e­der mig jo til de sto­re kam­pe, isa­er når vi spil­ler hjem­me mod de sto­re hold, og vi får god op­bak­ning. Det er hold som PSG, Mar­seil­le, Ly­on, Bor­deaux... Na­e­sten al­le hold her­ne­de har en god fan­ba­se, og da vi spil­le­de hjem­me mod Nan­tes, hav­de de sinds­sygt man­ge fans med, selv om de lig­ger helt ov­re vest i Frank­rig. Og da vi spil­le­de i Montpellier og Ni­ce hav­de vi og­så man­ge fans med, så jeg tror al­tid, at der kom­mer til at va­e­re god stem­ning, men det kom­mer nok til at va­e­re lidt ek­stra mod de sto­re,” si­ger Di­jon-må­l­mand Ru­nar Alex Ru­nars­son.

Før­ste sto­re op­gør ven­ter i 7. run­de hjem­me mod Ly­on, mens ef­ter­å­ret slut­ter sva­ert med Mo­na­co (u), Mar­seil­le (u), Bor­deaux (h), lo­kal­ri­va­ler­ne fra Ren­nes (u) og PSG hjem­me fra 11. til 18. spil­ler­un­de, men på lør­dag ga­el­der det Ca­en hjem­me, hvor­ef­ter An­gers kom­mer på be­søg på Sta­de Ga­ston Gérard ef­ter lands­holds­pau­sen, så det kan sag­tens ta­en­kes, at Di­jon bli­ver ha­en­gen­de i top­pen lidt end­nu. ✖

Ru­nar Alex Ru­nars­son har fo­re­lø­big kun luk­ket et en­kelt mål ind for Di­jon. Her hol­der han Ni­ce på af­stand i kam­pen lør­dag af­ten, som ga­ester­ne i hvidt over­ra­sken­de vandt 4-0. Fo­to: Yann Co­atsa­li­ou/Ritzau Scan­pix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.