SEPPS METAMOR

Ekstra Bladet - Tipsbladet - - SERIE: LANDSTRAENERNE - KAPITEL 3 - TEKST: MI­CHA­EL KJA­ER­BØL

En ty­sker blev an­sat for at få styr på lands­hol­dets de­fen­siv, men un­der­vejs aen­dre­de den tid­li­ge­re Bun­des­liga-ba­ck sit ud­tryk og skab­te et mand­skab, der spil­le­de det mest fe­jen­de flot­te og fly­den­de an­grebs­spil, Dan­mark hav­de pra­este­ret si­den den op­rin­de­li­ge gul­dal­der 75 år tid­li­ge­re.

Det er i grun­den ma­er­kva­er­digt så man­ge top-tra­e­ne­re, der har en ak­tiv for­tid som for­svars­spil­le­re.

Se ba­re for ek­sem­pel på det ny­ligt over­stå­e­de VM i Rusland. Man kan i fla­eng na­ev­ne Frank­rig, Kro­a­tien, Bel­gi­en, Eng­land, Ar­gen­ti­na, Uruguay, Spa­ni­en, Dan­mark, Portu­gal, Ser­bi­en, Ni­ge­ria, Se­ne­gal og Egyp­ten. Al­le hav­de un­der slut­run­den tra­e­ne­re med en ak­tiv baggrund som for­sva­re­re, el­ler i alt fald me­get de­fen­si­ve midt­ba­ne­spil­le­re.

Der var selv­føl­ge­lig und­ta­gel­ser blandt de del­ta­gen­de na­tio­ner. Bra­si­li­ens Ti­te, Co­lum­bi­as Pe­ker­man, Po­lens Nawal­ka, Schweiz’ Pet­ko­vic og Au­stra­li­ens van Marwi­jk var al­le midt­ba­ne­spil­le­re som ak­ti­ve. Og Tys­klands Jo­a­chim Löw var end­da an­gri­ber. Men ten­den­sen er al­li­ge­vel ret iøj­ne­fal­den­de.

Må­ske ha­en­ger det na­tur­ligt sam­men med, at de­fen­siv­spil­le­re ud­vik­ler et bed­re over­blik og taktisk for­nem­mel­se som plat­form for en se­ne­re tra­e­n­er­kar­ri­e­re? Det kan og­så ta­en­kes at ha­ve en sam­men­ha­eng med, at de na­tio­na­le fod­bold­for­bund of­te fo­re­tra­ek­ker at ska­be en sta­erk de­fen­siv ba­se som ud­gangs­punkt, når der en­ga­ge­res en ny tra­e­ner, og at man in­stink­tivt har mest til­tro til, at en tid­li­ge­re for­svars­spil­ler har mest for­nem­mel­se for dén del af spil­let?

Nu er der jo in­gen som helst hin­dring for, at en tid­li­ge­re for­sva­rer kan bli­ve en tra­e­ner, der står for en se­va­er­dig of­fen­siv fod­bold­fi­lo­so­fi. I Dan­mark er land­stra­e­nerjob­bet et tungt an­svar. Det bli­ver of­te frem­ha­e­vet, at fod­bold­fol­ket øn­sker at se det ae­ste­tisk pa­e­ne, op­ti­mi­sti­ske fod­bold. At re­sul­ta­tet ik­ke er til­stra­ek­ke­ligt. Det er der sik­kert no­get om, og det er i alt fald en ved­kom­men­de dis­kus­sion va­erd, om det er ri­me­ligt at sa­et­te en for­vent­ning til den må­de, lands­hol­det age­rer på. Den til­gang til fod­bol­den, det ud­vi­ser.

Man må i alt fald kon­sta­te­re, at langt ho­ved­par­ten af de dan­ske landstraenere hi­sto­risk set har va­e­ret for­svars­spil­le­re og de­fen­sivt ori­en­te­re­de. Hvil­ket er tan­ke­va­ek­ken­de, for hvad har va­e­ret ar­bejds­gi­ve­ren, DBU’s, ba­sa­le indstil­ling i for­hold til det­te – hvis de da har haft no­gen over­ho­ve­det?

Den før­ste fuld­tids­an­sat­te land­stra­e­ner fra 1956-61, Ar­ne Sø­ren­sen, var tid­li­ge­re for­svars­spil­ler. Un­der OL i 1960 før­te han et kon­di­tio­nelt op­ti­me­ret og me­get sta­er­kt de­fen­sivt or­ga­ni­se­ret lands­hold frem til OL-fi­na­len i Rom. Ar­ne Sø­ren­sen var sam­ti­dig en snu tak­ti­ker. Hans vi­sion om at spil­le med to spy­d­spid­ser, og der­med skub­be de to yderwings lidt til­ba­ge på ba­nen, var sa­er­de­les frem­sy­net. Et dansk an­greb med su­per­duo­en Ha­rald Ni­el­sen og Ole Mad­sen kun­ne – må­ske – ha­ve va­e­ret gift for al­le dan­ske mod­stan­der­hold. Hvis da el­lers Ole Mad­sen hav­de va­e­ret med ved OL. Og hvis HIK’eren kun­ne ind­pas­ses i land­stra­e­ne­rens stram­me kon­tra-stra­te­gi. Og hvis ik­ke Ha­rald var ble­vet pro­fes­sio­nel ef­ter de olym­pi­ske le­ge og så vi­de­re.

Sølv­me­dal­jer­ne ved OL var en fin pra­e­sta­tion af dan­ske ama­tø­rer, der da og­så blev pres­set ud på gra­en­sen af, hvad der var ri­me­ligt at for­ven­te af folk, der jo prin­ci­pi­elt spil­le­de af lyst og for egen reg­ning. Det var ik­ke hold­bart i la­eng­den, og lands­hol­dets ni­veau faldt da og­så dra­stisk i ti­den ef­ter suc­ce­sen i Rom. DBU vil­le ha­ve en land­stra­e­ner, det vil si­ge en mand, der tog rundt i he­le lan­det og ar­ran­ge­re­de fa­el­le­stra­e­nin­ger og kur­ser for ta­len­ter og ildsja­e­le i klub­ber­ne. Ar­ne Sø­ren­sen vil­le nu hel­le­re va­e­re lands­hold­stra­e­ner, og tak­ke­de så af med en flot 9-1 sejr over Fin­land og stå­en­de ova­tio­ner fra Idra­etspar­kens pu­bli­kum.

Ef­ter­føl­ge­ren Poul Pe­ter­sen var for­svars­spil­ler af det gam­le to-ba­ck sy­stems sko­le. Kon­struk­tiv og tek­nisk dyg­tig. Med sublimt over­blik. Men som land­stra­e­ner gra­ve­de han sit lands­hold ned i for­svarskam­pe, hvor det pri­ma­ert gjaldt om at for­hin­dre sto­re yd­my­gel­ser. Og hvor Idra­etspar­kens pu­bli­kum ik­ke sja­el­dent peb hjem­me­hol­det ud i skuf­fel­se over den de­struk­ti­ve til­gang.

En no­get desil­lu­sio­ne­ret ”Eu­ro­pa-Poul” blev af­løst af en ra­ek­ke lap­pe­løs­nin­ger i an­den halv­del af 60’er­ne. De blev ud­gjort af for­skel­li­ge klub­tra­e­ne­re, som for ek­sem­pel Ernst Ne­tuka og Hen­ry From, der ar­bej­de­de som halv­tids­an­sat­te med lands­hol­det i kor­te­re pe­ri­o­der, hvil­ket ik­ke li­ge­frem af­spej­le­de no­gen pran­gen­de til­tro til de sport­s­li­ge mu­lig­he­der fra DBUs si­de. Først i 1970 blev stil­lin­gen me­re pro­fes­sio­na­li­se­ret. Men un­der Ru­di Strit­tich spil­le­de lands­hol­det me­re og me­re for­mør­ket de­fen­sivt angst­fod­bold. El­ler - som Strit­tich selv trod­sigt sag­de: ”Kald os ba­re kujo­ner”. Østri­ge­ren hav­de ik­ke selv va­e­ret for­svars­spil­ler som ak­tiv. Men det var nu ik­ke til at af­la­e­se på hans tak­ti­ske dis­po­si­tio­ner.

Kurt Ni­el­sen ad­skil­te sig mar­kant fra den­ne ho­ved­re­gel – og­så med hen­syn til hans rod­fa­e­ste­de fi­lo­so­fi, der var helt ud­pra­e­get an­greb­s­o­ri­en­te­ret. Kurt kom til som land­stra­e­ner i 1976 som et til­tra­engt frisk pust ef­ter en tid med de­pri­me­ren­de de­struk­tivt lands­holds­fod­bold un­der for­ga­en­ge­ren Ru­di Strit­tich. Men al­le­re­de tre år se­ne­re men­te DBU, at det var tid til en ny mand i sa­e­det. Pen­du­let svin­ge­de igen hen imod va­eg­ten på det de­fen­sivt ori­en­te­re­de, og en me­re di­sci­pli­ne­ret og af­må­lt til­gang. Sepp Piontek blev gi­vet­vis hen­tet ind til job­bet med den kla­re op­ga­ve at sa­et­te skik på lands­hol­dets indstil­ling og men­ta­li­tet. Sam­ti­dig skul­le han taktisk og struk­tu­relt frem for alt ha­ve for­sva­ret til at fun­ge­re.

TYSK ”DIKTATOR”

DBUs da­va­e­ren­de for­mand, Carl Ni­el­sen, for­mu­le­re­de for­vent­nin­ger­ne helt klart i 1978:

”Nu må det va­e­re slut med spil­ler­nes halv­pro­fes­sio­nel­le indstil­ling til land­skam­pe­ne. Spil­ler­ne fin­der det be­ha­ge­ligt at bli­ve kaldt hjem til en land­skamp, for­di de me­re el­ler min­dre kan gø­re, som det pas­ser dem.”

Det var en hård kri­tik af den må­de, som Kurt Ni­el­sen hav­de le­det lands­holds­sam­lin­ger­ne på, for det var jo ne­top hans målsa­et­ning at ska­be et so­ci­alt mil­jø om­kring lands­hol­det, der til­tal­te spil­ler­ne, når de kom fra ka­da­ver­di­sci­pli­nen i de­res, for­trins­vis, ty­ske og bel­gi­ske klub­ber. Så­le­des at spil­ler­ne ne­top var mo­ti­ve­re­de for at for­hand­le sig fri fra klub­ber­ne, så de kun­ne op­tra­e­de for na­tio­nen.

Helt ube­grun­det var for­man­dens be­ta­en­ke­lig­he­der dog ik­ke. An­fø­rer Per Rønt­ved for­stod ud­ma­er­ket, hvad kri­tik­ken hand­le­de om:

”AE­r­lig talt, så har vi ik­ke for­be­redt os til land­skam­pe­ne som det søm­mer sig for pro­fes­sio­nel­le, der har fod­bol­den som de­res job. Vi har of­te va­e­ret op­pe til langt ud på nat­ten før en kamp, og no­gen har og­så få­et fem-seks ba­je­re. Den indstil­ling har må­ske med­vir­ket til de skuf­fen­de re­sul­ta­ter,” ud­tal­te Rønt­ved.

Da An­der­le­cht-spil­le­ren Ben­ny Ni­el­sen hør­te, at DBU hav­de an­sat ty­ske Sepp Piontek som Kurt Ni­el­sens af­lø­ser, var hans umid­del­ba­re re­ak­tion nok gan­ske ka­rak­te­ri­stisk for indstil­lin­gen blandt de fle­ste af stam­spil­ler­ne i Kurt Ni­el­sens pe­ri­o­de:

”Sepp hvad-for-no­get? Al­drig hørt om ham! Nå, men det skal da bli­ve et in­ter­es­sant be­kendt­skab – bort­set fra at jeg he­le ti­den har ha­ev­det, at man skul­le ta­ge en dansk tra­e­ner. Selv­om vi har få­et pro­fes­sio­nel fod­bold i Dan­mark, er det sta­dig den løs­slup­ne ama­tørånd, der her­sker. Vi dan­ske spil­le­re har jo vo­res me­ning om tin­ge­ne, og vi er al­drig ban­ge for at si­ge den. Det kan ham Sepp få sva­ert ved at vaen­ne sig til.”

Den ”løs­slup­ne ama­tørånd” gik i alt fald ret dår­ligt i spa­end med den nye land­stra­e­ner. Piontek var som spil­ler en ud­pra­e­get de­struk­tiv mø­ver­ty­pe. Hans ta­lent var be­gra­en­set, men han ka­em­pe­de sig med sten­hårdt ar­bej­de til en respek­ta­bel kar­ri­e­re, isa­er for Wer­der Bre­men og end­da nog­le få kam­pe på det ve­st­ty­ske lands­hold. Der er en vel­kendt og me­get ram­men­de anek­do­te om ham, der hand­ler om hans må­de at kon­fron­te­re mod­stan­der­nes an­gri­be­re – i det­te til­fa­el­de dan­ske Ul­rik le Fev­re – på. Le Fev­re var blandt de dyg­tig­ste tek­ni­ke­re i Bundesligaen, og han gik ik­ke af vej­en for at gø­re lidt grin med sin di­rek­te mod­spil­ler med fin­ter og tri­cks, når han var oven­på. Piontek sag­de så til den dan­ske wing umid­del­bart før en kamp mel­lem Wer­der og Glad­bach: ”Hvil­ken ho­spi­tal vil du?” Sepp hav­de få­et sin dan­ske med­spil­ler i Bre­men, Jo­hn Danielsen, til at la­e­re ham sa­et­nin­gen på ge­brok­kent dansk. Le Fev­re var no­get ry­stet.

Pionteks tra­e­ner­for­bil­le­der var da og­så nog­le af ti­dens mest mar­kan­te Bun­des­liga­per­son­lig­he­der. Hen­nes Wei­swei­ler og Ernst Hap­pel var da­ti­dens mest ky­ni­ske og di­sci­pli­na­e­re tra­e­ne­re. Tysk old-school brutal ka­da­ver­men­ta­li­tet af va­er­ste skuf­fe. I 1979, kort ef­ter sin an­sa­et­tel­se, ud­tal­te han i et in­ter­view med Alt om Sport:

”Hos mig er det ik­ke ka­eft, trit og ret­ning, men du får kun suc­ces i fod­bold, hvis du ta­ger en­hver op­ga­ve al­vor­ligt. Di­sci­plin er nød­ven­dig, og­så på ba­nen”.

In­ter­viewe­ren Frits Ahl­strøm spurg­te så, hvil­ke krav Sepp vil­le stil­le til en lands­holds­spil­ler. Sva­ret kom promp­te:

”At han er kon­di­tions- og na­er­kamps-sta­erk, at hans fun­da­men­tale tek­nik er god, og at

Sepp Piontek før VM i Me­xi­co med Al­lan Si­mon­sen, Sø­ren Ler­by og Flemming Chri­sten­sen rundt om­kring sig. Fo­to: Car­sten An­drea­sen/ Ritzau Scan­pix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.