DEN SELVFØLGELIGE KON­FLIKT

Ekstra Bladet - Tipsbladet - - LANDSHOLDSKONFLIKTEN - TEKST: HEN­RIK H. BRANDT, JOUR­NA­LIST OG EJER AF IDRA­ET­TENS KONSULENTHUS

Klub­fod­bolds mas­si­ve øko­no­mi­ske frem­gang er den vir­ke­li­ge skurk og for­kla­ring, på, at DBU, lands­holds­spil­ler­ne og Spil­ler­for­e­nin­gen er hav­net i en mas­siv kon­flikt, der kan be­sva­er­lig­gø­re lands­hol­det vej mod EM 2020 og yder­li­ge­re for­pe­ste det al­le­re­de dår­li­ge kli­ma i dansk top­fod­bold.

Hvem er skur­ken i den eska­le­ren­de kon­flikt mel­lem DBU og lands­holds­spil­ler­ne/Spil­ler­for­e­nin­gen om kom­merci­el­le ret­tig­he­der og øv­ri­ge vil­kår for spil­ler­ne på her­re­lands­hol­det? Hvis man kun­ne ud­pe­ge skur­ken helt pra­e­cist, hav­de man nok gjort det for la­engst og få­et sa­gen luk­ket på nog­le af årets fo­re­lø­big 26 for­hand­lings­mø­der, før kri­sen tru­e­de med at ska­be en to­tal sport­s­lig og øko­no­misk neds­melt­ning af det lands­hold, der for få må­ne­der si­den re­pra­e­sen­te­re­de Dan­mark ved VM­slut­run­den i Rusland.

Så sim­pelt er det dog na­tur­lig­vis ik­ke. Skur­ken er nem­lig ud­vik­lin­gen så­dan helt ge­ne­relt, hvor klub­fod­bol­dens stør­ste pro­fes­sio­nel­le klub­ber øko­no­misk, sport­s­ligt og pre­sti­ge­ma­es­sigt i sti­gen­de grad sa­et­ter lands­holds­fod­bol­den af på her­re­si­den. Ud­vik­lin­gen be­ty­der, at de bed­ste spil­le­re og­så i sig selv er ble­vet små virksomheder med agen­ter, me­di­e­rå­d­gi­ve­re og fag­for­e­nin­ger, som og­så skal er­na­e­re sig og ha­ve en plads i fod­bol­den ef­ter­hån­den tem­me­lig kom­plek­se ar­ki­tek­tur.

Fod­bold på top­ni­veau er me­re fø­lel­ser og for­ret­ning end fore­ning, og der ud­spil­ler sig i dis­se da­ge for åbent ta­ep­pe et tre­kants­dra­ma mel­lem klu­bin­ter­es­ser, spil­ler­nes per­son­li­ge in­ter­es­ser og et dansk fod­bold­for­bund i en kom­pleks in­dre spa­gat mel­lem for­e­nings­va­er­di­er og kold for­ret­ning.

Lands­hol­det har trods kom­merci­a­li­se­rin­gen høj sym­bolva­er­di for he­le for­e­nings-Dan­mark, og kon­flik­ten går na­tur­lig­vis ondt på selv­for­stå­el­sen i ’idra­ets-Dan­mark’. Men vej­en til at lø­se kon­flik­ten er må­ske at gå til­ba­ge til et lidt re­ne­re snit mel­lem kom­merci­el­le og for­e­nings­in­ter­es­ser i fod­bold­sy­ste­met – så­dan som man pa­ra­doksalt nok og­så hav­de det i fod­bol­dens gla­de ama­tør­da­ge her­hjem­me. Hvad er løs­nin­gen så?

Må­ske er den slet ik­ke så kom­pli­ce­ret, som det – uden de­tail­kend­skab til for­hand­lin­ger­ne og for­hand­lings­for­lø­bet mel­lem DBU og spil­ler­ne – har set ud i den­ne uge.

SKRU KOM­MERCI­A­LI­SE­RIN­GEN TIL­BA­GE

Må­ske er løs­nin­gen den enk­le, at beg­ge par­ter er­ken­der, at isa­er her­re­lands­hol­det ik­ke ba­re sport­s­ligt, men og­så kom­merci­elt bli­ver sta­digt me­re umu­ligt at ind­pas­se i fod­bol­dens sport­s­li­ge og øko­no­mi­ske struk­tur.

Kom­merci­a­li­se­rin­gen og for­må­let med lands­hol­det skal der­for rul­les til­ba­ge til den tid, hvor lands­hol­det rent fak­tisk var no­get gan­ske sa­er­ligt. Kon­flik­ten vi­ser, at lands­hol­det i frem­ti­den ik­ke kan fun­ge­re, hvis det ba­re skal va­e­re end­nu en uma­et­te­lig ak­tør i fod­bol­dens kom­merci­el­le struk­tur med ar­bejds­gi­ve­ransvar og til­ta­gen­de kom­merci­el ud­nyt­tel­se af spil­ler­ne.

DBU må nok er­ken­de, at man ik­ke kan få he­le pak­ken, hvor man med for­e­nings­hat­ten i hån­den un­der lands­holds­sam­lin­ger­ne na­eg­ter at ha­ve ar­bejds­gi­ve­ransvar, mens man med for­ret­nings­hat­ten på uden for lands­holds­sam­lin­ger­ne re­du­ce­rer spil­ler­nes in­di­vi­du­el­le kom­merci­el­le mu­lig­he­der. Mu­lig­vis har DBU al­le­re­de nå­et den­ne er­ken­del­se, som vel dy­best set og­så ga­el­der lands­hold i man­ge an­dre fod­bold­na­tio­ner. Man må så ba­re kon­sta­te­re, at spil­le­re og for­bund i Dan­mark over fle­re om­gan­ge har vist sig ude at stand til at fin­de en lang­tids­hold­bar ba­lan­ce mel­lem de for­skel­li­ge hen­syn, og så­dan bli­ver det så­ma­end nok og­så i frem­ti­den, hvis man ik­ke la­eg­ger stra­te­gi­en om­kring lands­hol­det om.

Det var po­pu­la­ert sagt nem­me­re at va­e­re DBU for 50-60 år si­den. Den­gang var DBU et rent ama­tør­for­bund, og hvis da­ti­dens stjer­ner som ver­dens den­gang dy­re­ste spil­ler, Ha­rald Ni­el­sen, valg­te en pro­fes­sio­nel til­va­e­rel­se i ud­lan­det, valg­te de sam­ti­dig lands­hol­det fra. Den slags til­stan­de øn­sker in­gen for­ment­lig at ven­de til­ba­ge til, selv om det pa­ra­doksalt nok kan bli­ve kon­se­kven­sen af den ak­tu­el­le kon­flikt.

Hvis kon­flik­ten med spil­ler­ne om­kring de kom­merci­el­le ret­tig­he­der er ulø­se­lig og uund­gå­e­lig – og­så i frem­ti­den – må man der­for groft sagt til­ba­ge til en si­tu­a­tion, hvor DBU ac­cep­te­rer, at lands­holds­spil­le­re er kom­merci­el­le ak­tø­rer i sig selv, mens lands­holds­spil­ler­ne til gen­ga­eld ac­cep­te­rer, at lands­hol­det ik­ke er en tra­di­tio­nel kom­merci­el ak­tør på linje med klub­ber, agen­ter og sponso­rer.

DBU må må­ske er­ken­de, at man ik­ke i sam­me grad som tid­li­ge­re kan sa­el­ge lands­holds­spil­le­re som en del af den kom­merci­el­le pak­ke om­kring lands­hol­det. Man kan ude­luk­ken­de sa­el­ge bran­det DBU og den al­min­de­li­ge og ik­ke ube­ty­de­li­ge goodwill om­kring lands­hol­det som en sam­let en­hed. Slut alt­så med at sa­el­ge lands­holds­spil­le­re som så­dan. Så­dan var hold­nin­gen fak­tisk og­så hos DBU i gam­le da­ge. Må­ske var DBU-le­der­ne slet ik­ke så dum­me den­gang un­der OL i Lon­don i 1948, hvor man iføl­ge da­ti­dens over­le­ve­rin­ger na­eg­te­de at spil­le med rygnum­re på lands­hol­det, for­di de fol­ke­ka­e­re spil­le­re jo var ”ama­tø­rer og ik­ke cir­kus­he­ste”.

En så­dan om­la­eg­ning af den kom­merci­el­le stra­te­gi vil mu­lig­vis – i hvert fald på kort sigt – fø­re til et fald i DBU’s kom­merci­el­le ind­ta­eg­ter, men det gør må­ske min­dre på bund­linj­en, for den an­den si­de af de­a­len er så den lo­gi­ske, at spil­ler­ne og­så i hø­je­re grad ven­der til­ba­ge til de ’go­de gam­le da­ge’, hvor man pri­ma­ert spil­le­de for ae­ren og sport­s­li­ge am­bi­tio­ner på lands­hol­det.

Ly­der det helt ure­a­li­stisk? Man kan jo kig­ge på is­ho­ck­eylands­hol­det og spør­ge, om NHL­spil­ler­ne delt­og for pen­ge­nes skyld un­der for­å­rets suc­ces­ful­de VM i Kø­ben­havn og Her­ning.

ØGET BRANDINGVAERDI

Na­tur­lig­vis skal pro­fes­sio­nel­le spil­le­re ha­ve or­dent­li­ge for­sik­rings­for­hold og ri­me­li­ge sport­s­li­ge for­hold, men spil­ler­ne skal må­ske og­så er­ken­de, at det gør ondt på de­res fans og gi­ver en op­fat­tel­se af grå­dig­hed hos til­ha­en­ger­ne, når de som ek­stremt vel­be­tal­te fod­bold­spil­le­re ry­ger ud i løn- og ar­bejds­kon­flik­ter med DBU. Krav om kok­ke, pri­vat­fly, hy­brid­ba­ner og stø­re be­hand­ler­teams af­spej­ler gi­vet­vis man­ge af spil­ler­nes vir­ke­lig­hed i de­res pro­fes­sio­nel­le klub­ber, men spil­ler­ne må og­så over­ve­je, hvor langt de skal iso­le­re sig fra den al­min­de­li­ge fod­bold­vir­ke­lig­hed i Dan­mark, som lands­hol­det alt an­det li­ge re­pra­e­sen­te­rer, hvis be­gre­bet lands­hold skal gi­ve me­ning.

Spil for ae­ren – el­ler bliv hjem­me… Så får vi og­så et lands­hold, der som sam­let brand får en stør­re va­er­di. Prin­cip­pet er på man­ge må­der det sam­me, som man ken­der fra de olym­pi­ske le­ge. Her er al­le del­ta­ge­re uløn­ne­de og in­gen må ple­je el­ler flas­he de­res eg­ne sponsor­in­ter­es­ser un­der le­ge­ne. Del­ta­ger­ne ny­der til gen­ga­eld godt af den for­ø­ge­de per­son­li­ge brandingvaerdi, der lig­ger i en OL-del­ta­gel­se.

Ja­men, vil en ned­d­ros­ling af de kom­merci­el­le ak­ti­vi­te­ter om­kring A-lands­hol­det ik­ke fø­re til et kol­laps af he­le den dan­ske fod­bold­py­ra­mi­de, hvor ind­ta­eg­ter­ne fra her­rer­nes lands­hold i høj grad er med til at be­ta­le for de øv­ri­ge lands­hold, ta­len­t­ud­vik­ling og bred­deak­ti­vi­te­ter i et for­bund med en om­sa­et­ning på 280 mil­li­o­ner kro­ner i 2017?

Ik­ke nød­ven­dig­vis. For man kan nemt stil­le spørgs­mål ved reg­ne­styk­ket.

Dels er det be­gra­en­set, hvor man­ge af sponsor­ind­ta­eg­ter­ne fra lands­hol­det, som re­elt si­ver ned gen­nem fod­bold­sy­ste­met, dels er DBU gen­nem cen­tra­li­se­rin­gen af lands­holds­ret­tig­he­der­ne sik­ret so­li­de tv-ind­ta­eg­ter uan­set lands­hol­dets sport­s­li­ge pra­e­sta­tio­ner, dels er de di­rek­te sam­men­ha­en­ge mel­lem lands­hold og re­sten af fod­bol­den ab­so­lut ik­ke så en­ty­di­ge, som de må­ske var en­gang.

EN SAMMENHAENGENDE PY­RA­MI­DE?

Ti­den si­den ama­tør­da­ge­ne er én lang march mod øget kom­merci­a­li­se­ring af fod­bol­den og ét langt for­søg på at fin­de en pas­sen­de ba­lan­ce mel­lem den ro­man­ti­ske fo­re­stil­ling om fod­bol­den som en sammenhaengende py­ra­mi­de, hvor den fri­vil­li­ge le­ders tjans med U6-dren­ge­ne i Søn­der Va­em­mel­se tra­ek­ker en di­rek­te linje op til ’na­tio­nens dren­ge’, der ka­em­per for he­le Dan­mark på lands­hol­det og be­ta­ler til­ba­ge til barn­dom­mens land.

Der er no­get om sa­gen. Og så al­li­ge­vel ik­ke. Sand­he­den er, at fod­bol­dens for­e­nings­bår­ne po­li­ti­ske struk­tur gen­nem åre­ne har haft sa­er­de­les van­ske­ligt med at føl­ge med den ud­vik-

ling, som kom­merci­el­le kra­ef­ter og klubhold he­le ti­den dri­ver fremad.

DBU kan godt la­ve slo­gans som ’En del af no­get stør­re’ og hyl­de de fri­vil­li­ge le­de­re, der knok­ler ue­gen­nyt­tigt i fod­bol­dens tje­ne­ste, men sand­he­den er, at DBU i rig­tig man­ge år har va­e­ret en del af et uap­pe­tit­ligt stør­re in­ter­na­tio­nalt po­li­tisk sy­stem, hvor top­le­der­ne var me­re op­ta­get af at ra­ge til sig og op­fø­re sig som re­ne ope­ret­te­fyr­ster på ryg­gen af fod­bol­dens kom­merci­a­li­se­ring og et utids­sva­ren­de mo­nopol­sy­stem.

DBU stod i man­ge år al­drig først i kø­en, når mis­for­hol­de­ne skul­le mod­ar­bej­des. Man var i man­ge år na­er­mest tavst samtyk­ken­de, mens mil­li­o­ner og at­ter mil­li­o­ner i kom­merci­el va­er­di blev skum­met ud af fod­bol­den af de så­kaldt ’fri­vil­li­ge le­de­re’ i top­pen af fod­bold­py­ra­mi­den. Så sent som i sid­ste uge blev en tid­li­ge­re FI­FA-vi­ce­pra­esi­dent, Ju­an An­gel Na­pout, idømt ni års fa­engsel for kor­rup­tion om­kring sal­get af kom­merci­el­le fod­bold­ret­tig­he­der ved en dom­stol i New York.

UE­FA og FI­FA-skan­da­ler­ne har må­ske ik­ke di­rek­te no­get med DBU at gø­re, men man skal ik­ke glem­me, at når top­spil­ler­ne har brug for sta­er­ke fag­for­e­nin­ger som Spil­ler­for­e­nin­gen, er det for­di, fod­bol­den og fod­bol­dens po­li­ti­ske or­ga­ner på man­ge må­der gen­nem man­ge år har va­e­ret po­li­ti­ske og le­del­ses­ma­es­si­ge skrot­bun­ker, hvor det har vrim­let med suspek­te ek­si­sten­ser, der un­der da­ek­ke af ’for­e­ning­s­tan­ken’, og fod­bold­py­ra­mi­den har mal­ket mil­li­o­ner af dol­lars ud af spil­ler­ne og fod­bol­dens fa­sci­na­tion.

LØSREVET TA­LEN­T­UD­VIK­LING

Når vi hø­rer, at DBU uden ind­ta­eg­ter­ne fra A-lands­hol­det ik­ke kan støt­te op om ta­len­t­ud­vik­ling og ung­doms­fod­bold, er der na­tur­lig­vis no­get om snak­ken på kor­te­re sigt. Men på den an­den si­de er der og­så her mest ta­le om en magt­kamp, hvor ta­len­t­ar­bej­det for ti­den i sti­gen­de grad gli­der for­bun­det og dets po­li­ti­ske le­del­se af ha­en­de.

I ung­doms­ar­bej­det og ta­len­t­ar­bej­det bli­ver fod­bol­den sta­dig me­re se­pa­re­ret mel­lem ama­tø­rer­ne i bred­defod­bol­den, som først og frem­mest er bå­ret af lyst og en­ga­ge­ment hos klub­ber, le­de­re og spil­le­re, og den sta­digt me­re se­ri­ø­se og se­mi­pro­fes­sio­nel­le ud­vik­ling af eli­te­spil­le­re i fø­de­ka­e­den til lands­hold og pro­fes­sio­nel­le klubhold.

Hvis man kig­ger na­er­me­re på DBU’s ung­domslands­hold hos her­rer­ne fra U16-U19, fin­der man ik­ke én spil­ler, som ik­ke al­le­re­de er til­knyt­tet de pro­fes­sio­nel­le ta­len­ta­ka­de­mi­er hos dansk fod­bolds ab­so­lut­te top­klub­ber el­ler pro­fes­sio­nel­le uden­land­ske klub­ber. Lands­holds­ar­bej­dets rol­le i ta­len­t­ud­vik­lin­gen er ik­ke af­gø­ren­de.

Bån­det til den dan­ske for­e­nings­mo­del og fod­bold­py­ra­mi­de er i dag re­elt al­le­re­de kap­pet, se­ne­st når top­spil­ler­ne bli­ver 14-16 år. Fi­nan­si­e­rin­gen og or­ga­ni­se­rin­gen af ta­len­t­ud­vik­lin­gen kun­ne de pro­fes­sio­nel­le klub­ber i prin­cip­pet kla­re selv.

Det er al­le­re­de man­ge år si­den, at der var spor af ue­gen­nyt­tig for­e­nings­op­dra­gel­se i eli­te­ung­doms­fod­bol­den her­hjem­me. Dansk fod­bold gli­der som an­dre lan­de mod et sy­stem af kom­merci­el­le ta­len­ta­ka­de­mi­er, der løsrevet fra for­e­nings­fod­bol­dens struk­tu­rer ud­dan­ner spil­le­re til fod­bold som er­hverv. Det ly­der ik­ke sa­er­lig ro­man­tisk, men det er sand­he­den. De mest ta­lent­ful­de un­ge spil­le­re er ik­ke la­en­ge­re for­e­nings­med­lem­mer af lyst og en­ga­ge­ment, de er in­ve­ste­rings­ob­jek­ter un­der er­hverv­s­ud­dan­nel­se.

BRED­DEFOD­BOL­DEN KAN STÅ ALE­NE

Bred­defod­bol­den da, hvad med den? Ny­der den ik­ke godt af lands­holds­fod­bol­den?

Jo, na­tur­lig­vis. Det er al­tid fedt at ma­er­ke lidt stjer­ne­støv el­ler at sam­les om­kring lands­hol­det i klubhu­se­ne rundt om­kring i lan­det, men sand­he­den er fak­tisk, at bred­defod­bol­den i Dan­mark re­elt sag­tens kan kla­re sig på med­lem­mer­nes og for­e­nin­ger­nes en­ga­ge­ment og fri­vil­lig­hed, som den har gjort i år­ti­er.

DBU’s lo­ka­lu­ni­o­ner kan – ger­ne med lidt hja­elp fra ud­lod­nings­mid­ler­ne – sag­tens fi­nan­si­e­re de­res egen virk­som­hed gen­nem tur­ne­rings- og kur­sus­virk­som­he­den og med­lem­s­for­e­nin­ger­nes en­ga­ge­ment.

Lo­ka­lu­ni­o­ner­ne er re­elt blandt de idra­etsor­ga­ni­sa­tio­ner i Dan­mark, som er mindst af­ha­en­gi­ge af of­fent­lig støt­te og kom­merci­el­le ind­ta­eg­ter. På trods her­af er de blandt de or­ga­ni­sa­tio­ner, som har su­ve­ra­ent størst ak­ti­vi­tets­ni­veau og er i ta­et­test di­a­log med med­lem­s­for­e­nin­ger­ne. Bred­defod­bol­den står og fal­der der­for på in­gen må­de med lands­holds­fod­bol­den.

Tva­er­ti­mod kun­ne bred­defod­bol­den i man­ge sam­men­ha­en­ge ha­ve be­fri­en­de godt af at løs­ri­ve sig fra de lo­gik­ker om ta­len­t­ud­vik­ling, ret­tig­he­der for spil­ler­ne og li­cens­krav, som uund­gå­e­ligt smit­ter af fra kom­merci­a­li­se­rin­gen, pro­fes­sio­na­li­se­rin­gen og de evin­de­li­ge magt­kam­pe i top­pen af fod­bol­dens py­ra­mi­de.

En stør­re ad­skil­lel­se af bred­de og eli­te i dansk fod­bold vil­le sand­syn­lig­vis ik­ke fø­re til kol­laps af fod­bol­den, men må­ske i vir­ke­lig­he­den sna­re­re til fle­re ak­ti­ve fod­bold­spil­le­re i al­le al­dre, for­di bred­defod­bol­den blev me­re fri­gjort af en po­li­tisk struk­tur og en fod­bold­py­ra­mi­de, som al­li­ge­vel er en il­lu­sion.

To brand­bi­ler var par­ke­ret for­an det chart­re­de fly, der om ef­ter­mid­da­gen tirs­dag den 4. sep­tem­ber fløj ’vi­kar­lands­hol­det’ til ude­kam­pen i Slovaki­et. Iføl­ge DBU’s di­rek­tør Claus Bret­ton-Mey­er blev fle­re af spil­le­re på hol­det chi­ka­ne­ret i for­bin­del­se med de­res ud­ta­gel­se som af­lø­se­re for det rig­ti­ge lands­hold. Fo­to: Mads Claus Ras­mus­sen / Ritzau Scan­pix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.