EF­TER DOMMEDAG

Ekstra Bladet - Tipsbladet - - ITALIEN - TEKST: MAR­TIN DAVIDSEN

Det var en ka­ta­stro­fe for ita­li­ensk lands­holds­fod­bold, at den fod­bold­ga­le na­tion gik glip af som­me­rens VM-slut­run­de, og nu ven­ter en ny genop­byg­nings­fa­se un­der Ro­ber­to Man­ci­nis le­del­se. Ita­li­e­ner­ne er før kom­met til­ba­ge fra umu­li­ge si­tu­a­tio­ner, men ef­ter ”den va­er­ste som­mer no­gen­sin­de” hand­ler det ik­ke kun om re­sul­ta­ter, men og­så om no­get så es­sen­ti­elt som fol­kets in­ter­es­se og til­lid.

D om­me­dag.

Det var det ord, som den sto­re ita­li­en­ske sport­sa­vis La Ga­zzet­to del­lo Sport med van­lig sans for pa­tos brug­te i novem­ber sid­ste år, da det stod klart, at Ita­li­en ik­ke vil­le kom­me med til VM som føl­ge af det sam­le­de play­off-ne­der­lag mod Sve­ri­ge.

At Ita­li­en ik­ke var med ved VM for før­ste gang si­den 1958, gav na­tur­lig­vis an­led­ning til selvransa­gel­se, mas­ser af dis­kus­sio­ner og ik­ke mindst lan­desorg i uger­ne og må­ne­der­ne ef­ter ne­der­la­get, men nu skal na­tio­nen for­sø­ge at rej­se sig.

Der er ble­vet skif­tet ud i bå­de le­del­se, stab og spil­ler­trup, men hvad så nu? Hvor står det ita­li­en­ske lands­hold for­ud for en ny lands­holdsa­e­ra, der be­gyn­der med kam­pen mod Po­len i Na­tions Le­ague fre­dag af­ten? Hvad sker der ef­ter dommedag?

DEN VA­ER­STE SOM­MER NO­GEN­SIN­DE

Det var en over­ra­skel­se for he­le ver­den, at Ita­li­en ik­ke kom med til VM, og der­for var det og­så in­ter­es­sant for he­le ver­den at un­der­sø­ge, hvor­dan lan­de­de kla­re­de sig gen­nem en som­mer uden fod­bold-VM.

I Was­hin­g­ton Post un­der­søg­te avi­sens ita­li­en­ske korrespondent Chi­co Har­lan sa­gen i en reportage fra Rom i ju­ni. Her kun­ne han blandt an­det kon­sta­te­re, at sports­ba­rer­ne i Rom gan­ske vist var fyld­te ved spi­se­tid, men at det var de uden­dørs bor­de, der var mest rift om. In­gen hav­de in­ter­es­se i at sid­de in­de, hvor der var ud­syn til tv-ska­er­me­ne med VM­fod­bold.

”Jeg har ik­ke set VM – ik­ke et ene­ste mi­nut. Det ek­si­ste­rer ik­ke i år,” blev en 37-årig sko­lela­e­rer ved navn Sa­bri­na Bat­ti­s­ta ci­te­ret for i ar­tik­len i Was­hin­g­ton Post.

Som­me­ren 2018 var alt­så mar­kant an­der­le­des end slut­run­des­om­re ple­jer at va­e­re i Ita­li­en. Den ita­li­en­ske avis Cor­ri­e­re del­la Se­ra fastslog i en over­skrift, at der var ta­le om ”den va­er­ste som­mer no­gen­sin­de for ita­li­en­ske ma­end”, for­di der ik­ke var VM med ita­li­ensk del­ta­gel­se, og der der­for ik­ke var no­get at ta­le om ud­over po­li­tik.

Og net­op den po­li­ti­ske si­tu­a­tion er og­så en del af forta­el­lin­gen om Ita­li­en og dets fod­bold­lands­hold li­ge nu. Det har va­e­ret et tu­mul­ta­risk år på den po­li­ti­ske sce­ne, hvor par­la­mentsval­get i marts før­te fle­re må­ne­ders usik­ker­hed med sig, for­di det split­te­de Ita­li­en i lang tid ik­ke kun­ne dan­ne en re­ge­ring. Der­for er fod­bol­den – og lands­hol­det i sa­er­de­les­hed – gle­det i bag­grun­den. Fle­re iagt­ta­ge­re har så­le­des be­skre­vet, hvor­dan fod­bold­pas­sio­nen ik­ke er den sam­me i lan­det.

”Fod­bold er ik­ke la­en­ge­re det do­mi­ne­ren­de te­ma. Folk på sports­ba­rer ta­ler me­get om re­ge­rin­gen, om mi­gran­ter. De er me­re be­kym­re­de over kva­li­te­ten af re­ge­rin­gen end om de­res må­l­mand,” ud­tal­te den Tor­i­no-ba­se­re­de fod­bold­for­fat­ter Darwin Pa­stor­in i som­mer.

Og hvor den ita­li­en­ske ho­ved­stad Rom of­te har va­e­ret cen­trum og sam­lings­punkt for sto­re fol­ke­mas­ser i for­bin­del­se med fod­bold­kam­pe, var som­me­rens sto­re event i den ita­li­en­ske ho­ved­stad en po­li­tisk de­mon­stra­tion. Den sto­re pas­sion og na­tio­nal­fø­lel­se er til­sy­ne­la­den­de flyt­tet fra fod­bold­sta­dio­ner­ne til det po­li­ti­ske mil­jø, mens fod­bold­lands­hol­det har le­vet en til­va­e­rel­se som mob­beof­fer el­ler li­ge­gyl­dig­hed.

Op til VM-slut­run­den brag­te et ita­li­ensk me­die så­le­des en bil­led­se­rie med te­ma­et ”Ita­li­en til VM”, hvor en ra­ek­ke bil­led­ma­ni­pu­la­tio­ner vi­ste, hvor­dan VM-slut­run­den blev ’fejret’ i Ita­li­en. Man kun­ne blandt an­det se et bil­le­de af ”Ita­li­ens VM-hold”, der vi­ste 11 stil­le­stå­en­de spil­le­re for­an en tv-ska­erm samt en fo­to af ”Ita­li­ens of­fi­ci­el­le lands­hold­strø­je” il­lu­stre­ret af en mand sid­den­de i en so­fa med løst­sid­den­de af­slap­ning­s­tøj. En­de­lig vi­ste et tred­je bil­le­de ”lands­hol­det på vej til VM” – her så man en grup­pe ma­end på vej op ad en fly­trap­pe. Der var ba­re ik­ke no­get fly, de kun­ne gå ind i.

”Fod­bold var en af de stør­ste grun­de til, at ita­li­e­ner­ne føl­te no­gen som helst na­tio­nal stolt­hed. Nu hvor det er va­ek, ser det ud til, at de­res selv­til­lid har ramt bun­den. ’All’ita­li­a­na’ er ble­vet et slang-ud­tryk for no­get, der er gå­et galt; at sprin­ge over hvor ga­er­det er la­vest og no­get kor­rupt. Al­le si­ger, at det er et land, som er ’al­lo sfa­scio’ – øde­lagt el­ler kol­lap­set,” lød ana­ly­sen fra skri­ben­ten To­bi­as Jo­nes i The Ob­ser­ver i kølvan­det på den kik­se­de VM-kva­li­fi­ka­tion.

GENOPBYGNING

Det kun­ne alt­så ty­de på, at det ita­li­en­ske lands­hold som in­sti­tu­tion er på et lav­punkt, men ef­ter et halvt år i for­an­drin­gens tegn, er det nu tid til at se fremad for et nyt ita­li­ensk lands­hold.

Af­ske­di­gel­sen af land­stra­e­ner Gi­an­pi­ero Ven­tu­ra, der i pa­ren­tes be­ma­er­ket har ud­talt, at han ik­ke har sat si­ne ben i IKEA si­den ne­der­la­get til Sve­ri­ge, var den mindst over­ra­sken­de kon­se­kvens af den mang­len­de VMkva­li­fi­ka­tion, og ef­ter et halvt år med Lu­i­gi Di Bi­agio som mid­ler­ti­dig land­stra­e­ner, blev Ro­ber­to Man­ci­ni an­sat som ny land­stra­e­ner i maj.

Fle­re ru­ti­ne­re­de spil­le­re, der har ken­de­teg­net lands­hol­det gen­nem de sid­ste man­ge år, er nu for­tid i den azur­blå trø­je, og Man­ci­ni har mar­ke­ret, at han vil byg­ge et nyt lands­hold op med un­ge spil­le­re.

Land­stra­e­ne­ren er dog be­kym­ret over an­tal­let af uden­land­ske spil­le­re i Se­rie A, og der­for har han sat­set på nog­le af de nye kra­ef­ter, der har gjort det godt på ung­lands­hol­de­ne.

30-mand­strup­pen til den kom­men­de uges kam­pe mod Po­len og Portu­gal ta­el­ler så­le­des he­le 21 spil­le­re med un­der 15 land­skam­pe, mens kun to spil­le­re (Gi­o­r­gio Chiel­li­ni og Leo­nar­do Bonuc­ci) kan frem­vi­se me­re end 40 kam­pe for na­tio­nal­mand­ska­bet.

Det har få­et Man­ci­ni til at ud­ta­le kri­tik af de ita­li­en­ske klub­ber.

”Vo­res brug af ita­li­e­ne­re har al­drig va­e­ret så lav, så vi har prø­vet no­get an­der­le­des. Der­for har jeg ud­ta­get vis­se spil­le­re. Når det er sagt, me­ner jeg, at der fin­des nog­le vir­ke­li­ge go­de ita­li­e­ne­re, som helt sik­kert er bed­re end man­ge af de ud­la­en­din­ge, der spil­ler på de­res po­si­tio­ner,” ud­tal­te Man­ci­ni på et pres­se­mø­de i den­ne uge, hvor han for­kla­re­de bag­grun­den for de man­ge uprø­ve­de spil­le­re, der er ud­ta­get til A-lands­hol­det.

En af dem er Ro­ma-spil­le­ren Ni­co­lo Za­ni­o­lo, der er med i trup­pen til kam­pe­ne mod Po­len og Portu­gal, selv­om han end­nu ik­ke har få­et Se­rie A-de­but.

”En spil­ler som Za­ni­o­lo har nog­le vig­ti­ge kva­li­te­ter. Han gjor­de det me­get godt ved U/19-EM, og som 19-årig skal en spil­ler som ham ha­ve spil­le­tid. Tid­li­ge­re fik man­ge spil­le­re af hans kva­li­tet al­le­re­de spil­le­tid for sto­re

klub­ber, og det bør og­så va­e­re til­fa­el­det i dag. Det sker i ud­lan­det. Vi prø­ver at sen­de et sta­er­kt sig­nal fra Coverci­a­no [det ita­li­en­ske fod­bold­for­bunds ho­ved­kvar­ter]. Vi er over­be­vi­ste om, at de, som spil­ler på ung­doms­ni­veau, og­så kan gø­re det på hø­je­re ni­veau. Her­ef­ter må vi ba­re ven­te og se og hå­be at se vo­res dren­ge på ba­nen kon­ti­nu­er­ligt og på højt ni­veau,” sag­de Man­ci­ni i be­gyn­del­sen af ugen.

ET NYT STORT CO­ME­BA­CK?

Det er alt­så lagt op til nye ti­der på det ita­li­en­ske lands­hold, og det er slet ik­ke umu­ligt, at der og­så er ud­sigt til bed­re ti­der.

Man­ci­nis sats på yn­gre kra­ef­ter er et tegn på, at fle­re ita­li­en­ske ta­len­ter be­gyn­der at pib­le frem. På klubsi­den er Se­rie A til­med in­de i en god ud­vik­ling med Ju­ven­tus som et loko­mo­tiv, der har va­e­ret i Cham­pions Le­ague-fi­na­len to gan­ge de se­ne­ste fi­re år og den­ne som­mer har hen­tet Bal­lon d’Or-vin­de­ren Cri­sti­a­no Ro­nal­do til lan­det. Den hy­pe, som det skif­te med­fø­rer, kan og­så smit­te af på lands­hol­det.

Des­u­den har det ita­li­en­ske lands­hold før rejst sig fra bi­den­de ne­der­lag og umu­li­ge si­tu­a­tio­ner for så at le­ve­re im­po­ne­ren­de co­me­ba­cks.

Fi­na­le­plad­sen ved EM i 2012 blev sik­ret to år ef­ter et pin­ligt exit i grup­pe­spil­let ved VM i Syd­afri­ka. Ver­dens­mester­ska­bet i 2006 kom i kølvan­det på den om­fat­ten­de Calciopo­li-skan­da­le, hvor mester­hol­det Ju­ven­tus, der tal­te fle­re lands­holds­spil­le­re, blev tvangs­nedryk­ket til Se­rie B. I 1994 nå­e­de Ita­li­en VM-fi­na­len to år ef­ter, na­tio­nen hav­de mis­set kva­li­fi­ka­tio­nen til EM-slut­run­den i 1992. Og da Ita­li­en helt sen­sa­tio­nelt tab­te til upå­ag­te­de Nord­korea og røg ud ef­ter grup­pe­spil­let ved VM i 1966, tog man re­van­che ba­re to år se­ne­re ved at vin­de eu­ro­pa­mester­ska­bet på hjem­me­ba­ne i 1968.

Så Ita­li­en kan ven­de til­ba­ge til top­pen, og der­med kan lands­hol­det og­så vin­de sit folk til­ba­ge. For li­ge­som lands­hol­dets ned­t­u­re gør ondt på ita­li­e­ner­ne, er det sam­me folk eks­per­ter i at fejre tri­um­fer. Det har for­fat­te­ren Tim Parks, der har bo­et i Ita­li­en i 37 år, be­skre­vet på for­nem vis i et blo­gind­la­eg for New York Ti­mes tid­li­ge­re i år:

”Man kan si­ge, hvad man vil om den skrø­be­li­ge ita­li­en­ske na­tio­nalånd, men når lands­hol­det vin­der en VM-kamp, er ju­bels­ce­ner­ne ek­stra­or­di­na­e­re. Der er hor­der af scoo­te­re, der kø­rer med vif­ten­de flag, små pi­ger og gam­le da­mer med van­vit­tig ju­bel, oce­a­ner af vin og grap­pa, fe­sten­de men­ne­sker der kø­rer med hor­net i bund til de tid­li­ge ti­mer, hu­stru­er og de­res svi­ger­mødre der for­so­nes, nord­bo­e­re og syd­la­en­din­ge for­e­nes i tri­um­fe­ren­de kram­me­re.”

Alt det­te op­le­ve­de lands­holds­leg­en­den Di­no Zoff, da han som ung må­l­mand i 1968 var ny mand på et ny­byg­get ita­li­ensk lands­hold, som rej­ste sig oven på Nord­korea-ka­ta­stro­fen i 1966 og vandt eu­ro­pa­mester­ska­bet i 1968 på hjem­me­ba­ne.

I for­bin­del­se med den Ita­li­en-lø­se VM-slut­run­de i som­mer ud­tal­te den i dag 76-åri­ge Zoff sig om lands­hol­dets po­ten­ti­a­le som sam­len­de kraft midt i en spil­let tid for na­tio­nen.

”Det ene­ste tids­punkt, hvor ita­li­e­ne­re er sam­let, er når lands­hol­det spil­ler. Det er na­e­sten en in­stink­tiv pas­sion. Det er lands­hol­det, ik­ke na­tio­na­lis­me.” +

Ro­ber­to Man­ci­ni blev an­sat som ny land­stra­e­ner i maj. Her er han på si­de­linj­en mod Hol­land i ju­ni. Fo­to: Marco Bert­o­rel­lo/Ritzau Scan­pix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.