JO­HAN WILANDS GYLD­NE EF­TER­ÅR

Ekstra Bladet - Tipsbladet - - HAM­M­AR­BY - TEKST: THO­MAS PYNDT

Selv om Jo­han Wiland ef­ter­hån­den er ble­vet 37 år, er den tid­li­ge­re FCK-keeper sta­dig på top­pen. Ef­ter ned­t­u­ren i Kø­ben­havn er han nem­lig to gan­ge i tra­ek ble­vet kå­ret som Årets Må­l­mand i Alls­venskan, sam­ti­dig med at han har vun­det to sven­ske mester­ska­ber med Malmö FF. Nu jag­ter han det tred­je i tra­ek, for fa­mi­li­e­li­vet flyt­te­de ham til Sto­ck­holm, hvor hans Ham­m­ar­by på søn­dag skal ud i en af de helt sto­re topkam­pe mod lo­kal­ri­va­ler­ne fra AIK på et Fri­ends Are­na, der bli­ver prop­pet med 50.000 til­sku­e­re.

Hvis ba­re ik­ke Si­ri­us-må­l­man­den Lukas Jons­son hav­de truk­ket et par sto­re red­nin­ger frem i de sid­ste mi­nut­ter af Alls­venskankam­pen mod Ham­m­ar­by man­dag af­ten. Så hav­de ga­ester­ne nem­lig vun­det med 2-1, og der­med vil­le op­gø­ret på søn­dag ude mod AIK på Fri­ends Are­na ha­ve va­e­ret en ren kamp om før­ste­plad­sen. Nu er der fi­re po­int mel­lem de to hold, for Jons­son fik støv­len på søn­derjy­ske Bjørn Pauls­sons for­søg ta­et un­der mål, og så blev det ved de 1-1, der sta­dig ae­r­grer Ham­m­ar­by-må­l­mand Jo­han Wiland en smu­le her et par da­ge ef­ter.

”Vi hav­de et par sto­re chan­cer til sidst, hvor vi skul­le ha­ve sco­ret, men så­dan er det en gang imel­lem. Det er, som det er. Nu ga­el­der det ba­re om at vin­de kam­pen på søn­dag,” si­ger Wiland i te­le­fo­nen fra Sto­ck­holm, hvor topkam­pen og lo­ka­l­op­gø­ret fyl­der rig­tig me­get.

For selv om AIK søn­dag tab­te til IFK i Nor­rköping ef­ter ot­te sej­re i tra­ek, og selv om Ham­m­ar­by ef­ter­føl­gen­de sat­te po­int til mod bund­hol­det Si­ri­us op­pe i Up­psa­la en ti­mes kør­sel nord for Sto­ck­holm, så var der al­le­re­de ud­solgt til topkam­pen mel­lem de to lo­kal­ri­va­ler. Og selv om Ham­m­ar­by ik­ke kan gå for­bi AIK i top­pen, er der selv­føl­ge­lig sta­dig mas­ser at spil­le for. For hvis AIK vin­der, er hul­let plud­se­lig på syv po­int med ot­te spil­ler­un­der til­ba­ge, mens Ham­m­ar­by med en sejr ryk­ker helt ta­et på i den top­strid, hvor og­så IFK Nor­rköping og Malmö FF hen­holds­vis seks og ot­te po­int ef­ter AIK må­ske kan nå at blan­de sig.

”Hvis vi hav­de slå­et Si­ri­us, hav­de det selv­føl­ge­lig va­e­ret en an­den si­tu­a­tion for os, men hvis vi vin­der på søn­dag, er vi kun et po­int ef­ter AIK, og så har AIK sam­ti­dig tabt to kam­pe i tra­ek. Det kan be­ty­de, at de kom­mer til at ta­en­ke på en an­den må­de, end de hidtil har gjort, at de ta­ber tro­en på de­res spil.”

”Og hvis vi vin­der over AIK, gi­ver det og­så os en selv­til­lid, der gør, at vi kan gå vi­de­re der­fra på en an­den må­de, end vi gør nu. Så det er en me­get vig­tig kamp for beg­ge hold,” si­ger den ru­ti­ne­re­de Wiland, der ik­ke la­der sig ryste af at skul­le spil­le for­an 50.000 til­sku­e­re.

For han har jo stå­et for­an 76.000 til­sku­e­re og Lio­nel Mes­si på Camp Nou i Bar­ce­lo­na sam­men med FC Kø­ben­havn, og han har man­ge års er­fa­ring at tra­ek­ke på, når tryk­ket fra tri­bu­ner­ne sti­ger.

”Det er jo fan­ta­stisk, at vi har så­dan en kamp. Svensk fodbold er i gang med at lyk­kes med at få til­sku­er­ne til­ba­ge til kam­pe­ne, mens det jo gik den ga­le vej i Dan­mark, som jeg hu­sker det. Og når der kom­mer man­ge til­sku­e­re, er det me­get sjove­re, bå­de for os spil­le­re og for til­sku­er­ne. 50.000 er jo ut­ro­lig man­ge men­ne­sker, så det bli­ver sjovt.”

”Og nu hvor jeg er ble­vet så gam­mel, så gla­e­der jeg mig ba­re. Så­dan en kamp gør jo, at man kom­mer helt op på ta­e­er­ne, for den be­ty­der så me­get for så man­ge men­ne­sker. Det er en me­get stor kamp for Ham­m­ar­by, ja, den slags kam­pe fyl­der me­get for de tre sto­re klub­ber her i Sto­ck­holm. Det har jeg kun­net ma­er­ke, si­den jeg flyt­te­de her­op,” forta­el­ler Wiland før hans fem­te lo­ka­l­op­gør i Sto­ck­holm.

De fi­re før­ste er pud­sigt nok al­le ble­vet spil­let på Te­le2 Are­na, som Ham­m­ar­by de­ler med Djur­går­den, og hvor der i snit har va­e­ret knap 27.000 til­sku­e­re i en in­tens at­mos­fa­e­re, der nog­le gan­ge kan udar­te.

”Det er jo for­skel­ligt fra kamp til kamp. Der var en af kam­pe­ne, hvor der ik­ke var no­get som helst, men sid­ste gang blev kam­pen stop­pet to gan­ge, før vi over­ho­ve­det var kom­met i gang. Så nog­le gan­ge sker der ting, som jeg ik­ke sy­nes skal ske, og det er jo synd for fod­bol­den.”

”For det kan be­ty­de, at nog­le til­sku­e­re ik­ke har lyst til at kom­me igen en an­den gang. Fa­mi­li­er med børn be­gyn­der at over­ve­je, om man har lyst til at ta­ge ind til så­dan en kamp. Så jeg hå­ber, at den her kamp på søn­dag kan be­vi­se, at man kan hol­de bal­la­den va­ek, selv om der kom­mer 50.000 men­ne­sker. Det vil­le va­e­re fan­ta­stisk,” si­ger Ham­m­ar­by-ke­e­pe­ren, der i sin tid i FC Kø­ben­havn fle­re gan­ge var ude i sto­re og in­ten­se kam­pe mod Brønd­by. Så hvad er egent­lig vil­dest?

”Jeg var jo lidt uhel­dig i FCK, for der var et par sa­e­so­ner, hvor vi ik­ke spil­le­de med et fyldt sta­dion mod Brønd­by, for­di der hav­de va­e­ret bal­la­de i en kamp. Så ude­ba­ne­tilsku­er­ne kun­ne ik­ke kom­me med, hvil­ket gør me­get for stem­nin­gen, men selv­føl­ge­lig var det fedt at spil­le de kam­pe, når sta­dion var fyldt. Og spe­ci­elt i Par­ken.”

”Men jeg ved ik­ke, hvad der er bedst. Jeg har al­drig før spil­let for 50.000 til­sku­e­re i Sve­ri­ge, så det bli­ver sjovt at prø­ve, og så må vi se ef­ter kam­pen, om jeg sy­nes, at det sven­ske derby er lidt bed­re,” si­ger Jo­han Wiland med et grin.

Men selv om op­tak­ten er lang, mod­sa­et­nings­for­hol­de­ne mel­lem klubberne er stor, og be­tyd­nin­gen af lo­ka­l­op­gø­rer­ne er enorm, har må­l­man­den al­drig ma­er­ket no­get til spa­en­din­ger­ne uden for ba­nen.

”Nej, når jeg går rundt i by­en, kan jeg ik­ke ma­er­ke, at der skul­le va­e­re dår­lig stem­ning. Men nu er jeg jo hel­ler ik­ke ind­født Ham­m­ar­by-spil­ler. Må­ske er det an­der­le­des for dem, der har spil­let her la­en­ge, som Ken­ne­dy [den ja­ev­nal­dren­de an­fø­rer Bakirciog­lu, der er i gang med sin 12. sa­e­son i klub­ben og var med til at vin­de Ham­m­ar­bys hidtil ene­ste mester­skab i 2001] der har sit hjer­te i Ham­m­ar­by på en an­den må­de. Han har nok sva­e­re­re ved at gå rundt, end jeg har.”

”Jeg har i hvert fald ik­ke ma­er­ket no­get over­ho­ve­det. Fak­tisk har jeg en Djur­går­den-fan som na­bo, og vi er fi­ne ven­ner, selv om han hol­der med Djur­går­den og jeg spil­ler for Ham­m­ar­by. Så­dan kan jeg godt li­de, at det er. Man er jo ik­ke et dår­ligt men­ne­ske, for­di man hol­der med et an­det hold. Ba­re man hol­der med sit hold på en or­dent­lig må­de,” si­ger må­l­man­den før topkam­pen mod AIK, mens den an­den lo­kal­ri­val fra Djur­går­den trods sto­re hjemvend­te pro­fi­ler som den man­ge­åri­ge lands­holds­må­l­mand An­dreas Isaks­son, stop­pe­ren Jo­nas Ols­son med en for­tid i West Bromwich og den tid­li­ge­re FCK’er Erik Jo­hans­son, der spil­le­de en frem­ra­gen­de kamp på midt­ba­nen, da Djur­går­den for ny­lig slog Ham­m­ar­by med 3-1, lig­ger li­ge i mid­ten af Alls­venskan uden at kun­ne nå hver­ken det ene el­ler det an­det.

MAS­SER AF SU­PER­LIGA I HAM­M­AR­BY

Kig­ger man på sta­ti­stik­ker­ne før søn­da­gens sto­re kamp, så er AIK ube­sej­re­de på hjem­me­ba­ne med 29 po­int i 11 kam­pe, mens Ham­m­ar­by hel­ler ik­ke har tabt på ude­ba­ne i den­ne sa­e­son, hvor de har hen­tet 20 po­int i 10 kam­pe. Så der er på al­le må­der lagt op til en me­get ta­et kamp, der kan gå beg­ge ve­je, og hvor dags­for­men kan bli­ve af­gø­ren­de.

”Li­ge pra­e­cis. Det er me­get vig­tigt, at vi kom­mer 100 pro­cent op i gear. Hvis vi ik­ke gør det, vil AIK va­e­re et bed­re hold, så vi skal va­e­re helt op­pe på vo­res bed­ste, hvis vi skal kun­ne slå dem. Men det sam­me ga­el­der og­så dem. Hvis de ik­ke er på top­pen, får de pro­ble­mer.”

”Så det bli­ver og­så en men­tal kamp, og jeg tror ik­ke, at det bli­ver an­grebs­fod­bold li­ge med det sam­me. Jeg tror, at beg­ge hold kom­mer til at fø­le hin­an­den og kam­pen lidt an, og det hold, der så even­tu­elt fal­der ud af sin plan, kom­mer til at få det sva­ert.”

”Det ga­el­der om at føl­ge den plan, der bli­ver lagt, og så se, hvad der sker. Man skal ik­ke ud på vild­ve­je i så­dan en kamp,” si­ger Jo­han Wiland, der skif­te­de fra Malmö FF til Ham­m­ar­by i juli 2017 og der­med i den sa­e­son bå­de blev me­ster med MFF og num­mer ni med Ham­m­ar­by un­der le­del­se af den dan­ske tra­e­ner Jakob Mi­chel­sen. Han blev dog fy­ret i star­ten af det nye år, mens hans as­si­stent Ste­fan Bil­l­born blev for­frem­met til ch­eftra­e­ner.

Så Ham­m­ar­by har ta­get et stort skridt op i ta­bel­len, selv om året be­gynd­te hek­tisk.

”Det er jeg da lidt over­ra­sket over. Ik­ke at vi hav­de kva­li­te­te­ten til at lig­ge derop­pe, for det vid­ste jeg godt, at vi hav­de, men me­re at vi fik det til at fun­ge­re så hur­tigt. Men vi åb­ne­de jo sa­e­so­nen med at vin­de de fi­re før­ste kam­pe i tra­ek, ef­ter vi ik­ke hav­de kun­net vin­de to i tra­ek he­le sid­ste sa­e­son, og så var det ba­re at kø­re på, for selv­til­li­den vok­se­de jo he­le ti­den. Den start på sa­e­so­nen be­tød me­get,” si­ger må­l­man­den, der til­brag­te seks et halvt år i Dan-

➜ mark med FC Kø­ben­havn fra 2009 til 2015, og som sta­dig har dan­ske­re om­kring sig.

For Ham­m­ar­by har he­le tre dan­ske­re på hol­det i form af stop­per­ne Bjørn Paul­sen og Mads Fen­ger samt midt­ba­ne­man­den Jep­pe An­der­sen, der kom til fra Es­b­jerg, sam­ti­dig med at Wiland skif­te­de fra Mal­mø. Og den dan­ske trio har det godt i Sto­ck­holm-klub­ben.

”Det går fint med dem. Jeg tror, at de hyg­ger sig og har det godt. Der er jo ik­ke så stor for­skel på svensk og dansk fodbold, og fak­tisk tror jeg, at det li­ge nu er sjove­re at spil­le i svensk fodbold, for­di der kom­mer så man­ge til­sku­e­re på sta­dion. Og så har Jep­pe An­der­sen mødt en svensk pi­ge, så det gør nok og­så, at han sy­nes, at det lidt nem­me­re at bo i Sve­ri­ge,” si­ger Jo­han Wiland på dansk.

For det la­er­te han gen­nem åre­ne i Kø­ben­havn, og det vil han og­så ger­ne hol­de fast i, selv om det ik­ke al­tid er li­ge nemt trods det dag­li­ge dan­ske sel­skab i klub­ben.

”Jep­pe vil jo ger­ne la­e­re svensk nu, hvor han har få­et en svensk ka­e­re­ste, mens Bjørn Paul­sen bli­ver ved med at snak­ke en­gelsk he­le ti­den. Jeg for­sø­ger at snak­ke dansk til ham, men han sva­rer sta­dig på en­gelsk. Han for­står, hvad jeg si­ger, men jeg ved ik­ke, om han tror, at jeg ik­ke for­står ham. Det er lidt mystisk. Jeg har for­søgt at få ham til at snak­ke dansk med mig, for jeg vil me­get ger­ne be­hol­de mit dan­ske,” si­ger må­l­man­den med et grin.

Men ude på ba­nen for­står de al­le sam­men hin­an­den, og den dan­ske stop­per­duo for­an Wiland gør det godt.

”Ja, det er et par rig­tig go­de spil­le­re, og de lyt­ter til mig, så det er nemt at spil­le med dem. Bjørn er jo en luft­sta­erk spil­ler, der og­så kan gå med frem på hjør­ne­s­park og sco­re, mens Fen­ger me­re er en play­ma­ker fra stop­per-po­si­tio­nen. De er go­de til hver de­res, men det er to go­de spil­le­re,” forta­el­ler Jo­han Wiland, mens Ham­m­ar­by-hol­det i øv­rigt og­så har et par an­dre tid­li­ge­re Ran­ders-spil­le­re på ba­nen nu ud­over Mads Fen­ger.

Ef­ter den hår­de tid, der blev do­ku­men­te­ret i tv-se­ri­en Su­per­liga Ba­ck­s­ta­ge, ryk­ke­de Ni­ko­la Djurd­jic til Sto­ck­holm før sa­e­son­star­ten, hvor han med det sam­me fandt de mål, der mang­le­de i Ran­ders. Han score­de sim­pelt hen seks gan­ge i de før­ste 10 kam­pe, og med fi­re me­re i de na­e­ste 10 er han in­tern top­sco­rer i klub­ben. Des­u­den er Vla­di­mir Ro­dic og­så kom­met til ef­ter Sil­ke­borgs nedryk­ning, og han kom på tav­len for før­ste gang man­dag af­ten mod Si­ri­us, så der er alt­så mas­ser af Su­per­liga over et af Alls­venskans ak­tu­el­le top­hold.

Og ta­enk nu, hvis Ham­m­ar­by hol­der fast, ram­mer top­for­men og går he­le vej­en til det blot an­det mester­skab i po­pu­la­e­re ”Ba­jens” 121-åri­ge hi­sto­rie...

”Hvis vi gør det, så eks­plo­de­rer det. Det er ik­ke nemt at for­kla­re, hvor­dan det så bli­ver. Det bli­ver i hvert fald en rig­tig fed af­ten, hvis det sker,” si­ger Jo­han Wiland, mens det kan no­te­res, at det kun tog to ti­mer, før al­le ude­hol­dets 4500 bil­let­ter var solgt til AIK’s sid­ste kamp ude mod Kal­mar på Guld­få­geln Are­na, der har plads til 12.000 til­sku­e­re.

STYR­KE­TRA­E­NING I KAMP MOD DE­PRES­SIO­NEN

Der drøm­mes alt­så sto­re drøm­me i bå­de Sol­na og på Sö­der­malm, mens Jo­han Wiland kan gen­ta­ge suc­ce­sen fra FC Kø­ben­havn, hvor tre af de fi­re mester­ska­ber kom i tra­ek, for han har som na­evnt al­le­re­de vun­det to med Malmö FF, mens han og­så blev kå­ret til Årets Må­l­mand i Alls­venskan i bå­de 2016 og 2017. Så han har vir­ke­lig rejst sig ef­ter den af­slut­ten­de ned­t­ur med FCK, hvor han sad på ba­en­ken i he­le 14/15-sa­e­so­nen og un­der­vejs blev ramt af en de­pres­sion, som han si­den har for­talt åbent og ae­r­ligt om.

”Det er jo fan­ta­stisk, at jeg har få­et det til at fun­ge­re igen. Det er et be­vis på, at jeg ik­ke blev en dår­lig må­l­mand, selv om det gik galt i FCK. Og det var og­så godt for mig selv at kun­ne be­vi­se, at jeg sta­dig har det i mig, at det ik­ke var mig, der var så dår­lig, som det blev gjort til i FCK. Jeg mi­ste­de min selv­til­lid, men så var det fan­ta­stisk at kom­me til at spil­le kam­pe igen med Malmö FF.”

”Og når jeg ta­en­ker til­ba­ge nu på den sid­ste tid i FCK, som ik­ke gik så godt, så har den al­li­ge­vel hjul­pet mig til at for­stå mig selv lidt bed­re. Jeg fik jo god hja­elp til at kom­me op igen, og det gør, at man bli­ver et stør­re men­ne­ske i sig selv. Når man kom­mer op helt ne­de fra bun­den og får selv­til­li­den til­ba­ge, så bli­ver man og­så sta­er­ke­re,” si­ger Jo­han Wiland, der i de mør­ke­ste ti­der i Kø­ben­havn og­så fandt hja­elp i styr­ke­tra­e­nin­gen, som har sat sit pra­eg på hans krop i dag.

”Den styr­ke­tra­e­ning, jeg la­ve­de det sid­ste år i FC Kø­ben­havn, gjor­de jeg jo ik­ke ba­re for at bli­ve stør­re. Det hjalp mig og­så men­talt, og når man fin­der no­get, der kan hja­el­pe mod de her tan­ker, så gør man det jo.”

”Når jeg kun­ne ma­er­ke, at der var nog­le dår­li­ge tan­ker på vej, gik jeg i styr­ke­tra­e­nin­gen, og så fik jeg tan­ker­ne va­ek. Det var jo to-i-en for mig, kan man si­ge, for jeg fik fle­re mus­k­ler, og sam­ti­dig blev jeg men­talt sta­er­ke­re, for jeg brug­te min hjer­ne på en helt an­den må­de, end jeg gjor­de, før jeg be­gynd­te at styr­ke­tra­e­ne.”

”Før var det ba­re no­get, som jeg skul­le, og så gik jeg hjem bag­ef­ter. Nu brug­te jeg det til at kom­me oven­på, så jeg kun­ne ma­er­ke, at det hjalp mig, og det be­tød me­get for mig. Jeg har så ik­ke gjort det så me­get i de sid­ste år, men jeg gør det sta­dig en gang imel­lem, for det hja­el­per,” si­ger Wiland, der på de ak­tu­el­le bil­le­der som Ham­m­ar­by-keeper er ble­vet no­get stør­re end den yn­gre må­l­mand, som Tips­bla­det før­ste gang mød­te på en overi­set sø uden for Borås for snart 10 år si­den.

”Jeg ve­jer nu ik­ke så me­get me­re, jeg lig­ger om­kring de 82-83 ki­lo, men når man bli­ver ae­l­dre, sa­et­ter ki­lo­e­ne sig og­så nog­le an­dre ste­der,” si­ger må­l­man­den med end­nu et grin.

PA­RA­DIS OG GYLD­NE BU­RE I STO­CK­HOLM

For han har det godt i Sto­ck­holm. Han er ble­vet gift, så han nu of­fi­ci­elt hed­der Sel­l­bergWiland til ef­ter­navn, han har få­et en lil­le søn for fem må­ne­der si­den, og han bor nu igen ta­et på den dat­ter, han fik med sin da­va­e­ren­de ka­e­re­ste i Kø­ben­havn.

”Ja, det går fan­ta­stisk med det he­le. De sid­ste ot­te må­ne­der, jeg var i Malmö, tog jeg me­get frem og til­ba­ge mel­lem Sto­ck­holm og Malmö for at hen­te min dat­ter og af­le­ve­re hen­de hos hen­des mor igen. Det var helt vildt, men li­ge nu er det pa­ra­dis, kan man si­ge. Jeg kan hen­te hen­de i dag­plej­en, og hun er he­le ti­den i Sto­ck­holm, så hun fø­ler sig me­re tryg og me­re hjem­me. Det gør det me­get nem­me­re for hen­de. Og nu har hun og­så få­et en lil­le­bror. Det er fan­ta­stisk,” si­ger fa­mi­lie­fa­de­ren og må­l­man­den, der run­der de 38 år til ja­nu­ar.

Men det har nu ik­ke få­et ham til at over­ve­je et stop med fod­bol­den – i hvert fald ik­ke i den na­er­me­ste frem­tid. For det går jo me­re end godt for man­den, der er ble­vet Årets Må­l­mand i bå­de Sve­ri­ge og Dan­mark fle­re gan­ge.

”Jeg har et år til­ba­ge af min af­ta­le med Ham­m­ar­by, og så hå­ber jeg, at jeg kan spil­le et el­ler to år me­re bag­ef­ter. Men vi må se. Det er jo Ham­m­ar­by, der be­stem­mer, hvad der skal ske i frem­ti­den. Li­ge nu kon­cen­tre­rer jeg mig kun om at luk­ke den her sa­e­son godt med nog­le go­de kam­pe, og så har jeg så et år til­ba­ge, hvor jeg skal va­e­re fit-for-fight til og­så at stå den sa­e­son.”

”Så må vi se, hvad der sker bag­ef­ter. Der kan jo ske me­get på et år, men det har va­e­ret fint nok ind­til nu, og hvis jeg kan bli­ve ved med at hol­de ni­veau­et, og jeg fø­ler, at min krop og­så kan hol­de til det, så bli­ver jeg ved. Jeg sy­nes jo sta­dig, at det er sjovt at spil­le fodbold, så for mig er det kun krop­pen, der kan si­ge nej.”

”Jeg hå­ber, at min krop kan bli­ve ved med at va­e­re så ta­et på de 100 pro­cent, som jeg kan kom­me, selv om jeg fyl­der 38 år. Og hvis man kig­ger på [40-åri­ge] Buf­fon, går det jo fint for ham, så det er ik­ke helt umu­ligt,” si­ger Jo­han Wiland, der hel­ler ik­ke har gjort sig så man­ge tan­ker om det liv, der ven­ter, når hand­sker­ne en­gang er lagt på hyl­den.

”Jeg har ba­re nydt fod­bol­den i de se­ne­ste år. Må­ske lidt for me­get, for jeg skal nok til at ta­en­ke lidt me­re på, hvad frem­ti­den skal brin­ge. Men det er jo ik­ke så nemt, når man kun har spil­let fodbold he­le li­vet, og så skal man plud­se­lig til at fin­de no­get helt an­det. Det bli­ver da en ud­for­dring for mig, men jeg skal nok fin­de no­get,” si­ger man­den, der stod på mål i Borås, Kø­ben­havn, Mal­mø og nu gør det i Sto­ck­holm.

Så det er småt med tid til at be­sø­ge det Kø­ben­havn, hvor han bo­e­de i så man­ge år, men han føl­ger sta­dig sin gam­le klub, selv om det slut­te­de skidt for ham selv i Par­ken med den tab­te po­kal­fi­na­le til AaB i 2014.

”Da jeg spil­le­de i Mal­mø, tog jeg min ko­ne med over på re­stau­rant og vi­ste hen­de lidt rundt i Kø­ben­havn, men jeg har ik­ke set en kamp med FCK, si­den jeg stop­pe­de der. Men jeg føl­ger da lidt med, for jeg ser høj­de­punk­ter fra de­res kam­pe og hol­der øje med de­res re­sul­ta­ter,” si­ger må­l­man­den fra hjem­met i Sto­ck­holm, hvor der og­så er et lil­le styk­ke Dan­mark at fin­de på en hyl­de.

Der står nem­lig de to Gyld­ne Bu­re, som han fik af Tips­bla­det som tegn på, at han var Årets Må­l­mand i Dan­mark i 2010 og 2011.

”Når man bli­ver Årets Må­l­mand i Alls­venskan, får man en lil­le bold, så nu har jeg la­vet så­dan en hyl­de, hvor der står lidt fra Sve­ri­ge og lidt fra Dan­mark. Der står blandt an­det de fi­re bol­de, og der står de to Gyld­ne Bu­re. Det sy­nes min ko­ne og­så er lidt sjovt,” si­ger Ham­m­ar­by-må­l­mand Jo­han Wiland nog­le da­ge før Årets Kamp i Alls­venskan. ✖

Jo­han Wiland i en af kar­ri­e­rens stjer­ne­stun­der, med FCK i Par­ken mod Lio­nel Mes­si og Bar­ce­lo­na.Fo­to: Lars Poul­sen/Ritzau Scan­pix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.