Hvem er vi?, hvad vil vi?

LAESERBREV AF JESPER RAVN JA­COB­SEN, CEO & PART­NER BOSOLOG, FAR TIL TO FODBOLDDRENGE OG FODBOLDELSKER OM EN HALS.

Ekstra Bladet - Tipsbladet - - LAESERBREV -

Vi står nu på den an­den si­de af et styk­ke hi­sto­rie, hvor 24 ra­ske dren­ge fik nog­le da­ge i ram­pe­ly­set som kon­se­kvens af en kon­flikt, der nå­e­de langt for­bi ni­veau­et for ab­surd te­a­ter. Ef­ter­føl­gen­de er DBU, A-lands­holds­spil­ler­ne og Spil­le­for­e­nin­gen nå­et frem til en for­ny­et af­ta­le, så med et glimt i øjet må hå­be­ful­de se­kun­da spil­le­re og old­boys ven­te nog­le år på en ny chan­ce for at få en A-land­skamp for Dan­mark.

I den ak­tu­el­le si­tu­a­tion må det va­e­re pas­sen­de stil­le sig selv spørgs­må­let: hvor ef­ter­la­der det så dansk fod­bold? Ik­ke mindst af hen­syn til de over 300.000 re­gi­stre­re­de fod­bold­spil­le­re, hå­be­ful­de børn, fora­el­dre og al­le os, der ba­re na­e­rer en dyb ka­er­lig­hed til spil­let. Men og­så af hen­syn til den lan­ge ra­ek­ke af øv­ri­ge in­ter­es­sen­ter. En­de­lig må man og­så for­hol­de sig til den kon­kur­ren­ce­si­tu­a­tion, Dan­mark ak­tu­elt står i og ik­ke mindst dén vi må for­ven­te at stå i – ik­ke ba­re sport­s­ligt men på al­le pa­ra­me­tre.

”Vi vil va­e­re ver­dens­me­stre” lød det fra den dan­ske lejr bå­de in­den og i lø­bet af det ny­ligt over­stå­e­de VM i fod­bold. Det er en ae­del til­gang, og den slags am­bi­tio­ner man kun kan gla­e­des over hos de dan­ske dren­ge. Udansk hed­der det så­gar med en no­get slidt fra­se. Ver­dens­me­stre blev vi ik­ke. Som det har va­e­ret nor­men si­den 1950, hvor Uru­gu­ay blev det i en slut­run­de med 13 del­ta­ge­re, blev det en af de sto­re dren­ge i klas­sen.

Frank­rig blev som be­kendt ver­dens­me­stre. I Pa­ris bor der, in­klu­siv de så­kald­te ”ban­lieu­es”, el­ler Ile-de-Fran­ce som om­rå­det hed­der, me­re end dob­belt så man­ge som i Dan­mark, og i sto­re tal er der ale­ne i Ile-de-Fran­ce det sam­me an­tal fod­bold­spil­le­re som i he­le Dan­mark. Det har på ver­dens­mester­hol­det pro­du­ce­ret blandt an­dre Mbap­pé, Pog­ba og Kanté, og hi­sto­risk ud­sprin­ger Hen­ry, Vieira og Thu­ram fra den­ne del af Frank­rig. Så fra et sam­men­lig­ne­ligt kvan­ti­ta­tivt grund­lag med os har man alt­så pro­du­ce­ret den­ne ra­ek­ke af ver­dens­stjer­ner. Der­til kom­mer så grund­la­get fra Ly­on, Mar­seil­le, Nan­tes, Bor­deaux og de an­dre om­rå­der i Frank­rig. Ik­ke no­get un­der at Frank­rig med så­dan cir­ka de­res an­det­hold i sik­ker stil kun­ne kø­re en 0-0’er hjem mod Dan­marks bed­ste, og her i Dan­mark har vi li­ge pra­e­cis in­gen an­dre op­tio­ner end at for­hol­de os til de de­mo­gra­fi­ske ”love”, for som hi­sto­ri­en så glim­ren­de il­lu­stre­rer, er det den slags kon­kur­ren­ce, vi skal for­ce­re, hvis vi vil stå med po­ka­len i hån­den.

Ud fra en stra­te­gisk kon­tekst er det åben­bart, at vi sport­s­ligt må fin­de vo­res vej i den uli­ge kon­kur­ren­ce, og når man er i en uli­ge kon­kur­ren­ce, må man blandt man­ge an­dre ting va­e­re klo­ge­re og ar­bej­de smar­te­re end de an­dre. I Dan­mark har vi imid­ler­tid gjort, og fort­sa­et­ter med at gø re­det, al­de­les glim­ren­de på ta­len­t­ud­vik­lin­gen, så for­sy­nings k ae­de ni­det mind­stes e rud tila t ge­ne­rer eet po­ten­ti­a­le, hvis vi skal ta­ge de se­ne­re års re­sul­ta­ter for U-lands­hol­de­ne som pej­le­ma­er­ke.

Men po­ten­ti­a­le til hvad for A-lands­hol­det? Hi­sto­ri­en er nem­lig en rin­ge trøst at la­e­ne sig op ad. I al fald hvis et ver­dens-/ eu­ro­pa mester­ska­be­ram­bi­tio­nen .13 slut­run­der h ar­der v ae ret­si­den Eu­ro­pa­mester­ska­bet i 92, Dan­mark har del­ta­get i ot­te af dem (4/7 VM, 4/6 EM), men 4-1 sej­ren over Ni­ge­ria i 98 står mut­ters ale­ne over sej­re i kno­ck­out fa­sen af dis­se slut­run­der. Kra­vet er en fi­redob­ling af 26 års ak­ku­mu­le­re­de be­drif­ter i én slut­run­de, hvis de dan­ske dren­ge skal nå bjerg­tin­dens top. Med al respekt skal der helt en­kelt ske et kvan­tespring i det kon­tan­te sport­s­li­ge ud­byt­te.

Bund­linj­en er alt­så, at ik­ke ba­re hi­sto­rik­ken og kon­kur­ren­cen, men og­så de kon­kre­te re­sul­ta­ter til­si­ger, at vi har et for­bed­rings po­ten­ti­a­le. Lig ep r ae cis der­for gør det og­så vold­somt ondt at hø­re, når DBU kun hjem­ta­ger 10-12 pro­cent af prove­nu­et fra VM, mens halv­de­len hav­ner i lom­mer­ne på spil­ler­ne. Selv­føl­ge­lig skal spil­ler­ne be­løn­nes for de­res ind­sats for Dan­mark – det er ik­ke spørgs­må­let. Men når nu vi har dis­se­ke­ret, at lands­holds­fod­bold er de sto­re tals magt, har vi så råd til den­ne me­get ska­e­ve for­de­ling? Som alt an­det er fod­bold og­så ”a num­ber’s ga­me”. Du kan ar­bej­de nok så smart og dyg­tigt, men hvis de fi­nan­si­el­le mus­k­ler ik­ke er til­ste­de, bli­ver der helt au­to­ma­tisk truk­ket en streg i san­det. Net­op på grund af den uli­ge kon­kur­ren­ce, hvor vi er op­pe mod langt stør­re lan­de og øko­no­mi­er, er hver en kro­ne alt­så vel­kom­men.

Hvis vi i den sam­men­ha­eng la­ver en ana­lo­gi til det net­op over­stå­e­de Ry­der Cup i golf, hvor dan­ske Tho­mas Bjørn le­ve­red een b ema erk el­ses v aer dig le­del­ses ma es­sig pra­e­sta­tion som kap­ta­jn for Eu­ro­pa. R yder Cup var ind t il­de­tid­li­ge 90’ere ik­ke an­det end en pa­ren­tes i eks­po­ne­ring og suc­ces­sivt fi­nan­si­elt. I dag har det ud­vik­let sig til en ka­em­pe­stor glo­bal be­gi­ven­hed, når sce­nen hvert an­det år skif­te­vis sa­et­tes i USA og Eu­ro­pa. Det in­ter­es­san­te i den sam­men­ha­eng er spil­ler­nes an­del og de­res til­gang til det.

Ame­ri­ka­ner­ne har pres­set på for at få an­del i de vold­som­me pen­ge­strøm­me, men per­cep­tio­nen af grå­dig­hed hos det bre­de pu­bli­kum med­før­te i ste­det en af­ta­le, hvor hver spil­ler får $ 200.000,-, der for­de­les li­ge­ligt mel­lem vel­gø­ren­hed og så et ud­vik­lings-/ju­ni­o­r­i­ni­ti­a­tiv i spil­le­rens navn.

De eu­ro­pa­ei­ske spil­le­re får uan­set mønt­fod li­ge pra­e­cis 0,- for at stil­le op. Til­gan­gen er den enk­le, at Ry­der Cup­pens ko­los­sa­le prom­ove­ring gi­ver spin of­fs ved øge­de kom­merci­el­le mu­lig­he­der for den en­kel­te spil­ler gen­nem Ry­der Cup del­ta­gel­sen, og at der bli­ver bed­re og me­re pen­ge­sta­er­ke or­di­na­e­re tur­ne­rin­ger. Sam­let set gi­ver det en sta­er­ke­re øko­no­mi, som så fal­der til­ba­ge på den en­kel­te spil­ler. Så en ra­ek­ke sam­men­ha­en­gen­de ef­fek­ter, der star­ter med at spil­ler­ne in­ve­ste­rer i sig selv, for til sidst at få et af­kast af in­ve­ste­rin­gen.

Nu kan man al­tid ar­gu­men­te­re for, at det ik­ke kan sam­men­lig­nes. Og der er selv­føl­ge­lig for­skel­le. Men det in­ter­es­san­te er lig­he­der­ne og for­en dansk A-lands­holds­spil­ler det te­me­get, me­get va­e­sent­li­ge spørgs­mål: hvad vil le­der­ske, hvis vi ”ef­ter­lod nog­le af de pen­ge, vi tje­ner, på bor­det” til in­ve­ste­ring i frem­ti­den, f.eks. i op­ti­me­ring af den men­tale del og smart tek­no­lo­gi, der kan ud­vik­le så­vel in­di­vi­du­el­le som team kom­pe­ten­cer­ne? Hvad vil­le der ske, hvis vi spil­le­re sam­men med DBU ned­sat­te en Task For­ce, der lø­ben­de skul­le eva­lu­e­re og al­lo­ke­re al­le­re­de af­sat fi­nan­si­e­ring til kon­kre­te for­bed­rings ini­ti­a­ti­ver? I ste­det fo rat d et­la der­til, a tvi blot føl­ger i an­dres spor el­ler gør, som vi ple­jer?

Kon­kret re­sul­tat­ska­bel­se er na­tur­lig­vis ik­ke ga­ran­te­ret, men lo­gik­kens me­ka­nis­mer til­si­ger nu en­gang, at me­re af det vi hidtil har gjort, gi­ver fle­re af de sam­me re­sul­ta­ter. Og her kan for ek­sem­pel det men­tale og tek­no­lo­gi va­e­re om­rå­der, hvor man med in­nova­tiv ta­enk­ning kan dif­fe­ren­ti­e­re sig og der­med om ik­ke an­det gi­ve sig selv mu­lig­he­den for at mind­ske sprin­get til den kon­kur­ren­ce, der pr. na­tu­rens gang har helt an­dre res­sour­cer.

Tek­no­lo­gi­en drø­ner af­sted i dis­se år i et tem­po, der kan ta­ge pu­sten fra de fle­ste. Di­gi­ta­li­se­rin­gens vin­de bla­e­ser over os, og desva­er­re ser det ud som om, at den nye af­ta­le slet ik­ke ta­ger høj­de for det­te. Så­le­des er det helt gi­vet, at blandt et utal af an­dre tek­no­lo­gi­er vil for ek­sem­pel Vir­tu­al Re­a­li­ty (VR) og Aug­men­ted Re­a­li­ty (AR) i den nye af­ta­les lø­be­tid gi­ve helt nye kom­merci­el­le mu­lig­he­der og dan­ne ram­men for et grund­lag, hvor den en­kel­te spil­ler vil kun­ne ge­ne­re­re hidtil uset eks­po­ne­ring og in­ter­ak­tion med fan­ba­sen. Li­ge­så vil DBU i så­vel sport­s­lig (ud­dan­nel­se) som kom­merci­el sam­men­ha­eng kun­ne bru­ge dis­se tek­no­lo­gi­er som grund­lag for endnu sta­er­ke­re part­ner­ska­ber – og­så med fan­se­ne. På den kor­te ba­ne gi­ver det må­ske me­ning, at kampag­ner skal be­sa­et­tes med tre spil­le­re for ”at vi­se bred­den”. Men i et frem­ti­digt ap­pro­ach lu­rer der ba­re så stort et po­ten­ti­a­le, at det kun gi­ver me­ning at re­de­fi­ne­re det­te punkt. Og ba­re mens det­te ind­la­eg for­fat­tes, myl­drer de kom­merci­el­le mu­lig­he­der af­sted hos for­fat­te­ren. Mu­lig­he­der, der på bund­linj­en kan bli­ve til fle­re ta­len­t­ud­vik­lings-mil­li­o­ner for DBU.

Det­te ind­la­eg sø­ger ik­ke at ta­ge par­ti og ej hel­ler at kort­la­eg­ge de be­hov, der måt­te va­e­re for at la­ve et me­re ty­de­ligt og trans­pa­rent af­ta­le­grund­lag. Det ta­ger ude­luk­ken­de af­sa­et i det simp­le spørgs­mål: hvor stil­ler det dansk fod­bold fremad­ret­tet? Her­til er sva­ret jo desva­er­re, at vi i det sto­re he­le fort­sa­et­ter med at gø­re me­re af det sam­me. Og det aen­drer hver­ken et par hy­brid­ba­ner el­ler an­sa­et­tel­sen af en fod­bold­di­rek­tør på. Nej, vi har be­hov for me­re ra­di­ka­le agen­da­er.

Hvor­for ik­ke star­te med føl­gen­de: Claus Bret­ton-Meyer og Pe­ter Møl­ler (DBU), spil­ler­rå­det på A-lands­hol­det og Mads Øland (Spil­ler­for­e­nin­gen) kun­ne pas­sen­de sa­et­te sig ned om det sam­me bord og sva­re på ”hvem er vi?” og ”hvad vil vi?”, så for­må­let med lands­hol­det står klart for al­le. Det er let­te­re sagt end gjort, men det vil­le va­e­re til stor for­del for al­le par­ter, at man sam­men nå­e­de en er­ken­del­se af, hvad dansk lands­holds­fod­bold er.

Un­der­sø­gel­ser har fast­slå­et, at virk­som­he­der med et klart de­fi­ne­ret for­mål kla­rer sig bed­re end virk­som­he­der uden. Og hvis ”vi vil va­e­re ver­dens­me­stre” ik­ke ba­re var en flo­skel fra spil­ler­si­de, men et mål al­le kø­ber ind på, ja så skal vi ik­ke ba­re et ni­veau op. For et lil­le land som vo­res, der age­rer i en uli­ge kon­kur­ren­ce­si­tu­a­tion, har ik­ke råd til, at vi ar­bej­der i for­skel­li­ge ret­nin­ger og da slet ik­ke, hvis vi vil va­e­re ver­dens­me­stre, end­si­ge ba­re kva­li­fi­ce­re sig til al­le slut­run­der, som er Pe­ter Møl­lers er­kla­e­re­de mål.

Lad mig slut­te af med at ci­te­re den le­gen­da­ri­ske le­der in­den­for ba­se­ball, Bil­ly Be­a­ne, ka­rak­te­ren den fan­ta­sti­ske film ”Mo­ney­ball” er byg­get op om: ”We can’t do the sa­me thin­gs the Yan­ke­es do. Gi­ven the eco­no­mi­cs, we’ll lo­se”.

For jer, for os, for Dan­mark.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.