LANDSHOLDSAFTALEN OG KLI­MA­ET I DANSK LANDS­HOLDS­FOD­BOLD

Hvor­for tog det så la­en­ge for par­ter­ne at bli­ve eni­ge, hvem har få­et hvad i den nye af­ta­le, og hvad be­ty­der den ny lands­holds­af­ta­le for dansk fod­bold? Tipsbladet gi­ver sva­ret i den­ne gen­nem­gang af den ny seksår­i­ge lands­holds­af­ta­le mel­lem DBU og Spil­ler­for

Ekstra Bladet - Tipsbladet - - TIPSBLADET FORKLARER: SAMARBEJDET MELLEM DBU OG A- - TEKST: TRO­ELS BA­GER THØ­GER­SEN @Tro­elsBa­gerT

Lør­dag den 29. sep­tem­ber kun­ne DBU og Spil­ler­for­e­nin­gen langt om la­en­ge pra­e­sen­te­re en ny, per­ma­nent af­ta­le om her­rer­nes A-lands­hold. Af­ta­len lø­ber til som­me­ren 2024 og er re­sul­ta­tet af ni må­ne­ders for­hand­lin­ger, der i be­gyn­del­sen af sep­tem­ber stran­de­de og med­før­te, at DBU send­te et vi­kar-lands­hold af 2. di­vi­sions- og Dan­marks­se­rie-spil­le­re til en ven­skabs­kamp mod Slovaki­et.

Tipsbladet går af­ta­len ef­ter i søm­me­ne og for­kla­rer, hvor­dan af­ta­len blev til, og hvor­dan dansk lands­holds­fod­bold har det.

Nå, men hvem vandt så?

Ef te­ret me­get langt for­hand­lings­for­løb, de­ri kulis­ser­ne var mindst li­ge så bit­tert, som det frem­stod udadtil, og ef­ter at Dan­mark send­te et lands­hold af ama­tø­rer og fyraf­tens pro­fes­sio­nel­le spil­le­re i kam­pi Slovaki­et, er der­vis t ik­ke no­gen part her, der for al­vor kan kal­de sig sej­r­her­re. DBU fik ud­skudt det spørgs­mål om ar­bejds­gi­ver-sta­tus, man fryg­te­de ind­gå­en­de, med seks år, og fik stør­re ad­gang til at bru­ge lands­holds­spil­ler­ne­til kom­merci­elt ar­bej­de med landsholdets sponso­rer, så det er nok at be­trag­te som en sejr for DBU. Til gen­ga­eld kan man i Spil­ler­for­e­nin­gen frem­vi­se en klart op­gra­de­ret, og dy­re­re, sats­ning på tra­e­nings­ba­ner, stab, for­hold på rej­ser, man be­hol­der som mini­mum det øko­no­mi­ske ni­veau i af­ta­len med DBU, vel at ma­er­ke kor­ri­ge­ret for stør­re for­ven­te­de ind­ta­eg­ter fra slut­run­der, hvis man kva­li­fi­ce­rer sig i 2020 og 2022, og så byg­ge­de man i ud­strakt grad vi­de­re på den ek­si­ste­ren­de af­ta­le, hvil­ket DBU el­lers hav­de af­vist til og med den be­røm­te Slovaki­et-kamp.

Hvad er det nye i af­ta­len?

Der er kom­met stør­re af­kla­ring om­kring fa­ci­li­te­ter­ne for lands­holds­spil­ler­ne, når de er i lands­holds­lej­ren og på ude­ba­ne­tu­re. Det ga­el­der som sagt tra­e­nings­ba­ner, kon­kret i form af en ny kunst­gra­es­ba­ne i Jyl­land og én til­sva­ren­de ba­ne et sted på Sja­el­land, et stør­re be­hand­ler­team til spil­ler­ne, mad og er­na­e­ring som spil­ler­ne ef­ter­spør­ger, og char­ter­flyv­nin­ger di­rek­te mel­lem Dan­mark og hvor end lands­hol­det skal spil­le, i ste­det for at man nog­le gan­ge bru­ger ru­te­fly, som man ek­sem­pel­vis gjor­de i for­bin­del­se med en ude­kamp i Ru­ma­e­ni­en i kva­li­fi­ka­tions­tur­ne­rin­gen til VM 2018. Til gen­ga­eld har DBU få­et stør­re ad­gang til at bru­ge lands­holds­spil­ler­ne til at la­ve re­k­la­mer med landsholdets sponso­rer, så la­en­ge der er mini­mum tre mand med ad gan­gen, hvil­ket var et ufravi­ge­ligt krav fra Spil­ler­for­e­nin­gen. I re­tur har DBU lo­vet, at lands­holds­spil­ler­ne må hol­de fast i de­res eg­ne sponso­rer, så for ek­sem­pel Si­mon Kja­er ik­ke får bal­la­de for at re­k­la­me­re for Nor­di­cBet, som Kja­er fik at hø­re for fra DBU. Ja og så slip­per de som na­evnt for at bli­ve stil­let i en ar­bejds­gi­ver­si­tu­a­tion, no­get DBU og he­le de­res bag­land i dansk idra­et vir­ke­lig fryg­te­de.

Hvad be­ty­der af­ta­len for DBU?

Nu slip­per man da i hvert fald for lang­truk­ne for­hand­lin­ger, der na­er­mest en­ty­digt smit­ter ne­ga­tivt af på de­bat­ten om lands­hol­det og DBU, og med de ek­stra kom­merci­el­le mu­lig­he­der for spil­ler­ne vil man jo sat­se ben­hårdt på at op­ti­me­re de ek­si­ste­ren­de af­ta­ler med sponso­rer, så de sponso­rer får no­get for pen­ge­ne, mens man i for­hand­lin­ger om nye sponsora­ter vil pe­ge på, at der nu er ro på om­kring lands­hol­det, og at der er åb­net for nye mu­lig­he­der. Som af­ta­len ser ud, ken­der man og­så ud­gif­ter­ne til lands­hol­det seks år ud i frem­ti­den, bå­de hvis man lyk­kes og mis­lyk­kes med at kva­li­fi­ce­re sig til EM 2020 og VM 2022, og det er en klar for­del, når der skal la­eg­ges bud­get­ter. DBU og Spil­ler­for­e­nin­gen tal­te i for­bin­del­se med ind­gå­el­sen af af­ta­len me­get om, at man nu skal ha­ve op­byg­get et nyt og me­re til­lids­fyldt for­hold, og det vil klart va­e­re til DBU’s for­del, hvis det lyk­kes, så man slip­per for al den tvivl, der har va­e­ret om­kring lands­holds­fod­bold i bå­de 2017 og 2018.

Hvad be­ty­der af­ta­len for spil­ler­ne og Spil­ler­for­e­nin­gen?

Spil­ler­ne og Spil­ler­for­e­nin­gen vin­der i hvert fald den kamp, de har ført for at få for­hold om­kring lands­hol­det, der i hø­je­re grad min­der om det, de ken­der fra de­res klubhold. Det ly­der må­ske som de­tal­jer, men det er selv­føl­ge­lig ik­ke for sjov el­ler for at for­ka­e­le spil­ler­ne, når de­res klub­ber har spe­ci­a­li­se­re­de kok­ke, er­na e rings eks­per­ter, kon­stant ad­gang til­la ege­be­hand­ling og fy­si­o­te­ra­pi og to­tal styr på al lo­gi­stik i for­bin­del­se med rej­ser og op­hold va­ek fra klub­ben. Og så holdt Spil­ler­for­e­nin­gen fat i, at man har en kol­lek­tiv af­ta­le med DBU, der ga­el­der for al­le spil­le­re, der måt­te kom­me på lands­hol­det, hvil­ket DBU, i hvert fald hvis man spør­ger Spil­ler­for­e­nin­gen, ger­ne vil­le så tvivl om, blandt an­det med det ar­gu­ment, at DBU fryg­te­de at bli­ve til­delt et ar­bejds­gi­ve­ransvar. Li­ge­som det ga­el der­for DBU, vil det og­så va­e­re fint for Spil­ler­for­e­nin­gen og spil­ler­ne, at der frem­over går min­dre tid til dis­kus­sio­ner om de­tal­jer i af­ta­len.

Hvad skal vi la­eg­ge i, at af­ta­len lø­ber i seks år, ind­til EM 2024 i Tys­kland?

For DBU er det po­si­tivt med klar­hed i en ra­ek­ke år, i ste­det for at man som i de se­ne­ste år kon­stant har for­holdt sig til en lands­holds­af­ta­le, man fortrød at ha­ve ind­gå­et. Det er selv­føl­ge­lig be­tin­get af, at man den­ne gang er eni­ge om de­tal­jer­ne i af­ta­len og fin­der frem til det me­re til­lids­fyld­te sam­ar­bej­de, man selv har na­evnt som vi­talt for de kom­men­de år. De seks år i ste­det for tre, som det var i den tid­li­ge­re lands­holds­af­ta­le, ty­der på, at beg­ge par­ter kan se en me­ning med en la­en­ge­re af­ta­le.

Hvor­for har for­hol­det mel­lem DBU og Spil­ler­for­e­nin­gen va­e­ret så rin­ge?

Det var isa­er ef­ter se­ne­ste lands­holds­af­ta­le i 2015, det gik helt galt. I DBU me­ner man, at Spil­ler­for­e­nin­gen med vil­je fejl­for­tol­ke­de af­ta­len, og det end­te med en tur i vold­gifts­ret­ten. Her kun­ne DBU’s di­rek­tør Claus Bret­tonMey­er ik­ke frem­vi­se det bil­le­de med en ra­ek­ke af­gø­ren­de de­tal­jer fra et whi­te­bo­ard, han an­gi­ve­ligt hav­de fo­to­gra­fe­ret en sen nat­te­ti­me i slut­nin­gen af for­hand­lin­ger­ne, for­di hans te­le­fon si­den­hen var gå­et i styk­ker. Vold­gifts­ret­ten døm­te til Spil­ler­for­e­nin­gens for­del på de fle­ste spørgs­mål, hvil­ket ko­ste­de DBU et par ek­stra mil­li­o­ner kro­ner i ud­gif­ter på landsholdsaftalen. Fra DBU’s si­de har man i høj grad følt, at Spil­ler­for­e­nin­gen var en hin­dring for det kom­merci­el­le ar­bej­de med lands­hol­det, og at fore­nin­gen hav­de alt for me­get at si­ge på en ra­ek­ke om­rå­der og kom i vej­en for ar­bej­det ved ek­sem­pel­vis at ha­ve folk i lands­holds­lej­ren til at tjek­ke, at landsholdsaftalen blev over­holdt. Fra Spil­ler­for­e­nin­gens og lands­holds­spil­ler­nes si­de har der va­e­ret stor fru­stra­tion over det, man op­fat­ter som kon­stan­te for­søg fra DBU’s si­de på at pres­se el­ler lok­ke spil­le­re til at va­e­re med i re­k­la­mer og kom­merci­el­le ak­ti­vi­te­ter for DBU’s sponso­rer, der var i strid med landsholdsaftalen, og som i fle­re til­fa­el­de ef­ter­føl­gen­de har gi­vet lands­holds­spil­le­re ski­de­bal­ler og ad­vars­ler fra de­res eg­ne sponso­rer. I Spil­ler­for­e­nin­gen har op­fat­tel­sen va­e­ret, at det var DBU, der var vil­lig til at sa­et­te af­vik­lin­gen af kam­pe i spil, først med kvin­der­ne i 2017 og i sep­tem­ber i år Slovaki­et-kam­pen, sam­men med et for­søg på at sky­de skyl­den for af­lys­nin­ger­ne på spil­ler­ne og på at bry­de sam­men­hol­det mel­lem spil­ler­ne og Spil­ler­for­e­nin­gen. Spil­ler­ne og Spil­ler­for­e­nin­gen har ty­de­lig­vis hel­ler ik­ke haft me­get til overs for det fag­li­ge ni­veau i DBU’s le­del­se. Man un­dres over, at op­la­eg til bed­re tra­e­nings­ba­ner, rej­ser, mad og be­hand­ling af spil­le­re (fy­si­o­te­ra­pi og

mas­sa­ge) i fle­re år blev mødt med mod­vil­je i DBU, selv­om dis­se for­hold er stan­dard i lands­holds­spil­ler­nes klub­ber. Til­ba­ge står to par­ter, der ik­ke sto­ler på hin­an­dens mo­ti­ver og har vidt for­skel­li­ge ud­la­eg­nin­ger af, hvad der er sket om­kring lands­hol­det de se­ne­ste år.

Hvor­for er det, der har va­e­ret så stor in­ter­es­se om sa­gen?

Lands­hol­det va­ek­ker sta­dig fø­lel­ser i dan­sker­ne. Li­ge­som i re­sten af sam­fun­det er der vidt for­skel­li­ge me­nin­ger om, hvad den kom­merci­el­le ud­vik­ling be­ty­der, og hvor­dan ar­bejds­mar­ke­det skal va­e­re. Nog­le sy­nes, at spil­ler­ne går for langt i de­res krav til DBU i ste­det for i hø­je­re grad at se lands­hol­det som et aere­fuldt hverv, man i bund og grund bur­de stil­le op for uden kra­e­ve ret me­get i løn. An­dre sy­nes, DBU er et håb­løst fo­re­ta­gen­de, der ik­ke er ble­vet me­re tids­sva­ren­de, uan­set, hvor man­ge gan­ge, man gen­ta­ger slo­ga­ner som ”En del af no­get stør­re”, og som slet ik­ke er gea­ret til den ben­hår­de kon­kur­ren­ce i top­fod­bold an­no 2018. Man kan i no­gen grad gen­ken­de de dis­kus­sio­ner, der er i sam­fun­det ge­ne­relt om fag­for­e­nin­ger, ar­bejds­gi­ve­re og ret­tig­he­der – det er jo og­så no­get, der i den grad kan skrue op for tem­pe­ra­tu­ren i de­bat­ten på ar­bejds­plad­ser så­vel som på Chri­sti­ans­borg.

Hvor­for har DIF og LO og­så va­e­ret in­vol­ve­ret i de­bat­ten om af­ta­len?

For DIF’s ved­kom­men­de hand­le­de det isa­er om, at man er ra­ed for, at al­le an­dre idra­ets­for­bund i Dan­mark og­så vil­le bli­ve tvun­get til at på­ta­ge sig et ar­bejds­gi­ve­ransvar, hvis DBU gjor­de det. DBU kun­ne nok lø­se den op­ga­ve øko­no­misk, for­di fod­bold er så me­get stør­re end an­dre sports­gre­ne i Dan­mark, men det er der na­ep­pe an­dre idra­ets­for­bund, der kan. LO støt­ter op om Spil­ler­for­e­nin­gens over­ord­ne­de mål, at ska­be ord­ne­de for­hold for løn­mod­ta­ge­re i Dan­mark, i det­te til­fa­el­de fod­bold­spil­le­re – for det er så­dan, Spil­ler­for­e­nin­gen og LO på et helt over­ord­net plan ser fod­bold­spil­le­re, og­så dem på lands­hol­det.

Hvor­for kom Spil­ler­for­e­nin­gen så ik­ke gen­nem med ar­bejds­gi­ver-spørgs­må­let?

Det kun­ne par­ter­ne ik­ke bli­ve eni­ge om, og da DBU ik­ke var i na­er­he­den af at gi­ve sig, og Spil­ler­for­e­nin­gen hel­ler ik­ke vil­le op­gi­ve em­net, blev man enig om at ud­sky­de spørgs­må­let til na­e­ste for­hand­ling, som alt­så teg­ner til at bli­ve i 2024. Ar­bejds­gi­ver-spørgs­må­let var så stort og vil­le va­e­re så nyt og mu­lig­vis ha­ve så sto­re kon­se­kven­ser, at det ik­ke var sand­syn­ligt, Spil­ler­for­e­nin­gen kun­ne kom­me igen­nem med det.

Hvor­for kun­ne de ik­ke bli­ve eni­ge om den af­ta­le før den kamp i Slovaki­et med vi­kar­lands­hol­det?

Det ser jo og­så un­der­ligt ud i dag. DBU me­ner, at spil­ler­ne og isa­er Spil­ler­for­e­nin­gen stil­le­de uri­me­li­ge krav og kom med nye krav i slut­fa­sen, blandt an­det om det før­na­evn­te ar­bejds­gi­ver-spørgs­mål. Blandt fle­re lands­holds­spil­le­re er der en op­fat­tel­se af, at DBU for­søg­te at bry­de sam­men­hol­det mel­lem spil­le­re og Spil­ler­for­e­nin­gen ved at frem­stil­le fore­nin­gen og isa­er di­rek­tør Mads Øland som ska­de­lig for dansk fod­bold, så man kun­ne få spil­le­re til at bry­de med Spil­ler­for­e­nin­gen og al­li­ge­vel stil­le op til Slovaki­et-kam­pen. Det var blandt an­det det, der fik lands­holds­spil­le­re til at rin­ge til nog­le af de spil­le­re fra 2. di­vi­sion, der end­te med at stil­le op, og som ef­ter­føl­gen­de fik blandt an­dre Si­mon Kja­er og Mat­hi­as ”Zanka” Jør­gen­sen til at si­ge, at vi­kar-lands­hol­det, som spil­ler­ne i øv­rigt kal­der ’Kon­flikt­lands­hol­det’, hav­de va­e­ret med til at for­ha­le den af­ta­le, der kom da­gen ef­ter Slovaki­et-kam­pen.

Er spil­ler­ne ik­ke ba­re nog­le for­ka­e­le­de kruk­ker, der for­lan­ger alt for me­get for at spil­le på lands­hol­det?

Det kom­mer an på øj­ne­ne, der ser. Der er ik­ke tvivl om, at det nu­va­e­ren­de lands­hold stil­ler be­ty­de­ligt hø­je­re krav til fa­ci­li­te­ter, tra­e­ning, fy­sisk be­hand­ling og mad, end spil­ler­ne gjor­de for 10-20 år si­den. De får og­så be­ty­de­ligt fle­re pen­ge for at spil­le på lands­hol­det end for­ga­en­ger­ne. Kra­ve­ne føl­ger det, spil­ler­ne ken­der fra de­res klubhold, hvor ma­den, den fy­si­ske tra­e­ning, re­sti­tu­tion, ja snart sagt al­le de­tal­jer om­kring spil­ler­ne er ble­vet langt me­re pro­fes­sio­nelt og vi­dens­ba­se­ret. Når Tot­ten­ham og Lei­ce­ster har pri­vat­fly hol­den­de klar til at fly­ve Chri­sti­an Erik­sen og Kas­per Sch­mei­chel hjem ef­ter ude­kam­pe, er det ik­ke for­di, Erik­sen og Sch­mei­chel har ego­er på stør­rel­se med et ho­ved­navn på Roskil­de Festi­val. Det er for­di, det kan be­ta­le sig for klub­ber­ne at ha­ve de­res spil­le­re så fri­ske som mu­ligt til de na­e­ste kam­pe i en liga, hvor man får 1 til 1,4 mil­li­ar­der kro­ner i tv-pen­ge per sa­e­son. Fi­nan­si­elt er spil­ler­ne og­så bed­re ho­no­re­ret end tid­li­ge­re, til gen­ga­eld står DBU til at få langt me­re end tid­li­ge­re ved kva­li­fi­ka­tion til EM 2020 og isa­er VM 2022 i Qa­tar, der teg­ner til at gi­ve en øko­no­misk ge­vinst på Cham­pions Le­ague-ni­veau. Så er spil­ler­ne for­ka­e­le­de? Sam­men­lig­net med tid­li­ge­re, så er sva­ret ja, men fod­bol­dens ud­vik­ling ta­get i ➜

➜ be­tragt­ning er sva­ret me­re nu­an­ce­ret end som så.

Hvor­for in­si­ste­rer spil­ler­ne og Spil­ler­for­e­nin­gen på det med, at der skal va­e­re mindst tre lands­holds­spil­le­re på bil­le­der og vi­deo fra DBU’s sponso­rer? Er det ik­ke unø­digt bu­reau­kra­tisk og ufor­stå­e­ligt?

Det er og­så kuty­men i man­ge an­dre lan­de, og man gør det for, at spil­ler­ne frem­står som del af et hold og der­med ik­ke er en­kelt­per­so­ner, hvil­ket vil­le brin­ge spil­ler­ne i clinch med de­res per­son­li­ge og de­res klubs sponso­rer. DBU har ment, at ad­mi­ni­stra­tio­nen har va­e­ret helt unød­ven­dig kom­pli­ce­ret og der­med di­rek­te ska­de­lig for for­bun­dets mu­lig­hed for at la­ve sponsoraf­ta­ler, da Spil­ler­for­e­nin­gen – iføl­ge DBU – na­er­mest har sid­det med en li­ne­al for at va­e­re sik­ker på, at én spil­ler ik­ke stod for­an de an­dre på bil­le­der og vi­deo­er med DBU’s sponso­rer. På de­res si­de me­ner spil­ler­ne, at DBU i et me­get stort an­tal til­fa­el­de, der ik­ke har va­e­ret frem­me of­fent­ligt, til­sy­ne­la­den­de med vil­je har for­søgt at gå over stre­gen i re­k­la­mer med lands­holds­spil­le­re for at la­eg­ge pres på Spil­ler­for­e­nin­gen og spil­ler­ne for­ud for 2018-for­hand­lin­ger­ne af landsholdsaftalen.

Kan spil­ler­ne ik­ke ba­re få skre­vet ind i de­res pri­va­te sponsoraf­ta­ler og klu­baf­ta­ler, at de skal ha­ve lov til at la­ve re­k­la­mer med de­res lands­holds sponso­rer? De re­k­la­mer er jo i sid­ste en­de med til at fi­nan­si­e­re ta­len­t­ud­vik­lin­gen i Dan­mark!

I te­o­ri­en jo, hvis spil­ler­ne var indstil­let på at få min­dre for de­res per­son­li­ge sponsora­ter, og kan over­ta­le de­res per­son­li­ge sponso­rer til at va­e­re med på idéen. Der er en po­in­te i for­hold til det med ta­len­t­ud­vik­lin­gen, så la­en­ge man hu­sker på, at den år­li­ge over­før­sel fra tips­mid­ler­ne er fle­re gan­ge stør­re end A-landsholdets sponsoraf­ta­ler, og at langt de fle­ste ud­gif­ter til ta­len­t­ud­vik­ling i bred­den og isa­er på eli­te­plan bli­ver be­talt af klub­ber­ne.

Hvor­for er det så sva­ert for DBU og Spil­ler­for­e­nin­gen at la­ve af­ta­ler, når det åben­bart ik­ke er et pro­blem for lands­hold og for­bund i ud­lan­det?

Der er fle­re fak­to­rer. Lands­hol­det og DBU kan slet ik­ke ge­ne­re­re de sam­me ind­ta­eg­ter som for­bun­de­ne i de sto­re fod­bold­lan­de i Eu­ro­pa og Sy­da­me­ri­ka, og så bli­ver be­ho­vet, og fri­stel­sen, for at op­ti­me­re af­ta­ler­ne så me­get stør­re. Og så er spil­ler­for­e­nin­ger­ne i de fle­ste lan­de i ver­den slet ik­ke så sta­er­ke, som Spil­ler­for­e­nin­gen re­la­tivt er i Dan­mark. Om det så er Spil­ler­for­e­nin­gen, der har for me­get at si­ge i Dan­mark, el­ler kol­le­ger­ne i ud­lan­det, der er alt for sva­ge, er en smags­sag.

Hvad skal vi la­eg­ge i, at det var Wil­li­am Kvist, der for­hand­le­de af­ta­len på plads for Spil­ler­for­e­nin­gen, med Mads Øland uden for dø­ren?

Mads Øland sad uden­for og skrev på kon­trak­ter­ne sam­men med juri­ster­ne, og ar­bej­de­de ta­et sam­men med Spil­ler­for­e­nin­gens øv­ri­ge re­pra­e­sen­tan­ter og Kvist in­de i lo­ka­let, der fik stuk­ket sed­ler i hån­den om for­hand­lings­po­si­tio­ner­ne fra Øland. Men det kan godt va­e­re, et frisk an­sigt, der for ny­lig hav­de spil­let VM for Dan­mark, var med til at ban­ke en af­ta­le på plads med de tre DBU-for­ma­end.

Nå, men hvad så med, at DBU’s di­rek­tør Claus Bret­ton-Meyer måt­te over­la­de for­hand­lin­ger­ne i sep­tem­ber til DBU-for­mand Jesper Møl­ler og hans to na­est­for­ma­end? Det kan da umu­ligt v aer een til­lids erk l ae ring?

Nej, det var det ik­ke li­ge­frem. Men og­så i det­te til­fa­el­de er det vig­tigt at un­der­stre­ge, at di­rek­tio­nen og for­ma­en­de­ne alt­så og­så tal­te sam­men, og har gjort det gen­nem 2018. Det på­fal­den­de her er, at for­ma­en­de­ne tid­li­ge­re gjor­de en dyd ud af at over­la­de for­hand­lin­ger­ne til de­res kon­trak­tan­sat­te top­folk. For­ma­en­de­nes ind­tra­e­den ef­ter Slovaki­et-kam­pen må selv­føl­ge­lig tol­kes som en kon­sta­te­ring af, at for­hand­lin­ger­ne ind­til da i hvert fald ik­ke var fal­det ud, som DBU’s be­sty­rel­se hav­de hå­bet.

Hvor­for var det, DBU først an­sat­te Pe­ter Møl­ler som di­rek­tør, ef­ter en af­ta­le var på plads, og hvad be­ty­der hans an­sa­et­tel­se for lands­hol­det og kon­flik­ten med spil­ler­ne og Spil­ler­for­e­nin­gen?

Fra DBU’s si­de tje­ner det som en ty­de­ligt sig­nal om, at man vil ha­ve en ny be­gyn­del­se, bå­de i for­hold til om­ver­de­nen og de spil­le­re, der må fø­le sig ’me­re i fa­mi­lie med’ en tid­li­ge­re lands­holds­spil­ler og for­mand for Spil­ler­for­e­nin­gen som Pe­ter Møl­ler end de le­de­re, der hidtil hav­de teg­net DBU in­dadtil og udadtil. Man kom­mer spil­ler­ne og Spil­ler­for­e­nin­gen i mø­de, men sam­ti­dig ta­ger man og­så ar­gu­men­tet om, at DBU-top­pen ik­ke for­står sig på fod­bold, va­ek fra spil­ler­ne. For al­le par­ter gi­ver det me­ning, at Møl­ler først kom til ef­ter kon­flik­ten, og i ste­det tra­e­der til på et tids­punkt, hvor par­ter­ne har gi­vet håndslag på at få et bed­re sam­ar­bej­de.

Be­ty­der det her, at par­ter­ne så har lagt for­ti­dens kon­flik­ter bag sig?

Det ke­de­li­ge, men ae­r­li­ge, svar er, at det får vi at se. Man­dag i den­ne uge ud­send­te spil­ler­rå­det på lands­hol­det gen­nem Spil­ler­for­e­nin­gen en pres­se­med­del­el­se, der det me­ste af vej­en forklarede spil­ler­nes po­si­tion og gla­e­den ved den nye af­ta­le. Men mel­lem linjer­ne, og fle­re ste­der di­rek­te i tek­sten, var der skarp kri­tik af di­rek­tio­nen i DBU, li­ge­som de tre spil­le­re var sta­er­kt kri­ti­ske over­for dan­ske me­di­ers da­ek­ning af sa­gen. Til gen­ga­eld for­holdt de sig ik­ke til, at spil­ler­ne og Spil­ler­for­e­nin­gen selv har haft hur­tig ad­gang til dan­ske me­di­er i fle­re om­gan­ge, når et bud­skab skul­le mel­des ud. Hos DBU op­for­dre­de for­ma­en­de­ne til at ska­be et nyt og me­re til­lids­fyldt for­hold, da af­ta­len kom på plads, selv­føl­ge­lig un­der­for­stå­et at det ik­ke hav­de for­holdt sig så­dan hidtil. Det er nog­le dy­be skår, der skal klin­kes, og i me­di­er­ne vil vi helt sik­kert føl­ge ud­vik­lin­gen ek­stremt ta­et for at fan­ge selv de mind­ste mis­ly­de.

Hvad skal vi hol­de øje med i den kom­men­de tid i for­hold til, om den nye af­ta­le nu og­så ska­ber et godt sam­ar­bej­de?

Om per­so­nan­gre­be­ne frem og til­ba­ge mel­lem DBU og Spil­ler­for­e­nin­gen op­hø­rer, om spil­ler­ne er til­fred­se med de for­hold, de bli­ver pra­e­sen­te­ret for, og om af­ta­len nu og­så gi­ver den for­bed­ring af sponsor­ar­bej­det i DBU, som de to par­ter hå­ber på. Og så er det da og­så in­ter­es­sant at føl­ge i det kom­men­de års tid, om Pe­ter Møl­ler som fod­bold­di­rek­tør er den ene­ste for­an­dring, der sker i mand­ska­bet på de to si­der af bor­det.

Hvad har de her kon­flik­ter mel­lem DBU og Spil­ler­for­e­nin­gen el­lers be­ty­det for dansk lands­holds­fod­bold?

Alt­så, når DBU skal ar­ran­ge­re tra­e­nings­kam­pe i den kom­men­de tid, skal dan­sker­ne nok ik­ke hå­be på, der bli­ver ind­hen­tet re­fe­ren­cer fra Slovaki­et, Hol­land og Sve­ri­ge, der blev ramt af sid­ste års af­ly­ste kvin­deland­skam­pe og det vi­kar­lands­hold, her­re­lands­hol­det stil­le­de med i sid­ste uge.

DBU har be­talt kom­pen­sa­tion for de af­ly­ste kam­pe, og man har en be­tin­get ude­luk­kel­se fra UEFA-land­skam­pe ha­en­gen­de over ho­ve­d­et, hvil­ket iføl­ge DBU var med­vir­ken­de til, at man valg­te at spil­le med 2. di­vi­sions­spil­le­re i Slovaki­et. Der­u­d­over er dansk lands­holds­fod­bolds renom­mé hel­ler ik­ke i tip-top stand ef­ter to-tre års me­re el­ler min­dre kon­stant de­bat om kon­flikt, så det vil DBU gi­vet­vis me­get ger­ne slip­pe for i de kom­men­de år.

Apro­pos: Hvor­når skal der igen for­hand­les af­ta­ler i dansk fod­bold?

Det skal der må­ske al­le­re­de om nog­le få må­ne­der. Spil­ler­for­e­nin­gen og Di­vi­sions fore­nin­gen ind­gik i 2014 overenskomst­for 2014 til 2018, og den af­ta­le er nu lø­ben­de med tre må­ne­ders op­si­gel­se fra beg­ge par­ter, dog kun til den 30. ju­ni, hvil­ket vil si­ge, at før­ste mu­li­ge ud­løbs­da­to er 30. ju­ni 2019 (og der­ef­ter 30. ju­ni 2020, og så vi­de­re). Vi får se, om no­gen af par­ter­ne er så op­sat­te på at få nye vil­kår, at de op­si­ger af­ta­len – ind­til vi­de­re har der dog ik­ke va­e­ret no­get, der ty­der på det. ✖

Chri­sti­an Erik­sen, Wil­li­am Kvist og lands­holds­an­fø­rer Si­mon Kja­er har va­e­ret tre af de mest pro­mi­nen­te stem­mer om­kring landsholdsaftalen, med den nu tid­li­ge­re lands­holds­spil­ler Wil­li­am Kvist som del af de en­de­li­ge for­hand­lin­ger om landsholdsaftalen i sep­tem­ber. Fo­to: Li­se­lot­te Sa­broe/Ritzau Scan­pix

Spil­ler­for­e­nin­gens di­rek­tør Mads Øland har ik­ke va­e­ret en po­pu­la­er mand i DBU i ef­ter­hån­den ad­skil­li­ge år, men i for­hand­lin­ger­ne i ef­ter­å­ret var Øland i sid­ste en­de med til at sik­re spil­ler­ne en ra­ek­ke af de krav, de hav­de til fa­ci­li­te­ter­ne og per­so­na­let om­kring A-lands­hol­det. Fo­to: Phi­lip Da­va­li/Ritzau Scan­pix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.