LOVEN ER IK­KE ET TAG SELV-BORD

Ekstra Bladet - Tipsbladet - - CARLSENS CORNER - Jan Carl­sen er dom­mer-ob­ser­va­tør og en af Eu­ro­pas mest velan­se­te for­tol­ke­re af fod­bold­loven. Skriv til Carl­sen på carl­sen@tipsbladet.dk

SId­ste uge var ka­len­der­ma­es­sigt hid­sig med fod­boldop­ga­ver i fel­ten stort set hver ene­ste af­ten ved si­den af det al­min­de­li­ge bor­ger­li­ge ar­bej­de – og så li­ge et kur­sus i we­e­ken­den. Så det blev ik­ke til det sto­re TVkig­ge­ri, selv om jeg har prø­vet at ha­en­ge no­gen­lun­de på gen­nem sam­men­drag og høj­de­punk­ter (og ra­re men­ne­sker, der har hen­ledt min op­ma­er­k­som­hed på det­te og hint). En af de ting, som jeg nå­e­de at få ind­fan­get, var hig­hlights fra FC Kø­ben­havns flot­te ind­sats i Bor­deaux. Al­tid her­ligt, når dan­ske hold spil­ler po­ints ind på ko­ef­fi­ci­ent­kon­to­en. Det kom­mer i den sid­ste en­de bå­de klubhold og lands­hold til go­de, når der skal ud­de­les plad­ser, se­e­des osv. til de kom­men­de tur­ne­rin­ger, så det er i al­les in­ter­es­se, at tin­ge­ne går godt.

Kam­pen bød på to si­tu­a­tio­ner, som lov­ma­es­sigt var gan­ske in­ter­es­san­te. Den før­ste er straf­fes­par­ket, som Bor­deaux får til­delt i slut­nin­gen af 1. halv­leg, da Jim­my Bri­and bli­ver va­el­tet af So­ti­rios Pa­pagi­an­nopoulos med en kom­bi­na­tion af over­krop, hof­te og skul­der. In­gen kun­ne i hvert fald va­e­re i tvivl om, at der var kon­takt. Det ka­ste­de ud over straf­fes­par­ket en ad­var­sel af sig, og fle­re har spurgt, om det ik­ke ret­te­lig bur­de ha­ve va­e­ret en ud­vis­ning for be­rø­ven af oplagt scor­ings­mu­lig­hed i straf­fes­parks­fel­tet. Lova­en­drin­gen for to år si­den, der gjor­de det af med ’den tredob­bel­te straf’ (straf­fes­park, ud­vis­ning og ka­ran­ta­e­ne), ud­lø­ste jo kun ra­bat­ten til en ad­var­sel, hvis for­se­el­sen ske­te sam­ti­dig med, at spil­le­ren for­søg­te at spil­le bol­den – og det kan man na­ep­pe på no­gen må­de på­stå, at Pa­pagi­an­nopoulos gjor­de. Han kom skråt bag­fra, og bol­den var ik­ke li­ge til at få fat i.

Så hvis det var det ene­ste kri­te­ri­um, som man skul­le for­hol­de sig til, vil­le ken­del­sen va­e­re for­kert. Men spørgs­må­let er, om vi over­ho­ve­det ta­ler om be­rø­ven af oplagt scor­ings­mu­lig­hed. Her skal man se på af­stan­den til må­let (den er i sa­gens na­tur ik­ke over­va­el­den­de, når epi­so­den fo­re­går i straf­fes­parks­fel­tet). Så er der spil­ret­nin­gen, som over­ve­jen­de skal va­e­re mod mål, hvis vi skal kun­ne ta­le om en OPLAGT scor­ings­mu­lig­hed og ik­ke ba­re en al­min­de­lig scor­ings­mu­lig­hed. Den kan man og­så hak­ke af, for selv om det fo­re­går lidt ude i den ene sde, er ret­nin­gen mod mål. For­svars­spil­ler­nes an­tal og pla­ce­ring gi­ver og­så en grøn lam­pe, for ud over Pa­pagi­an­nopoulos er der kun Step­han An­der­sen, der har mu­lig­hed for at kun­ne gri­be ind. Men så er der og­så li­ge den sid­ste, som må­ske i vir­ke­lig­he­den er den vig­tig­ste for­ud­sa­et­ning for, at man over­ho­ve­det be­hø­ver at over­ve­je, om der fo­re­lig­ger en be­rø­ven: nem­lig an­gri­be­rens sand­syn­lig­hed for at be­va­re el­ler op­nå kon­trol over bol­den.

Bri­and er i fa­erd med at ta­ge et langt tra­ek – må­ske end­da lidt for langt – sam­ti­dig med at Step­han An­der­sen er på vej ud af sit mål. Da Bri­and ram­mer jor­den ef­ter kon­tak­ten med for­sva­re­ren, er Step­han An­der­sen kom­met gli­den­de ud og har sik­ret sig bol­den. Man skal al­tid va­e­re mor­der­lig for­sig­tig med at kon­klu­de­re på den må­de, for spil­ler­ne kan nå at flyt­te sig rig­tig me­get fra det øje­blik, hvor kon­tak­ten sker og til det øje­blik, hvor det er klart, at her for­svandt mu­lig­he­den, f.eks. ved at spil­le­ren fal­der. Men hvis man fry­ser bil­le­det, li­ge da kon­tak­ten sker, kan man godt ar­gu­men­te­re for, at Bri­and for det før­ste ik­ke har kon­trol over bol­den og for det an­det ik­ke nød­ven­dig­vis får det un­der no­gen om­sta­en­dig­he­der, for­di Step­han An­der­sen er på vej ud, og Bri­ands sid­ste be­rø­ring ik­ke er alt for pra­e­cis. Hav­de Bri­and va­e­ret i fuld kon­trol, el­ler hav­de Step­han An­der­sen sta­dig va­e­ret på sin må­l­linje, da for­se­el­sen ske­te, vil­le det en­ty­digt ha­ve va­e­ret et rødt kort, for der er in­tet for­søg på at spil­le bol­den. In­gen aner selv­føl­ge­lig, hvad dom­me­ren har vur­de­ret, men det­te er mit bed­ste bud. Og hvor­for fal­der der så over­ho­ve­det en ad­var­sel, for det er jo ik­ke no­get spe­ci­elt vold­somt fris­park. Nej, men hvis ik­ke det er be­rø­ven af oplagt scor­ings­mu­lig­hed, er det i hvert fald en­ten en stands­ning af et loven­de an­greb el­ler blot det be­greb, som jeg er sik­ker på, at vi kom­mer til at hø­re me­get me­re om i de kom­mn­de år. et tak­tisk fris­park, hvor man­den ale­ne er spi­lob­jek­tet, og hvor det hand­ler om at få ham brem­set, in­den der sker ulyk­ker. Lad os kal­de det en vur­de­ring, som ik­ke var helt uhel­dig set med dan­ske bril­ler. Vi er af­gjort in­de i det om­rå­de, hvor det kan bli­ve bå­de en dreng og en pi­ge, og man­ge dom­me­re vil­le nok ha­ve valgt ud­vis­nin­gen.

Den an­den si­tu­a­tion er selv­føl­ge­lig ud­vis­nin­gen af Car­los Zeca i for­bin­del­se med scor­ings­ju­be­len ved sej­rs­må­let i over­ti­den. Det er al­tid kon­tro­ver­si­elt med en ud­vis­ning til an­gri­ber­ne i for­bin­del­se med en scor­ing, og TV-bil­le­der­ne var ik­ke spe­ci­elt vi­dun­der­li­ge til at be­ly­se li­ge ak­ku­rat den si­tu­a­tion. Men så er det godt, at der og­så var go­de gam­mel­dags pres­se­fo­to­gra­fer til ste­de. Ef­ter scor­in­gen sø­ger en ma­eng­de FCK’ere ud af ba­nen og mod eg­ne fans, som me­get be­lej­ligt står bag det mål, hvor der er sco­ret. Reg­ler­ne om­kring scor­ings­ju­bel er egent­lig ret ela­sti­ske, og dom­mer­ne op­for­dres til at vi­se sund for­nuft, al den stund det selv­føl­ge­lig er til­ladt at va­e­re glad for, at man har sco­ret. Det grund­la­eg­gen­de er, at ju­be­len skal hol­de sig in­den for de nor­ma­le gra­en­ser for op­før­sel på en fod­bold­ba­ne. Nog­le vil må­ske me­ne, at de har ryk­ket sig en del, men jeg tror al­li­ge­vel, at de fle­ste har en idé om, hvad det in­de­ba­e­rer, sam­ti­dig med at det gi­ver et vist spil­le­rum for dom­me­ren. Der er ik­ke no­get galt i at for­la­de ba­nen for at jub­le – el­lers vil­le det på nog­le sta­dions og­så va­e­re sva­ert at kom­me no­gen­lun­de ta­et på si­ne fans – men det må ik­ke ta­ge uri­me­lig lang tid.

Men hvad var det så, der gik galt i Bor­deaux? Det gik det galt, at der er nog­le gan­ske få ting, som pr. de­fi­ni­tion skal ind­brin­ge en ad­var­sel. Det er uden tvivl den med at ta­ge trøj­en af, som de fle­ste ken­der. Det har med det dan­ske kli­ma in men­te al­drig va­e­ret det sto­re pro­blem, og selv om nog­le med pas­sen­de mel­lem­rum ud­ta­ler, at det er no­get pjat, sy­nes jeg nu ik­ke, at det er et helt uri­me­ligt for­lan­gen­de, at spil­ler­ne be­hol­der tø­jet på, mens de spil­ler fod­bold. I den me­re kuri­ø­se af­de­ling har vi, at man ik­ke må da­ek­ke ho­ved el­ler an­sigt med en ma­ske el­ler til­sva­ren­de. Mig be­kendt kun set en en­kelt gang på dansk jord, i Sla­gel­se for en hånd­fuld år si­den, da der duk­ke­de en itu­klip­pet strøm­pe op af den rig­ti­ge strøm­pe. Det il­lu­de­re­de en ud­ma­er­ket Zor­ro-ma­ske (og trak til­fa­el­dig­vis og­så bå­de 2. ad­var­sel og en del over­skrif­ter). For et par år si­den var der en til­sva­ren­de si­tu­a­tion i Bun­des­liga­en, hvor to Dort­mund-spil­le­re ifør­te sig en Bat­man og Ro­bin-ma­ske un­der ju­be­len. Kuri­øst nok var det kun Bat­man, der blev advaret.

Og mens det­te kan vir­ke re­la­tivt harm­løst, er der og­så et par au­to­ma­tisk for­bud­te ting, der har med sik­ker­he­den at gø­re. Man må ik­ke ge­sti­ku­le­re el­ler hand­le på en pro­vo­ke­ren­de, hå­nen­de el­ler op­hid­sen­de må­de. Så ik­ke alt for de­mon­stra­tiv ju­bel mod mod­spil­ler­nes fans – og en­de­lig er der den sid­ste: at kla­tre op ad ra­e­kva­er­ket mod til­sku­er­ne el­ler na­er­me sig dem på en må­de, der kan brin­ge sik­ker­he­den i fa­re. Og det var li­ge det, der ske­te. TV-bil­le­der­ne fan­ge­de det al­drig rig­tig, men et pres­se­bil­le­de vi­ser klart Zeca i top­pen af heg­net, jub­len­de med FCK-fans. Sik­ker­heds­ma­es­sigt ly­der det må­ske harm­løst, men heg­net skul­le jo ger­ne bli­ve stå­en­de, uan­set hvor man­ge fans, der kom­mer lø­ben­de ned mod bun­den af det.

Bag­ef­ter var der ud­ta­lel­ser, og­så fra folk, som er no­get ved mu­sik­ken, der gik på, at her bur­de dom­me­ren ha­ve ud­vist fin­ger­spids­for­nem­mel­se. Be­kla­ger man­ge gan­ge, men det er fuld­sta­en­dig ved si­den af ski­ven. Hav­de dom­me­ren und­ladt at gi­ve den ad­var­sel, vil­le det ik­ke ha­ve va­e­ret fin­ger­spids­for­nem­mel­se, men pligt­for­søm­mel­se. El­ler sagt på en an­den må­de: der er ad­vars­ler, der KAN gi­ves ef­ter dom­me­rens skøn, og så er der dem, der SKAL gi­ves uden mu­lig­hed for skøn. Så­dan én mø­der man, når man så ek­la­ta­nt over­tra­e­der no­get, der er så pra­e­cist be­skre­vet. Og hvis spil­le­ren ik­ke ken­der reg­ler­ne, må tra­e­ne­ren el­ler et an­det godt men­ne­ske jo for­kla­re ham dem.

Et lil­le tan­ke­eks­pe­ri­ment: hvis ad­vars­len ik­ke var fal­det, og Bor­deauxs an­fø­rer til­fa­el­dig­vis kend­te fod­bold­loven og fluks ned­lag­de en pro­test, som kun­ne un­der­byg­ges af et fo­to, vil­le der va­e­re be­gå­et en klar lov­fejl, som kun­ne ha­ve haft ind­virk­ning på kam­pens re­sul­tat (mang­len­de ud­vis­ning i til­la­eg­sti­den), og så kun­ne man worst ca­se ha­ve stå­et med en om­kamp. Fod­bold­loven er ik­ke en luksus­buf­fet, hvor spil­le­re og dom­me­re frit kan va­el­ge, hvad de nu øn­sker at ret­te sig ef­ter i dag. Man kan me­ne om reg­len, hvad man vil – men dom­me­ren har ik­ke no­get valg, så in­gen grund til at sky­de på ham. ✖

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.