HVAD ER DEN GO­DE DOM­MER FOR EN STØR­REL­SE

Ekstra Bladet - Tipsbladet - - CARLSENS CORNER - Jan Carl­sen er dom­mer-ob­ser­va­tør og en af Eu­ro­pas mest velan­se­te for­tol­ke­re af fod­bold­loven. Skriv til Carl­sen på carl­sen@tips­bla­det.dk

Nog­le gan­ge kan en la­e­ser­hen­ven­del­se fø­re til no­get helt an­det end til­ta­enkt. Jeg har i nog­le uger haft en mail lig­gen­de fra en la­e­ser, som hav­de fi­lo­so­fe­ret over sprog­bru­gen mel­lem dom­me­re og spil­le­re og med en klar for­nem­mel­se af, at tin­ge­ne hav­de aen­dret sig fra nog­le af tid­li­ge­re ti­ders dom­mer­ty­per. In­gen tvivl om, at der er li­ge så man­ge me­nin­ger om ’den go­de dom­mer’, som der er til­sku­e­re og spil­le­re. Vi har al­le nog­le le­der­ty­per, som vi in­stink­tivt fo­re­tra­ek­ker for an­dre – og til­sva­ren­de kan der hos nog­le dom­me­re va­e­re va­ner el­ler ma­ne­rer, som kan vir­ke ir­ri­te­ren­de på den en­kel­te iagt­ta­ger. Der er hel­ler in­gen tvivl om, at kravene til en dom­mer er aen­dret ra­di­kalt gen­nem de se­ne­re år – og jeg vil vove den på­stand, at en god del af de le­der­ty­per, som hav­de kro­ne­de da­ge for ty­ve år si­den el­ler me­re, ik­ke vil­le ha­ve en ae­r­lig chan­ce, hvis de blev slup­pet løs i da­gens ma­ne­ge. Ik­ke ba­re på grund af tem­po­et (for de fy­si­ske krav til dom­me­re idag er så san­de­lig og­så gan­ske an­der­le­des end for en ge­ne­ra­tion si­den), men på grund af le­der­sti­len. Jeg hu­sker fra min ung­dom (som godt nok er me­re end de ty­ve år si­den) dom­me­re, som med et pa­ent ord kun­ne kal­des be­va­e­gel­se­s­ø­ko­no­mer, men som al­li­ge­vel hav­de fuld­sta­en­dig styr på det he­le, uanset hvor på ba­nen de var. Det var og­så de dom­me­re, der kun­ne slip­pe godt fra at si­ge de skra­ek­ke­lig­ste ting til spil­ler­ne, men som til gen­ga­eld ik­ke var sar­te, når tin­ge­ne gik den an­den vej.

Men reg­ler­ne er jo de sam­me – der er ad­vars­ler, der skal gi­ves, og dem, som kan gi­ves, som se­ne­st run­det ved snak­ken om scor­ings­ju­bel for et par uger si­den. Det er i ’kan’-af­de­lin­gen, man ser den stør­ste for­skel, for hvor en dom­mer i tid­li­ge­re ti­der kun­ne kla­re en del på per­son­lig­he­den, er der i dag me­get me­re fo­kus på, at de rig­ti­ge kort nu og­så falder, så der er en ens­ar­tet linje. Sprog­brug og om­gangs­form skal jeg nok kom­me til­ba­ge til sna­rest, men i før­ste om­gang trig­ge­de la­e­se­rens go­de spørgs­mål mig i ret­ning af at for­kla­re, hvad det egent­lig er, som vi ser ef­ter og vur­de­rer en dom­mer på, når vi sid­der til en kamp i em­beds med­før. Jeg kan nog­le gan­ge ha­ve en for­nem­mel­se af, at folk op­fat­ter det lidt som en luk­ket klub a la lo­ge­brød­re – om ik­ke an­det har jeg mødt det, når jeg har på­ta­get mig på den­ne plads at for­kla­re el­ler for­sva­re en dom­mer­ken­del­se, hvor stør­ste­delen af na­tio­nen har haft en an­den op­fat­tel­se. Der er ik­ke no­get hem­me­ligt i, hvad der fo­re­går, så tag klum­men her na­er­mest som lidt for­bru­gero­p­lys­ning. Så sent som i sid­ste we­e­kend spurg­te en hold­le­der mig før kam­pen, da vi små­slud­re­de, om en dom­mer vir­ke­lig skul­le kun­ne hu­ske al­le ken­del­ser fra en kamp, når vi sad bagefter. Sva­ret er nej, for i vir­ke­lig­he­den ser vi me­get me­re på hel­heds­ind­tryk­ket, end vi ser på de en­kel­te ken­del­ser. Der er selv­føl­ge­lig li­ge spørgs­må­let om de po­ten­ti­elt kamp­af­gø­ren­de fejl (’bla­ck/whi­te mista­kes’, el­ler ’clear re­fe­re­e­ing mista­kes’, som den po­li­tisk kor­rek­te be­teg­nel­se nu er) – men el­lers er det de sto­re linjer, det hand­ler om. Of­test gen­nem­går vi ik­ke en kamp kro­no­lo­gisk - selv om der nog­le gan­ge kan va­e­re god grund til det, isa­er hvis man skal fin­de frem til, hvor­for kam­pen ud­vik­le­de sig, som den gjor­de, og kun­ne dom­me­ren ha­ve gjort no­get an­der­le­des for at på­vir­ke kam­pen i en an­den ret­ning – men kon­cen­tre­rer os i ste­det om te­ma­er.

I vo­res ud­vik­lings­ske­ma er det he­le kogt sam­men i en sam­men­ha­en­gen­de be­skri­vel­se af pra­e­sta­tio­nen, men groft sagt kan man si­ge, at vi går ind og vur­de­rer på en fem-seks del­vis over­lap­pen­de om­rå­der.

Først – selv om vi ik­ke ta­ler om en pri­o­ri­te­ret or­den her - er der for­valt­nin­gen af spil­lets love, som i sid­ste en­de ha­en­ger sam­men med ting som den ge­ne­rel­le kon­trol og linj­en i kam­pen. Er det de rig­ti­ge fris­park, der bli­ver dømt – og kan dom­me­ren f.eks. skel­ne mel­lem de re­ne ta­ck­lin­ger og dem, hvor man­den ta­ges med. Er der styr på for­se­el­ser med ar­me­ne, hvad en­ten det dre­jer sig om al­bu­er, hol­den, puf­fen el­ler hands – og på vur­de­rin­gen af be­rø­ven af op­lagt scor­ings­mu­lig­hed over for det at stop­pe et loven­de an­greb (hen­holds­vis rødt og gult kort). Går vi op i he­li­kop­te­ren, hand­ler det om kon­trol over kam­pen til en­hver tid, og her­til hø­rer at kun­ne for­nem­me kam­pens at­mos­fa­e­re fra start og kun­ne ju­ste­re si­ne ind­greb, når kam­p­ud­vik­lin­gen gør det nød­ven­digt. For­mår dom­me­ren at ska­be flow i kam­pen, el­ler ta­ger han for me­get med, så det he­le bli­ver hak­ket i styk­ker – og kom­mer hans af­gø­rel­ser hur­tigt, så det ser lo­gisk og ty­de­ligt ud. Der er me­re tek­ni­ske punk­ter som brug af fløjte og kro­p­s­spro­get ved mar­ke­rin­ger – og me­get an­det, men det­te gi­ver nok det over­ord­ne­de bil­le­de.

Så er der et om­rå­de, som man kun­ne kal­de di­sci­plin og kon­trol. Det ly­der som et lidt hårdt­pum­pet em­ne, men da­ek­ker f.eks. om­rå­der som de rig­ti­ge kort­far­ver på de rig­ti­ge tids­punk­ter i re­la­tion til sty­ring af kam­pen. Ik­ke ba­re sel­ve vur­de­rin­gen af kort el­ler ej, men og­så må­den, som kor­tet bli­ver ser­ve­ret på. Al­le har set et helt kor­rekt kort bli­ve vist ved en håb­løs pro­ce­du­re – og det om­vend­te. Der er ik­ke no­gen au­to­ri­se­ret stan­dard­pro­ce­du­re, men ho­ved­sa­gen er, at den er hen­sigts­ma­es­sig i si­tu­a­tio­nen. Til det­te om­rå­de hø­rer og­så, om dom­me­ren til­la­der, at hans au­to­ri­tet an­fa­eg­tes ud over det ri­me­li­ge. Vi har of­te set sam­men­stim­len om­kring dom­me­ren for at pro­teste­re – og hvor­dan re­a­ge­rer dom­n­me­ren på det ? Re­a­ge­rer han for­kert, kan hans myn­dig­hed hur­tigt li­de et kna­ek.

Et om­rå­de som fy­sisk kon­di­tion og pla­ce­rings­ev­ne er ble­vet et stør­re og stør­re fo­ku­s­om­rå­de de se­ne­ste år. Ik­ke mindst, for­di spil­let ba­re går hur­ti­ge­re. Så ud over at kon­di­tio­nen skal va­e­re i or­den, er det og­så vig­tigt at kun­ne dis­po­ne­re kra­ef­ter­ne, så man ha­en­ger på til det sid­ste – ik­ke mindst for­di de sid­ste mi­nut­ter of­te gi­ver om­stil­ling på om­stil­ling, isa­er hvis hol­de­ne ik­ke er til­fred­se med re­sul­ta­tet. Kan dom­me­ren fin­de ud af at pla­ce­re sig for­nuf­tigt på ba­nen i for­hold til hol­de­nes spil­lestil (for igen er der ik­ke no­gen stan­dard­løs­nin­ger, selv om man sag­tens kan op­stil­le nog­le ge­ne­rel­le ret­nings­linjer) – og i den må­ske me­re upå­ag­te­de af­de­ling, om dom­me­ren kan va­ri­e­re si­ne po­si­tio­ner ved f.eks. hjør­ne­s­park, så spil­ler­ne ik­ke lu­rer, hvor han al­tid står, og la­ver for­bry­del­ser­ne i den blin­de vin­kel ? For­ud­se­en­hed for na­e­ste spil­fa­se er et must for ik­ke at kom­me til at lø­be for man­ge for­ga­e­ves skridt – og så skal pla­ce­rin­gen i for­hold til even­tu­el­le linjedom­me­re na­tur­lig­vis va­e­re af­pas­set, så de to par­ter har gla­e­de af hin­an­den.

Det brin­ger os over i vur­de­rin­gen af sam­ar­bej­det med linjedom­me­re og fjer­de­dom­mer, hvis vi har dem med. Er øjen­kon­tak­ten i or­den og fun­ge­rer sam­ar­bej­det så­dan, at man und­går syn­li­ge mis­for­stå­el­ser, hvor man står og pe­ger hver sin vej – an­svars­for­de­lin­gen skal va­e­re i or­den. Omvendt er det og­så en del af sam­ar­bej­det, at dom­me­ren tør vi­se selv­sta­en­dig­hed, hvis han me­ner, at linjedom­me­ren ta­ger fejl, for i sid­ste en­de er der kun én chef, og vi skul­le ger­ne ha­ve den rig­ti­ge af­gø­rel­se på bund­linj­en.

Og til sidst er der det dif­fu­se be­greb, som jeg star­te­de med: per­son­lig­hed. Hvor­dan vir­ker dom­me­ren på ba­nen? Er han for do­mi­ne­ren­de el­ler ef­ter­gi­ven­de, for­mår han at vi­se sig frem på en må­de, så spil­ler­ne har en na­tur­lig respekt for ham? Kan han lø­bes om hjør­ner med el­ler på­vir­kes – er hans re­ak­tio­ner lo­gi­ske og for­ud­si­ge­li­ge?

Når man har vur­de­ret kam­pen som hel­hed med al­le dis­se ting i bag­ho­ve­det, gi­ver det en sam­men­ha­en­gen­de be­skri­vel­se af pra­e­sta­tio­nen, og så sup­ple­res den med op til tre fast­hol­del­ses­punk­ter, hvor dom­me­ren har gjort et sa­er­lig godt ind­tryk, og som han ba­re skal bli­ve ved med – og op til tre ud­vik­lings­punk­ter, som dom­me­ren med for­del kan ar­bej­de med. Som man kan se, er fo­kus på ud­vik­ling sna­re­re end egent­lig be­døm­mel­se – der er al­li­ge­vel ik­ke no­gen, der kan aen­dre på de fejl, der er ble­vet be­gå­et, så nu er kun­sten at und­gå at kom­me i en si­tu­a­tion, hvor de sker igen.

Der er na­tur­lig­vis de kla­re po­ten­ti­elt kamp­af­gø­ren­de fejl, som nø­dig skul­le ske igen. Men man kan nok godt si­ge – og det ga­el­der fak­tisk og­så in­ter­na­tio­nalt – at de fle­ste va­erds­a­et­ter den dom­mer, som døm­mer på et sta­bilt højt ni­veau, og som så en sja­el­den gang lø­ber ind i en af de kla­re dom­mer­fejl, som ram­mer over­skrif­ter­ne. Hel­le­re ham end den dom­mer, som hver gang har nog­le min­dre ting, der gi­ver ham pro­ble­mer, og som tra­ek­ker pra­e­sta­tio­nen ne­d­ef­ter.

Det var en ul­tra­kort ind­fø­ring i, hvad vi egent­lig sid­der og la­ver som dom­mer­ud­vik­le­re. Jeg skal nok sna­rest ven­de til­ba­ge med no­get om de så­kald­te ’clear re­fe­re­e­ing mista­kes’ – og ef­ter­som linjedom­me­re og fjer­de­dom­mer og­så er en del af en ud­vik­ling, fin­des der selv­føl­ge­lig og­så en slags spi­sesed­del for dem. ✖

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.