LEKTIEN OM EN STJÅLEN KASSE COLAER

Ekstra Bladet - Tipsbladet - - JOACHIM ANDERSEN - TEKST: SE­BA­STI­AN STANBURY @SebStan­bury

Den dan­ske U/21-lands­holds­spil­ler Jo­a­chim An­der­sen har få­et lidt af et gen­nem­brud for Samp­do­ria, hvor han, trods in­ter­es­se fra an­dre klub­ber, har for­la­en­get sin af­ta­le frem til som­me­ren 2022. I sid­ste sa­e­son spil­le­de han stort set ik­ke, men nu er han fast mand. For Jo­a­chim An­der­sen er ik­ke en ty­pe, der lader sig gå på af mod­gang, hvil­ket han be­vi­ste al­le­re­de som te­e­na­ger hjem­me i Dan­mark.

Da Jo­a­chim An­der­sen i som­me­ren 2017 skif­te­de fra Twen­te i AEres­di­vi­sio­nen til Samp­do­ria i Se­rie A, fik han in­gen spil­le­tid. Det før­ste hal­ve år blev det til ni mi­nut­ter som ind­skif­ter i en Cop­pa Ita­lia-kamp mod Se­rie B-hol­det Pesca­ra, men hvis han over­ho­ve­det var med i liga­en, var det som re­ser­ve på ba­en­ken. In­gen plad­ser fra start, in­gen ind­skift­nin­ger.

”Jeg tror fak­tisk, jeg er for­an tids­pla­nen. Jeg har ik­ke fortr­udt mit skif­te et ene­ste se­kund, og da jeg snak­ke­de med Samp­do­ria, var det og­så li­ge pra­e­cis det­te sce­na­rie, jeg blev stil­let i ud­sigt. Hvis man ik­ke har prø­vet det, kan man slet ik­ke fo­re­stil­le sig, hvor stor for­skel­len er i for­hold til Hol­land. Ni­veau­et er så me­get hø­je­re, og det ga­el­der og­så på tra­e­nings­ba­nen,” sag­de den den­gang 21-åri­ge dan­sker til Twen­te-avi­sen Tu­ban­tia i de­cem­ber.

Det lød som no­get, vi hav­de hørt ad­skil­li­ge gan­ge før. Et ungt dansk ta­lent hav­de haft pa­ent med succes i en min­dre uden­land­sk klub og li­ga, og nu tog han sprin­get til no­get stør­re, hvor han vil­le kna­ek­ke hal­sen. I star­ten vil­le han for­sik­re, at alt var godt, og at det var helt fint med bå­de ham og klub­ben, at han ik­ke fik no­get spil­le­tid, hvor­ef­ter han et halvt år se­ne­re vil­le ven­de hjem til Su­per­liga­en el­ler en an­den adres­se på lavere ni­veau.

Så­dan gik det ba­re ik­ke for Jo­a­chim An­der­sen.

For snart be­gynd­te den sto­re dan­ske for­svars­spil­ler at kom­me på ba­nen. I fe­bru­ar blev han ka­stet ind de sid­ste fem mi­nu­ter, da en 2-1-fø­ring mod Udi­ne­se i liga­en skul­le for­sva­res hjem. Det lyk­ke­des. Godt fem uger se­ne­re fik han så sin før­ste kamp fra start. Og han slut­te­de Se­rie A-sa­e­so­nen med fuld tid i de sid­ste fem run­der.

Jo­a­chim An­der­sen hav­de haft ret. Det hav­de hand­let om til­vaen­ning, og da den var på plads, gik han ind i star­top­stil­lin­gen, hvor han har be­fun­det sig si­den. I den­ne sa­e­son har dan­ske­ren spil­let samt­li­ge mi­nut­ter, bå­de i po­kal­tur­ne­rin­gen og i Se­rie A. De lo­ka­le me­di­er har skre­vet om in­ter­es­se fra blandt an­dre Ju­ven­tus og Man­che­ster Uni­ted.

Der er langt fra ita­li­en­ske avis­ryg­ter til et

stor­klubs­kif­te, men hi­sto­ri­er­ne be­vi­ser, at Jo­a­chim An­der­sen på kort tid har ud­vik­let sig fra ukendt re­ser­ve til et navn i Se­rie A.

Og hvor­dan gør en ung dansk for­svars­spil­ler så det? Hvad kra­e­ver det at slå igen­nem i en li­ga, hvor så man­ge spil­le­re før ham har kna­ek­ket nak­ken, og hvor­dan fik den 22-åri­ge U/21-lands­holds­spil­ler de va­er­k­tø­jer?

Sva­ret på det fin­der vi i Jo­a­chim An­der­sens te­e­na­ge­år hjem­me i Dan­mark.

DEN BED­STE PÅ AL­LE PLAD­SER

Al­le­re­de som fi­re­årig be­gynd­te Jo­a­chim An­der­sen at spil­le fod­bold hjem­me i Gre­ve. Det er sta­dig den klub, han i la­engst tid har spil­let. Som 13-årig blev han elev på FC Kø­ben­havns School of Ex­cel­len­ce, og to år se­ne­re ryk­ke­de han tva­ers over lan­det til FC Midtjyl­land. På aka­de­mi­et i Ikast fik de et stort ta­lent at ar­bej­de med, et ta­lent som bå­de hav­de go­de fød­der og en god krop.

”Han var dyg­tig tek­nisk, bå­de med høj­re og med ven­stre, og så var han al­le­re­de som helt ung en stor dreng,” si­ger Re­ne An­der­sen, der tra­e­ne­de Jo­a­chim An­der­sen på U/17-hol­det og var den un­ge sja­el­la­en­ders kon­takt­per­son, og han bak­kes op af den nu­va­e­ren­de aka­de­mi­chef Flem­m­ing Broe.

”Han har nog­le fan­ta­sti­ske fy­si­ske for­ud­sa­et­nin­ger, og han har et stort mod i sit spil. Han er god på bol­den, og han har for­må­et at få de in­gre­di­en­ser til at gå op i en hø­je­re en­hed.”

I ung­domsår­e­ne spil­le­de An­der­sen over he­le ba­nen. Blandt an­det var han et ak­tiv på den cen­tra­le midt­ba­nei kraft af sit go­de drev med bol­den. Men i Hol­land og Ita­li­en har han na­e­sten kun spil­let i for­sva­ret.

”Han har må­ske va­e­ret for im­pulsiv til at va­e­re for­svars­spil­ler i star­ten. Det er og­så der­for, han er ble­vet brugt på så man­ge plad­ser. Han var den bed­ste mand på samt­li­ge po­si­tio­ner på det U/17-hold. Som stop­per, som cen­tral midt­ba­ne, som an­gri­ber, som kant. Han vil­le ha­ve va­e­ret den bed­ste, uanset hvor man pla­ce­re­de ham, und­ta­gen som må­l­mand,” si­ger Re­ne An­der­sen.

”Han spil­le­de stop­per og cen­tral midt­ba­ne, og hvis vi mang­le­de no­get det sid­ste kvar­ter, blev han nog­le gan­ge ryk­ket op som an­gri­ber og score­de og­så mål der­fra. Jeg tror, det er hans go­de pas­nings­spil, hans ev­ne til at la­e­se spil­let og hans du­elstyr­ke, som har gjort, at han er endt som stop­per. Det var der, han hav­de po­ten­ti­a­le til at nå det hø­je­ste ni­veau, han kan,” si­ger Jo­a­chim An­der­sens U/17-tra­e­ner.

Un­ge An­der­sen hav­de en sa­er­lig ev­ne til at skrue op for ni­veau­et, når der var mest brug for det. Det hu­sker hans far Ja­cob An­der­sen, der i dag er be­sty­rel­ses­for­mand i Vend­sy­s­sel FF, men tra­e­ne­de søn­nen i Gre­ve i de yng­ste år. Det gjor­de han i øv­rigt sam­men med fa­de­ren til Mik­kel Fran­koch, der i dag li­ge­le­des er i Vend­sy­s­sel som midt­ba­ne­spil­ler, men som den­gang var hold­kam­me­rat til Jo­a­chim An­der­sen.

”Vi hav­de et van­vit­tigt godt hold, og de spil­le­de man­ge tur­ne­rin­ger. I de før­ste par kam­pe var Jo­a­chim ik­ke så to­ne­an­gi­ven­de, men når vi kom i kvart­fi­na­ler, se­mi­fi­na­ler og fi­na­ler, vid­ste han al­tid, at nu gjaldt det. Det var, fra han var syv-ot­te år. Det var ham, der af­gjor­de det,” si­ger Ja­cob An­der­sen, og og­så i FC Midtjyl­land ma­er­ke­de man vin­der­vilj­en.

”Vi hav­de en kamp ne­de i Vej­le, hvor vi før­te 1-0 og fik to rø­de kort i før­ste halv­leg. Der­fra tog Jo­a­chim na­er­mest sa­gen i egen hånd. Han score­de til 2-0. Han drib­le­de selv bol­den he­le vej­en op til et hjør­ne­s­park. På det hjør­ne­s­park he­a­de­de han så bol­den i mål. He­le kam­pen igen­nem, selv da vi før­te 2-1 med to mi­nut­ter igen, prø­ve­de han at gå med i en om­stil­ling, for han vil­le op at sco­re igen,” si­ger Re­ne An­der­sen.

”Han går ik­ke ind til no­get uden at vil­le vin­de. Han hav­de et dri­ve, hver gang han var på ba­nen. Den tid, han hav­de de­r­in­de; det var 100 pro­cent. Det var som om, han var me­re fo­rel­sket i spil­let end alt det udenom.”

Men alt det udenom er må­ske den stør­ste år­sag til, at Jo­a­chim An­der­sen er, hvor han er i dag.

EN RO­BUST SJAELLAENDER

I 2015, da Jo­a­chim An­der­sen som 18-årig net­op hav­de nå­et første­hol­det i Twen­te, blev han in­ter­viewet i Tips­bla­det. Her for­tal­te han, at han som så man­ge an­dre dan­ske te­e­na­ge­re i ud­lan­det hav­de få­et en hård vel­komst af de ru­ti­ne­re­de spil­le­re i klub­ben.

”Til tra­e­ning er folk lidt me­re li­geg­la­de med en. De ta­ger ik­ke hen­syn til, at jeg er en ung gut. I star­ten skul­le man vaen­ne til, at de svi­ne­de en til,” sag­de Jo­a­chim An­der­sen, der tog si­ne tu­re med Luc Castaig­nos, et af Twen­tes sto­re an­grebs­nav­ne med en for­tid i In­ter og ad­skil­li­ge hol­land­ske U-land­skam­pe på cv’et.

”Nog­le gan­ge gik jeg lidt for hårdt til ham, og så gik han helt amok. Så­dan en ung gut skul­le ik­ke rø­re ham, så han be­gynd­te at skub­be. Det var lidt an­der­le­des... Når en ung gut som mig kom­mer op og tra­e­ner med dem for før­ste gang, skal man sgu ik­ke kom­me her og tro, man er no­get. Men det var ba­re, ind­til han vid­ste, hvem jeg var. Nu gør han det ik­ke me­re.”

”Jeg kan godt hånd­te­re så­dan no­get. Det er så­dan fod­bold­ver­de­nen ha­en­ger sam­men i ud­lan­det. Det skal man ba­re va­e­re klar på. Der er ik­ke så me­get an­det at si­ge til det,” sag­de for­svar­spil­le­ren den­gang for tre et halvt år si­den.

Den slags har tid­li­ge­re kna­ek­ket un­ge dan­ske­re langt va­ek hjem­me­fra, men ik­ke Jo­a­chim An­der­sen.

”An­dreas Bjel­land har en stor ak­tie i det,” si­ger Ja­cob An­der­sen.

”Da Jo­a­chim kom der­ned som 17-årig, var An­dreas i Twen­te. Jo­a­chim bo­e­de et halvt år hos en fa­mi­lie, og så gad han ik­ke det la­en­ge­re. Han flyt­te­de ind i en lej­lig­hed ved si­den af Bjel­land, og han og hans ko­ne tog sig rig­tigt me­get af ham. Jeg ved, at Bjel­land har sagt til ham, at man skal va­e­re indstil­let på, at man ik­ke er bed­ste ven­ner i så­dan et om­kla­ed­nings­rum. Man spil­ler med dem, og det er så­dan set det. Vi har talt om, at han ba­re må gi­ve igen og ka­em­pe vi­de­re. En­ten har man an­la­eg for det, el­ler og­så har man ik­ke,” si­ger fa­de­ren.

Jo­a­chim An­der­sen har an­la­eg for det. Det op­da­ge­de man tid­ligt i FC Midtjyl­land.

”Han er en me­get ae­r­lig dreng, der hvi­ler i sig selv, men og­så en dreng, der kom til Jyl­land med no­get kant, no­get ka­ek­hed, no­get fra­ek­hed. En rig­tig god per­son­lig­hed,” si­ger Flem­m­ing Broe.

”Han har va­e­ret sinds­sygt god til at hånd­te­re de mod­gangs­pe­ri­o­der, der al­tid er, når man er fod­bold­spil­ler. For han hav­de no­get af den ro­bust­hed, som er må­ske den vig­tig­ste in­gre­di­ens, når man skal spil­le på hø­je­ste ni­veau. Får han nog­le hug, ram­mer han ik­ke li­ge da­gen el­ler ni­veau­et; prøv at hør’, så kom­mer han vi­de­re der­fra, mens man­ge un­ge spil­le­re kom­mer til at dva­e­le ved det. Han har nog­le af de men­tale for­ud­sa­et­nin­ger, som en­gang imel­lem er en man­gelva­re hos un­ge men­ne­sker,” si­ger aka­de­mi­che­fen.

Og­så den da­va­e­ren­de hold­kam­me­rat Jo­nas Gem­mer, i dag Fremad Ama­ger-spil­ler, min­des An­der­sens psy­ke.

”Når vi tra­e­ne­de med første­hol­det som 16-17-åri­ge, var han li­geg­lad med de gam­le. Han gik til den og tog fat i bol­den. Han gjor­de det sam­me, som han gjor­de på ung­doms­hol­de­ne. Han har al­tid haft en mentalitet, hvor han ba­re var li­geg­lad og har gjort det så godt, som han kun­ne med stort gåpå­mod.”

Og så var der epi­so­den med co­la­er­ne, der med til at gi­ve Jo­a­chim An­der­sen et af­gø­ren­de skub.

SKIDEBALLE PÅ STEINLEINS KON­TOR

Da Jo­a­chim An­der­sen som 15-årig kom til Jyl­land, flyt­te­de han ind på ef­ter­sko­len i Ikast og be­gynd­te på FC Midtjyl­lands aka­de­mi. Den før­ste tid var en ud­for­dring. Sja­el­la­en­de­ren fik en ska­de, og kon­kur­ren­cen var hård. Han hav­de va­e­ret vant til at va­e­re den bed­ste på hol­det selv på 80 pro­cent, og det kun­ne ik­ke la­en­ge­re la­de sig gø­re. Og så fik han yder­li­ge­re en ned­t­ur.

En af­ten kort før jul hav­de Jo­nas Gem­mer og Jo­a­chim An­der­sen op­va­ske­tjan­sen på ef­ter­sko­len.

”Da de var fa­er­di­ge, stod der en kasse so­da­vand ne­de i køk­ke­net, og de ta­enk­te ”den ta­ger vi sgu da med op på gan­gen,”” forta­el­ler Ja­cob An­der­sen.

”Det var me­get uskyl­digt, selv om de stjal en kasse so­da­vand. De sat­te kas­sen op på gan­gen til de an­dre dren­ge, og så var der gra­tis colaer. Det op­da­ge­de de så på sko­len, for der var et ka­me­ra i køk­ke­net. Så blev han og Jo­nas Gem­mer sendt hjem på for­la­en­get ju­le­fe­rie. In­den han kom hjem, kom han over til Ste­in­le­in, og så fik han en skideballe. Ste­in­le­in gav ham Ras­mus An­ker­sens bog, ”Guld­mi­ner­ne”, og sag­de, at han skul­le la­e­se den og la­ve en bo­gan­mel­del­se.”

”Jo­a­chim kom hjem den 15. de­cem­ber og var to­talt ne­de i ka­el­de­ren, men vi hav­de man­ge snak­ke henover ju­len. Jeg sag­de til ham: ”Så skal du fand­me gø­re det her 100 pro­cent! El­lers kan du li­ge så godt stop­pe nu. Står du som an­detårs U/19-spil­ler og ik­ke får en kon­trakt, har du spildt din ung­dom. Så kan du li­ge så godt stop­pe nu, kom­me hjem, ar­bej­de på McDo­nald’s og gå i by­en, drik­ke ba­je­re og sco­re da­mer.” Det hav­de vi man­ge snak­ke om. Der­fra er det så­dan set ba­re gå­et fremad,” si­ger Ja­cob An­der­sen.

”Det var det sam­me med mig selv. Vi indså, hvor vig­tigt det var, at vi tog det se­ri­øst og var pro­fes­sio­nel­le,” si­ger Jo­nas Gem­mer om epi­so­den.

Jo­a­chim An­der­sen var ik­ke fejl­fri, langt fra, men Re­ne An­der­sen ro­ser den til­gang, han hav­de, når han dum­me­de sig. Det ske­te ik­ke kun i køk­ke­net på ef­ter­sko­len.

”Der var og­så en epi­so­de, hvor han og en an­den spil­ler hav­de pja­ek­ket fra sko­le. De kend­te kon­se­kven­sen – så spil­le­de man ik­ke i we­e­ken­den. Jeg rin­ge­de til ham, og han prø­ve­de ik­ke at sny­de el­ler forta­el­le en løg­ne­hi­sto­rie. Han rak­te hån­den op og for­tal­te, at han var i Her­ning for at få la­vet sin te­le­fon. Og så måt­te han jo und­va­e­re en kamp.”

”Jo­a­chim var en spil­ler, der trå­d­te ved si­den af, på og uden for ba­nen. Men han var den før­ste til at ra­ek­ke hån­den op, når han blev kon­fron­te­ret. Han var al­drig ban­ge for at stå ved det, han hav­de gjort, el­ler de epi­so­der, han hav­de ro­det sig ud i. På den må­de tog han og­så an­svar,” si­ger Re­ne An­der­sen.

”Det var ik­ke for­di, Jo­a­chim var use­ri­øs,” si­ger Ja­cob An­der­sen.

”Det var ba­re nog­le uhel­di­ge om­sta­en­dig­he­der, og han skul­le li­ge fal­de til. Han har al­tid va­e­ret dyg­tig til at selv­tra­e­ne, og der er ble­vet brugt man­ge pen­ge på ting udenom – spe­ci­el kost, ener­gi­drik, al­ter­na­ti­ve be­hand­le­re, al­le mu­li­ge ting. I si­ne som­mer­fe­ri­er har han og­så ta­get kon­takt til folk og kørt spe­ci­al­tra­e­ning ved si­den af.”

”Jeg har al­tid va­e­ret me­get kri­tisk, uden at jeg er en me­get streng far – for det er jeg slet ik­ke. Jeg er me­get blød, når det kom­mer til styk­ket, men jeg er ae­r­ger­lig, når jeg kan se, at man har et ta­lent, og man så ik­ke for­føl­ger det. Vi har haft man­ge snak­ke, da han var i Midtjyl­land, og han var selv­føl­ge­lig tra­et af at hø­re det. Vi tal­te ik­ke sam­men, fra vi kør­te ud af Ikast, og når vi så nå­e­de Sto­re­ba­elts­bro­en, be­gynd­te han at spør­ge ind til, hvad jeg egent­lig sag­de, og så snak­ke­de vi stil­le og ro­ligt om det.”

”Vi har talt me­get om at gå 100 pro­cent ef­ter det, og­så qua den sam­ta­le ved ju­le­tid. ”Gør det nu, for hel­ve­de, for du har ev­ner­ne.” Og jeg kun­ne og­så se, at nog­le af dem, som star­te­de sam­men med Jo­a­chim i Midtjyl­land, ik­ke var så to­ne­an­gi­ven­de ef­ter et års tid. Når man så tal­te med Jo­a­chim, var de må­ske be­gyndt at gå en smu­le i by­en el­ler hav­de få­et en ka­e­re­ste, som tog lidt for me­get fo­kus – al­le de der ting. Li­ge så stil­le kom han ind på U/19-lands­hol­det og blev årets U/19ta­lent.”

NY KON­TRAKT GI­VER RO PÅ

Jo­a­chim An­der­sen var to år i FC Midtjyl­land, in­den han i 2013 skif­te­de til Twen­te. Ef­ter fi­re år i Hol­land rej­ste han vi­de­re til Ita­li­en. Val­get blev truf­fet på grund af Se­rie A’s ry som en god sko­le for for­sva­re­re og på grund af Samp­do­ri­as tra­di­tion for at ud­dan­ne og bru­ge un­ge spil­le­re.

”Vi hav­de nog­le snak­ke med dem, og de gjor­de det klart, at han skul­le bru­ge 6-12 må­ne­der. Han var rig­tig god til nog­le ting, men der var og­så ste­der, hvor han skul­le step­pe op. Det til­tal­te ham. Og så er Jo­a­chim og­så så­dan, at han si­ger: ”Jeg kom­mer på hol­det in­den en må­ned.” Den ud­for­dring ta­ger han op. Hol­land er og­så godt, men der er me­get in­di­a­ner­fod­bold, og det er me­get frem og til­ba­ge og du­el­spil. Så det var pla­nen at få det tak­ti­ske ele­ment ind i spil­let.”

”Der var man­ge ting, han skul­le bli­ve bed­re til, og det er der sta­dig. Han har nog­le fy­si­ske for­de­le, men han skal va­e­re bed­re in­de i det lil­le felt. Så­dan er det tit med sto­re for­svars­spil­le­re. Han skal ha­ve lidt hur­ti­ge­re fød­der, men det kom­mer,” si­ger Ja­cob An­der­sen.

”Han rin­ge­de til mig, da der var gå­et fi­re må­ne­ders tid. Det var før­ste gang, tra­e­ne­ren hav­de sagt no­get til ham. Ef­ter tra­e­ning kom ch­eftra­e­ne­ren over og klap­pe­de ham på skul­de­ren og sag­de ”bra­vo.” Det var før­ste gang, han kom­mu­ni­ke­re­de med ham. Nu kan han hel­ler ik­ke ta­le en­gelsk, men al­li­ge­vel,” gri­ner Ja­cob An­der­sen om tra­e­ner Marco Gi­ampa­o­lo, der har tra­e­net Samp­do­ria si­den 2016.

”Jo­a­chim har al­tid godt kun­net li­de den ty­pe tra­e­ner. Han hav­de Jan Mi­cha­el­sen i FCK og på U-lands­hol­det. Han er og­så me­get hård og kon­tant og ver­bal. Det kan Jo­a­chim godt li­de. Når man er ude på ba­nen, skal der kraf­ted­me og­så gås til den. Han har al­tid godt kun­net li­de tra­e­ning med høj in­ten­si­tet og en ”hård” tra­e­ner.”

Der er mas­ser af ryg­ter om den un­ge dan­sker, men tors­dag sendte han et sig­nal ved at la­eg­ge et år på kon­trak­ten i Genoa-klub­ben.

”Vi har de se­ne­ste uger for­hand­let med Samp­do­ria, og kon­trak­ten er nu ble­vet for­la­en­get til 30. ju­ni 2022 med mar­kant for­bed­re­de vil­kår. Der er p.t. stor in­ter­es­se fra man­ge an­dre klub­ber, men nu er kon­trak­ten for­la­en­get, og så er der ro på og tid til at tra­ef­fe den na­e­ste rig­ti­ge sport­s­li­ge be­slut­ning. Om et even­tu­elt skif­te bli­ver i den kom­men­de trans­fer­vin­due el­ler om et år må ti­den vi­se,” si­ger Ja­cob An­der­sen.

”Hvis man kun­ne se til­ba­ge på sin kar­ri­e­re og si­ge, man har spil­let i Ita­li­en i X an­tal år, så har man fand­me haft en flot kar­ri­e­re. Så det vig­tig­ste er nu, at han ba­re skal ha­ve nog­le fle­re kam­pe, og så må vi se, hvad ti­den brin­ger. Det kan gå hur­tigt. Man kan få et form­dyk og ry­ge på ba­en­ken. Så det er po­pu­la­ert sagt ba­re at byg­ge på.”

”Han el­sker by­en, el­sker ma­den, klub­ben og men­ta­li­te­ten. Det he­le er gå­et op i en hø­je­re en­hed. Ita­li­en er ba­re et dej­ligt sted med kli­ma­et og den af­slap­pe­de livs­stil – uden for ba­nen,” si­ger ta­len­tets far.

In­de på ba­nen er det en an­den snak. Men det kla­rer Jo­a­chim An­der­sen og­så. ✖

Fo­to: Da­ni­e­le Buf­fa/Ritzau Scan­pix

Jo­a­chim An­der­sen i ak­tion for Samp­do­ria i sid­ste we­e­kend. Dan­ske­ren og hans hold tab­te 4-1 til Tor­i­no.

Fo­to: Ritzau Scan­pix

Jo­a­chim An­der­sen var fi­re år i Twen­te. Han de­bu­te­re­de som 18-årig og nå­e­de 50 kam­pe.

Fo­to: Ales­san­dro Ga­ro­fa­lo/Ritzau Scan­pix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.