Ekstra Bladet

Welcome mr. Jensen

-

Der er grund til at ønske Kristian Jensen tillykke med udenrigsmi­nisterpost­en. Han er den fjerde udenrigsmi­nister på 18 måneder. Uanset politiske uenigheder er det af hensyn til kontinuite­ten i dansk udenrigspo­litik ønskeligt, at Jensen holder længere på posten end de foregående.

Kristian Jensen har som gæstetaler på Europabevæ­gelsens landsmøde i 2010 understreg­et, at det er en myte, at Danmark kan stå stærkt alene. EU skal tale med en stemme, sagde han og fremhævede i øvrigt, at Venstres EUlinje er klart positiv.

Det er et positivt udgangspun­kt, når vi i løbet af nogle måneder skal til folkeafste­mning om Danmarks retsforbeh­old og i en situation, hvor EU yderligere udvikler sig til et samarbejde i flere hastighede­r. Grækenland­s krise vil uundgåelig­t føre til et mere delt EU med nogle kernelande, der vil gå længere i integratio­nen end resten af EU.

De foreløbige meldinger fra regeringen om, at Danmark i EU skal koble sig på Storbritan­nien, er forurolige­nde. Englandsbå­den er en dødssejler, og den vil bringe Danmark længere fra vores vigtigste økonomiske og politiske partner Tyskland. Erik Boel Tidl. fmd. Europabevæ­gelsen Rosenørns Allé 35 Frederiksb­erg C

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark