Anders lever ti år længere end Brian

Størrelsen på pengepungen og længden af uddannelse afgør, hvor længe vi lever. EKSTRA har taget turen fra den ene ende af Tuborgvej i København til den anden. Fra Hellerup, hvor arkitekten Anders er ved at sælge sin sejlbåd. Til Jeppes Bodega i Nordvest-k

Langt fra Udkantsdanmark og butiksdød skærer et fire kilometer langt, tæt trafikeret stykke asfalt sig tværs gennem København fra øst mod vest – eller omvendt. Tuborgvej huser i den ene ende ambassader og pragtpalæer i den anden boligblokke, der mest adskiller sig fra hinanden ved enten at være i grå, gule eller røde mursten. Fra Hellerup til det københavnske nordvestkvarter Bispebjerg. Cirka fire kilometer, hvor forskellen mellem beboerne i den ene og den anden ende er lige så stor som mellem indbyggerne i milliardærstaten Monaco og i Kina. I hvert fald når det gælder forventelig levetid.

Dermed ikke sagt, at alle beboerne i den vestlige ende af Tuborgvej – ved Bispebjerg – hører til gruppen af danskere, der kan se frem til hårde, korte liv. For der er både folk med lange uddannelser, solide helbred og indkomster i det københavnske nordvestkvarter, ligesom dets diametrale modstykke kan findes fire kilometer mod øst i Hellerup.

Men i dag er Tuborgvej billedet på den store forskel i dødelighed, der er mellem netop veluddannet og ufaglært, mellem rig og fattig i Danmark.

Fire kilometer mellem a og b – men oceaner til forskel mellem Anders og Brian, som vi møder henholdsvis i øst og vest.

SOLEN SKINNER

– det gør den nu i begge ender – denne fredag, hvor EKSTRA besøger den kontrastfyldte vej, og hvor temperaturerne har sneget sig over 25 grader. Mod øst udløber Tuborgvej i Tuborg Havn, hvor yachter i millionklassen – den to- og trecifrede af slagsen, forstås – blærer sig i det blikstille vand under logo- et fra ’ Kongelig Dansk Yachtklub’ og signalerer, at topskattebetalerne er i overtal her, og hvor kronprins Frederik stævner ud fra, når han dyrker sin fritidsinteresse, sejlads.

Den samme interesse har været en stor del af tidligere arkitekt Anders Hegelunds liv siden 1970, hvor han anskaffede sig den Bianca 27, som han møder os foran – med et velplejet smil midt i et velholdt ansigt.

– Træd om bord, inviterer han, mens han sætter sig til rette agterude og giver sit bud på, hvorfor beboerne i den østre ende af vejen er så meget sundere og lever så meget længere, end de gør mindre end en god joggetur herfra.

– Jeg lever det gode liv og har altid gjort det. Jeg har sejlet meget, men ikke dyrket udpræget meget sport. Men jeg tror, den helt store forskel ligger i vores humør og størrelsen af vores bekymringer, siger den 76- årige pensionerede arkitekt og fortsætter:

– Folk, der lever i lys og luft og gode omgivelser, lever tilsyneladende længere. Det er altså ikke raketvidenskab: Når man er ubekymret og glad, er man også i bedre trivsel – altså, sundere. Hvis man ikke er ked af det, klarer man også – især når man bliver ældre, og kræfterne svinder – tingene bedre selv.

EN UNDERSØGELSE FRA

2011 lavet for Sundhedsstyrelsen af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at den forventede levetid for de 25 procent af danske mænd i den højeste indkomstgruppe er 82 år.

Den forventede levetid for de 25 procent af danske mænd i den laveste indkomstgruppe er 72,2 år.

– Det svarer til, at man sammenligner niveauet i Kina med Monaco, siger Finn Diderichsen, der er professor ved Københavns Institut for Folkevidenskab, og som har arbejdet med social ulighed i mere end 30 år.

– I princippet har vi lige adgang til sundhedsvæsnet, men det er klart, at private sundhedsforsikringer betyder, at folk i beskæftigelse – specielt i det private erhvervsliv – kommer før de, som er gamle, børn eller uden for arbejdsmarkedet, fortsætter han.

Det er altså ikke raketvidenskab: Når man er ubekymret og glad, er man også i bedre trivsel – altså, sundere

For begge grupper gælder det, at den forventede levetid er steget. Men afstanden mellem udsigten til et langt liv er for rig og fattig fordoblet siden 1987.

– En af grundene er nok, at information og oplysningskampagner ser ud til at virke hurtigere på de med længere uddannelse, end de med ingen eller kortere uddannelse. De veluddannede er simpelt hen hurtigere til at tage ting til sig, siger Knud Juel, professor ved Statens Institut for Folkesundhed.

FOR KVINDER GÆLDER det, at de rigeste kan se frem til en levetid på 84,7 år, mens de økonomisk svage kvinder lægges i graven efter 78,9 år.