På oplevelse i tre lande
Lidt anderledes en ferie venter kammeraterne Ronnie og Anders. De skal med flyet til Istanbul, og efter to dage i den tyrkiske storby, venter lidt mere end halvanden uge i Iran og Dubai.
– Vi skal ud på eventyr. Vi har snakket om rejsen i flere måneder, men bestilte først for en måned siden, fordi vi ikke kunne finde ud af, hvor vi skulle tage hen, siger Ronnie.
De to unge mænd slår som de eneste, Ekstra Bladet mødte i lufthavnen, fast, at de ikke rejser væk på grund af det danske sommervejr.
– Vi rejser for oplevelsens skyld, lyder det.