Endnu et år i helvede

Jeg har ikke tal på, hvor mange indlaeg jeg efterhånden har skrevet om de katastrofale følger, som begrebet inklusion har haft, siden det i 2012 blev indført i den danske folkeskole.

Men her kommer et mere. For nu er endnu et år gået, uden at nogen har gjort noget for at forbedre vilkårene for de børn, der er fanget i en skole, der ikke kan give dem den behandling, de kraever og fortjener.

Det er børn med diagnoser – ikke børn, som ikke lige kan komme ud af sengen om morgenen.

De magter ikke skolen, fordi skolen ikke magter dem. Det er et helvede for de børn, og de bliver kun dårligere og dårligere uden den rette behandling. Også dårligere stillet i forhold til deres fremtid i et samfund, hvor idéen om inklusion er udtaenkt af regnedrenge uden nogen form for medmenneskelig hensyntagen.

Selvfølgelig er økonomi afgørende.

Men politikerne har valgt den dyreste løsning; for børnene, som betaler den højeste pris, for foraeldrene og for skolerne.

Skolerne står nemlig selv med regningen, hvis et barn skal henvises til en specialskole.

For børnene er endnu et år i helvede ovre – og et nyt kan begynde. Medmindre du faktisk gør noget, Merete Riisager. Nu. Ingvald á Kamarinum Specialskoleleder Fjordskolen Munkholmvej 119 Holbaek J. Hartmann revser os for at have drevet rovdrift på kloden og advarer nu om ikke at lade det gå ud over månen. Nu har mennesket i årtusinder kaempet sig op til at vaere intelligente vaesner. Vi er ikke amøber mere, fordi Gud (hvis man tager Bibelen bogstaveligt) har givet os en hjerne, der er så fantastisk, at vi selv burde kunne se, at det ikke nytter at rage til os af alt, hvad vi mener er et gode for vores velfaerd

Vi har draenet havets bund for olie og gas. Vi har haerget regnskoven. Vi har naesten udryddet dyrelivet – lige fra insekter til elefanter. Vi har drevet rovdrift på alt, hvad der kunne skaffe os goder, og smidt affald og skidt ud i luften og over jorden, fordi vi tror, vi bliver lykkeligere af at stjaele

alle resurser, der er gratis. Men det er blevet en forbandelse, for vi kan ikke komme af med affaldet.

Men det er der råd for; nu vil videnskaben, der mener det alvorligt, begynde at pille ved månen, for de kloge hoveder har fundet ud af, at månen rummer en masse energi og produkter, som er

lige til at plukke, så vi kan fortsaette velfaerden og det gode liv, når nu der snart ikke er mere at udnytte her.

Samtidig lever den halve verden under usle vilkår med en masse børn, der dør efterhånden af mangel på ernaering og mødrenes uforstand. Faedrenes manddom går det ikke at røre ved, men nogle skal jo forsørge folkemaengden, så vi pumper en masse penge ud til diktatoriske stater, der ikke hjaelper en pind.

Naturligvis flygter de resursestaerke i håbet om et bedre liv, men tager det for givet, at den vestlige verden bare tager imod.

Hvad har al dette med hinanden at gøre? Jo, i mine

øjne haenger det hele sammen på grund af uforstand, krige, religion, begaerlighed og overbefolkning.

Vi har selv skabt al den uorden med klimaforandringer, atombomber, jordskaelv og orkaner. Vi tror, vi er verdens Herre, og vi tog magten over liv og død, men tabte aeren undervejs.

Vi har forvaltet alle gaver med uforstand. Vi har fortjent, at det hele ender med et brag.

Men: Lad månen vaere i fred.

Godt nytår.

Vi har drevet rovdrift på alt, hvad der kunne skaffe os goder, og smidt affald og skidt ud i luften og over jorden