Når skulderen kravler ind i hovedet
Stortalentet Niclas Kirkeløkke skyder ’lidt slasket’ og har i årevis konsulteret en sportspsykolog for at få bugt med sin evne til at finde fejl, bundte dem og taeve sig selv med dem
’Det er jeg glad for. Det kan man ikke vaere sur over. Det er sgu spaendende. Jeg er stolt af at blive udtaget.’ Spillerens reaktion på landstraenerens melding
De har talt om det i årevis i dansk håndbold: Der er endnu en ung mand på vej fra Gudme, et supertalent, der både kan knalde kuglen ind fra ti meter og samtidig daekke op. Han springer og svaever som en koreaner, saetter sine skud knaldhårdt kort, langt, oppe, nede … Det bedste er, at han skyder med venstre! Klart landsholdspotentiale, en verdensstjerne in spe. Bare skulderen holder … Niclas Kirkeløkke er manden, der mandag checkede ind i Nikolaj Jacobsens landsholdslejr. Den 23-årige fynbo blev spået en lysende fremtid i Cirkus Harpiks, da han for fire et halvt år siden spillede VM-guldet for U19landshold hjem til Danmark.
Men siden har den fordømte skulder kostet operationer, langvarige pauser – og senest var kanonøren fra GOG langtidssygemeldt i efteråret. Men nåede lige akkurat at blive udtaget til en EM-trup, hvorfra Kasper Søndergaard er forsvundet.
Bare skulderen holder …
Spørgsmålstegn
Det er dog ikke kun skulderen, Niclas Kirkeløkke som et stort spørgsmålstegn slaeber rundt på. Den er på sin vis kravlet ind i hovedet på den unge bomber, der nok måler 195 cm, banker en badevaegt op på 101 kilo og i fysisk forstand er et sportsligt pragteksemplar – men han har én alvorlig ’fjende’:
Sig selv!
Niclas Kirkeløkke har altid vaeret hård ved sig selv på banen. En nidkaer fejlfinder, der fokuserede stift på sine egne bommerter og bunkede og bundtede dem, til han i perioder følte, han slet ikke kunne finde ud af at spille.
Sportspsykolog
Løsningen var mange samtaler med en sportspsykolog, der har twistet ungtalentets evige pisken sig selv – ikke mindst i de lange skadesforløb. For et er at komme i tvivl, noget helt andet at blive skadet oveni.
– Hvor meget kravler sådan en skade ind i hovedet på dig?
– Jeg var mega-bange for at spille efter den første operation. Men jeg var heldigvis i forvejen inde i et forløb, hvor DHF havde bevilget en sportspsykolog, fortaeller Niclas Kirkeløkke fra sofaen i den store Odense-lejlighed, han deler med bl.a. holdkammeraterne Frederik Clausen og Lasse Møller.
– Jeg har altid vaeret meget dårlig psykisk, når jeg spillede håndbold. Det var perfekt, at jeg kunne bruge ham også efter skaden, siger han stille.
–Når du siger’ dårlig psykisk ’, talervis å om p r ae stations angst?
– De fleste sportsfolk har det jo sådan, at de taever sig selv, når de begår fejl. Sådan havde jeg det også, og jeg var alt, alt for god til at kritisere mig selv. Så stoppede jeg nogle gange med at spille, fordi jeg havde slået mig selv for meget ned.
– Din egen vaerste fjende? – Ja, lige praecis!
– Det går vel i den grad ud over selvvaerdet?
– Lige praecis. Man føler, man bliver dårlig. Men samtalerne med psykologen har hjulpet meget, jeg synes ikke, jeg døjer med det mere. Så ja, det har hjulpet– også i forbindelse med skulderen.
Niclas Kirkeløkke ekstratraener i forvejen den belastede skulder 30-45 minutter dagligt oven i det almindelige arbejde, men han har også fået øvelser til hovedet.
– Han gav mig nogle øvelser, jeg laver til traening. Det er som med alt andet: Man skal traene det, så det bliver en vane inde i ens hoved.
– Hvad kan en øvelse bestå af?
– F.eks. at hver gang, man laver noget dårligt, og det gør alle, så skal man koncentrere sig om at taenke på det naeste, der skal ske. Det er svaert! Hvis man laver en fejl og taenker, man IKKE skal taenke på den, jamen … Så taenker man jo på den. Det handler om at taenke på den naeste situation.
– Det kan du godt tvinge dit hoved til nu?
– Ja. Men det var rimeligt svaert i starten. Men det er sådan nogle ting, der skal til, hvis man skal blive bedre. Det er bare vigtigt at få hovedet med! Jeg har også brugt det til at lade op til kampe. Jeg var også meget nervøs, da jeg kom tilbage efter operationen. Jeg havde brug for at slappe lidt af, vaere lidt mere ligeglad, hvis man kan sige det på den måde.
– Du var bange for at rive den skulder i stumper og stykker igen? – Ja! Faktisk er skulderen fysisk så fin, som sådan en nu kan vaere efter oprensning af bl.a. flossede ledlaeber
– Lige nu kaemper jeg med at få gjort den mere mobil. Alle håndboldspillere har lidt svaert ved at dreje den indad, hvorimod de har meget rotation udad, og det er lidt ekstra i mit tilfaelde åbenbart.
– Jeg skyder jo lidt specielt. Sådan meget – slasket på en eller anden måde. Det er åbenbart lidt mere belastende, men det gør, at jeg kan skyde rimeligt hårdt. Jeg kan ikke rigtigt forklare det – det er bare sådan, jeg altid har skudt.
– Og det øger belastningen?
– Ja, det mente min laege i hvert fald. Den er fik nok, men mine problemer haenger nok sammen med den måde, jeg skyder på. Andre har også nok flossede ledlaeber.
Kort fortalt arbejder Niclas Kirkeløkke med at finde balancen mellem power foran og ’bremsemuskler’ bagpå.
– Du er naermest i stand til at skyde din egen
skulder i stykker?
– Det er i hvert fald min egen teori. Jeg traener stort set ikke min forside overhovedet, fordi min bagside skal vaere virkeligt staerk. Så prøvede jeg at traene forsiden lidt i sommer for bedre at kunne holde modstanderne vaek, og det kostede en ny pause. Det skal finjusteres, og jeg har ikke helt fundet ud af det endnu. Det må jeg laere over tid.
Niclas Kirkeløkke tog VMpladsen, da Mads Christiansen for et år siden meldte fra – denne gang har Kasper Søndergaard sagt stop, og fynboen og gennembrudsspilleren Peter Balling er udset til at dele pladsen.
– Det betyder jo også, at forventningerne stiger. Du er ikke rookie laengere ...
– Jeg kan faktisk godt li’, at der er forventninger til mig. Jeg kan bedst lide store kampe.
– Hvad sker der, hvis du sender dine tre første skud forbi mål?
– Jeg har redskaberne nu, og så må jeg bare håbe, de også virker på den helt store scene. Det bliver selvfølgelig nogle andre ting, man er presset af, når hele Danmark sidder og kigger med, men jeg har det faktisk også sådan, at jeg spiller bedst, når der er pres på.