Så fik Løkke første opsigelsesvarsel
til 2018.
VELKOMMEN
I går fik statsminister Lars Løkke Rasmussen sit første opsigelsesvarsel.
Det var DF’s formand, Kristian Thulesen Dahl, som i et interview i Jyllands-Posten meddelte, at VLAK-holdet – hvis nogen skulle vaere i tvivl – nu har taget hul på sit sidste år som regering. Dansk Folkeparti vil ikke under nogen omstaendigheder lade LA fortsaette i regeringen, og tilliden til Løkke har nået et nyt lavpunkt.
Thulesen Dahl meddelte, at man på ingen måde efter naeste valg kan tage støtten til regeringen for givet. I den korte udgave lød Thulesen Dahl som en mand, der er dødhamrende traet af den nuvaerende regering. Han har ingen tillid til regeringschefen, og han anser Liberal Alliance for at vaere en latent sikkerhedsrisiko for det borgerlig-liberale samarbejde, fordi partiet ikke er i stand til at finde ud af, om det er i regeringen eller bare skal optraede som støtteparti.
handler isaer THULESENS DAHLS VREDE om, at man som regeringsparti er med til at levere et forhandlingsudspil. Derefter er det andre partier uden for regeringen, der må forhandle med deres krav. LA vil både have ret til at spille ud som regeringsparti og i forhandlingerne have indflydelse som et parti uden for regeringen. Den form for politisk taskenspilleri gider DF ikke vaere med til.
Løkke får også at vide, at hans ledelse af regeringen i december var ’grotesk’, og at hele regeringskonstellationen er ’uholdbar’. Med andre ord må Venstres formand se i øjnene, at hvis der overhovedet er blåt flertal efter naeste valg, vil DF selv gøre krav på tunge ministerposter i en opstilling uden LA’erne.
En regering, der skal samarbejde med S. Bliver der derimod rødt flertal, vil DF samarbejde med en socialdemokratisk et-partiregering. Målet: At holde fløjpartierne R, Alternativet og LA uden for indflydelse.
Hvis nogen havde ventet nytårshumør og venlig varme, har de taget fejl. Klimaet er stadig iskoldt
laeste interviewet med Kristian DA JEG I GÅR Thulesen Dahl, kom jeg til at taenke på den historiske radikale profil Edvard Brandes, som i 1924 formulerede de radikales strategi i forhold til den socialdemokratiske mindretalsregering under Staunings ledelse, som blev dannet uden radikal begejstring, og selv om der i Rigsdagen var borgerligt flertal. Brandes lagde linjen med saetningen om, at de radikale ’nok vil støtte, men ikke styrke og ikke styrte’ den nye regering.
Det er praecis den strategiske kurs, som Dansk Folkepartis leder knap 100 år senere har lagt over for Løkkes kraftløse, slatne VLAK- regering.
støtte regeringen, THULESEN DAHL VIL når det handler om dagens og vejens politik. Han vil ikke hjaelpe til, at nogen af de tre regeringspartier får nye kraefter. Tvaertimod er han ekstremt kritisk over for Venstre og naermest skummende over for komedianterne i Liberal Alliance, der ikke kan finde ud af, om de er regeringsparti eller støtteparti.
De konservative betegner han som naermest ligegyldige. Og ministerholdet skal heller ikke regne med kunstigt åndedraet fra DF, hvis de kører flade. Men i sidste ende vil Dansk Folkeparti alligevel ikke vaelte regeringen. Der kommer ikke nogen mistillidsdagsorden eller en nedstemt finanslov fra dem.
Så opskriften er praecis efter Edvard Brandes’ gamle kogebog.
sikkert hade at NU VIL THULESEN DAHL blive sammenlignet med en ateistisk militaernaegter og radikal toppolitiker, men der er trods alt lang vej fra datidens pragmatiske, magtorienterede Radikale Venstre under Zahles professionelle ledelse og så Morten Østergaards mere konfuse fløjparti uden politisk indflydelse.
Men realiteten er, at Dansk Folkepartis formand, der sidder på de afgørende mandater i dansk politik, i går gav Løkke-regeringen det første opsigelsesvarsel.
Nogen har forventningen om, at hvis Thulesen Dahl ikke vil vaere med, så kommer Mette Frederiksen nok og hjaelper regeringen til en skatteaftale. De, der tror dette, må have tygget kat. Mette F. vil ikke drømme om at hjaelpe Løkke, hvis han ikke har styr på sit eget flertal. Hvorfor skulle hun det?
er også dårligt THULESEN DAHLS MELDING nyt for de forhandlinger, der starter i naeste uge.
Thulesen Dahl dømte naermest tomgang i dansk politik i de kommende måneder.
DF vil have en udlaendingepakke på plads, inden man vil snakke skat med regeringen. Og med de 15-20 strammerpunkter, som den altid smilende Martin Henriksen efterhånden har lagt frem på integrations-, ghetto- og asylområdet, er der sat vand over til så massive stramninger, at VLAK naeppe kan levere uden selv at revne. Isaer Venstre har nået graensen for stramninger.
LØKKES NYTÅRSTALE gav varsel om, at han i hvert fald har slået bak. Kravet om et ’paradigmeskifte’ er lagt på hylden til fordel for en pakke ghettoforslag, som minder om genbrug af noget, der ikke virker.
Kort fortalt ligner de kommende forhandlinger om udlaendingepolitikken dermed en march på stedet. Og producerer partierne intet resultat her, tegner der sig kun to muligheder på skatteområdet: Enten slet ingen aftale eller en usexet udmøntning af de aftaler om at bruge nogle milliarder, som allerede er aftalt i tidligere forlig. Altså intet der minder om LA’s krav om ’historiske skattelettelser’ eller en ’ambitiøs skattereform’.
om regeringen SPØRGSMÅLET ER SÅ, kan leve med så lidt. Og svaret er, at det kan den. Løkke kan leve med hvad som helst, hvis det bare ikke er et direkte mistillidsvotum. Løkke og hans svende klaeber til taburetterne, og så laenge klisteret holder, bliver de siddende uanset alle nederlag.
Thulesen Dahl har på sin side ingen planer om at vaelte regeringen. Han vil ikke have skyld for at kaste landet ud i et valg før tid.
Dermed står vi foran et år med spredte aftaler på forskellige områder, men intet gennembrud med hensyn til udlaendinge og skat.
Hvis nogen havde ventet, at de blå politikere stadig var en smule i nytårshumør og venlig varme, tager de fejl.
Det er stadig kaos, som regerer på Borgen.