Jeg havde overskredet min frygt. Det her var måske den største succes overhovedet
mod målet kom, da Gert Rune begyndte til handicap-svømning.
– Da jeg kom ned i vandet, var det fuldstaendig fantastisk. Jeg havde en frihed, som jeg ikke havde på jorden. Jeg fandt ud af, at svømning var mit fristed. Her var vi alle lige, og vi havde et fantastisk sammenhold.
En enkelt svømmetraening udviklede sig til tre gange om ugen. Efter et stykke tid besluttede Gert Runes svømmetraener sig for at tilmelde ham til et staevne. Konkurrencementaliteten blev skabt, og nu skulle den etbenede svømmer pludselig til DM.
– Jeg havde overskredet min frygt. Det her var måske den største succes overhovedet. Den her succesoplevelse var virkelig vigtig.
Netop frygt og succesoplevelser er to ord, som går igen, når Gert Rune fortaeller om sin viljestyrke. Den tidligere så introverte teenager er bestemt ikke sky og usikker laengere. Han har en stor fortaellelyst, hvilket 520 foredrag om vejen til sine mål vidner om. Foredrag, som han nu har gjort til sin levevej.
– Det er de små skridt, som skaber succesen. Jeg har ingen succeser i livet, som ikke har vaeret et langt, sejt traek. Du bygger jo heller ikke et hus på én gang. Hver eneste skridt og succesoplevelse skal vaere en mursten mere, som skaber huset.
FRYGTEN HAR OGSÅ
til sidst
styret Gert Rune. På det sportslige og mentale plan har han vaeret i en konstant udvikling. Men én ting har han manglet, fordi frygten tidligere satte en stopper for ham.
– Jeg har ikke kone og børn. De første 15 år efter operationen taenkte jeg: Hvorfor skulle de vaelge mig med et ben, når du kan få en med to? Min begraensning var, at jeg ikke var god nok. Det er den største udfordring: Frygten for ikke at slå til eller frygten for, hvad andre ville taenke.
Som 22-årig deltog Gert Rune i de paralympiske lege i Barcelona. Paradoksalt nok fandt åbningsceremonien sted, praecis seks år efter han fik amputeret sit venstre ben.
Som han selv siger, så var det ’lidt stort’.
– Det var ikke det, jeg taenkte, da jeg løftede dynen op på hospitalet.
Men de små succeser har vaeret med til at styrke og fastholde Gert Runes viljestyrke. Som 30-årig startede han i Kolding Triatlonklub, og der begyndte at vokse en idé i hovedet på ham:
Han ville gennemføre en ironman på egen hånd.
– Det første, hovedet taenker på, er begraensninger. På den ene skulder sidder djaevlen og si-