Det er la­e­rer­nes skyld

Ekstra Bladet - - NEWS -

’VI DANSKLAERERE har da el­lers en glova­er­dig for­tid.’

Så­dan skrev én af slagsen ny­lig til mig i en mail­de­bat, vi før­te om dan­sker­nes svig­ten­de ev­ne til at ud­tryk­ke sig kor­rekt i ta­le og isa­er i skrift.

Jeg naen­ne­de ik­ke at spør­ge hen­de, om det mang­len­de r i gl­or­va­er­dig skyld­tes sjusk el­ler tro på, at or­det vit­ter­ligt sta­ves så­dan.

for at va­e­re en BESKYLD MIG GER­NE vran­ten Jeroni­mus, men jeg har al­drig mødt så man­ge fejl­stav­nin­ger og mis­for­stå­e­de ven­din­ger som nu. Jeg tror, elen­dig­he­den skyl­des tre for­hold: 1) Al­les ad­gang til mo­bi­ler og iPads, uan­set for­mu­le­rings­ev­ne. 2) Pro­fes­sio­nel­le me­di­ers af­skaf­fel­se af kor­rek­tur­la­es­ning. 3) Den tar­ve­li­ge un­der­vis­ning i an­ven­del­se af mo­der­s­må­let, vi til­by­der sko­lebørn.

te­ste­de ny­lig SYD­DANSK UNI­VER­SI­TET ev­nen til at sta­ve hos 100 danskog jour­na­list­stu­de­ren­de. De pra­este­re­de 55 fejl for hver 1000 ord. Der var fejl i hver tred­je sa­et­ning hos de dansk­stu­de­ren­de, hos jour­na­list­spi­rer­ne i hver fjer­de.

For­sker­ne bag op­ga­ver­ne var for­bav­se­de over ma­eng­den af fejl. Dansk Sprog­na­evn var og­så for­bav­set. Det er Dansk Sprog­na­evn al­tid. Det er glim­ren­de, at fo­re­ta­gen­det nu flyt­tes til Bo­gen­se, ind­til der bli­ver plads la­en­ge­re va­ek.

For jeg har JEG ER IK­KE FOR­BAV­SET. gen­nem år­ti­er iagt­ta­get dan­sker­nes af­ta­gen­de ev­ne til at sta­ve. Blandt un­ge mø­der jeg den til­gi­ven­de indstil­ling, at kor­rekt bog­sta­ve­ring er li­ge­gyl­dig – ba­re la­e­se­ren for­står, hvad der me­nes.

Hos dansklaerere hø­rer jeg den for­kla­ring, at ti­me­tal­let i dansk er skå­ret ned, og at det er vig­ti­ge­re for bør­ne­ne at kun­ne tol­ke en tekst.

går i sko­le 200 da­ge DAN­SKE BØRN om året, og dansk­ti­mer­ne er for­delt med 330 i før­ste klas­se, 300 i an­den, 270 i tred­je og 210 i fjer­de til ni­en­de.

Alt­så én til halvan­den ti­mes dansk pr. sko­le­dag. Det ly­der, som om det er nok. Men det for­ud­sa­et­ter, at ti­mer­ne bru­ges kon­struk­tivt, og jeg tror ik­ke, at lit­te­ra­er tek­st­a­na­ly­se bør pri­o­ri­te­res højt.

for ANA­LY­SE ER MU­LIG­VIS SJOVE­RE la­e­re­ren end ret­stav­ning, men mon ik­ke ele­ver­ne har me­re gla­e­de af at be­her­ske skrifts­pro­get un­der de­res fort­sat­te ud­dan­nel­se ef­ter ni­en­de klas­se – end at kun­ne re­de­gø­re for, hvad Klaus Rif­b­jerg mu­lig­vis har ment med et el­ler an­det digt?

Jeg min­des, at Jør­gen Gu­sta­va Brandt i sin tid be­søg­te mit gym­na­si­um og var sta­er­kt for­bløf­fet over vo­res dans­kla­e­rers tolk­ning af et digt. Så­dan hav­de dig­te­ren al­drig ta­enkt det, og det var dog ham, der hav­de skre­vet det!

Der var fejl i hver tred­je sa­et­ning hos de dansk­stu­de­ren­de

FREMGÅ, me­ner jeg, SOM DET TUR­DE at kon­ge­ri­gets dansklaerere ba­e­rer ho­ve­d­ansva­ret for, at stør­ste­delen af be­folk­nin­gen har så be­sked­ne fa­er­dig­he­der, når det ga­el­der skrifts­pro­get.

La­e­rer­ne er højst ta­en­ke­ligt på­lagt en mas­se re­strik­tio­ner, som hin­drer dem i at gri­be op­ga­ven an, som de vil. Men så må de gø­re op­rør imod fora­el­de­de la­e­se­pla­ner.

DANSKLAERERE, STANDARDEN HOS der i åre­nes løb har skre­vet til mig, har al­drig im­po­ne­ret. Man­ge af dem me­ner, at de sta­ver per­fekt og be­sid­der glim­ren­de sprog­for­nem­mel­se, men jeg får of­te skra­ek­hu­mo­ri­sti­ske fø­lel­ser ved at la­e­se dem. Na­e­sten som når jeg hø­rer vis­se dan­ske po­li­ti­ke­re ta­le en­gelsk.

i gram­ma­tik MANG­LEN­DE TRA­E­NING og stav­ning for­va­er­res af den anar­ki­sti­ske tegnsa­et­ning, man­ge le­ve­rer. Nog­le sy­nes op­gi­ven­de at ha­ve be­slut­tet sig for at sa­et­te kom­ma ef­ter hvert sjet­te ord.

An­dre sprin­ger tegnsa­et­nin­gen over. I al­le til­fa­el­de nedsa­et­ter fejl mod­ta­ge­rens la­e­se­tem­po og ska­ber un­der­ti­den al­vor­li­ge mis­for­stå­el­ser.

Der er hårdt brug for at aen­dre dan­skun­der­vis­nin­gen, så al­le ud­sty­res med ele­men­ta­er skrift­lig for­mu­le­rings­ev­ne. Så skal vi ger­ne fin­de os i, at an­tal­let af lit­te­ra­tur­for­tol­ke­re ind­s­kra­en­kes.

FO­TO: JA­NUS EN­GEL/RITZAU SCAN­PIX

Nog­le sa­et­ter kom­ma ef­ter hvert sjet­te ord. An­dre sprin­ger tegnsa­et­nin­gen over. I al­le til­fa­el­de nedsa­et­ter fejl mod­ta­ge­rens la­e­se­tem­po og ska­ber un­der­ti­den al­vor­li­ge mis­for­stå­el­ser.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.