Jeg har la­ert, at jeg kun kan reg­ne med mig selv

Ekstra Bladet - - BILER TEST -

Al­le­re­de som tre­årig var hun i fle­re pe­ri­o­der i ha­en­der­ne på for­skel­li­ge ple­je­fa­mi­li­er. Da fora­el­dre­ne så få år se­ne­re blev skilt, blev tryg­he­den for al­vor ta­get fra Ti­ni Owild.

Den blot fe­måri­ge pi­ge blev over­ladt til et bør­ne­hjem på Fre­de­riks­berg, mens mo­de­ren slik­ke­de si­ne sår, og fa­de­ren – den be­ryg­te­de dan­ske smug­ler­kon­ge Leon Owild – af­so­ne­de en fa­engsels­dom for sit se­ne­ste togt.

– Jeg gav kun mig selv lov til at gra­e­de, når de an­dre børn på bør­ne­hjem­met sov på sove­sa­len. Som lil­le kun­ne jeg ik­ke reg­ne med no­gen. Så jeg la­er­te hur­tigt, at den ene­ste, jeg kun­ne sto­le på, var mig selv. Og den fi­lo­so­fi har jeg sta­dig med mig. Den er sej­li­vet, og jeg er sik­ker på, at den har far­vet he­le mit liv, si­ger Ti­ni Owild til Ek­stra Bla­det.

Før ro­ck­er­grup­pe­rin­ger og ind­van­drer­ban­der sat­te sig på det kri­mi­nel­le dan­marks­kort, var hen­des far, Leon Owild, en del af et stor­kri­mi­nelt syn­di­kat, der – iføl­ge den kri­mi­nel­le play­boy selv – tjen­te mil­li­o­ner på at smug­le ci­ga­ret­ter fra Po­len til Dan­mark i små spe­ed­bå­de.

I hver­da­gen som gang­ster måt­te fa­mi­li­e­li­vet of­te vi­ge, og det gik ud over Ti­ni Owild. Al­li­ge­vel fo­re­trak hun bør­ne­hjem­met frem for ple­je­fa­mi­li­er­ne.

– Jeg ha­de­de at va­e­re der, og jeg kan ty­de­ligt hu­ske fø­lel­sen af en­som­hed. Det er en fa­mi­lie, du bli­ver smidt ind i. Det er ik­ke din fa­mi­lie, så du fal­der helt uden­for, og du er plud­se­lig en ude­frakom­men­de i ker­ne­fa­mi­li­en, forta­el­ler Ti­ni Owild om pe­ri­o­den, der sat­te si­ne spor, før hun som ot­te­årig igen kun­ne flyt­te hjem til sin mor.

Leon Owilds ek­stra­va­gan­te livs­stil og kri­mi­na­li­tet gjor­de ham til yn­det for­si­de­stof på fle­re af lan­dets avi­ser. Og når hans an­sigt pry­de­de spi­sesed­ler­ne for­an de kø­ben­havn­ske kio­sker, kun­ne Ti­ni la­e­se med om sin fars es­ka­pa­der. Det rør­te dog al­drig den spink­le pi­ge med det sto­re, krøl­le­de hår, at hen­des far blev ud­råbt som stor­kri­mi­nel.

– Må­ske ta­enk­te jeg end­da, at jeg var lidt spe­ci­el. For min far skil­te sig ud af ma­eng­den af fora­el­dre, si­ger Ti­ni Owild, der of­te blev gen­kendt i de kø­ben­havn­ske kred­se som smuglerkongens dat­ter.

– Min far var en mand med sto­re arm­be­va­e­gel­ser. Der var ik­ke no­get med jan­te­lov. Den fik et los i rø­ven, og så var det ba­re der­u­dad med sto­re ame­ri­ka­ner­bi­ler, skra­ed­der­sy­et 70’er-ha­bit­ter og guld­ka­e­der. Han lig­ne­de en rig­tig gang­ster, forta­el­ler Ti­ni Owild om fa­de­ren, der of­te hav­de en ny dame på ar­men, når hun be­søg­te ham som barn, og han ik­ke var i fa­engsel.

– Han kun­ne godt li­de at le­ve som en kon­ge og druk­ne sig da­mer. Men han mang­le­de selv me­get ka­er­lig­hed og om­sorg i sin barn­dom, så jo me­re op­ma­er­k­som­hed han kun­ne få fra kvin­der, og jo me­re han kun­ne bli­ve om­bej­let, jo bed­re. Men det var et qui­ck­fix, for det luk­ke­de al­drig det hul af savn og sorg, han hav­de in­de­ni, forta­el­ler Ti­ni om fa­de­rens ka­er­lig­hed, der i ti­dens løb har gi­vet hen­de tre halv­sø­sken­de, hun dog ik­ke har kon­takt til i dag.

– Tre, plus det lø­se, til­fø­jer hun med et smil.

FA­DE­RENS KRI­MI­NA­LI­TET

i

var en ac­cep­te­ret pra­e­mis i fa­mi­li­en. Al­li­ge­vel var der en­kel­te epi­so­der, hvor den kri­mi­nel­le livs­fø­rel­se kol­li­de­re­de med den, Ti­ni Owild selv før­te, da hun blev vok­sen.

Da Leon Owild i mid­ten af 90’er­ne af­so­ne­de sin sid­ste og la­eng­ste dom i for­bin­del­se med et has­h­fund, tog han un­der en ud­gang en med­fan­ge med til sin dat­ters 31-års fød­sels­dag.

Den uven­te­de ga­est an­kom til fød­sels­da­gen i fuld Hell An­gels-or­nat og vi­ste sig at va­e­re Jørn ’Jøn­ke’ Ni­el­sen, der på det tids­punkt af­so­ne­de en 16-årig dom for lik­vi­de­rin­gen af en ro­ck­er­ri­val.

– Det var midt i ro­ck­er­kri­gen, hvor ra­ket­ter og bom­ber jo fløj frem og til­ba­ge mel­lem ro­ck­er­ne. Det stod i avi­ser­ne, og folk var selv­føl­ge­lig pis­se­ban­ge. Mi­ne ven­ner var helt al­min­de­li­ge men­ne­sker, og jeg kan hu­ske, at jeg ta­enk­te, ’gad vi­de, om al­le går nu, for­di de er ban­ge for, at der

I de pe­ri­o­der, hvor Leon Owild var i fa­engsel, hav­de far og dat­ter kun te­le­fo­nisk kon­takt. Først da Ti­ni Owild blev ae­l­dre, fik hun lov af mo­de­ren til at be­sø­ge sin far bag fa­engs­lets mu­re.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.