Jeg har fryg­tet at bli­ve som ham

Ekstra Bladet - - BILER TEST -

Ni­co­lai Jen­sen kig­ge­de in­tenst mod sin far. Hvis han ba­re kun­ne få øjen­kon­takt, kun­ne han må­ske få svar på, om fa­de­ren vir­ke­lig var den per­son, som po­li­ti og an­kla­ger på­stod: En kold­blo­dig morder, der hav­de gemt sit of­fer i et kø­le­skab i to år.

– Det var vig­tigt for mig at se hans øj­ne, for­di jeg vil­le ha­ve sand­he­den. Jeg vil­le som den ene­ste kun­ne se, hvis det var rig­tigt. For jeg kend­te ham så godt. Men ik­ke en­gang øjen­kon­takt kun­ne han gi­ve mig, forta­el­ler Ni­co­lai Jen­sen.

Han var 20 år, da fa­de­ren, Mi­ck­ey An­ton Pe­der­sen, i 2013 blev idømt 13 års fa­engsel for at dra­e­be sin ka­e­re­ste og der­ef­ter ha­e­ve hen­des før­tids­pen­sion i fle­re år. I takt med an­kla­ge­rens be­vis­fø­rel­se i sa­gen blev bil­le­det af den far, som Ni­co­lai Jen­sen var vok­set op med, lang­somt vi­sket ud.

– Det kun­ne sim­pelt­hen ik­ke pas­se med den mand, jeg kend­te. Så da han blev kendt skyl­dig, hav­de jeg ik­ke no­gen far la­en­ge­re. Jeg vid­ste, at en mand, der kun­ne fin­de på det her, han skul­le ik­ke va­e­re i mit liv, forta­el­ler Ni­co­lai Jen­sen, der brød sam­men, da dom­men faldt.

MED DOM­MEN BLEV DER SAM­TI­DIG

af­sagt en usyn­lig fol­kedom over Ni­co­lai Jen­sen i lo­kal­sam­fun­det på Lol­land. No­get, der i lang tid ef­ter ka­ste­de lan­ge skyg­ger over den un­ge mands til­va­e­rel­se.

Han blev fros­set ud i kred­se, hvor han nor­malt var vel­kom­men. I Ma­ri­bo, hvor fa­mi­li­en tid­li­ge­re var vel­lidt, be­gynd­te folk plud­se­lig at gå over på den an­den si­de af vej­en, hvis de så Ni­co­lai på ga­den, og da han en dag gik ind i en til­fa­el­dig bu­tik, fik han at vi­de, at han ik­ke kun­ne kø­be no­get.

– Eks­pe­di­en­ten kig­ge­de på mig og sag­de, ’jeg ved, hvem din far er, og jeg ved, at du kan fin­de på det sam­me som ham’, si­ger Ni­co­lai Jen­sen, hvis øj­ne af­slø­rer smer­ten over den ube­ha­ge­li­ge sam­men­lig­ning, som ram­te en frygt, han selv hav­de haft. Vil­le han kun­ne gø­re, som hans far hav­de gjort?

– Jeg har gå­et og haft en frygt for at bli­ve som ham. At jeg plud­se­lig en dag ik­ke er i stand til at se for­skel­len mel­lem os, si­ger Ni­co­lai, mens han tra­ek­ker vej­ret dybt og ryster på ho­ve­d­et, som om han al­le­re­de ken­der sva­ret.

– Folk skal la­de va­e­re med at blan­de to men­ne­sker sam­men, ba­re for­di de er af sam­me kød og blod. In­gen men­ne­sker er ens.

– Jeg tror, at folk selv va­el­ger, hvad de vil. At du ta­ger et be­vidst valg om at slå ihjel for at få nog­le pen­ge, el­ler om du i ste­det ta­en­ker, jeg vil selv gø­re mig fortjent til mi­ne eg­ne pen­ge, si­ger Ni­co­lai.

SOM KON­SE­KVENS

på, at ’den per­fek­te far’ al­li­ge­vel hav­de va­e­ret uper­fekt.

– Der har va­e­ret nog­le ma­er­ke­li­ge epi­so­der hist og her. Blandt an­det da jeg kør­te med avi­ser og fik et ha­e­ve­kort fra ban­ken. Det ind­drog han.

– Jeg tror i vir­ke­lig­he­den, at han brug­te de pen­ge, jeg tjen­te. Der var al­tid et el­ler an­det, han ik­ke kun­ne be­ta­le, og så var det nem­me­re at ta­ge bør­ne­nes pen­ge, si­ger Ni­co­lai, der og­så hu­sker en episo­de, hvor fa­de­ren gav ham en stjå­len cy­kel.

I dag har Ni­co­lai Jen­sen ik­ke la­en­ge­re kon­takt til sin far. Han bor sta­dig på Lol­land og er selv ble­vet far for sin ka­e­re­stes lil­le dat­ter. Al­li­ge­vel van­drer tan­ker­ne nog­le gan­ge i fa­de­rens ret­ning. Sa­er­ligt når Ni­co­lai kø­rer lan­det tyndt i kraft af sit ar­bej­de.

– Det skal ik­ke va­e­re no­gen hem­me­lig­hed, at han er i mi­ne tan­ker, når jeg kø­rer last­bil. Jeg ta­en­ker, at han skal se, hvad jeg har ud­ret­tet, og hvad jeg er ble­vet til, som han al­drig kun­ne bli­ve.

Ek­stra Bla­dets for­si­de 8. ok­to­ber 2013.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.