Den tri­ste kvin­des fa­el­les­na­ev­ner

Ekstra Bladet - - BILER TEST -

Ved du, hvad der gi­ver dig lys i øj­ne­ne? Hvad der får dig til at stå en ti­me tid­li­ge­re op og gå en ti­me se­ne­re i seng? Hvad der får dig til at fø­le, at det he­le gi­ver me­ning?

Det er hver­ken pen­ge, nye støv­ler el­ler ham den la­e­kre.

Det er din egen fø­lel­se af at va­e­re i gang med no­get, der af­stem­mer dig og gør dig glad. GLAD. Kan du hu­ske den fø­lel­se?

Og nej, jeg me­ner ik­ke hap­py-hap­py, lal­leg­lad og op­pe at kø­re. Det må du nu me­get ger­ne va­e­re og­så – men jeg me­ner den der fø­lel­se af, at du har det godt, at tin­ge­ne gi­ver me­ning, og at du er i gang med det helt rig­ti­ge for dig.

så man­ge kvin­der pri­vat og pro­fes­sio­nelt, som ik­ke ved, hvad de egent­lig fø­ler i for­hold til de­res liv.

Set oven­fra har de umid­del­bart ik­ke an­det til­fa­el­les end det.

Nog­le af dem er suc­ces­ri­ge kar­ri­e­re­kvin­der, nog­le har høj ind­komst, an­dre lav, nog­le har fa­mi­lie, og nog­le le­ver ale­ne.

Men der er en fa­el­les­na­ev­ner.

De har nem­lig ved na­er­me­re ef­ter­syn no­get me­re til­fa­el­les.

De vi­ser tegn på stress el­ler de­pres­sion, og de ved godt selv, der er no­get galt. De er ik­ke selv i stand til at fin­de ud af, hvad det er, det hand­ler om, og hvad der skal aen­dres.

Men en ting, de ik­ke er i kon­takt med, er gla­e­den, og det, de ma­er­ker så ty­de­ligt, er trist­he­den og den me­nings­lø­se fø­lel­se og for man­ge fø­lel­sen af mang­len­de kon­trol.

De har kort sagt mi­stet sty­rin­gen af de­res eget liv. Og de har end­nu me­re alar­me­ren­de mi­stet kon­tak­ten til den fø­lel­se, der kun­ne hja­el­pe dem et nyt sted hen, nem­lig gla­e­den. GLA­E­DEN!

gå med og ef­ter gla­e­den? Ja, hvis jeg kun­ne øn­ske no­get for dig, så vil­le det va­e­re, at du i det me­ste af, hvad du gør, går ef­ter pra­e­cis den fø­lel­se. Gla­e­den. Og når du bli­ver rig­tig dyg­tig, så kan du end­da va­e­re ved­kom­men­de, der på trods hol­der på over­skud­det og gla­e­den, hvor man­ge vil­le tra­ek­ke of­fer­kor­tet.

Jeg vil­le så­dan øn­ske, at al­le mindst en gang om da­gen – og er det for me­get, så mindst en gang om ugen – tog et tjek på sig selv for at op­dyr­ke gla­e­den. Jeg vil op­for­dre til, at du of­te spør­ger dig selv, hvil­ken fø­lel­se der sty­rer dit liv. For når du gør det, bli­ver det let­te­re at af­ko­de, hvor du er, og hvad du skal sø­ge hen imod.

Al­le har nem­lig så travlt, så travlt med at gø­re, sy­nes om og gi­ve op­ma­er­k­som­hed og tid va­ek, bå­de i den vir­ke­li­ge ver­den og på de so­ci­a­le me­di­er. Men­ne­sker drø­ner rundt for hin­an­den og gi­ver tid og be­kra­ef­tel­se.

Midt i alt det, midt i at ho­no­re­re al­le de for­vent­nin­ger og krav ri­si­ke­rer du at glem­me at ju­ste­re dig og ma­er­ke, hvor­dan du har det.

Du glem­mer at dyr­ke gla­e­den.

du se­ne­st tryk­ket på pau­sek­nap­pen og er gå­et i gang med at dyr­ke gla­e­den frem for trist­he­den – vel at ma­er­ke uden dår­lig samvit­tig­hed? Hvor­når har du se­ne­st valgt at sa­et­te din gla­e­de først?

Hvor­når har du se­ne­st ta­enkt, at du er glad? Du en­der i en op­le­vel­se af, at di­ne da­ge ba­re pas­se­rer for­bi dig – uden for din egen kon­trol og med en alt for vel­kendt fø­lel­se af at va­e­re pres­set og trist el­ler må­ske end­da fru­stre­ret og vred. Vid­ste du, at man kan vaen­ne sig til at ha­ve det skidt og tra­els og fak­tisk fø­le det som en nor­mal­til­stand? Du fortje­ner så me­get me­re, og det er kun dig selv, der kan gi­ve dig det.

Det er kun dig, der kan aen­dre det, der skal

– for det hand­ler om, hvor­dan du pri­o­ri­te­rer, og hvad du fin­der vig­tigt nok at pri­o­ri­te­re.

Jeg vil op­for­dre dig skar­pt på gla­e­den.

Og det er og­så kun dig, der kan gi­ve dig selv det mod, der skal til for at aen­dre no­get. For det ko­ster no­get. Det ko­ster dit hid­ti­di­ge bil­le­de af, hvor­for du har va­er­di.

Og det bil­le­de ta­ger tid og kra­ef­ter at aen­dre på bå­de i for­hold til an­dre og i for­hold til dig selv. Men det er ti­den og kra­ef­ter­ne va­erd.

Spørg dig selv, hvad DU mang­ler for at kom­me ta­et­te­re på gla­e­den – og gå må­l­ret­tet ef­ter den. til, at du stil­ler til

JEG MØ­DER KAN MAN BA­RE HVOR­NÅR HAR

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.