DEN PERFEKTE PRAESENTATION

Fisk & Fri - - FLUOROCARBON FORFANG - Af Jens Bur­sell

VAN­DET ER KRYSTAL KLART, og grø­den står fle­re me­ter over bun­den i grus­gra­ven. Langt de fle­ste ste­der er det kun mu­ligt at fi­ske, hvis ag­nen kø­rer helt op­pe i over­fla­den, men til alt held har jeg li­ge spot­tet en dyb ren­de med po­l­bril­ler­ne, hvor jeg kan ka­ste ag­nen ud.

Swim­bai­tet lan­der helt per­fekt, og i før­ste om­gang kø­rer jeg den lang­somt ind i over­fla­den. Da ag­nen kom­mer ta­et­te­re står jeg og ny­der Mi­ke The Pi­ke’s for­før­en­de gang i smal­le og lidt ag­gres­si­ve Skur­ver – men in­tet sker. Jeg ta­ger et kast til. Den­ne gang la­der jeg den syn­ke et godt styk­ke ned i vand­søj­len, in­den jeg lang­somt spin­ner den ind – kun af­brudt af et par en­kel­te spin-stop. Plud­se­lig gi­ver det et diskret nøk i li­nen – og vel­vi­den­de, hvor for­sig­tigt selv stør­re ged­der kan hug­ge, gi­ver jeg et re­so­lut mod­hug.

Stan­gen flek­ser fuld­sta­en­dig sam­men, og jeg kan med det sam­me ma­er­ke, at det er en fin fisk. Ged­den ta­ger hårdt ved, men så bli­ver det og­så ved det. Kort ef­ter – uden de vil­de ud­løb, kan jeg lir­ke fi­sken over net­kan­ten sam­men med en god po­r­tion grø­de, og ef­ter en kort fo­to­ses­sion kan jeg ge­nud­sa­et­te en fin ti-ki­los gedde.

FI­SKEN hug­ge­de, som en stor del af mi­ne fisk de sid­ste par år – på en agn fi­sket – ik­ke ba­re på fluor­o­c­ar­bon for­fang – men på et se­tup fi­sket med et la­en­ge­re up-trace på 12-15 me­ter af 0,37-40 fluor­o­c­ar­bon. Man­ge vande på Sja­el­land er hårdt fi­ske­de, og jeg er klart ty­pen, der tror på, at mar­gi­na­ler­ne ta­el­ler. Og her kom­mer den perfekte praesentation ind i bil­le­det. Når fi­ske­ne ef­ter­hån­den har set alt, hvad der er va­erd af se af isen­kram til ged­der, så er det ik­ke nød­ven­dig­vis let at få den til at hug­ge, selvom man fi­sker, hvor der er ged­der på jagt.

I lø­bet af de sid­ste to års tid har jeg ik­ke haft me­get tid til at fi­ske, men det er al­li­ge­vel ble­vet til lidt over 30 tu­re med pra­e­cis det­te se­tup, hvil­ket har gi­vet mig fjor­ten 10ki­lo+ ged­der op til fjor­ten ki­lo på kun­s­tagn. De fem af dem – in­klu­siv den stør­ste, er ta­get på spin el­ler ver­ti­kal – re­sten dørg. Mindst 10 af tu­re­ne har va­e­ret 2-3 ti­mers tu­re, så for mig har det vir­ket helt OK.

Når van­det er klart el­ler van­det er hårdt­fi­sket, så kan den perfekte praesentation gø­re for­skel­len på 0-tur el­ler suc­ces. Glem alt om klod­se­de svirv­ler og let gen­nem­sku­e­lig flet­li­ne. Her får du op­skrif­ten på, hvor­dan du per­fek­tio­ne­rer din praesentation, så det sim­pelt­hen ik­ke kan gø­res bed­re.

HUGFREKVENSEN bli­ver i man­ge vande mar­kant stør­re med brug af fluor­o­c­ar­bon­for­fang og up­tra­ces, men selv­føl­ge­li­ge ik­ke i al­le. Ge­ne­relt vil det selv­føl­ge­lig va­e­re i hårdt­fi­ske­de og/el­ler kla­re vande, at me­to­den har sin stør­ste for­ce. Men hvor­dan gør man? – bli­ver det ik­ke en klod­set sam­men­føj­ning at skul­le ha­ve ud igen­nem øjer­ne i hvert kast, vil du må­ske spør­ge? – og ri­si­ke­rer man ik­ke bi­te-of­fs på fluor­o­c­ar­bon for­fang?

FLUOR­O­C­AR­BON FOR­FANG. Per­son­ligt har jeg kun én ene­ste gang haft en gedde, der cut­te­de for­fan­get på fluor­o­c­ar­bon – og det var en 10 ki­lo++ brakvands­ged­de, der hug­ge­de på et 0,70 mm for­fang. Si­den er jeg gå­et op i 0,90 mm ty­pisk Sa­va­ge Gears 100% fluor­o­c­ar­bon, og på det har jeg ik­ke har nog­le for­mer for pro­ble­mer med ged­deta­en­der si­den. Så la­en­ge du hu­sker ja­evn­ligt at tjek­ke for­fan­get for rid­ser og gra­ter fra ta­en­der­ne – og af­kor­ter el­ler ud­skif­ter det, når der er an­led­ning til det – så er du ho­me sa­fe.

La­eng­den på for­fan­get af­ha­en­ger lidt af for­hol­de­ne. Ge­ne­relt la­ver jeg of­te for­fan­get ret langt på fx en me­ters pen­ge – så er jeg på den sik­re si­de med ek­stra grå­di­ge fisk. Des­u­den er der og­så lidt at gi’ af, hvis for­fan­get får at par gra­ter yderst og skal ned­kor­tes lidt. Det­te er den mest øko­no­mi­ske brug af fluor­o­c­ar­bo­nen. Om, vin­te­r­en, hvor fi­sken of­te hug­ger me­re sløvt, er der min­dre ri­si­ko for, at den in­ha­le­rer he­le for­fan­get – og cut­ter for­bin­del­sen oven­for på hovedline el­ler up­tra­ce. Der­for fi­sker jeg of­te med lidt kor­te­re for­fang her. Van­det er ty­pisk og­så me­re klart i vin­ter­hal­vå­ret – og et kor­te­re for­fang gi­ver der­med en lidt me­re de­li­kat praesentation, når li­nen over for­fan­get vel og ma­er­ke og­så er af fluor­o­c­ar­bon – blot tyn­de­re.

“DEN PERFEKTE PRAESENTATION KAN VA­E­RE DEN AF­GØ­REN­DE FAK­TOR FOR AT FÅ HUG I SVA­E­RE VANDE”.

UP-TRACE er be­teg­nel­sen for den lidt kraf­ti­ge­re li­ne, man of­te har imel­lem for­fan­get og ho­ved­li­nen. Langt de fle­ste bru­ger flet­li­ne he­le vej­en igen­nem, hvil­ket isa­er når der fi­skes i den øver­ste del af vand­søj­len med li­ner der står i kon­trast til bag­grun­den – gi­ver en ret dår­lig praesentation, hvor li­nen er let at se for fi­sken. Det kan ha­ve stor be­tyd­ning, hvis fi­sken fx står 20 me­ter ude – og du ka­ster 15 me­ter hen over den, hvor­ef­ter den kan se din ty­de­ligt syn­li­ge flet­li­ne be­va­e­ge sig, ind­til ag­nen kom­mer ind i syns­fel­tet. Har du der­i­mod et na­e­sten usyn­ligt up­tra­ce af fluor­o­c­ar­bon vil det­te ik­ke af­slø­re bed­ra­get na­er så let.

Den op­ti­ma­le la­eng­de på up­tra­ce kan va­ri­e­re, og her skal man va­e­re op­ma­er­k­som på, at fluor­o­c­ar­bon er me­re ela­stisk end flet­li­ne – men dog ik­ke na­er så ela­stisk som ny­lon. Til jer­k­bait­fi­ske­ri, hvor jeg har brug for at kun­ne over­fø­re be­va­e­gel­ser­ne i stang­top­pen til ag­nen, bru­ger jeg ty­pisk en lidt kor­te­re up-trace på fx 6-8 me­ter, hvil­ket gi­ver en me­re be­gra­en­set ela­sti­ci­tet. Det­te kom­bi­ne­rer jeg med en flet­li­ne, der mat­cher den bag­grund fi­sken ser li­nen på – dvs hvid til fi­ske­ri i åbent vand og grøn/sort/mørk ved fi­ske­ri langs kan­ten i min­dre sø­er med tra­e­er langs bred­den – el­ler i vand­løb med høj be­voks­ning. Til fi­ske­ri med wob­ler og soft­baits, hvor man kan få ag­ne­ne til at ar­bej­de per­fekt med en kom­bi­na­tion af ind­spin­ning og spin­stop – bru­ger jeg ty­pisk et fluor­o­c­ar­bon up-trace på 12-20 me­ter.

Nu hvor vi snak­ker ela­sti­ci­tet, skal det li­ge na­ev­nes, at lidt ek­stra ela­sti­ci­tet på det yder­ste styk­ke kan va­e­re en for­del rent ka­ste­ma­es­sigt. Det at li­nen gi’r sig en anel­se gør det nem­lig let­te­re at la­de stan­gen or­dent­ligt, hvil­ket vil kun­ne gi­ve en anel­se la­en­ge­re kast med den ret­te tek­nik.

FLUOR­O­C­AR­BON HOVEDLINE. Til fi­ske­ri med de tra­di­tio­nel­le tek­nik­ker er jeg af den over­be­vis­ning, at en fuld­li­ne af fluor­o­c­ar­bon vil gø­re, at man mi­ster lidt for me­get føling på di­stan­cen – ek­sem­pel­vis med om der er grø­de på kro­ge­ne. Sam­ti­dig vil det gø­re det lidt for sva­ert at sa­et­te kro­ge­ne i man­ge si­tu­a­tio­ner – fx når fi­sken hug­ger langt ude i ka­stet.

En del af de fisk, der puf­fer el­ler hug­ger halv­hjer­tet til ag­nen, ma­er­ker man hel­ler ik­ke på sam­me må­de, hvil­ket må­ske kan for­an­le­di­ge nog­le til at kon­klu­de­re, at de ik­ke mi­ster li­ge så man­ge fisk med en hovedline af fluor­o­c­ar­bon el­ler ny­lon. Per­son­ligt tror jeg ik­ke man mi­ster fa­er­re fisk – man op­da­ger ba­re ik­ke na­er så man­ge af dem, som ik­ke bli­ver ha­en­gen­de… Men – så la­eng­de det en­der med at man får og lan­der fle­re hug – så er alt jo i sin skøn­ne­ste or­den.

Fi­sker du dine ged­debaits på re­lea­se-tak­ler, hvor du ek­sem­pel­vis

“MED FG-KNOT KØ­RER SAMMENFØJNINGE N MEL­LEM HOVEDLINE OG UP-TRACE PRO­BLEM­FRIT GEN­NEM LINEFØRER OG STANGØJER”.

kan ud­skif­te en 3/0 tre­krog med en str. 6 tre­krog er det dog en helt an­den sag. Der skal nem­lig un­der den hal­ve kraft til for at få en str. 6 krog på et re­lea­se-ta­kel til at pe­ne­tre­re, hvil­ket gør, at man kan til­la­de sig me­re ela­sti­ci­tet i li­nen for at op­nå en bed­re praesentation og end­nu fle­re hug – uden nød­ven­dig­vis at gå på kom­pro­mis med lan­dings­ra­ten. Du kan la­e­se me­re om re­lea­se-tak­ler til ged­der på http://bur­sell.dk/ar­ti­c­les/fis­hing/fres­hwa­ter/pre­da­tors/show/172.

DEN PERFEKTE SAM­MEN­FØJ­NING, hvis må­let er at op­ti­me­re pra­e­sen­ta­tio­nen 100%, er set i min op­tik at la­ve samt­li­ge sam­men­føj­nin­ger med knu­der i ste­det for med knu­de­sam­lin­ger via fx svirv­ler, ri­grings mm. For det før­ste er det visu­elt me­re ele­gant, men det gi­ver og­så en hø­je­re brud­styr­ke. An­ven­des ek­sem­pel­vis en svir­vel, så er der to knu­der – men bin­des for­fang/li­ne der­i­mod sam­men er der kun én en­kelt knu­de – som i sig selv ty­pisk har en hø­je­re brud­styr­ke en hver af de to knu­der, man bru­ger i hver sin en­de af svirv­len. Og – går vi helt ud i mar­gi­na­ler­ne – så gi­ver én knu­de og­så min­dre luft­mod­stand end fx svirv­ler, fan­ger min­dre grø­de – og ve­jer min­dre – så for­fan­get un­der spin­pau­ser kø­rer me­re li­ge igen­nem van­det, hvil­ket gi­ver en me­re kon­tant prik­ning.

Svirv­ler og rig-rings gør det lidt let­te­re at skif­te for­fang hur­tigt, men ge­ne­relt er det så sja­el­dent, at jeg skif­ter he­le for­fan­get, at jeg tror det gi­ver langt fle­re fisk at per­fek­tio­ne­re pra­e­sen­ta­tio­nen frem for at spa­re et par mi­nut­ter hver fem­te fi­ske­tur. FG-KNOT er nav­net på en helt fan­ta­stisk knu­de, som er den perfekte sam­men­føj­ning til fx gedde- og havør­red­fi­ske­ri. Knu­den, der stam­mer fra Au­stra­li­ens big­ga­me fi­ske­ri, er stort set ukendt blandt skan­di­na­vi­ske pre­da­tor- og havør­red­fi­ske­re, hvil­ket er synd, da den gi­ver helt emi­nen­te mu­lig­he­der for at per­fek­tio­ne­re pra­e­sen­ta­tio­nen til isa­er ka­ste­fi­ske­ri i en hidtil uset grad.

Bun­det kor­rekt er knu­den en af de sta­er­ke­ste sam­men­føj­nin­ger mel­lem flet­li­ner og mo­no. Sam­ti­dig er den og­så den tyn­de­ste, bedst ta­pe­re­de og mest ele­gan­te sam­ling. Det­te be­ty­der dels, at du kan ka­ste helt uden ned­sat frik­tion og ir­ri­te­ren­de ly­de sam­ti­dig med at knu­den lø­ber per­fekt til­ba­ge gen­nem øjer og linefører uden pro­ble­mer af no­gen art. Det at knu­den er så smal og per­fekt ta­pe­ret be­ty­der og­så, at den ik­ke op-

sam­ler grø­de og snask un­der ind­spin­nin­gen. Tra­di­tio­nelt bru­ges knu­den mest til at sam­men­fø­je tynd flet­li­ne til lidt tyk­ke­re mo­no, men den kan fak­tisk og­så bru­ges til at sam­men­fø­je re­la­tivt tynd mo­no med et mar­kant tyk­ke­re fluor­o­c­ar­bon for­fang som fx 0,4 mm up­tra­ce til 0,9 mm fluor­o­c­ar­bon. Bli­ver up­tra­ce mo­no­en me­re end halvt så tyk som for­fan­get – be­gyn­der det dog at bli­ve sva­ert, men det er hel­dig­vis hel­ler ik­ke ak­tu­elt til ged­der og havørred. Hvor­dan du bin­der knu­den kan du se i den­ne fo­to­se­rie – samt su­per godt il­lu­stre­ret på youtu­be. Go­de links til hvor­dan man kan gø­re lig­ger på www.youtu­be.com/watch?v=pjzUb5QRKukog hånd­holdt ved van­det www.youtu­be.com/watch?v=yk7uWUa4z6Y samt ik­ke mindst www.net­k­nots.com/fis­hin­g_k­nots/fg-knot- /.

Jens Bur­sell med en grov grus­gravs­ged­de ta­get på Mi­ke the Pi­ke swim­bait med fluor­o­c­ar­bon for­fang og up­tra­ce.

Med FG-not kan du la­ve så smal og vel­ta­pe­ret en sam­men­føj­ning, at knu­den uden pro­ble­mer kø­rer ud og ind af øjer og linefører – hvil­ket er es­sen­ti­elt ved isa­er ka­ste­fi­ske­ri­et. Her ses sam­men­føj­ning mel­lem hovedline og

up-trace.

Jens med en flot blank­fisk fra fjor­den ta­get på en stor flad­buk

fi­sket på fluor­o­c­ar­bon­li­ne.

Et la­en­ge­re up-trace af fluor­o­c­ar­bon har og­så po­ten­ti­a­le til at lok­ke

sky havør­re­der i klart vand. 0,90 mm fluor­o­c­ar­bon ged­defor­fang kan sam­men­fø­jes med FG-knot bå­de di­rek­te til flet­li­nen el­ler som her til en­den af FC-up­tra­cen. Ved mo­no-mo­no sam­men­føj­nin­ger bør du smel­te en smal kra­ve for en­den af den tyk­ke part, for at hin­dre at knu­den skri­der. Giv al­tid knu­den en drå­be

se­kund­lim.

Jens Bur­sell med en fin ti’er fra Ste­ge Nor. Fi­sken hug­ge­de en

19 cm Pla­ty­pus fi­sket på FC-for­fang og 20 me­ter up­tra­ce

af fluor­o­c­ar­bon.

I klart vand og hårdt­fi­ske­de vande har du en sik­ker trumf ved at op­ti­me­re pra­e­sen­ta­tio­nen med fluor­o­c­ar­bon. Øverst ses ma­te­ri­a­ler til ged­defor­fang, ne­derst til up-trace el­ler havør­red­for­fang.

12: Klip flet­li­ne tam­pen af med en skarp saks.

11: Fluor­o­c­ar­bon tam­pen ska­e­res ta­et af med en skarp saks. La­eg evt et par ek­stra halv­stik med flet­li­ne­tam­pen op ad flet­li­nen.

9: Der af­sik­res med et ek­stra halv­stik som stram­mes hårdt op. Stram knu­den godt op så den ik­ke gli­der.

1: Spa­end flet­li­nen stramt op mel­lem stan­gen og et punkt hvor en­den af li­nen fast­gø­res. Hold en­den af up-trace bag flet­li­nen.

7: Klip en­den af flet­li­nen af, så der kun er en tamp på 7-10 cm til­ba­ge.

2: Før FC-tam­pen en tørn hen over høj­re si­de af flet­li­nen – og til­ba­ge.

8: Med flet­li­ne tam­pen la­eg­ges et halv­stik om flet­li­nen, som stram­mes ta­et op.

4: Før FC-tam­pen en tørn hen over ven­stre si­de af flet­li­nen og til­ba­ge.

10: Giv knu­den en en­kelt drå­be se­kund­lim.

5: Stram op med et hårdt tra­ek i beg­ge sider af fluor­o­c­ar­bo­nen.

3: Stram op med et hårdt tra­ek i beg­ge sider af fluor­o­c­ar­bo­nen.

6: Gen­tag pro­ce­du­ren så der er ialt cir­ka 12-17 tørn.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.