MØD TO KYST- BISSER

Fisk & Fri - - TO-BISSER - Af Jens Bur­sell

HER ER LIDT DØDT – rå­ber David, mens han hur­tigt va­der sy­d­over for at kom­me hen og af­fi­ske en lil­le rev­le, der of­te gi­ver fisk un­der dis­se for­hold. Ya­sin og jeg føl­ger med – og en hånd­fuld kast se­ne­re er vi ne­de ved rev­len. David er den før­ste, der får hug, og en god krum­ning i stan­gen afslører, at det er en fin fisk, som er fri af van­det et par gan­ge, in­den David på ru­ti­ne­ret vis får lan­det blank­fi­sken, der vi­ser sig at va­e­re en sølvskin­nen­de skøn­hed på om­kring de 55 cen­ti­me­ter. Vi an­dre føl­ger trop med et par min­dre fisk – og in­den la­en­ge er vi et styk­ke op ad formiddagen. Ky­sten be­gyn­der snart at myl­dre med men­ne­sker, så vi be­slut­ter os for at prø­ve nog­le an­dre kyst­plad­ser på Stevns, hvor vi har god tid til at snak­ke om de to gut­ters havør­red­fi­ske­ri i fred og ro.

DAVID OG YA­SIN, som er hen­holds­vis 25 og 40 år er spra­eng­fyld­te med ener­gi og gåpå­mod. David er li­ge ble­vet ud­dan­net fra DTU in­den for byg­ge­ri og in­fra­struk­tur – og Ya­sin ar­bej­der som re­cep­tio­nist på Grand Ho­tel i Kø­ben­havn.

Selvom jeg har fi­sket he­le li­vet, har jeg fak­tisk blot fi­sket havørred de sid­ste tre år, forta­el­ler David. – Det kom sig af, at jeg spil­le­de golf med en kam­me­rat – og han pun­ke­de mig al­tid for at kom­me med ud at fi­ske havør­re­der. Til sidst end­te det så med, at jeg kom ud – og fik he­le fem fisk op til 1,5 ki­lo på før­ste tur, der blot va­re­de halvan­den ti­me. Og så var jeg selv­føl­ge­lig bidt af ba­cil­len...

Havørred ild­då­ben fo­re­gik på den nord­s­ja­el­land­ske kyst, men der gik ik­ke la­en­ge, in­den vi be­slut­te­de os for at prø­ve på Stevns, hvor han hav­de hørt, at der skul­le va­e­re ret godt, fort­sa­et­ter han. – På www.stevns­fi­sker.dk var der mas­ser af in­spi­re­ren­de fangster – og det var med til at hol­de os til il­den i star­ten. Al­le­re­de in­den for et par må­ne­der fik jeg en flot fisk på 3,8 ki­lo og så gik det el­lers der­ud­af med at bli­ve in­d­rul­le­ret i det spa­en­den­de kystu­ni­vers på Stevns.

– Jeg ar­bej­der of­te på ska­e­ve tids­punk­ter, hvil­ket be­ty­der at jeg of­te har fri 3-4 da­ge i tra­ek, forta­el­ler Ya­sin. – I star­ten ke­de­de jeg mig helt vidt, når jeg hav­de fri, og der var ved at gå li­ge lov­ligt me­get X-box i den, men så fandt jeg ud af, at jeg jo li­ge så godt kun­ne gi­ve den fuld gas med fi­ske­ri­et, når jeg al­li­ge­vel hav­de fri. Og jo me­re jeg fi­ske­de, de­sto fle­re fisk fan­ge­de jeg. I star­ten fi­ske­de jeg abor­rer i Ishøj Havn, men så en dag fan­ge­de jeg plud­se­lig en sølvblank havørred – og så­dan end­te det med, at jeg in­den for ret kort tid blev fuld­sta­en­dig bidt af kyst­fi­ske­ri­et li­ge­som David. – Hver ene­ste gang, vi har en le­dig stund, smi­der vi alt hvad vi har i ha­en­der­ne for at kom­me ud at fi­ske...

KYSTDUOEN mød­te hin­an­den for et års tid si­den på Stevns, og så be­gynd­te det for al­vor at gå sta­er­kt. Vi er beg­ge to vil­de med hjem­mela­vet en­de­grej – og in­spi­re­ret af mø­det med en af dansk kyst­fi­ske­ris helt sto­re agn­trold­ma­end – Jan Nils­son – gik vi i gang med at frem­stil­le al­le mu­li­ge agn.

Jan Nils­son, der er en ut­ro­lig rar og dyg­tig gam­mel kyst­fi­sker, fi­sker me­get på Sja­el­lands Od­de – og det var da og­så på en af vo­res tu­re her­op, at vi mød­te ham. Jan er og­så man­den bag den lil­le gen­nem­blø­ber »Gøj­en«, som han of­te er så ven­lig at fora­e­re til man­ge af dem, han mø­der på ky­sten – in­klu­siv os.

En dag in­vi­te­re­de han os på en kop kaf­fe i sit va­er­k­sted, hvor vi for al­vor indså, hvad det kra­e­ver at la­ve si­ne eg­ne kys­tagn. Det kan va­e­re et stort ar­bej­de at ud­vik­le eg­ne agn, men ta­get i be­tragt­ning af, hvor man­ge pen­ge man el­lers bru­ger på sit fi­ske­ri, er

Vi går al­le og drøm­mer om at fan­ge mas­se­vis af havørred, men kun få re­a­li­se­rer det i prak­sis. David Ga­ric og Ya­sin De­li­a­li har gjort det. På blot få år er duo­en gå­et fra helt al­min­de­li­ge små­fang­ster til over 500 havør­re­der om året fra de åb­ne ky­ster – pri­ma­ert på Stevns. Vi har fulgt i kølvan­det på de to iha­er­di­ge og dyg­ti­ge havørred en­tu­si­a­ster, hvis fangster har vakt stor op­ma­er­k­som­hed på bl.a. fa­ce­book det sid­ste års tid.

det egent­lig ik­ke så dyrt. Vi kan der­for varmt an­be­fa­le al­le at gå i gang med at la­ve de­res eget en­de­grej. Det er bå­de sjovt og enormt til­freds­stil­len­de at fan­ge en god fisk på en kys­tagn, man selv har la­vet.

Si­den da har vi fi­sket en mas­se med hans blink som fx Gøj­en, Lil­le Gøj­en og Od­den Pi­len – og fan­get mas­se­vis af havør­re­der på dem, afslører de to gut­ter. – Des­u­den bru­ger vi of­te nog­le af Jans små no-na­me wob­le­re, der er for­skel­li­ge fra gang til gang, og som vir­ker su­per godt.

Og­så af­støb­nin­ger af su­per­blin­ket Gut­ten i 30 gram, som blev la­vet af le­gen­da­ri­ske »Gam­le Bent« på Møn, bru­ger vi me­get of­te i hårdt vejr, hvor det er en su­per sil­dei­mi­ta­tion. Den lil­le ver­sion af Gut­ten – nem­lig Bam­sen, har vi li­ge­le­des brugt med stor suc­ces på ky­sten. Der er ba­re no­get fed nostal­gi over at fi­ske med dis­se gam­le blink.

HJEMMELAVEDE KYSTWOBLERE. – En dag sad jeg og snit­te­de samt dre­je­de lidt i no­get trae – og kom frem til for­men på en kyst wob­ler, der var su­per­fed, fort­sa­et­ter David. – Wob­le­ren lig­ne­de umid­del­bart fle­re af de klas­si­ske dan­ske to­bi­si­mi­te­ren­de kystwoblere, hvoraf nog­le har va­e­ret på ba­nen i over 30 år. Men den hav­de al­li­ge­vel sit helt eget snit og gang.

I star­ten la­ve­de vi nog­le klas­si­ske af­støb­nin­ger i po­ly­e­ster, men be­slut­te­de os for at fin­de vo­res helt egen ma­te­ri­a­le­blan­ding. År­sa­gen var, at wob­le­re frem­stil­let på den­ne må­de of­te har en ten­dens til at va­e­re så skø­re, at de kna­ek­ker, ba­re man ta­ber dem på en sten. Vi be­slut­te­de os der­for for at eks­pe­ri­men­te­re os frem til vo­res helt egen blan­ding af ma­te­ri­a­ler, som gjor­de det mu­ligt at la­ve en let og ele­gant wob­ler, der sam­ti­dig hav­de den for­nød­ne styr­ke til at kun­ne kla­re de knubs, som ag­nen

“– HVER ENE­STE GANG, VI HAR EN LE­DIG STUND, SMI­DER VI ALT HVAD VI HAR I HA­EN­DER­NE FOR AT KOM­ME UD AT FI­SKE…”

helt sik­kert vil få un­der hårdt brug på ky­sten.

Ya­sin gik med i pro­jek­tet, og I lø­bet af få må­ne­der brug­te vi 1015.000 kro­ner på at hjem­skaf­fe al­le mu­li­ge ma­te­ri­a­ler – og ef­ter ad­skil­li­ge eks­pe­ri­men­ter i wob­ler­la­bo­ra­to­ri­et på Davids køk­ken­man bord, kom vi frem til en per­fekt blan­ding af ma­te­ri­a­ler som bå­de ka­ste­de godt, gav den ret­te gang – og kun­ne kla­re mo­sten. Som wob­le­ren er nu, kan den uden pro­ble­mer kla­re, at man ky­ler den ned i en sten. Det skal den kun­ne kla­re, for un­der det prak­ti­ske fi­ske­ri kan og­så ri­si­ke­re at ram­me sten, der ra­ger op i over­fla­den – el­ler li­ge un­der. Det er jo tit om­kring de sto­re sten – at og­så de sto­re fisk står…

2-BIS­SEN er re­sul­ta­tet af de to gut­ters ar­bej­de med at form­gi­ve de­res eget bud på en su­per­fed to­bis imi­ta­tion an­no 2015. – Wob­le­ren er blyfri og som be­last­ning bru­ger vi ren stø­be­tin i ste­det for hvid­me­tal, der er en hår­de­re le­ge­ring af tin, hvor der er iblan­det fx kob­ber og an­ti­mon, for­kla­rer David. – Det­te gør ik­ke wob­le­ren bil­li­ge­re, men let­te­re at be­ar­bej­de, da tin er blødt som bly. Det går ik­ke på no­gen må­de ud over wob­le­rens ka­ste­ev­ne el­ler øv­ri­ge egen­ska­ber.

I star­ten la­ve­de vi blot wob­ler­ne til os selv og vo­res ven­ner, men i takt med, at der er lan­det mas­si­ve ma­eng­der af havør­re­der på dem, er der ble­vet så stor ef­ter­spørgsel, at vi er be­gyndt at sa­el­ge dem via vo­res hjem­mesi­de www.2-bis­sen.dk. Da wob­ler­ne er hjem­me­støb­te svin­ger va­eg­ten lidt mel­lem 18 og 20 gram og la­eng­den er 10,5 cen­ti­me­ter. På nu­va­e­ren­de tids­punkt la­ver vi kun wob­le­ren i den­ne stør­rel­se, men har på sigt pla­ner om at la­ve bå­de en stør­re og en min­dre model som sup­ple­ment.

DEN VILDESTE TUR jeg har haft, fo­re­gik en mor­gen på Stevns i en kraf­tigt op­fri­sken­de vind. Her fik vi nog­le fisk om mor­ge­nen, men ef­ter­hån­den var der så me­get åle­gra­es og møg i van­det, at det var umu­ligt at fi­ske. Vi flyt­te­de der­for til et an­det spot på Hø­je Stevns, hvor der så vi­ste sig at va­e­re lidt for stil­le... Vi tog der­for en lur midt på da­gen i det dej­li­ge april­solskin, så vi var fri­ske til se­ne­re. Klok­ken 13 tog vi igen lidt nord­på, men nu var vin­den gå­et helt amok. Vi trod­se­de dog møg­vej­ret, og ar­bej­de­de os op mod vin­den og for­bi godt­vej­rs­fi­sker­ne i ret­ning af det om­rå­de, hvor vind og bøl­ger var vil­dest. Selv fik jeg en på 3,3 i al­ler­før­ste kast – og så gik det helt amok. In­den for yder­li­ge ti kast har jeg få­et fisk på 2,0 og 2,2 – og det fort­sat­te ba­re. I alt fik vi tredive fi­ne fisk på to ti­mer, men det vil­de var, at der ik­ke var no­gen fisk un­der de 50 cen­ti­me­ter. Der var me­get staerk syd­gå­en­de strøm, hvil­ket be­tød, at van­det blev helt sprit klart 50 me­ter ude, hvor en stor del af hug­ge­ne faldt li­ge i over­gan­gen mel­lem det kla­re strømvand og det lidt me­re kyst­na­e­re og ukla­re vand. På trods af den knald­hår­de vind kun­ne vi li­ge ak­ku­rat ka­ste her­ud – og li­ge me­get hvad vi sat­te på, kun­ne vi ik­ke ka­ste la­en­ge­re. Til alt held fald hug­ge­ne na­er­mest i det sam­me wob­ler­ne og blink lan­de­de, så det var ba­re helt vildt. Den stør­ste fisk David til

“I ALT FIK VI TREDIVE FI­NE FISK PÅ TO TI­MER, MEN DET VIL­DE VAR, AT DER IK­KE VAR NO­GEN FISK UN­DER DE 50 CEN­TI­ME­TER”.

da­to har få­et var 6,3 ki­lo og Ya­sin har få­et fisk op til 5,0.

RELASE-TAK­LER. – Vi hav­de beg­ge to be­slut­tet os for at be­gyn­de at fi­ske re­lea­se- og småkrogstak­ler i 2014, forta­el­ler de. – Det, at vi var to om at få gang i fi­ske­ri­et gjor­de, at vi hur­tigt over­vandt de klas­si­ske be­gyn­der van­ske­lig­he­der. Og så be­gynd­te der el­lers for al­vor at ske ting og sa­ger, forta­el­ler de. – Vi må in­drøm­me, at det li­ge kra­e­ve­de en ek­stra ind­sats i star­ten, men den er vi så ri­ge­ligt ble­vet be­løn­net for si­den. Vo­res stør­ste pro­blem var, at vi bandt po­wer­gum-stopknu­den i top­pen af tak­let for løst, hvor­ved tak­ler­ne of­te fejl­ud­lø­ste el­ler »skred ned af li­nen«, men da vi først fik fat i, hvor hårdt den rent fak­tisk skul­le stram­mes for at virke kor­rekt, gik det plud­se­lig over stok og sten.

I star­ten var der en del, der trak på skul­dre­ne af vo­res tak­ler, men det aen­dre­de sig hur­tigt, når vi stod og fi­ske­de si­de om si­de med dem. Et godt ek­sem­pel var i som-

“STANDARDSCENARIET VAR, AT OS DER FI­SKE­DE KYSTWOBLERE MED RELEASETAKLER OF­TE STOD OG FIK 2-4 FISK PÅ ET PAR TI­MER, MENS NABOERNE, DER HAV­DE LI­GE SÅ MAN­GE HUG – TY­PISK KOM RE­TUR MED 0-1 FISK”.

mers på Stevns, hvor standardscenariet var, at os der fi­ske­de kystwoblere med re­lea­se-tak­ler of­te stod og fik 2-4 fisk på et par ti­mer, mens naboerne, der hav­de li­ge så man­ge hug – ty­pisk kom re­tur med 0-1 fisk. Uan­set an­tal­let af hug, var det helt vildt ka­rak­te­ri- stisk, at det al­tid var os, der fik flest fisk på land. Fak­tisk var det så ka­rak­te­ri­stisk og gen­tog sig så man­ge gan­ge, at fle­re na­e­sten be­gynd­te at bli­ve ir­ri­te­re­de på os. Men – når så det gen­ta­ger sig til­pas man­ge gan­ge, så skal der ik­ke så me­get til, før rin­ge­ne be­gyn­der at bre­de sig i van­det. Det­te har be­ty­det, at rig­tig man­ge af vo­res ven­ner og be­kend­te nu og­så er be­gyndt at fi­ske med tak­ler­ne med stor suc­ces.

I dag fi­sker vi 100% re­lea­se- og småkrogstak­ler. Den ene­ste und­ta­gel­se er, når der er ek­stremt me­get skidt i van­det, så bru­ger vi gen­nem­lø­ber med en­kelt­krog. Men – når det er sagt – så skal der vir­ke­lig va­e­re rig­tig me­get skidt i van­det til før, at et skift til en­kelt­kro­gen op­ve­jer for­de­len ved for­dob­lin­gen af lan­dings­ra­ten med småkrogstak­ler­ne.

Of­test bru­ger vi va­ri­an­ten med blot én lil­le tre­krog, da det er den mest skån­som­me spin­ne­me­to­de på ky­sten. Det ga­el­der isa­er om vin­te­r­en, hvor der er man­ge sti­me­fisk – og hvor vi of­te og­så bru­ger lidt min­dre agn. Når vi fi­sker med to kro­ge på re­lea­se-tak­let, er det of­te om som­me­ren og til de lidt stør­re blink samt kystwoblere i si­tu­a­tio­ner, hvor der ik­ke er så man­ge små­fisk, slut­ter David og Ya­sin, mens de trip­per utå­l­mo­digt for at få ka­stet de­res 2-bisser i van­det.

2-bis­sen fås pt i dis­se tre far­ver, der da­ek­ker de fle­ste ty­per af si­tu­a­tio­ner på ky­sten.

Det to gla­de gut­ter – David og Ya­sin på et af de­res fa­vo­rits­pots ved Stevns

David med da­gens stør­ste fisk, da Fisk & Fri fulg­te i kølvan­det

på de to kyst­bis­ser.

Duo­ens fa­vo­rit­ter: Øverst mon­te­ret på et re­lea­se-ta­kel ses »Gam­le Bents« ver­sion af Søm­met på 26 gram. Her­ef­ter er det ne­d­ef­ter Gut­ten 30 gram, Jans no-na­me wob­ler på 25 gram, 2-Bis­sen 19 gram, Bam­sen 25 gram, Den Bre­de Od­den­pil 32 gram, Sølv­pil i gen­nem­løb 16 gram, Gøj­en 24 gram samt to Mi­ni Gø­jer på 18 gram.

David med en smuk, blank på 6,3 ki­lo ta­get en smuk som­mer­nat på Stevns.

David Ga­ric med en vel­pro­por­tio­ne­ret vin­ter skøn­hed ta­get på

Nord­s­tevns.

Ya­sin med en af hans man­ge flot­te

fisk fra Stevns.

Om vin­te­r­en fi­sker David nor­malt

kun med én en­kelt tre­krog på re­lea­se-tak­let, så de man­ge små

blan­ke i 35-45 cen­ti­me­ters klas­sen hur­tigt kan af­kro­ges

uden ska­der.

En af David og Ya­sin man­ge smuk­ke fisk ta­get på 2-bis­sen fi­sket med re­lea­se-ta­kel.

2-bis­sen i den­ne far­ve er de to gut­ters fo­re­truk­ne vå­ben i klart­let­far­vet vand.

En rig-map­pe er uund­va­er­li­ge til

at op­be­va­re re­lea­se-tak­ler­ne.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.