STORGEDDENS FA­VO­RIT MENUKORT

Død agn er uden tvivl en af de al­ler mest ef­fek­ti­ve agn, hvis man vil gå må­l­ret­tet ef­ter grove ged­der. Her gi­ver Søren Beck sit bud på de me­ste ef­fek­ti­ve agn­fisk til vin­te­r­ens stor­ged­der.

Fisk & Fri - - STORGEDDE - Af Søren Beck

SÅ ER DER HUG! Der er fi­re sta­en­ger ude med for­skel­lig agn: Sild, smelt, skal­le og ma­k­rel. Da den sid­ste stang er smidt ud, går der un­der fem mi­nut­ter, før den før­ste gedde sid­der på kro­gen og en ge­val­dig fight kan be­gyn­de. Kraf­ti­ge ho­ved­rusk af­lø­ser ag­gres­si­ve ud­løb. Det bli­ver for al­vor dra­ma­tisk, da ged­den, som er en fin fisk på 6-7 ki­lo, skal ind igen­nem den tyn­de siv ra­ek­ke, der står et lil­le styk­ke ude i sø­en. En frit­ha­en­gen­de krog sa­et­ter sig kortva­rigt fast i et siv, men ged­dens hyste­ri­ske rul­len rundt løs­ner hel­dig­vis kun kro­gen i si­ve­ne og ik­ke den i ka­ef­ten.

Fi­sken kom­mer stil­le ind det sid­ste styk­ke, og et fast ga­el­le­greb sik­rer den. Det er start­skud­det på en ren per­le­ra­ek­ke af bruta­le hugs og fi­ne fights. Frem til af­gang er der kon­stant action. Den ene flot­te gedde ef­ter den an­den kom­mer på land. Al­le sta­en­ger fan­ger uden und­ta­gel­se, for jeg er hav­net i en ren ged­dere­de. Ged­der­ne vir­ker som om de kom­mer tra­ek­ken­de fra høj­re mod ven­stre i bøl­ger he­le da­gen, og der er fle­re dob­belt hook-ups. Da agn­be­hold­nin­gen på et tids­punkt er ved at lø­be tør,

kom­mer der for eks­pe­ri­men­tets skyld små­bra­sen, hor­n­fisk og to­bis på tak­ler­ne. Alt fan­ger, in­tet skil­ler sig ud. Men så­dan er det ik­ke al­tid.

MA­K­REL ER MESTEREN. Bi­i­i­i­ip. Vi er nu ved et nyt vand, og end­nu en­gang ly­ser bid­mel­de­ren rødt, mens li­nen pi­sker der­ud­af. Kun en lyst­fi­sker vil sy­nes, at det er vi­dun­der­ligt at skul­le la­eg­ge øre til den hyste­ri­ske hy­len, som i al­le an­dre af li­vets for­hold vil­le ha­ve ud­løst tan­ker om at en­de støj­vol­de­rens el­ler eget liv.

Som de fle­ste af fi­ske­ne i sø­en, er det en fin gedde på 3-4 ki­lo, og igen er det den en­li­ge ma­k­rel­ha­le, der har slå­et til. Vi fi­sker med sild, skal­le og så­gar en halv to-ki­los­ged­de for at prø­ve no­get helt an­der­le­des, men fi­re ud af fem fisk fal­der for sam­me styk­ke ma­k­rel, li­ge­gyl­digt hvor det lig­ger, og det­te på trods af, at der er ot­te an­dre agn ude. Ma­k­relstyk­ket fan­ger ba­re vildt godt – på trods af at det er ta­et på to år gam­melt. Mi­ne kam­me­ra­ter ser mis­un­de­ligt til, imens ha­lestyk­ket ry­ger ud for at fan­ge end­nu en fisk. Da ma­k­relstyk­ket en­de­lig bli­ver mi­stet, stop­per plad­sen med at pro­du­ce­re. Magi­en for­svandt med ma­k­rel­len.

DEN UNDERLIGE. Agn­fi­sken er pop­pet lidt over en me­ter op over bun­den for at und­gå det tyn­de lag af ilt­frit bund­vand. Ged­der­ne i sø­en er fi­sket gan­ske me­get med spe­ci­elt sild, men og­så ma­k­rel er no­get de of­te har set og prø­vet at bli­ve fan­get på. Skal­ler har gi­vet nog­le få fisk i sa­e­so­nen, men jeg har valgt at sat­se på en helt ny og lidt un­der­lig agn...

Der går un­der en ti­me fra ag­nen er ka­stet ud, så mel­der den før­ste gedde sin an­komst. Bag­in­di­ka­to­ren hop­per lidt op og ned, før et so­lidt tra­ek får bid­mel­de­ren til at hy­le. Fi­sken får gan­ske kort lov til at lø­be med ag­nen, som er en or­dent­lig bas­se på over 30 cen­ti­me­ter. Det so­li­de mod­hug vir­ker, som blev det sat ind i en tra­e­stam­me. Ef­ter nog­le se­kun­der afslører tra­e­stam­men sin san­de na­tur i form af en ka­em­pe gedde.

Stan­gen be­gyn­der ryt­misk at buk­ke ned imod van­d­over­fla­den i kraf­ti­ge ryk, der afslører, at en stor­ged­de er på spil. Fi­sken har kurs di­rek­te mod et fal­dent trae på mod­sat­te si­de, men et so­lidt pres

på stan­gen får den over­be­vist om, at det ik­ke er den rig­ti­ge vej.

Det er slut­nin­gen af novem­ber og van­det er ik­ke af­kø­let end­nu, så ud­over at ged­den er vold­somt staerk, er der sta­dig mas­ser af vand­plan­ter, som ho­ber sig op på li­nen. Figh­ten be­gyn­der at ud­vik­le sig i en ke­de­lig ret­ning. Fi­sken bli­ver tun­ge­re og tun­ge­re, men og­så ro­li­ge­re i takt med, at ho­vet bli­ver da­ek­ket af vand­plan­ter. Hel­dig­vis gi­ver den kraf­ti­ge stang til­stra­ek­ke­ligt med kra­ef­ter til at kun­ne kon­trol­le­re bå­de gedde og grønt­sa­ger – og til slut er der så me­get styr på si­tu­a­tio­nen, at jeg lang­somt kan tra­ek­ke den ind til bred­den.

Snart om­slut­ter de ven­ten­de net­ma­sker den lan­ge krop. For­sig­tigt tra­ek­ker jeg net­tet op på land og pla­ce­rer det med he­le dets dej­li­ge ind­hold på den ven­ten­de af­krog­nings­måt­te. For­sig­tigt vik­ler jeg den sto­re fisk fri af først net­ma­sker og der­ef­ter vand­plan­ter. Ud af den ene mund­vig stik­ker 10 cen­ti­me­ter ha­le af en fja­esing frem! Den underlige fisk var åben­bart det, der skul­le til for at lok­ke ged­den til fa­det. Fi­sken er 121 cen­ti­me­ter, men desva­er­re ret slank og ve­jer i sin ef­ter­års­form blot 12,6 ki­lo. Den bli­ver for­sig­tigt sat ud igen og den mal­trak­te­re­de fja­esing bli­ver ka­stet ud igen. Man kan na­e­sten hø­re fja­esin­gen skri­ge på nå­de: »…ik­ke der­ud igen, de ae­der mig!« Og gan­ske rig­tigt; en halv ti­me se­ne­re, gi­ver det end­nu en fisk. Den­ne gang no­get fe­de­re og desva­er­re no­get kor­te­re. Ged­den når op på lidt over 9 flot­te ki­lo og fja­esin­gen be­vi­ste sit va­erd igen.

VALG AF AGN­FISK. Hvis jeg skal de­le de agn­fisk op, som jeg bru­ger, kan de grup­pe­res i sil­de­fisk, ma­k­rel­ty­per, al­min­de­li­ge fred­fisk og »de underlige«, som al­le har de­res da­ge, som be­skre­vet i star­ten af ar­tik­len:

In­den for sil­de­fi­ske­ne fi­sker jeg med sild, sar­di­ner og bris­ling. Af en el­ler an­den grund har jeg haft stor suc­ces med små sild på 14-18 cen­ti­me­ter, li­ge­som sto­re hal­ve sild og­så har gi­vet man­ge og sto­re fisk. Jeg har dog en kam­me­rat, der sva­er­ger til så sto­re he­le sild som mu­ligt De må ger­ne va­e­re 30 cen­ti­me­ter el­ler me­re, og hans fangster af monster­fisk op til over 16 ki­lo ta­ler for sig selv. Bå­de sar­din og bris­ling er og­så su­per agn, som er me­get oli­e­ri­ge, men de er of­te no­get blø­de i kø­det, hvil­ket gør dem sva­e­re at ka­ste. Der­for kan

“MEN, SKUL­LE JEG VA­EL­GE, VIL­LE DET BLI­VE SILDEN. BÅ­DE SOM HEL OG HALV ER SILDEN EN UOVERTRUFFEN AGN”.

det kan va­e­re en for­del at ag­ne dem op i ho­ve­d­en­den med den ba­e­ren­de krog el­ler sik­re tak­lets pla­ce­ring på ag­nen med bait­band el­ler en ela­stik.

Un­der ma­k­rel­ler­ne reg­ner jeg den al­min­de­li­ge ma­k­rel, men og­så den in­di­ske ma­k­rel, der kan kø­bes i di­ver­se ind­van­drer grønt­hand­le­re, kan va­e­re en gif­tig agn. Den hal­ve ma­k­rel er en al­vor­ligt gif­tig agn, og en ren ka­ste­ma­ski­ne, som fly­ver lang po­k­ker i vold og sid­der glim­ren­de på kro-

gen, spe­ci­elt hvis den ba­e­ren­de krog fik­se­res igen­nem ry­gra­den i fi­skens ha­le. Det sid­ste nye skud på stam­men af ma­k­rel­fisk i min fry­ser er en lil­le kraf­tig fa­et­ter, der hed­der bul­let tu­na, som jeg ven­ter mig me­get af.

FRED­FISK fra vo­res eg­ne sø­er en og­så glim­ren­de agn, og hvis der er san­dart i far­van­det, kan de klart an­be­fa­les, da san­dart ge­ne­relt ik­ke er så be­gej­stre­de for saltvand­fisk. Skal­ler har vir­ket bedst for mig, men og­så bra­sen, fli­re og rim­ter har va­e­ret ok. Hvis du al­li­ge­vel fi­sker med le­ven­de agn en gang imel­lem, vil jeg an­be­fa­le dig at ta­ge nog­le af de brug­te agn med hjem til fry­se­ren, for man ved al­drig hvor­når der kan bli­ve brug for dem. Jeg ple­jer i øv­rigt at bru­ge re­ster­ne ef­ter sa­e­so­nen til at fan­ge krebs med, men det er en helt an­den hi­sto­rie.

»DE UNDERLIGE« er en ro­de­bun­ke af al­le mu­li­ge fisk. Som be­skre­vet har fja­esin­gen vir­ket rig­tigt godt i et en­kelt vand. En an­den spe­ci­el agn, der kan va­e­re su­ve­ra­en, er lam­p­ret­ten. Den­ne lil­le blod­su­ger med ra­spe­ta­en­der­ne bli­ver ved med at blø­de i ti­me­vis. Ja så­gar ef­ter at ha­ve fi­sket med en lam­pret en hel dag og ha­ve fros­set den igen, så la­ek­ker den mas­ser af blod og vir­ker sta­dig glim­ren­de. Lam­p­ret­ten er fre­det i Dan­mark, og skal skaf­fes via Eng­land, hvor der fo­re­går op­dra­et med salg for øje. To­bi­sen er og­så en ud­ma­er­ket agn, der har en di­stinkt lugt og ka­ster som en drøm. Smelt har og­så en mar­kant lugt, gan­ske be­ha­ge­lig – af agurk! Bå­de lam­pret og smelt er i øv­rigt fortra­ef­fe­li­ge til san­dart.

Hvis jeg en dag skul­le bli­ve land­sat ude på en øde ø, og kun måt­te le­ve af det jeg fan­ge­de, vil­le jeg få us­a­ed­van­ligt sva­ert ved at skul­le va­el­ge imel­lem mi­ne to ynd­lings­agn – sild og ma­k­rel. Sild har gi­vet mig mi­ne stør­ste fisk. Til gen­ga­eld har ma­k­rel­len va­e­ret den agn, der i nog­le vande har ud­fi­sket alt an­det helt og al­de­les. Men, skul­le jeg va­el­ge, vil­le det bli­ve silden. Bå­de som hel og halv er silden en uovertruffen agn. Des­u­den er den mar­kant let­te­re end ma­k­rel­len at pop­pe op, i de til­fa­el­de hvor det er nød­ven­digt. Og så er den nem at skaf­fe i go­de stør­rel­ser. I en sna­e­ver ven­ding kan en pak­ke sil­de­file­ter fra su­per­mar­ke­det så­gar va­e­re en sa­er­de­les gif­tig agn.

Så til slut er der ba­re at si­ge: Be­søg din fi­ske­hand­ler, lo­ka­le ind­van­drer­grønt­hand­ler el­ler su­per­mar­ked og skaf dig nog­le sild el­ler ma­k­rel. Sa­et dem på et for­fang og fisk dem un­der flåd el­ler på bun­den med bid­mel­der – og gør klar til at gi­ve mod­hug! For når der langt om la­en­ge kom­mer hug, så er det me­get of­te et or­dent­ligt ba­est!

En hånd­fuld su­peragn til stor­ged­der­ne: Fra ven­stre mod høj­re: In­disk ma­k­rel, sild, bul­let tu­na, blu­ey og sar­din. Ekso­ti­ske agn­fisk kan kø­bes og le­ve­res fros­ne over net­tet.

Søren Beck ge­nud­sa­et­ter end­nu en flot stor­ged­de ta­get på død agn.

Søren i fuld fa­erd med af figh­te en fin fisk igen­nem grø­den på en

stor sø.

Søren Beck med sin hidtil stør­ste fisk på død agn – en flot fisk

på 14,6 ki­lo.

Når agn­fi­sken ka­stes ud er det vig­tigt at det sker med en blød stang og ja­evnt ac­ce­le­re­ren­de kast­be­va­e­gel­se, så kro­ge­ne ik­ke ri­ver sig ud af ag­nen.

Når der skal ka­stes igen­nem la­eg­ges en løk­ke af fx 0,60 mo­no om agn­fi­skens ha­lerod, som så sa­et­tes i en »ca­sting clip« (øverst). På den­ne må­de ta­ger løk­ken kraf­ten fra ka­steac­ce­le­ra­tio­nen så kro­ge­ne ik­ke ri­ves ud af ag­nen.

Den mest brug­te in­di­ka­tor­tek­nik til død agn er at ha­ve fron­ten af stan­gen hvi­len­de i en elek­tro­nisk

bid­mel­der. På hju­let er bøj­len slå­et over og li­nen hol­des stram

af en »dang­ler« der sid­der på li­nen med en lil­le li­ne-clips. Når fi­sken hug­ger får ged­den med det sam­me fri­li­ne, så den kan få agn­fi­sken or­dent­lig ind i mun­den.

En in­disk ma­k­rel klar til at ka­ste

ud. Be­ma­erk ela­stik­ken, der er halvvejs skjult un­der ga­el­lelå­get. Den hja­el­per til at hol­de tak­let på

plads i nedsla­get.

Ma­k­rel er en an­den klas­si­ker, der er nem at få fat i ne­de hos fi­ske­hand­le­ren.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.