YELLOWFIN PÅ SPID­SEN

Fisk & Fri - - YELLOWFIN - Af Pe­ter Speng­ler og Su­ne Refsgaard

Syd­afri­ka er et mek­ka for lyst­fi­ske­re med hang til hurtigsvømmere. Her mø­des var­me og kol­de hav­strøm­me og skil­le­linj­en mel­lem At­lan­ter­ha­vet samt Det In­di­ske Oce­an sy­der af liv. Her for­tæl­ler Pe­ter Speng­ler og Su­ne Refsgaard hvor­dan man – selv med spar­son tid – kan få fuld va­lu­ta for pen­ge­ne i form af yel­low– og long­fin tu­na.

VI SKAL EGENT­LIGT IK­KE FI­SKE i for­bin­del­se med vo­res op­hold i Syd­afri­ka. Vi er her pri­mært for at ar­bej­de og op­le­ve de na­turs­køn­ne om­gi­vel­ser i og om­kring Ca­pe Town, men hel­dig­vis er det lyk­kes os at pres­se en en­kelt dags fi­ske­ri ind midt på ugen. Ud­gangs­punk-

tet for op­hol­det i Syd­afri­ka er Wil­de­paar­deja­cht Vin­gård i nær­he­den af Ca­pe Town. Vin­går­den er dan­ske­jet og dri­ves af fa­mi­li­en Møl­ler Mad­sen på fem­te år. Det er et smukt sted om­gi­vet af vin­ran­ker, ci­tron- og oli­ven­træ­er og med ma­jestæti­ske bjer­ge i bag­grun­den.

Gen­nem et be­kendt­skab i Syd­afri­ka er vi ble­vet an­be­fa­let Smart Fis­hing Char­ters og ef­ter en me­get be­græn­set re­search er vi eni­ge om, at det ser loven­de ud. Års­ti­den be­ty­der re­la­tivt få tun – ef­ter syd­afri­kan­ske stan­dar­der – men med god chan­ce for at kro­ge den helt sto­re fisk. Vi har på for­hånd blot be­græn­se­de er­fa­rin­ger udi tun­fi­ske­ri­et, idet vi beg­ge er pas­sio­ne­re­de flu­e­fi­ske­re med hang til dan­ske havør­re­der. Vi har beg­ge fi­sket rundt om i ver­den, be­va­res, men om­drej­nings­punk­tet har især væ­ret fisk med fedt­fin­ner.

DEN ER­FAR­NE KAPTAJN ROB og den 16-åri­ge gast, Brad skal for­sø­ge at fin­de tun til os. På grund af vo­res ar­bejds­re­la­te­re­de tur til Syd­afri­ka har vi ik­ke sat os ind i, hvor­dan fi­ske­tu­ren skal for­lø­be, og det kom­mer som et let­te­re chok for os, da vi klok­ken seks om mor­ge­nen får af vi­de af Rob, at fi­ske­plad­sen lig­ger 80 sø­mil væk, hvil­ket be­ty­der 2,5 ti­mes sejlads. Vi har hver­ken mad el­ler drik­ke med. Vi har ik­ke spist mor­gen­mad, og har slet ik­ke for­ud­set, hvor lang da­gen vil bli­ve. Uhel­dig­vis for Pe­ter får han ik­ke brug for mad og drik­ke de næ­ste 14 ti­mer. Til gen­gæld hjæl­per den ik­ke så søstær­ke her­re lø­ben­de da­gen igen­nem med at chum­me og spre­de duftspor i van­det, hvil­ket vi­ser sig at væ­re nøg­len til at få de sto­re yellowfin i ta­le…

På kaptajn Rob’s båd »Skipja­ck« er det ik­ke nød­ven­digt at med­brin­ge grej, men vi har sør­get for ri­ge­ligt elek­tro­nisk ud­styr i form af spejl­re­fleks ka­me­ra, GoPro samt un­der­vand­ska­me­ra­et Wa­terwolf. Sidst­nævn­te ken­der Rob og Brad ik­ke, og det væk­ker stor in­ter­es­se, da vi for­kla­rer om dets funk­tion og an­ven­del­ses­mu­lig­he­der i for­hold til det fi­ske­ri, de prak­ti­se­rer. Det er der­for ik­ke no­gen sag, at over­ta­le de to gu­i­der til at mon­te­re ka­me­ra­et på en af stæn­ger­ne.

VI SKAL FI­SKE I ET OM­RÅ­DE, hvor vand­dyb­den over en kort di­stan­ce sti­ger fra 1000 me­ter til om­ring 500 me­ter, hvil­ket be­vir­ker stærke strøm­for­hold, der får tu­ne­nes byt­te­fisk til at sam­le sig. Vel an­kom­met til om­rå­det sø­sæt­ter Brad de fem stæn­ger. Fi­re af stæn­ger­ne er mon­te­ret med Ra­pa­la X-Rap i for­skel­li­ge nu­an­cer. Den sid­ste stang er en over­fla­de­stang med en blæks­p­rut­tei­mi­ta­tion. Tak­tik­ken er fra star­ten at træk­ke ag­ne­ne ef­ter bå­den og se, om vi kan fin­de nog­le tun, sam­ti­dig med at vi hol­der øje med må­ge­sjov. Hvis det lyk­ke­des at fin­de tun, skal vi for-

sø­ge at chum­me dem op for at hol­de fi­ske­sti­men in­de ved bå­den.

DER GÅR NOK 10 MI­NUT­TERS træk­ken rundt, in­den den før­ste tun er kro­get. Knar­ren fra det sto­re hjul lar­mer be­fri­en­de hid­sigt, hvil­ket be­vid­ner om et tor­pedo­lig­nen­de mu­skel­bundt, der har op­da­get, at no­get er helt galt med den »fisk«, den net­op har ind­ha­le­ret. Tu­nen har ta­get ag­nen, hvor un­der­vand­ska­me­ra­et er mon­te­ret, og der bre­der sig selv­føl­ge­lig en eu­forisk stem­ning på bå­den.

Gu­i­der­ne er gla­de, for­di vi har få­et en op­ta­gel­se i hus, og vi er nok mest gla­de, for­di der al­le­re­de er bid. Pe­ter skal figh­te fi­sken og får hur­tigt stan­gen i hån­den af Brad. Den går tungt og dybt. Fi­sken kom­mer dog hur­tigt ind til bå­den, og snart ses en stor sølvsil­hu­et i det kla­re vand. Det er en long­fin tu­na i 15 ki­los klas­sen. Vi er el­le­vil­de og de­ler flit­tigt ud af ju­be­lud­brud og hig­h­fi­ves til gu­i­der­ne. Som havør­red­fi­ske­re er vi vant til at ar­bej­de lang tid for hver en­kelt fisk – især hvis man skal op over de 55 cm, og nu har vi al­le­re­de lan­det den før­ste tun.

AG­NE­NE BLI­VER HUR­TIGT SØ­SAT IGEN. Gu­i­der­ne væl­ger at cirk­le og sej­le ind over det om­rå­de, hvor vi fik tu­nen. Der går blot gan­ske kort tid, før der er fi­redob­belt hug! Al­le mand i bå­den står nu med hver sin stang i hån­den. I nog­le hek­ti­ske mi­nut­ter, hvor fi­ske­ne kryd­ser li­ner, må vi la­ve akro­bati­ske ma­nøv­rer for at figh­te fi­ske­ne. Det ta­ger no­get hårdt på Pe­ter, for nu er det ik­ke læn­ge­re mu­ligt at kon­cen­tre­re sig om ho­ri­son­ten.

Selvom so­len skin­ner og vin­den gi­ver rø­de kin­der, er han bleg som et la­gen. Hel­dig­vis når han at få sin fisk op, in­den han må over­gi­ve sig. Men han får hur­tigt hu­mø­ret til­ba­ge. Det er nem­lig lyk­ke­des at lan­de tre af de fi­re fisk, og min­sand­ten om det ik­ke er Kaptajn Rob, som har mi­stet sin fisk. Det bli­ver der selvsagt en stor mor­skab ud af. Den go­de kaptajn har det hårdt re­sten af da­gen og mang­ler for­kla­rings­mu­lig­he­der, når snak­ken fal­der på, hvor- dan man figh­ter de sto­re tun. Det er jo klart, at han langt fra kan væ­re det bed­ste ek­sem­pel at lyt­te til.

VI FOR­SØ­GER OS af fle­re om­gan­ge at chum­me, når vi får tun på vo­res wob­le­re. Det er ble­vet til en en­kelt lil­le yellowfin, men vi mang­ler den sto­re. Vi har få­et 12 long­fin tu­na på op til 25 ki­lo, så egent­ligt er vi ove­nud til­fred­se. Kaptajn Rob er dog fast be­slut­tet på, at vi skal fan­ge en stor yellowfin. Det vir­ker som om, at de sto­re tun ig­no­re­rer vo­res chum. I ste­det væl­ger Rob en ny tek­nik. Han sty-

rer bå­den mod en lang­li­ne­fi­sker, som lig­ger i om­rå­det og sej­ler helt op i kølvan­det på den. Så­dan­ne bå­de lig­ger ty­pisk i det sam­men om­rå­de fem-seks da­ge ad gan­gen. Mens de ven­ter på at træk­ke de­res li­ner op, bli­ver der ren­set fisk på bå­den. Fi­ske­af­fal­det bli­ver her­ef­ter ka­stet over bord, hvil­ket til­træk­ker man­ge tun. Pro­ble­met er ba­re, at dis­se fisk me­re selek­tivt væl­ger fi­ske­af­fal­det frem for vo­res kun­s­tagn.

Der­for har den go­de Rob selv­føl­ge­lig med­bragt en hjem­mela­vet pind med to kro­ge på. I før­ste for­søg lyk­ke­des det ham at få en un­der­ligt ud­se­en­de fisk med sto­re øjne og en stor pig på ryg­gen op. Hver­ken Rob el­ler Brad har set en så­dan fisk før. De skæ­rer dog re­so­lut en stor filet af fi­skens ene si­de og fi­rer den ned un­der bå­den. Fi­skesi­den er vel nå­et 15 me­ter ned, da li­nen stram­mes op. Lyn­hur­tigt kom­mer mod­hug­get og fi­sken stik­ker af. Den går dybt – uri­me­ligt dybt. Su­ne står med stan­gen i hæn­der­ne, mon­te­ret med et hjul, hvor­på li­nen i eks­pres­fart for­svin­der ned i dy­bet. Det­te bli­ver be­gyn­del­sen til en lang og in­tens fight. In­den figh­ten for al­vor kan be­gyn­de, får Su­ne dog på­mon­te­ret et fight­bæl­te og en se­le rundt om li­vet med en strop, som gu­i­den hol­der fast i. Der ek­si­ste­rer til­sy­ne­la­den­de en re­el ri­si­ko for, at fi­sken kan træk­ke fi­ske­ren over bord, og så vil den med sik­ker­hed vin­de kam­pen. Så­dan går det hel­dig­vis ik­ke.

Lang­somt men sik­kert be­gyn­der fi­sken at kom­me mod bå­den. Ef­ter 50 mi­nut­ter ser vi den, men det er svært at få et ind­tryk af størrelsen. Ef­ter­hån­den som den kom­mer nær­me­re bå­den bli­ver det klart for os, at den er stor. Den svøm­mer i cirk­ler, som bli­ver sta­dig min­dre – og in­den for nog­le få uvir­ke­li­ge mi­nut­ter, er den helt in­de ved bå­den. Su­ne er en fær­dig mand. Rob og Brad hi­ver re­so­lut fi­sken in­den­bords og der for­an os lig­ger en tun på 58 ki­lo! En per­fekt strøm­lig­net skab­ning med de smuk­ke­ste blå- og gul­li­ge nu­an­cer. Vi fø­ler os på en gang yd­my­ge og beno­vet over, at ha­ve få­et lov til at lan­de så­dan en præg­tig fisk.

PE­TER SKAL OG­SÅ HA­VE EN STOR, me­ner Rob, så vi sej­ler til­ba­ge til sam­me om­rå­de som før og et nyt styk­ke af den un­der­ligt ud­se­en­de fisk, bli­ver sendt ned i dy­bet. Fi­ske­da­gen er næ­sten ved at væ­re slut, så vi har ik­ke me­get tid at fi­ske i. Hel­dig­vis kro­ger vi end­nu en yellowfin, og nu er det Pe­ters tur. Han er selvsagt med­ta­get ef­ter, at ha­ve væ­ret sø­syg det me­ste af da­gen, så han må gra­ve dybt i sig selv, for at fin­de kræf­ter til at få fi­sken op. Han figh­ter her­oisk med en spand ved si­den af sig, som han gen­ta­gen­de gang må kig­ge dybt i un­der figh­ten. Han vin­der til sidst på ren og skær vil­je, og op kom­mer en flot yellowfin tun i 50 ki­los klas­sen. Vi er mildt sagt til­fred­se med da­gen.

DEN HELT RIG­TI­GE AF­SLUT­NING PÅ DA­GEN kom­mer på vej ind mod hav­nen. Snak­ken går lystigt og Rob får fy­ret op i sit ude­mær­ke­de an­læg. Vi lyt­ter bå­de til lo­kalt mu­sik, men og­så til dansk mu­sik, hvor især DAD fal­der i smag hos vo­res nye syd­afri­kan­ske ven­ner.

Da­gen slut­ter uforg­lem­me­ligt ved, at vi bli­ver mod­ta­get i hav­nen, af med­lem­mer fra den lo­ka­le fi­ske­klub med long­drinks og fi­skesnak. Især vo­res un­der­vand­ska­me­ra får stor op­mærk­som­hed. Vi bli­ver in­vi­te­ret med op i fi­ske­klub­bens lo­ka­ler, der selv­føl­ge­lig lig­ger et stenkast der­fra. Her mø­der vi nog­le yderst pas­sio­ne­re­de og ven­li­ge men­ne­sker, hvor fæl­les­ska­bet om in­ter­es­sen for fi­ske­ri, er i cen­trum. Pe­ter skal kø­re hjem, så Su­ne bli­ver ud­valgt til ik­ke at lig­ge un­der for den syd­afri­kan­ske gæst­fri­hed i form af ri­ge­li­ge mæng­der af al­ko­ho­li­ske drik­ke. Det en­der der­for med, at det er Pe­ter, som er mest frisk, da vi midt om nat­ten en­tre­rer vin­går­den…

En min­dre yellowfin har ta­get Ra­pa­la X-rap’en

og er klar til lan­ding.

Op­skrif­ten på suc­ces un­der trol­ling – X-rap i for­skel­li­ge

nu­an­cer.

Su­ne med en mas­siv long­fin tu­na sam­men med Kaptajn Rob, der er ove­nud til­freds ef­ter at ha­ve le­ve­ret

mas­ser af tun til det dan­ske team.

Pe­ter figh­ter en stor yellowfin på den rig­ti­ge si­de af 50 ki­lo.

Der er stor glæ­de over den smuk­ke og godt figh­ten­de long­fin

tu­na.

Her ser du den lo­ka­le fi­ske­klub, hvor ba­ren selvsagt er en cen­tral del af fæl­les­ska­bet.

58 ki­los rå mu­skel­styr­ke – en episk fisk og fight for en dansk havør­red­fi­sker.

I bag­grun­den ses en lo­kal lang­li­ne­fi­sker. Det ef­ter­lad­te duftspor her­fra træk­ker tun og

tun­fi­ske­re til.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.