McLaren
McLaren er stadig det næstmest succesfulde team i Formel 1-historien. Med 182 grandprix-sejre og otte VM-titler for konstruktører er det kun Ferrari, der har gjort det bedre. Men McLaren har ikke vundet løb siden 2012, og Kevin Magnussen er stadig den eneste McLaren-kører, der har været på sejrsskamlen de seneste fem år.
Siden 2015 har Honda-motoren været McLarens helt store handicap. Japanerne gik i gang med den nye generation af hybrid turbo-motorer et år senere end konkurrenterne, men det forspring burde Honda for længst have indhentet. Problemet er, at Honda åbenlyst undervurderede opgaven, og da man i 2016 endelig så ud til at gøre fremskridt med den avancerede motor, blev man bombet tilbage: Den 2017-motor, der ifølge japanerne skulle kæmpe med om grandprix-sejre, viste sig at være endnu dårligere end forgængerne, og McLaren sluttede konstruktør-VM 2017 på en ydmygende niende- og næstsidsteplads.
På den baggrund blev det hurtigt klart, at McLaren-Honda samarbejdet var dødsdømt, og i 2018 kører McLaren med Renault-motorer.
Men Renault-aftalen er også en ydmygende løsning for McLaren. Man forlod i 2014 Mercedes, fordi man ikke kunne affinde sig med en position som kunde hos en motorleverandør. Fire år senere er man igen reduceret til kunde. Eneste forskel i forhold til 2014 er, at man dengang var kunde hos feltets bedste motorleverandør – nu får man sine motorer fra den tredjebedste motorleverandør.
Alligevel er der ingen tvivl om at Renault-motorerne vil hjælpe McLaren opad på resultatlisterne i 2018. Når Red Bull kan vinde løb med den franske motor, bør McLaren mindst komme på sejrsskamlen. Men nu hænger der pludselig et spørgsmålstegn over chassisafdelingen.
Her har man i tre år kunnet gemme sig bag den svage Honda-motor. Med Renault-motorer, der også bruges af Red Bull og Renaults eget team, er der ikke længere nogen undskyldninger. Nu bliver det helt tydeligt, hvor god McLaren-chas- siset er. Og i den forbindelse er det interessant, at teamet ikke imponerede i 2014, da man som nævnt kørte med den overlegne Mercedes-motor.
Op til sidste sæson blev Ron Dennis droppet som teamchef, og Zak Brown overtog jobbet. Der er ingen tvivl om at Dennis skulle udskiftes, men spørgsmålet er, om Brown er den rigtige afløser. Han er i hvert fald meget loose i sin ledelsesstil overfor McLarens største aktiv i disse år, førstekører Fernando Alonso. Sidste år fik Alonso lov til at skippe Monacos Grand Prix (teamets bedste chance for at godt
2017-resultat!) for at forfølge egne ambitioner i Indy 500. I år får Alonso fri for at køre sportsvogne, og det er vist kun Brown (og muligvis Alonso), der mener, at det ikke vil tage fokus fra den hidtil hårdeste sæson i Formel 1-historien.
Og en afgørende sæson, hvis McLaren skal stoppe den accelererende nedtur.
