Po­pulis­men har al­tid væ­ret der og på beg­ge si­der

I Eu­ro­pa bru­ges or­det po­pulist of­test ne­ga­tivt og om folk på høj­re­fløj­en. Men ven­stre­fløj­en kan skam og­så sin po­pulis­me.

Jyllands-Posten Søndag - - DEBAT -

Po­puli­ster­nes virk­ning på sam­funds­de­bat­ten i USA bør ik­ke væ­re no­get, der ska­ber hæn­dervri­den­de be­kym­ring.

Om et par uger skal jeg til midt­vejsvalg i USA. Jeg glæ­der mig. Det sto­re land er al­tid en rej­se værd. Man­ge eu­ro­pæ­e­re er Usa-for­skræk­ke­de for ti­den. For mod­sæt­nin­ger­ne i lan­det er truk­ket hårdt op; det be­kym­rer i Eu­ro­pa. Og det be­kym­rer og­så nog­le ame­ri­ka­ne­re na­tur­lig­vis. Men nok ik­ke fler­tal­let. Fler­tal­let har for travlt med at gå på ar­bej­de til at væ­re be­kym­re­de, nu da ar­bejds­løs­he­den er den la­ve­ste si­den 1969. Det er om at slå til på ar­bejds­mar­ke­det.

Men der er en vild kønskamp i gang i lan­det og en dra­ma­tisk kul­tur­kamp. Folk hy­ler og skri­ger i bog­sta­ve­lig for­stand. Man kan ty­de­ligt mær­ke det på CNN, den ame­ri­kan­ske tv-ka­nal, som vi ser mest i Eu­ro­pa. Der er man­ge de­bat­ter ble­vet me­get rå­ben­de, skønt med­lem­mer­ne af pa­ne­ler­ne oveni­kø­bet of­te kom­mer fra den sam­me si­de af kul­tur­kam­pen, den li­be­ra­le, og skønt al­le i stu­di­et ha­der Trump. De, der godt kan li­de Trump; de er på den an­den ka­belka­nal ov­re hos Fox. Det er, som om plan­læg­ger­ne af pro­gram­mer­ne har op­gi­vet at sæt­te alt for ue- ni­ge men­ne­sker sam­men, for så kan vi se­e­re slet in­gen­ting hø­re. Nu be­står sam­ta­ler­ne mest af fæl­les klin­gen­de, ka­o­ti­ske og skin­gre fø­lel­ses­ud­brud, op­pebå­ret af in­dig­na­tion, po­stu­le­ret el­ler æg­te, of­te svært at si­ge, og de­ri lig­ger un­der­hold­nings­vær­di­en. Egent­li­ge de­bat­ter er af­skaf­fet.

Vi så det for ny­lig med de fængs­len­de se­nats­af­hø­rin­ger af Dr. Ford og dom­mer Ka­va­naugh. Det var fø­lel­ses­ud­brud over ho­ve­d­ak­tø­rer­nes præ­sta­tio­ner som op­træ­den­de i et sku­e­spil, der præ­ge­de tv-pa­ne­ler­ne.

Det var in­ter­es­sant at føl­ge med i, na­tur­lig­vis. Godt teater. Men vi kun­ne kon­sta­te­re, at di­a­log mel­lem to sæt re­ak­tio­ner til­sy­ne­la­den­de er af­skaf­fet, at det er ty­pisk for tidsån­den og no­get, som ame­ri­ka­ner­ne til­sy­ne­la­den­de har væn­net sig til.

Det er, for­di po­pulis­men, et be­svær­ligt be­greb, do­mi­ne­rer på beg­ge si­der. I dag­lig ta­le an­ven­des or­det po­pulis­me of­test ne­ga­tivt i Eu­ro­pa, med en over- og un­der­to­ne af ad­var­sel. Og of­test som en fæl­les be­teg­nel­se for par­ti­er og fol­ke­li­ge be­væ­gel­ser på den na­tio­na­li­sti­ske høj­re­fløj. Men po­pulis­men er li­ge så stærk på ven­stre­fløj­en som på høj­re­fløj­en. Og­så i USA.

Kvin­der­nes ind­fly­del­ses­ri­ge MeToo-be­væ­gel­se i USA er po­puli­stisk og til­hø­rer ven­stre­fløj­en. I det de­mo­kra­ti­ske par­ti er der an­dre sto­re for­an­drin­ger un­der ind­fly­del­se af ven­stre­o­ri­en­te­ret po­pulis­me. Og­så ov­re på den an­den si­de af svæl­get er der den re­to­rik, som Trump bru­ger på væl­ger­mø­der og i de so­ci­a­le me­di­er, in­dig­ne­ret re­to­rik uden ar­gu­men­ta­tion, har spar­ket af­sted med høj­re fod. Så po­pulis­me kan ik­ke an­ven­des som skældsord af hver­ken den ene el­ler den an­den si­de. De er li­ge go­de om det og til det.

Vi æl­dre ty­per kan hu­ske, da po­puli­sti­ske be­væ­gel­ser i Dan­mark hed græs­rod­s­be­væ­gel­ser el­ler udenoms­par­la­men­ta­ri­ske be­væ­gel­ser og i dan­ne­de kred­se of­te sås som for- ny­en­de for de­mo­kra­ti­et. Ung­doms­op­rø­ret. Freds­be­væ­gel­ser­ne, der fik stor ind­fly­del­se i Dan­mark i So­ci­al­de­mo­kra­ti­et, f.eks. i 1980’er­ne. Di­ver­se ”fol­ke­be­væ­gel­ser” imod Eu-med­lem­skab vandt af­stem­nin­ger, mil­jø­be­væ­gel­sens og kvin­de­be­væ­gel­sens op­råb blev main­stream. Gli­strup star­te­de som suc­ces­fuld po­pulist i krig med eli­ten.

Po­pulis­mens li­ste er lang og nu­an­ce­ret, og­så i Dan­mark. Nog­le gan­ge puf­fer det po­puli­sti­ske pres pen­du­let væk fra mid­ten og mod høj­re, nog­le gan­ge mod ven­stre. Man­ge ste­der i Eu­ro­pa i dag puf­fes der hen imod det, der op­fat­tes som høj­re, i pro­test imod glo­ba­li­se­ring og ind­van­dring. Po­puli­ster­ne har re­ge­rings­mag­ten i f.eks. Ita­li­en. Det ene par­ti, Fem­stjer­ne­be­væ­gel­sen, er mest ven­stre­o­ri­en­te­ret. Det an­det, Sal­vi­nis Le­ga Nord, mest høj­re­o­ri­en­te­ret. Re­ge­rin­gen i Rom re­præ­sen­te­rer to for­skel­li­ge po­puli­sti­ske an­sig­ter li­ge­som Ja­nus. Det er po­pulis­men, der bin­der dem sam­men i en fæl­les in­dig­na­tion, kri­tisk imod det etab­le­re­de. Det er det op­rør, som væl­ger­ne støt­ter uden at gå i de­tal­jer med op­rø­rer­nes mo­ti­ver og mål.

Po­pulis­me kan ik­ke an­ven­des som skældsord af hver­ken den ene el­ler den an­den si­de. De er li­ge go­de om det og til det.

Po­puli­ster­nes virk­ning på sam­funds­de­bat­ten i USA bør ik­ke væ­re no­get, der ska­ber hæn­dervri­den­de be­kym­ring hver­ken her el­ler der. Det er da kun godt, at men­ne­sker er en­ga­ge­re­de og gi­ver ud­tryk for de­res syns­punk­ter, svin­ger med fa­ner­ne på ga­der og plad­ser uden om det pro­fes­sio­nel­le po­li­ti­ske liv og kæm­per for de­res syns­punk­ter.

No­get af det in­ter­es­san­te, der blev sagt om Dr. Ford ver­sus Ka­va­naugh i Se­na­tet, sag­de Mitch Mc­con­nell, le­de­ren af det re­pu­bli­kan­ske fler­tal i Se­na­tet.

Han hil­ste al bal­la­den vel­kom­men. For den hav­de mo­bi­li­se­ret de re­pu­bli­kan­ske væl­ge­re. Nu skul­le al­le de re­pu­bli­kan­ske so­fa­væl­ge­re i hvert fald ud og stem­me til Midt­vejsval­get, men­te han, ef­ter at ha­ve op­le­vet den un­fair po­puli­sti­ske Metoo-be­hand­ling af stak­kels Ka­va­naugh. Så den mang­len­de di­a­log hen over svæl­get kan alt­så og­så få en po­si­tiv virk­ning, tro­e­de han. Den får folk op af sto­le­ne på beg­ge si­der.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.