PI­GER I UGAN­DA

Jyllands-Posten Søndag - - INDBLIK -

met. Af den se­ne­ste ud­vik­lings­plan for lan­det frem­går det, at kvin­der­ne bli­ver ef­ter­ladt i ud­vik­lin­gen, og det “slø­ver lan­dets øko­no­mi­ske ud­vik­ling”.

I pla­nen læg­ger re­ge­rin­gen vægt på, at kvin­der fort­sat er mar­gi­na­li­se­ret i ek­sem­pel­vis kom­pe­ten­ce­ud­vik­ling og ar­ve­ret.

Nu har Fa­ri­dah sat sig for at æn­dre det. Ik­ke for at red­de Ugan­das øko­no­mi el­ler for at gi­ve præ­si­dent Yowe­ri Mu­se­ve­ni de væk­stra­ter, som han ger­ne ser lan­det be­væ­ge sig med.

Nej, hun gør det, for­di hun me­ner, at det er uret­fær­digt, at man som kvin­de i Ugan­da skal fin­de sig i seksu­el­le kræn­kel­ser, voldtæg­ter og kun ha­ve en lil­le chan­ce for at ud­dan­ne sig.

New York og ny kær­lig­hed

Det var ik­ke skys­kra­ber­ne og den over­dø­ven­de neon­larm, Fa­ri­dah først be­mær­ke­de, da hun lan­de­de i New York Ci­ty i sep­tem­ber i år.

Det var ga­de­lam­per­ne og tra­fik­ly­set. Fø­lel­sen af at fø­le sig sik­ker, når hun gik rundt.

Hun vil­le ger­ne se to­ge­ne, som hun hav­de hørt kun­ne kø­re un­der jor­den, sma­ge en bur­ger og se Det Hvi­de Hus, som hun tro­e­de vil­le væ­re i sam­me byg­ning som FN’S ho­ved­kvar­ter.

Hun fik set ha­vet for før­ste gang. Hun så Brook­lyn Bridge og Fri­heds­gu­din­den, som hun kend­te fra si­ne hi­sto­ri­ebø­ger. Hun fik smagt en bur­ger, selv om den var alt for ba­stant for hen­de. Hun så suk­ke­ret, som var li- På trods af be­ty­de­lig frem­gang igen­nem de se­ne­ste år­ti­er har pi­ger­ne i Ugan­da gen­nem­snit­ligt sta­dig­væk en la­ve­re ud­dan­nel­se end dren­ge­ne.

Det skyl­des til dels, at man­ge pi­ger bli­ver gift el­ler får børn, in­den de bli­ver 18. Pi­ger, der for­la­der sko­len, er me­re ud­sat­te for dår­ligt hel­bred, får ge­ne­relt fle­re børn og tje­ner fær­re pen­ge.

An­dre ri­si­ci in­vol­ve­rer part­ner­vold og øget ri­si­ko for bør­ne­dø­de­lig­hed.

Kil­de: Ver­dens­ban­ken ge så hvidt som sal­tet i Ugan­da, og hun fik set ga­de­lam­per, sik­re ve­je og tra­fik­lys, der vir­ker.

»Al­ting var så over­væl­den­de – men jeg vil­le op­le­ve det he­le. Jeg vil­le ik­ke en­gang ta­ge en taxa. Jeg vil­le kun gå i New Yor­ks ga­der.«

Hjem­me i Ugan­da har hun få­et en mand. Mar­tin hed­der han – en me­ka­ni­ker fra Su­dan.

»Nu gi­ver han De­ni­se den fa­der­kær­lig­hed, hun al­drig tid­li­ge­re fik,« for­tæl­ler Fa­ri­dah og smi­ler, som om der al­drig har væ­ret en dår­lig dag i hen­des liv.

Li­ge nu går hun ik­ke i sko­le. Hun har få­et et lån af IOM (In­ter­na­tio­nal Or­ga­niza­tion for Mi­gra­tion), så hun kun­ne åb­ne en lil­le kiosk.

He­le hen­des liv er i bu­tik­ken. Den gør hen­de i stand til at be­ta­le for sin dat­ters sko­le­gang og ma­la­ri­a­me­di­cin, men hun vil sta­dig ger­ne ud­dan­ne sig, når det bli­ver mu­ligt.

»Jeg vil væ­re ad­vo­kat, så jeg kan hjæl­pe al­le kvin­der­ne i Kawem­pe,« si­ger Fa­ri­dah, som om det er det mest na­tur­li­ge i ver­den for en kvin­de fra Kampa­las slum­kvar­ter.

Men der må da væ­re let­te­re mål­sæt­nin­ger at sæt­te sig for, når man er op­vok­set et sted i ver­den, hvor mu­lig­he­der­ne er små, og ud­for­drin­ger­ne står og ven­ter i ho­be­tal?

»Jeg vil fjer­ne al­le de ting, der gør kvin­der ut­ryg­ge. Så in­gen mor el­ler pi­ge bli­ver ud­sat for vold i Ugan­da,« si­ger hun og tæn­ker lidt »el­ler i re­sten af ver­den.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.