AL­BER­TE WIN­DING

Jyllands-Posten Søndag - - KULTUR -

Du har tid­li­ge­re skre­vet bør­ne­bø­ger og ro­ma­ner, hvor­for træng­te en vok­sen­bog om barn­dom sig på net­op nu?

»I for­bin­del­se med, at jeg fyld­te 50 år, var der fle­re for­lag, der hen­vend­te sig, men jeg syn­tes ik­ke, at jeg pas­se­de ind i bi­o­gra­fi-gen­ren, men så vok­se­de det i mig – det hø­rer må­ske min al­der til? Folk, som la­ver helt al­min­de­li­ge ting, har nok og­så et be­hov for at gi­ve no­get vi­de­re til de­res børn og bør­ne­børn. Om man er hjem­me­hjæl­per el­ler mu­si­ker, er det na­tur­ligt at gø­re sta­tus, tror jeg. Men det tog mig no­get tid at fin­de for­men på det, jeg hav­de på hjer­te.«

I slut­nin­gen af bo­gen skri­ver du: »Vi har al­le mi­stet. En far, en bror, en ven. (…) Der er man­ge, der er dø­de, så­dan er det med li­vet.« Er det og­så der­for, at du fin­der det re­le­vant at sæt­te ord på, hvad det gjor­de ved dig at mi­ste din mor som ot­te­årig?

»Ja, i dag står det nok ty­de­li­ge­re for mig, at jeg ik­ke var ale­ne i den der sorg el­ler i den stig­ma­ti­se­ring, der lig­ger i, at en for­æl­der er død. Den or­ker man jo slet ik­ke som barn – det er op igen, vi­de­re. Der er en stor til­freds­stil­lel­se for os men­ne­sker ved op­le­ve, at der er en nor­ma­li­tet i vo­res anor­ma­li­tet.« I dag fin­des der sorg­grup­per for børn, der har mi­stet en for­æl­der – hvor­dan blev det ta­ck­let, da din mor tog sit liv?

»Hold nu op, hvor de gjor­de de­res bed­ste, min far og sted­mor, og de gjor­de jo egent­lig nog­le ret dra­sti­ske ting ved at si­ge: ”Godt, vi sam­ler os, vi flyt­ter til Ærø, vi er i na­tu­ren, vi har hus­dyr.” Min far sag­de nær­mest sit job op på DR og ar­bej­de­de der­ov­re­fra, og min sted­mor gik hjem­me med os, til hun var nødt til at ta­ge et job, for­di vi in­gen pen­ge hav­de. De prø­ve­de vir­ke­lig. Og al­li­ge­vel for­svandt de jo ind i de­res eg­ne pro­ble­mer og … det gør man jo nok som vok­sen. For de var og­så rig­tig føl­som­me men­ne­sker. Så det var svært at snak­ke med dem om det. Min far græd sim­pelt­hen så me­get, når han snak­ke­de om Lulu. Så tænk, hvis jeg hav­de haft en sorg­grup­pe. Det vil­le ha­ve væ­ret rart at ha­ve haft et bord med an­dre nøg­ter­ne børn. Der er no­get i øj­ne­ne på børn, der har mi­stet, no­get ”puh­grr” – øj­ne­ne er li­ge­som sto­re. Blik­ket er vakt.« Født 1963 i Møn­ge og har si­den bo­et man­ge år i Kø­ben­havn og på Ærø. Dat­ter af for­fat­ter og tv-pro­du­cer Tho­mas Win­ding og for­fat­ter og ma­nuskript­for­fat­ter Lulu Gau­gu­in, der er bar­ne­barn af kunst­ne­ren Paul Gau­gu­in.

Med­vir­ke­de som barn sam­men med si­ne halv­brød­re, Kas­per Win­ding (fæl­les far) og Aske Bentzon (fæl­les mor), i sin fars ud­sen­del­ser for B&u-af­de­lin­gen i Dan­marks Ra­dio.

Be­gynd­te at skri­ve mu­sik som 19-årig og blev tre år se­ne­re kendt som Lu­na i ”Bam­ses Bil­led­bog” samt ju­le­ka­len­de­ren ”Bam­ses Ju­le­rej­se”. Har med­vir­ket på fle­re ”Åh Abe”-pla­der og ud­gi­vet bå­de bør­ne- og pop­pla­der pro­du­ce­ret i sam­ar­bej­de med bl.a. Benja­min Kop­pel og Jan Rør­dam, som hun blev skilt fra i 2001. Blev i 2015 gift igen med gu­i­ta­ri­sten An­dreas Fug­le­bæk.

Har ud­gi­vet en lang ræk­ke bør­ne­bø­ger, sang­bø­ger samt tre ro­ma­ner.

Har haft suc­ces med pop­hits som ”Ly­se næt­ter” og ”Min klub først”, som hun syn­ger sam­men med dat­te­ren Jo­se­fi­ne Win­ding.

Mu­si­ker og for­fat­ter Al­ber­te Win­ding

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.