Barnet fanget i vinden

Alberte Windings barndomserindringer er smukke og vanvittigt vedkommende.

ERINDRINGER

KASTEVIND – ERINDRINGSGLIMT FRA EN BARNDOM

144 sider, 249,95 kr.

Rosinante Alberte Winding har en af den slags stemmer, som man uundgåeligt bliver bevæget af. Måden hvorpå hendes stemme omfavner ordene i utallige børneballader vækker minder om barndom og rammer en særlig stemning, der på én gang er robust og skrøbelig, let og melankolsk, uskyldig og alt for bevidst.

Alberte Winding eller slet og ret Alberte, som de fleste jo vil kende hende som, har nu skrevet en erindringsbog, der er lige så smuk og rammer lige så rent som hendes sange. Det fineste ved den er, at den modsat broderparten af de erindringer eller selvbiografiske skildringer, der udgives, er forankret i den barndom, der skildres. Perspektivet tilhører den unge Alberte, et barn og en ung pige, der er så optaget af at tilpasse sig, at hun er tæt på at blive fanget af titlens kastevind og blive slynget rundt som et løsrevet blad.

Alberte Winding voksede op med moderen Lulu Gaugin og faderen Thomas Winding med en flok søskende med andre medforældre. Forældrenes skilsmisse, moderens selvmord og flytningen væk fra Kulturkøbenhavn til det øde Ærø former den lille pige, der er prisgivet sine forældres valg. Alt for tidligt er hun overladt til sig selv og de overvejelser, der ikke får svar fra de voksne.

Gribende loyalitet

Tidligt lærer Alberte Winding, at de personlige erfaringer også er historier; historier man fortæller videre, og som bliver bedre og bedre, jo mere man pynter på dem. På den måde gør man en god historie mere fængende, men erfaringen eller mindet forskydes også fra sit ophav og bliver en pyntet fantasi, som måske er sjovere og mere spændende, men som også på sin vis bliver en erkendelse af, at virkelighedens version ikke er helt god nok.

Alberte Winding skriver med en gribende loyalitet over for det barn, hun var. Med ømhed, forståelse og »Jeg har altid haft en følelse af, at der ikke var plads til mig«