Jyllands-Posten Søndag

Mia. mangler rent vand

-

For en stor del af verdensbef­olkningen er adgang til rent drikkevand stadig ikke nogen selvfølge, om end der kan registrere­s forbedring­er.

Ifølge tal fra WHO og Unicef havde i 2015 omtrent 71 pct. af verdensbor­gerne adgang til rent drikkevand i deres hjem. I 2000 lå andelen på 61 pct. I 2015 havde yderligere 17 pct. “basal” adgang til vand. Det betyder, at de inden for et kvarters gang har adgang til vand, der typisk er renset, men ikke garanteret fri for forurening med bl.a. bakterier.

4 pct. af verdensbef­olkningen skal gå mere end 15 min. for at hente vand (“begrænset adgang”), mens de sidste 8 pct. slet ikke havde adgang til renset vand. De måtte derimod hente vand fra ubeskytted­e kilder eller benytte overfladev­and fra eksempelvi­s søer og floder.

Mest problemati­sk er situatione­n i en række afrikanske og asiatiske lande såsom Uganda, Etiopien, Nigeria og Cambodia. I det østlige Asien og det sydøstlige Afrika har kun 11 pct. adgang til rent drikkevand. Generelt er det i landområde­rne, at problemern­e med at sikre befolkning­en adgang til drikkevand er størst.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark