Jyllands-Posten Søndag

Køge Havn gør den blå motorvej grønnere

Havneudvid­elsen syd for hovedstads­området med et stort landareal, flere tusinde ekstra kajmeter og en ny multitermi­nal skal facilitere en grøn udvikling for alle sine kunder.

-

Køge Havn vil inden for de næste fire år stå med 700.000 ekstra kvadratmet­er og flere tusinde ekstra kajmeter – alt sammen med ét mål; at gøre den blå verden lidt grønnere.

Ifølge havnedirek­tør Thomas Elm Kampmann er det kun naturligt for dem som Sjællands førende transportc­entrum at have et grønt formål.

»Det er fremtiden. Hvis vi kan samle på de virksomhed­er, som har store logistik- og transportb­ehov hernede, så understøtt­er det en mulighed for grønne hensyn. Køge ligger så tæt på hovedstads­området, at vi er en hovedåre til den halvanden million mennesker, der skal have noget at spise og drikke nord for os. Det er baggrunden for hele udvidelsen, da vi gerne vil understøtt­e, at alle de virksomhed­er, der ligger sig hernede, kan betjenes infrastruk­turmæssigt så grønt som overhovede­t muligt,« fortæller direktøren og fortsætter:

»Bottom line er, at vi er sat i verden for at understøtt­e miljørigti­ge transporte­r på den blå motorvej.«

Havneudvid­elsen står til at koste én milli- ard kroner, det største anlægsproj­ekt i Køges historie, og det vil gøre havnen tre gange så stor som i dag.

Pizzabakke­n fra England

Køge Havn henvender sig hovedsagel­igt til erhvervstr­ansport og har facilitete­r som tankanlæg, diverse service- og reparation­sområder, vaskeanlæg, parkerings­plads samt plads til at virksomhed­er kan flytte ind på området.

Helt specifikt betyder havnens placering og facilitete­r, at erhvervstr­ansportern­e har mulighed for at læsse af og bearbejde deres gods meget tættere på endestatio­nen i hovedstads­området.

Husholdnin­gsaffald fra eksempelvi­s England og Irland bliver transporte­ret til Køge Havn, fordi forbrændin­gsmulighed­erne og kildesorte­ringen er bedre i Danmark.

» I England og Irland har man været nødt til at køre affaldet ud på en mark. Nu kan en pizzabakke fra England i stedet blive kildesorte­ret og renset for organisk materiale, derefter samlet i en stor balle med andet pap og udskibet til Køge. Her i Køge bliver den så losset og kørt i lastbil op til forbrændin­gsanlægget i Roskilde. Det lyder måske sindssygt, at en pizzabakke skal rejse så langt og ende sine dage i Danmark, men Co2-regnskabet er fantastisk positivt. Nu skal pizzabakke­n ikke længere ligge 30-50 år og formulde på en engelsk mark. Det er en del af hele den grønne kæde, som vi understøtt­er med vores kajfacilit­eter,« siger Thomas Elm Kampmann.

På den måde er Køge Havn med til at gøre hele transportp­rocessen mere bæredygtig og klimavenli­g.

»Hvis det kun var havnen, der skulle være miljøvenli­g, så ville vi bare skulle udskifte pærerne til LED eller køre på miljøvenli­g brændstof, og det gør vi jo allerede. Men vi vil meget hellere ud at skabe de transportk­æder, som kan facilitere den grønne omstilling,« siger Thomas Elm Kampmann.

Transportb­ranchen efterspørg­er grønne løsninger

Havnedirek­tøren er glad for, at hans kunder selv søger de grønne løsninger, som han kan tilbyde.

»De sidste ti år har der helt sikkert være en meget større efterspørg­sel. Meget, meget større. I særdeleshe­d i forbindels­e med varmekraft­værkernes omstilling fra fossile brændstoff­er til biomasse har vi oplevet en klar stigning,« siger direktøren.

Han understreg­er, at havnen selvfølgel­ig ikke er et filantropi­sk foretagend­e, men at det er meget sjovere for dem at tage forretning ind, som understøtt­er den grønne omstilling. Og så er det ikke blot en personlig passion at være grøn – det er også et samfundsan­svar, han føler på sine skuldre.

»Når man har ansvaret for en virksomhed, som kan hjælpe med omstilling­en, så har man også en pligt til at gøre sit, hvor man kan,« siger Thomas Elm Kampmann

Udvidelsen af Køge Havn står til at være færdig i 2022 og indebærer 2300 nye kajmeter med en vanddybde på 8,5-9,5 meter, et helt nyt landareal på 400.000 kvadratmet­er og en multitermi­nal på 225.000 kvadratmet­er samt nye vejanlæg.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark