Jyllands-Posten

Nytårsdag er årets største tv-dag

-

Hvor der synes at være bred enighed om, at den 31. december skal fejres med raketter og kransekage, lader det til, at vi også er blevet mere eller mindre enige om, at den 1. januar skal bruges foran fjernsynet.

Nytårsdag er nemlig den dag på året, hvor vi ser mest tv. Det skriver DR i en pressemedd­elelse.

I gennemsnit sidder vi 235 minutter – altså næsten fire timer – foran skærmen den 1. januar.

Resten af året ser vi i gennemsnit 144 minutter om dagen – altså halvanden time mindre.

»Stort set alle har fri og er ramt af tømmermænd, hvilket betyder, at rigtig mange tilbringer rigtig mange timer foran tv’et,« siger medieforsk­er Henrik Gregor Knudsen fra DR Medieforsk­ning.

Siden 1992 er det kun

Tv:

sket fire gange, at en anden dato end 1. januar har trukket flere danskere til skærmen. Det var i 1995, 2004, 2006 og 2008.

Ofte har det skyldtes store begivenhed­er i kongehuset såsom prins Joachim og Alexandras bryllup i 1995, kronprins Frederik og Marys i 2004, og da prins Christian blev døbt i 2006. Den seneste gang var den 28. januar 2008, da Danmark slog Kroatien i herrefinal­en ved EM i håndbold om eftermidda­gen med premiere på DR’s dramaserie ”Sommer” senere på aftenen.

Vågner man den 1. januar med trang til at stene foran tv’et, er man med andre ord langtfra den eneste. Foruden skihop oplyser DR, at kanalen sender første afsnit af ”X Factor” klokken 20.00 og fjerde sæson af dramaserie­n ”Broen” kl. 21.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark