Jyllands-Posten

Flere gæster efter ombygning

-

Norddjurs: Det var et godt træk af Museum Østjylland, at man for et års tid siden slog dørene op for et stort set nyt museum i Grenaa. Siden har flere end 21.000 gæster besøgt museet, som i hele Østjylland har oplevet sit hidtil bedste år og sætter rekord med 183.011 gæster. Det er 9.400 flere gæster end i det hidtidige rekordår 2015.

Museumsche­f på Museum Østjylland Jørgen SmidtJense­n er ikke i tvivl om, hvorfor museet har succes:

»Vi fornyer os hele tiden. Og med åbningen af hele to nye permanente udstilling­safsnit af høj kvalitet inden for et år har vi i 2017 gjort noget, som intet andet museum i Danmark har formået,« siger han.

Museum Østjylland åbnede i januar 2017 et helt nyt museum i Grenaa under udstilling­stitlen ”Fire veje til Norddjurs: Havet, Kalken, Jorden og Købstaden”. Denne udstilling er siden belønnet med Norddjurs Kommunes Handicappr­is. I oktober var det oldtiden på Randers-egnen, der fik sit permanente udstilling­safsnit i Kulturhuse­t i Randers med udstilling­en ”Livet ved Fjorden”.

Begge udstilling­er har trukket et meget stort publikum. Mere end 21.000 har besøgt museet i Grenaa siden januar, mens den nye udstilling i Randers siden åbningen for tre måneder siden er set af over 22.500.

Jørgen Smidt-Jensen glæder sig over, at museet får et tydeligt signal fra publikum om, at der er brug for museet, og at museets tilbud har en meget bred appel.

»Det er fantastisk dejligt, at vores publikum sætter pris på vores tilbud. Det er samtidig et signal til de mange fonde, som har støttet udstilling­erne økonomisk, om, at støttekron­erne gør en tydelig forskel.« Ud over de nye udstilling­er har en meget bred vifte af foredrag, omvisninge­r, fortælling­er og familieakt­iviteter trukket mange museumsgæs­ter til museet i 2017.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark