Danskernes indlån i bankerne er taet på en historisk milepael
Danskernes indlån i bankerne har aldrig vaeret større. En privatøkonom venter dog, at tallet vil falde i den kommende tid.
Danskernes bankbøger fortsaetter med at blive stopfodret i et sådant tempo, at de aldrig har bugnet mere, end de gør i øjeblikket. Danskernes bankindlån voksede i maj med 12 mia. kr. til rekordniveauet 999 mia. kr., og dermed er det nu en my fra milepaelen 1 billion kr. Det viser nye tal fra Danmarks Nationalbank.
»På trods af at vi i sidste uge så, at detailsalget bragede frem i maj, stiger danskernes indlån fortsat. Vi tror dog på, at stigningen i indlånet ville have vaeret endnu højere, hvis maj ikke havde budt på en ketchupeffekt i detailsalget i takt med genåbningen af landet, hvor danskerne har kunnet bruge nogle af de penge, som har hobet sig op på kontoen den seneste tid,« skriver Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar til tallene.
Selv om danskernes opsparing i bankerne faktisk kun har kendt én vej i de seneste år, og det er op, er man i Arbejdernes Landsbank ikke overbevist om, at milepaelen på 1 billion kr. bliver nået i den naermeste fremtid. Her forventer man, at tallet vil falde over sommeren.
»Årsagen til det er, at danskerne i den kommende tid vil gå ud og bruge nogle af de penge, som har hobet sig op på kontoen, og de vil samtidig også begynde at bruge nogle af penge, som de endnu ikke har fået som følge af aftalen om feriepenge. Derudover forventer vi en reduceret udlånsaktivitet med et lavere tempo på boligmarkedet, hvilket vil påvirke indlånet i nedadgående retning,« skriver Brian Friis Helmer.
Omregner man de 999 mia. kr. til et gennemsnitstal for alle danskere over 18 år, viser lommeregneren, at de i snit har 215.000 kr. stående i banken.
Tidligere opgørelser har dog vist, at gennemsnitstallet daekker over en meget stor spredning.
Tal fra Danmarks Statistik har således tidligere vist, at 70 pct. af de danskere, der har penge stående i banken, har under 100.000 kr.
»Selv om pengene langtfra er ligeligt fordelt blandt danskerne, peger mange ting på, at robustheden i mange danske familier er til stede. Hertil kommer, at vi også ser et boligmarked, som gik ind i coronakrisen med et solidt bagtaeppe, hvor buen ikke er spaendt så hårdt, som vi f.eks. så op til den finansielle krise i 00’erne,« skriver Brian Friis Helmer.