Kraenkelsesdebatten har forkert fokus: Det handler om mere end navnet på en is
Eskimo-debatten har desvaerre haft et helt forkert fokus. Dele af venstrefløjen har kaldt det for racistisk at kalde en is for Kaempe Eskimo, mens dele af højrefløjen har gjort det klart, at debatten udelukkende er opstået på grund af en overdrevet kraenkelsesparathed.
Substansen har manglet. Det interessante at diskutere er nemlig ikke, hvad en is bør hedde, men hvordan menneskerne, den er opkaldt efter, bliver behandlet i vores samfund. For Grønland har vaeret en dansk koloni, og Danmarks tidligere forhold til Grønland har efterladt nogle sociale strukturer og fordomme, der stadig trives i store dele af befolkningen. Og det er ikke rimeligt over for grønlaenderne.
For eksempel sad mine seksårige søstre og deres far ude i køkkenet i dag og traenede alfabetet. De gennemgik de forskellige bogstaver med de velkendte remser som ”A for abe” og ”C for citron”.
Da de kom til bogstavet I, var det tilhørende ord iglo. Det vidste mine søstre ikke, hvad var, og da deres far forklarede dem det, var jeg ved at tabe kaeben.
»Oppe i Grønland bor man i sådan nogle ishuler,« lød det.
Og selv om jeg er sikker på, at det ikke var ondt ment, er det et udtryk for et overlegent og nedvaerdigende syn på Grønland, som desvaerre findes i de fleste danskeres underbevidsthed – og det er en vigtig detalje. Underbevidsthed.
For når man taler om fordomme, racisme og sexisme kan nogle mennesker nemt føle, at de bliver beskyldt for at vaere noget ondt, som de egentlig ikke er.
Derfor er det vigtigt at pege på de sociale strukturer i samfundet og ikke enkelte kommentarer fra enkelte mennesker – det er nemlig strukturerne, der er undertrykkende. Når man for eksempel laerer sine børn, at grønlaenderne bor i ”ishuler”, skaber det et forvraenget billede af det grønlandske folk, som kun kan kategoriseres som en upassende karikatur. En fordom, der nedarves fra generation til generation og fungerer som en nedtrykkende social struktur, medmindre vi aktivt modarbejder det.
Danmark og Grønland er knyttet sammen i form af rigsfaellesskabet. Vi har en faelles dronning, en faelles udenrigsminister, og vi deler i høj grad det danske sprog.
Alligevel er der smertefuldt lidt fokus på Grønland fra dansk side. Det gaelder i uddannelsessystemet, hvor man i Danmark laerer pinagtigt lidt om Grønland, grønlandsk kultur og grønlandsk historie.
Og det gaelder også udenrigspolitisk, hvor det kun ville vaere rimeligt at inddrage Grønland i højere grad, end det er tilfaeldet i dag – landets geografiske placering er den eneste grund til, at Kongeriget Danmark overhovedet er interessant for magter som USA og Kina.
Grønland og grønlaenderne fortjener mere respekt og anerkendelse, end de har i dag. Vi har alle sammen et ansvar, og det starter først og fremmest med, hvad vi laerer vores børn.
Grønland og grønlaenderne fortjener mere respekt og anerkendelse, end de har i dag. Vi har alle sammen et ansvar, og det starter først og fremmest med, hvad vi laerer vores børn.