Pas på leverandørers fusk med moms
Byggevirksomheder kan miste retten til momsfradrag, hvis de ikke sikrer sig mod momssnyd hos deres leverandører.
Momsregistrerede virksomheder kan som udgangspunkt fradrage momsen af varer eller ydelser, der er indkøbt til brug for de momspligtige aktiviteter.
Ifølge en ny dom kan en virksomhed dog miste retten til at fradrage moms faktureret af virksomhedens leverandører, hvis den ikke i rimelig grad garderer sig mod, at leverandørerne undlader at angive og afregne moms. Og er der mistanke om uregelmaessigheder hos leverandørerne, stiller det ekstra krav til virksomhedernes kontrol.
Fradragsretten er ellers helt central i momslovgivningen, da den sikrer, at momsen er neutral for momsregistrerede virksomheder. Fradrag for købsmoms forudsaetter dog, at der faktisk er tale om køb af momspligtige varer og ydelser, og at disse faktisk bruges i en momspligtig virksomhed, ligesom det er en betingelse, at fakturaen opfylder de formelle indholdskrav.
Herudover følger det af praksis, at skattemyndighederne kan naegte fradrag for købsmoms, hvis en virksomhed har modtaget leverancer fra en leverandør, som har begået momssvig, og virksomheden vidste eller burde have vidst, at transaktionen var led i en momssvindel.
Som virksomhed bør man derfor både sikre sig, at de grundlaeggende betingelser for momsfradrag er opfyldt, og udvise en vis agtpågivenhed over for momssvindlere. En virksomhed kan således naegtes ret til momsfradrag som følge af momssvig hos leverandørerne, hvis virksomheden ikke har truffet »enhver foranstaltning, som med rimelighed kan kraeves« for at sikre, at transaktionerne ikke er et led i momssvig. Og ifølge den nye byretsdom gaelder det, selv om leverandøren faktisk betaler den skyldige moms.
200 fakturaer
Dommen vedrørte et selskab, som udførte forskellige renoverings- og byggeopgaver. Selskabet havde i forbindelse med en byggeopgave modtaget mere end 200 fakturaer med moms fra tre forskellige underleverandører, som dog i forhold til selskabet var repraesenteret af den samme person. Leverandørerne anvendte også samme håndvaerkere og arbejdssedler. Efter en kontrol kunne skattemyndighederne imidlertid konstatere, at ingen af de tre underleverandører havde angivet eller afregnet moms korrekt.
Skat naegtede derfor byggevirksomheden fradrag for den fakturerede moms, da Skat mente, at virksomheden vidste eller burde vide, at den deltog i transaktioner, som var led i momssvindel. Skat begrundede dette med, at de tre virksomheder havde sammenblandet deres forhold, og at der ikke var indgået skriftlige aftaler med leverandørerne, ligesom det kontonummer, som var anført på fakturaerne, ikke tilhørte virksomhederne, men en tredje part. Fakturaerne var desuden udstedt af forskellige virksomheder, herunder på et tidspunkt fra en fjerde virksomhed, uden at det lå klart, hvilken virksomhed der havde ansvaret for det udførte arbejde, eller hvem der ejede og ledede virksomhederne. Aftalen om arbejdet var desuden kommet i stand ved, at leverandøren blot havde henvendt sig på byggepladsen.
Selskabet gjorde omvendt gaeldende, at det havde vaeret i god tro. Selskabet havde således kontrolleret, at fakturaerne daekkede over det udførte arbejde, og at fakturaerne opfyldte de formelle krav, ligesom selskabet havde tjekket, at leverandørerne var momsregistrerede.
Byretten opretholdt dog Skats afgørelse, idet Skatteministeriet dog accepterede fradragsret i forhold til én af leverandørerne. Byretten fandt, at selskabet som følge af den skiftende fakturering fra forskellige leverandører for arbejde udført af de samme medarbejdere og som følge af uklarheden om både aftaleforhold, ledelse og ejerforhold hos leverandørerne, burde have haft mistanke om uregelmaessigheder. Selskabet burde derfor have foretaget naermere undersøgelser.
Som virksomhed bør man derfor både sikre sig, at de grundlaeggende betingelser for momsfradrag er opfyldt, og udvise en vis agtpågivenhed over for momssvindlere
Dom er anket
Selskabet havde dermed ikke truffet rimelige foranstaltninger mod momssvig, hvorfor selskabet havde mistet sin fradragsret som følge af ond tro. Det gjaldt i øvrigt, selv om en af leverandørerne efterfølgende havde indbetalt den skyldige moms.
Dommen er anket til Østre Landsret, men er en påmindelse om, at man som virksomhed ikke bare skal sikre sig orden i egne forhold, men også sikre sig orden i tingene hos virksomhedens leverandører.