For­skel­li­ge slags men­ne­ske­cel­ler

Der er fo­re­lø­big iden­ti­fi­ce­ret om­kring 200 for­skel­li­ge cel­le­ty­per. Og hver af dem har de­res egen sær­li­ge op­ga­ve at ud­fø­re.

Kroppen 3 - - Vidste Du At? -

NER­VE­CEL­LER

Ner­ve­sy­ste­mets ba­sa­le byg­nings­e­le­ment kal­des for ner­ve­cel­ler el­ler neu­ro­ner. Dis­se cel­ler sen­der elek­tri­ske be­ske­der til hin­an­den via lan­ge fi­bre kal­det ak­so­ner, som le­der im­pul­ser fra ner­ve­cel­le til ner­ve­cel­le. Det er dis­se cel­ler, der gør, at vi f.eks. kan fø­le smer­te og be­væ­ge os.

KNOGLECELLER

Cel­ler­ne, der dan­ner knog­le­væ­vet – den hår­de struk­tur, der gør vo­res ske­let stærkt – be­står ho­ved­sa­ge­ligt af tre cel­le­ty­per. Din knog­le­mas­se æn­drer sig he­le ti­den, og dis­se tre cel­le­ty­per spil­ler en vig­tig rol­le i den­ne pro­ces. Først har vi osteo­bla­ster­ne, som dan­nes i knog­le­mar­ven og op­byg­ger vo­res knog­le­mas­se. Ef­ter­hån­den bli­ver dis­se cel­ler op­ta­get i væ­vet, og så kal­der vi dem for osteo­cyt­ter. Osteo­cyt­ter­ne ud­gør om­trent 90% af cel­ler­ne i ske­let­tet og er an­svar­li­ge for at op­ret­hol­de knol­ge­mas­sen. Til sidst har vi osteo­kla­ster­ne, som kan ned­bry­de det gam­le knog­le­væv, så osteo­bla­ster­ne kan op­byg­ge nyt.

LYSFØLSOMME SANSECELLER (FOTORECEPTORERNE)

De sta­ve og tap­pe, der sid­der på net­hin­den (re­ti­na) ba­gerst i øjet, kal­des for fo­to­re­cep­to­rer. Dis­se syns­cel­ler in­de­hol­der pig­men­ter, som er føl­som­me for lys, og som om­dan­ner de im­pul­ser, øjet op­fat­ter, til ner­ve­sig­na­ler, som hjer­nen tol­ker som bil­le­der. Sta­ve­ne gør, at du kan op­fat­te lys, mør­ke og be­væ­gel­ser, mens tap­pe­ne gør, at du kan se far­ver.

LEVERCELLER

Cel­ler­ne i le­ve­ren sør­ger for at re­gu­le­re blo­dets sam­men­sæt­ning. Dis­se cel­ler fil­tre­rer gift­stof­fer ud og re­gu­le­rer ni­veau­et af fedt, suk­ker og ami­no­sy­rer. Cir­ka 80% af le­ve­ren be­står af he­pa­to­cyt­ter. Dis­se spe­ci­a­li­se­re­de cel­ler er ak­ti­ve i pro­duk­tio­nen af pro­te­i­ner og gal­de.

MUSKELCELLER

Der fin­des tre ty­per af muskelceller: ske­let­musku­la­tur, hjer­temusku­la­tur og glat musku­la­tur. Dis­se mu­skel­ty­per har bå­de for­skel­ligt ud­se­en­de og for­skel­li­ge funk­tio­ner. Ske­let­musku­la­tur in­de­hol­der lan­ge fi­bre, som er fæst­net til ske­let­tet. Når de bli­ver sti­mu­le­ret af et ner­ve­sig­nal, vil mus­k­len træk­ke sig sam­men og træk­ke knog­len, den sid­der fast på, med sig, så du be­væ­ger dig. Vi kan kon­trol­le­re ske­let­musku­la­tu­ren, for­di den er vil­jesty­ret. Hjer­temus­k­ler er der­i­mod ik­ke vil­jesty­ret, hvil­ket er hel­digt, for det er dis­se mus­k­ler, der sør­ger for, at hjer­tet slår. Den­ne ty­pe musku­la­tur fin­des i hjer­te­væg­ge­ne og sør­ger selv for sti­mu­li, så de træk­ker sig sam­men uden på­virk­ning fra hjer­nen. Den glat­te musku­la­tur er re­la­tivt lang­somt og hel­ler ik­ke vil­jesty­ret. Den ud­gør væg­ge­ne i hu­le struk­tu­rer som blodå­rer­ne og for­dø­jel­ses­ka­na­len. De bøl­ge­ag­ti­ge sam­men­træk­nin­ger hjæl­per til med at for­dø­je ma­den og med at trans­por­te­re blo­det rundt i krop­pen.

FEDT­CEL­LER

Dis­se cel­ler kal­des og­så for adipo­cyt­ter el­ler lipo­cyt­ter og ud­gør det adipø­se væv el­ler fedt­væ­vet. Det­te væv iso­le­rer krop­pen og vir­ker stød­dæm­pen­de, og vi har det li­ge un­der hu­den og rundt om vo­res in­dre or­ga­ner. Stør­rel­sen på hver en­kelt fedt­cel­le kan øges el­ler mind­skes, af­hæn­gigt af hvor me­get ener­gi, den lag­rer. Hvis vi ta­ger på i vægt vil cel­ler­ne bli­ve fyldt med me­re vand­hol­digt fedt, og til slut kan an­tal­let fedt­cel­ler og­så øges. Der fin­des to ty­per af fedt­væv: hvidt og brunt. Det hvi­de fedt­væv lag­rer ener­gi og iso­le­rer krop­pen ved at op­ret­hol­de kro­p­s­var­men. Det bru­ne fedt­væv kan der­i­mod pro­du­ce­re var­me og bli­ver ik­ke for­brugt som ener­gi. Det er grun­den til, at en­kel­te dyr kan gå i hi i fle­re må­ne­der i træk uden at spi­se.

EPITHELCELLER

Epit­hel­cel­ler­ne dan­ner epi­t­hel­væ­vet, som lig­ger rundt om vo­res in­dre or­ga­ner og be­skyt­ter dem. Epi­t­hel­væ­vet be­klæ­der in­dre og yd­re over­fla­der i krop­pen og dan­ner en bar­ri­e­re mel­lem vig­ti­ge or­ga­ner og an­dre væ­sker el­ler uøn­ske­de pa­to­ge­ner (syg­doms­frem­kal­den­de or­ga­nis­mer). Det er og­så epi­tel­cel­ler, der er grund­ma­te­ri­a­let i vo­res hud, og her­u­d­over fin­des de blandt an­det og­så i næ­sen, i lun­ger­ne og i mun­den.

RØ­DE BLOD­LE­GE­MER

Til for­skell fra al­le an­dre cel­ler i krop­pen har de rø­de blod­le­ge­mer (ery­t­ro­cyt­ter­ne) ik­ke no­gen ker­ne. Et men­ne­ske har cir­ka 25 tril­li­o­ner rø­de blod­le­ge­mer (cir­ka en tred­je­del af al­le krop­pens cel­ler), hvi­ket gør dem til de al­min­de­lig­ste cel­ler i krop­pen. De rø­de blod­le­ge­mer bli­ver dan­net i ryg­mar­ven og er uhy­re vig­ti­ge, for­di de trans­por­te­rer oxy­gen til al­le de an­dre cel­ler i krop­pen. Oxy­ge­net bli­ver trans­por­te­ret ved hjælp af hæ­mog­lo­bin, et pig­men­te­ret pro­te­in, der gi­ver de rø­de blod­le­ge­mer de­res rø­de far­ve.

»Din knog­le­mas­se æn­drer sig he­le ti­den«

Cyto­sol Den­ne gelélig­nen­de sub­stans, der fin­des in­den for cel­le­mem­bra­nen, be­står af vand, ami­no­sy­rer og en­zy­mer. I cyto­so­len fin­der vi ker­nen og or­ga­nel­ler som mi­to­kon­dri­er­ne. Al­le har en spe­ci­fik rol­le, som for­år­sa­ger ke­mi­ske re­ak­tio­ner i cyto­so­len. Po­re

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.