Stam­cel­ler mod di­a­be­tes etes

For før­ste gang i hi­sto­ri­en er det lyk­ke­des et hold for­ske­re at bru­ge stam­cel­ler til at ku­re­re di­a­be­tes i et for­søg med mus. Nu ar­bej­der de på at få me­to­den til at vir­ke hos men­ne­sker.

Kroppen 3 - - Indhold - Tekst: Elisa­beth Lar­sen

Ame­ri­ka­ne­ren Doug­las Melt­on fik to børn med di­a­be­tes ty­pe 1 i 1990er­ne. Det fik ham til at vie sin kar­ri­e­re til at fin­de en må­de at ku­re­re dem på.

Ty­pe 1-di­a­be­tes skyl­des man­gel på in­sulin, et hor­mon som re­gu­le­rer blod­suk­ke­ret ved at trans­por­te­re suk­ker (gluko­se) ind i krop­pens cel­ler. Hos di­a­be­tes-pa­tien­ter har krop­pens im­mun­for­svar øde­lagt de in­sulin-pro­du­ce­ren­de cel­ler, så suk­ke­ret ho­ber sig op i blod­ba­nen.

Be­gej­stre­de læ­ger

Doug­las Melt­on er i dag pro­fes­sor ved Har­vard Me­di­cal School og er nu lyk­ke­des med det, som for­ske­re har for­søgt i fle­re år­ti­er: at la­ve in­sulin­pro­du­ce­ren­de cel­ler (be­ta­cel­ler), som ik­ke øde­læg­ges af mod­ta­ge­rens im­mun­for­svar. Hidtil er me­to­den kun af­prø­vet på mus, men hå­bet er, at så­dan­ne cel­ler en­ten kan bru­ges til at frem­stil­le me­di­cin mod di­a­be­tes el­ler trans­plan­te­res ind i pa­tien­ter for at ku­re­re dem.

Forsk­nin­gen be­gej­strer man­ge eks­per­ter, bl.a. bør­ne­læ­ge og di­a­be­tes­spe­ci­a­list HansJa­cob Bangstad ved Oslo Uni­ver­si­tets­sy­ke­hus. I sit ar­bej­de mø­der han dag­ligt børn med di­a­be­tes. – Det­te er uhy­re loven­de på lang sigt. Man har for­søgt at frem­stil­le in­sulin­pro­du­ce­ren­de cel­ler i sto­re mæng­der in­den for di­a­be­tes­forsk­ning i åre­vis, si­ger han.

Hvor­dan be­hand­les di­a­be­tes?

– På lang sigt hå­ber vi na­tur­lig­vis på en be­hand­ling, som kan gø­re pa­tien­ter­ne ra­ske, si­ger bør­ne­læ­gen. Di­a­be­tes 1 be­hand­les i dag som re­gel på én af to må­der. Den ene er ved så­kaldt ma­ve­injek­tion, hvor man får én el­ler to dag­li­ge injek­tio­ner med lang­tids­vir­ken­de in­sulin og her­u­d­over hur­tig­vir­ken­de in­sulin til må­l­ti­der­ne. Den an­den er at bru­ge en in­sulin­pum­pe, som fort­lø­ben­de le­ve­rer in­sulin til un­der­hu­den.

In­sulin­pum­per­ne bli­ver me­re og me­re an­ven­de­li­ge. Det er bær­ba­re ap­pa­ra­ter på stør­rel­se med en lil­le mo­bil­te­le­fon, som op­be­va­res uden på krop­pen. In­suli­net bli­ver til­ført gen­nem en lil­le slan­ge og ka­ny­le, som er sat ind un­der hu­den. Og på den må­de er det mu­ligt at ef­ter­lig­ne krop­pens nor­ma­le pro­duk­tion af in­sulin. Blod­suk­ke­ret skal må­les fle­re gan­ge dag­ligt el­ler fort­lø­ben­de ved hjælp af en så­kaldt kon­ti­nu­er­lig gluko­se­må­ler.

Det er mu­ligt at trans­plan­te­re be­ta­cel­ler fra dø­de do­no­rer, men mang­len på do­no­rer be­vir­ker, at kun en me­get lil­le grup­pe pa­tien­ter får det­te til­bud. Et pro­blem ved trans­plan­ta­tion af in­sulin-pro­du­ce­ren­de cel­ler har væ­ret, at pa­tien­ter­nes im­mun­for­svar øde­læg­ger de nye cel­ler. Der­for skal dis­se pa­tien­ter ha­ve im­mun­ned­sæt­ten­de me­di­cin re­sten af li­vet. Den­ne form for me­di­cin kan imid­ler­tid øge ri­si­ko­en for ud­vik­ling af kræft og ned­sæt­ter in­fek­tions­for­sva­ret. Der­for le­der for­sker­ne ef­ter bed­re løs­nin­ger. Og de så­kald­te pluri­po­ten­te stam­cel­ler er læn­ge ble­vet an­set for at væ­re et af de bed­ste håb.

Uen­de­li­ge mu­lig­he­der

Pluri­po­ten­te stam­cel­ler er cel­ler, som end­nu ik­ke har spe­ci­a­li­se­ret sig, og som der­for har po­ten­ti­a­le til at ud­vik­le sig til al­le krop­pens over 200 for­skel­li­ge cel­le­ty­per. Dis­se stam­cel­ler kan de­le sig man­ge gan­ge i en skål på la­bo­ra­to­ri­et. Og tan­ken om at ma­ni­p­u­le­re dem til at bli­ve in­sulin-pro­du­ce­ren­de cel­ler er nær­lig­gen­de, for­di til­gan­gen til cel­ler så vil bli­ve nær­mest uen­de­lig.

I fle­re år­ti­er har for­ske­re for­søgt at bru­ge pluri­po­ten­te stam­cel­ler til at la­ve in­sulin­pro­du­ce­ren­de cel­ler i la­bo­ra­to­ri­et. Imid­ler­tid er der in­gen, der hidtil har kun­net la­ve cel­ler, som re­spon­de­rer på gluko­se og ud­skil­ler en kor­rekt mæng­de in­sulin. Her­til kom­mer, at in­gen har for­må­et at lø­se ud­for­drin­gen med at for­hin­dre, at immunforsvaret øde­læg­ger de nye cel­ler, når de trans­plan­te­res ind i pa­tien­ten. Ik­ke før nu. Doug­las Melt­on er den før­ste for­sker, som har fun­det en løs­ning på beg­ge pro­blem­stil­lin­ger.

Loven­de dy­re­for­søg

For at la­ve de in­sulin-pro­du­ce­ren­de be­ta­cel­ler brug­te Doug­las Melt­ons hold pluri­po­ten­te stam­cel­ler, som de hen­te­de ud fra em­bry­o­er (fo­stre), og her­u­d­over så­kald­te in­du­ce­re­de pluri­po­ten­te stam­cel­ler (ips-cel­ler). ips-cel­ler dan­nes ved at ma­ni­p­u­le­re al­min­de­lig kro­p­s­cel­ler ved at »skrue ti­den til­ba­ge« i dem, så de får sam­me egen­ska­ber som på em­bry­osta­di­et. Det­te gø­res ved at inak­ti­ve­re en­kel­te ge­ner i cel­ler­ne og ak­ti­ve­re ge­ner, som er vig­ti­ge i helt un­ge cel­ler på em­bryo-sta­di­et. Der er sto­re for­vent­nin­ger til ips-cel­ler, for­di de kan hen­tes ud fra pa­tien­tens eg­ne cel­ler, og man

und­går den etisk van­ske­li­ge dis­kus­sion om­kring bru­gen af stam­cel­ler fra em­bry­o­er.

Doug­las Melt­on og hans for­sker­grup­pe har for­må­et at ind­kaps­le be­ta­cel­ler­ne i en gelé, som ik­ke gen­ken­des af immunforsvaret. Ge­le­en er la­vet af al­gi­nat, som er et stof, der fin­des i tang og al­ger. For­søg på mus vi­ser, at ge­le­en slip­per in­sulin og gluko­se igen­nem, mens im­mun­cel­le­ne blo­ke­res, så de in­sulin­pro­du­ce­ren­de cel­ler er be­skyt­tet. For­sø­get va­re­de seks må­ne­der, cir­ka en fjer­de­del af en mus liv.

– De in­sulin-pro­du­ce­ren­de cel­ler fun­ge­re­de li­ge så godt som na­tu­rens eg­ne cel­ler, for­tal­te Doug­las Melt­on til tids­skrif­tet Na­tu­re Me­di­ci­ne, som pu­bli­ce­re­de stu­di­et i ja­nu­ar 2015. Fle­re avi­ser har op­ti­mi­stisk kaldt det­te for op­da­gel­sen, som vil ku­re­re di­a­be­tes. Doug­las Melt­on og hans team er me­re til­ba­ge­hol­den­de og un­der­stre­ger, at der fort­sat mang­ler me­get ar­bej­de, før me­to­den even­tu­elt kan an­ven­des på men­ne­sker. Det er ik­ke en selv­føl­ge, at me­to­der, der fun­ge­rer på mus, har sam­me ef­fekt på men­ne­sker. Næ­ste skridt er at prø­ve in­sulin­cel­ler­ne på aber. Der­ef­ter kan man even­tu­elt star­te for­søg med men­ne­sker. Doug­las Melt­on har ind­gå­et et sam­ar­bej­de med in­du­stri­gi­gan­ten Astra­ze­neca om at fi­nan­si­e­re de­le af forsk­nin­gen. Og hvor­når det­te even­tu­elt kan kom­me pa­tien­ter­ne til go­de, er van­ske­lig at si­ge, for­tæl­ler Hans-ja­cob Bangstad: – Of­te ta­ger det lang tid, før gen­nem­brud i forsk­ning kom­mer ud til pa­tien­ter­ne. På kort sigt er det vi­de­re­ud­vik­ling af in­sulin­pum­per­ne, der er den mest ak­tu­el­le for­bed­ring af di­a­be­tes­be­hand­lin­gen. Men på lang sigt hå­ber vi na­tur­lig­vis på en be­hand­ling, som kan gø­re pa­tien­ter­ne ra­ske.

Ar­tik­len har tid­li­ge­re væ­ret pu­bli­ce­ret i det nor­ske Bi­o­tek­no­lo­gi­rå­dets tids­skrift Ge­ni­alt og er her gen­gi­vet med til­la­del­se.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.