In­ter­view: Han har væ­ret til al­le Su­per Bowls

Don Cris­man er land­skendt i USA for at ha­ve set al­le Su­per Bowls på sta­dion, men han hav­de al­li­ge­vel ik­ke set no­get, der kun­ne le­ve op til ud­ga­ve num­mer 51. In­ter­view med den 81-åri­ge New Eng­land Pa­tri­ots-fan, der nær var gå­et i pau­sen af sin stør­ste op­le

NFL Magasinet - - NEWS - TEKST: AN­DERS DEHN

Man skul­le tro, at Don Cris­man hav­de set det he­le. 81 år, et langt ar­bejds­liv for længst bag sig, 50 Su­per Bowls op­le­vet li­ve på sta­dion og øjen­vid­ne til al­le hi­sto­ri­ens sto­re øje­blik­ke i ver­dens stør­ste en­dags­sports­be­gi­ven­hed. Fra Joe Na­math og New York Jets’ skel­sæt­ten­de sejr i den tred­je ud­ga­ve, som le­gi­ti­me­re­de Su­per Bowl som den vig­tig­ste kamp i ame­ri­kansk fod­bold, he­le vej­en op til Malcolm But­lers in­ter­cep­tion mod Se­att­le Sea­hawks i kamp num­mer 49, så Cris­man kun­ne se si­ne el­ske­de Pa­tri­ots vin­de den fjer­de ti­tel.

Han har set pri­ser­ne sti­ge fra 8-12 dol­lars til det hund­red­dob­bel­te, set pau­se­ce­re­mo­ni­en ud­vik­le sig fra et par col­le­ge-bands på græs­set til nu­ti­dens stor­lad­ne kon­cer­top­le­vel­ser. Don Cris­man har væ­ret der til det he­le, op­le­vet, hvad der var at op­le­ve. Før, un­der og ef­ter hver ene­ste Su­per Bowl.

Men bedst som man tror, man har set det he­le, over­går vir­ke­lig­he­den fan­ta­si­en.

Hvis nog­le læ­se­re af Nfl-magasinet skul­le ha­ve glemt det, var den fo­re­gå­en­de Su­per Bowl en hi­sto­risk én af slagsen. New Eng­land Pa­tri­ots var bag­ud med 25 po­int, 28-3, uret vi­ste 6:04 til­ba­ge af fjer­de quar­ter, og Tom Bra­dy skul­le kon­ver­te­re en fjer­de down og tre. Iføl­ge Pro Foot­ball Re­fe­ren­ce hav­de hol­det 0,5 pro­cents chan­ce for at fuld­fø­re co­me­ba­ck­et.

Men det var præ­cis, hvad Bra­dy og co. gjor­de. Og så kan selv 81-åri­ge ve­te­ra­ner om­skri­ve de­res per­son­li­ge ran­ge­ring over de stør­ste kam­pop­le­vel­ser.

”Den her er nødt til at gå på top­pen. Det er vist den nye num­mer ét. Num­mer 49, Malcolm’s Mira­c­le, er nok num­mer to. Det fak­tum, at jeg er Pa­tri­ots-fan, på­vir­ker må­ske nog­le af mi­ne valg,” si­ger Don Cris­man over te­le­fo­nen fra hjem­met i Mai­ne.

Han er stif­ten­de med­lem af den så­kald­te Ne­ver Miss a Su­per Bowl Club, og i sid­ste års ud­ga­ve af nær­væ­ren­de ma­ga­sin for­tal­te han hi­sto­ri­en om, hvor­dan han og to ven­ner har la­vet en klub for den lil­le ska­re af Nfl-en­tu­si­a­ster, der har set samt­li­ge Su­per Bowls si­den 1967. Klub­ben blev land­skendt i USA i 2010, da de var cen­trum i en re­k­la­me­film for kre­dit­kort­gi­gan­ten Visa, og sam­men med Lar­ry Ja­cob­son og Tom Hens­chel har Cris­man holdt fast i den år­li­ge tra­di­tion.

Han hav­de el­lers lo­vet sin hu­stru, Be­ver­ley, at stop­pe ef­ter Su­per Bowl 50, men han fortrød og fik num­mer 51 med. Det er han, set i baks­pej­let, svært til­freds med.

NYT MED­LEM I KLUB­BEN

Det var el­lers li­ge ved at gå galt for Don Cris­man, al­le­re­de in­den han var kom­met or­dent­ligt i gang. Han hav­de boo­k­et sit ho­tel i marts 2016, 11 må­ne­der før han skul­le bru­ge det, men da han mød­te op, var re­ser­va­tio­nen in­gen veg­ne at se i ho­tel­lets sy­stem. Pen­ge­ne var el­lers for­s­vun­det fra Cris­mans kon­to, men de var øjen­syn­ligt gå­et til det book­ing­s­i­te, han hav­de brugt.

Da han stod der midt i Hou­ston med ud­sig­ten til fem da­ge uden tag over ho­ve­d­et, var det me­get be­lej­ligt, at det ik­ke var Don Cris­mans før­ste Su­per Bowl-be­søg. Han rin­ge­de til en god be­kendt i om­rå­det, og in­den læn­ge var han ind­kvar­te­ret hos ven­nens ven. Og de man­ge ar­ran­ge­men­ter, som går for­ud for Su­per Bowl, kun­ne be­gyn­de.

Til den år­lig ge­ne­ral­for­sam­ling i Ne­ver Miss a Su­per Bowl Club, som fo­re­gik på en de­li, sad Cris­man og re­sten af klub­med­lem­mer­ne til­fæl­dig­vis ved si­den af Bra­dy-fa­mi­li­en, og den livslan­ge Pa­tri­ots-fan fik lej­lig­hed til en læn­ge­re snak med Tom Bra­dy Sr.

”Det var no­get af en over­ra­skel­se,” som han si­ger.

Bra­dy-fa­mi­li­en var dog langt fra de ene­ste Pa­tri­ots-folk, som Cris­man hav­de glæ­den af i da­ge­ne op til sel­ve kam­pen. Med dat­te­ren Sus­ans hjælp – ”hun kan be­tje­ne de her smartp­ho­nes, som man vist kal­der dem, og for­tæl­le mig, når jeg er fa­ret vild” – fandt han hol­dets ho­tel, hvor flere af for­dums sto­re Pa­tri­ots-spil­le­re hang ud.

”Vi mød­te Matt Light, Ke­vin Faulk og et par an­dre, der spil­le­de i tid­li­ge­re Su­per Bowls,” for­tæl­ler 81-åri­ge Cris­man.

Om lør­da­gen var klub­ben ind­budt til ka­mer­a­fir­ma­et Ca­nons fest, og på mor­ge­nen for kam­pen delt­og de i det of­fi­ci­el­le tail­ga­te-ar­ran­ge­ment for­ud for Su­per Bowl.

”Der var god mad og un­der­hold­ning fra Zac Brown Band. Vi hav­de en frem­ra­gen­de søn­dag mor­gen.”

I år var Don Cris­man og hans ven­ner ik­ke li­ge så ef­ter­s­purg­te til in­ter­views i ugen op til kam­pen, som de ple­jer. En hånd­fuld in­ter­view med re­gio­na­le tv-sta­tio­ner og avi­ser blev det til, men det er en drå­be i van­det for de ef­ter­hån­den me­di­e­van­te ve­te­ra­ner.

Gen­nem åre­ne har Don Cris­man gi­vet flere in­ter­view, end han kan hu­ske. Det er ik­ke, for­di al­de­ren spil­ler hukom­mel­sen et puds, men for­di der har væ­ret man­ge af dem. Lo­ka­le avi­ser, lands­dæk­ken­de tv-sta­tio­ner og selv over­søi­ske Nfl-ma­ga­si­ner, de skal al­le sam­men ha­ve en bid af den pen­sio­ne­re­de salgs- og mar­ke­tings­di­rek­tørs hi­sto­rie.

Af den grund bur­de man gå ud fra, at de fle­ste ame­ri­kan­ske Nfl-fans kend­te hans og hans klubs hi­sto­rie. Net­op der­for kom det så me­get bag på dem, at der i fe­bru­ar duk­ke­de en ny sjæle­fræn­de op.

Grup­pen fik nys om, at der var en æl­dre her­re fra Mi­chi­gan, der hel­ler al­drig var gå­et glip af en Su­per Bowl, og som ik­ke var ble­vet ”iden­ti­fi­ce­ret end­nu,”

som Cris­man for­mu­le­rer det. Så de tre klub­med­lem­mer, Cris­man, Lar­ry Ja­cob­son og Tom Hens­chel spi­ste frokost med Gre­gory Ea­ton.

”De­troits Lions me­ner, at han ta­ler sandt, og det sam­me gør et par af tv-sta­tio­ner­ne fra De­troit-om­rå­det. Jeg sy­nes, det er ut­ro­ligt, at vi kan gå over 50 år, før vi hø­rer om den per­son. Jeg var me­get over­ra­sket, men vi har in­gen grund til at tro, at han ik­ke ta­ler sandt. Så vi har få­et et nyt med­lem,” for­tæl­ler han.

Der­med blev Ne­ver Miss a Su­per Bowl Club ud­vi­det for an­den gang. Se­ne­ste ud­vi­del­se var Lar­ry Ja­cob­son, der først mød­te de øv­ri­ge med­lem­mer i 1999. Den­gang tal­te klub­ben og­så Stan­ley Whi­ta­ker, der si­den er gå­et bort.

VANTRO I DE­TROIT

Der er in­gen men­ne­sker i he­le ver­den, der har set sit hold spil­le flere Su­per Bowls end Don Cris­man. Han har som nævnt set dem al­le, med el­ler uden Pa­tri­ots, og hol­det fra New Eng­land har væ­ret i ni af slagsen gen­nem hi­sto­ri­en. Det er re­kord.

Selv om han alt­så har stå­et i den si­tu­a­tion hi­sto­risk man­ge gan­ge, er Don Cris­man al­tid nervøs, når han skal se sit hold spil­le. Han bru­ger al­tid he­le ugen på at op­byg­ge et højt stres­sni­veau, der top­per søn­dag af­ten. I 2017-ud­ga­ven var hans ban­ge anel­ser usæd­van­ligt ve­lun­der­byg­get i kam­pens før­ste halv­del, og i pau­sen hav­de dat­te­ren Sus­an, der og­så er glø­de­n­de Pa­tri­ot, få­et nok.

”Hun var klar til at gå i pau­sen! Men jeg sag­de: ’ Vi har be­talt me­get for de her sæ­der, så vi ser hvert et mi­nut.’ Jeg tror, hun men­te det. Hun ta­ger ik­ke ne­der­lag sær­lig godt, og al­le Pa­tri­ots-fans på sta­dion tro­e­de, at det var et sik­kert ne­der­lag,” gri­ner Cris­man.

I da­ge­ne og uger­ne ef­ter kam­pen duk­ke­de den ene hi­sto­rie ef­ter den an­den op med Pa­tri­ots-fans, som i af­fekt hav­de for­ladt NRG Sta­di­um, før Pa­tri­ots stab­le­de de­res co­me­ba­ck på be­ne­ne.

Don Cris­man hav­de da og­så for længst no­te­ret kam­pen i ne­der­lag-ko­lon­nen i sit men­tale regn­skab. Den skul­le langt ind i fjer­de quar­ter, før den ru­ti­ne­re­de Su­per Bowl-gæn­ger, der el­lers hav­de set sit hold vin­de ef­ter Malcolm But­lers ufat­te­li­ge in­ter­cep­tion blot to år for­in­den, be­gynd­te at an­se en sejr for et re­a­li­stisk ud­fald.

”Jeg tro­e­de, kam­pen var vir­ke­lig for­bi, da At­lan­ta kom ned til om­kring 22 yard-linj­en. De skul­le ba­re lø­be bol­den tre gan­ge og spar­ke et fi­eld go­al. Men li­ge ef­ter fik vi sa­ck’et, og de fik en dum straf, og før jeg vid­ste af det, hav­de vi bol­den igen. Så blev jeg vakt i li­ve.”

Li­vet hos Don Cris­man og re­sten af New Eng­land-fan­se­ne blev kun styr­ket yder­li­ge­re, da de­res hold først score­de den på­kræ­ve­de tou­ch­down og two po­int con­ver­sion, der brag­te kam­pen ud i over­tid. I over­ti­me løb Ja­mes Whi­te bol­den to yards og strak­te li­ge nøj­ag­tig sin arm så langt, at bol­den kryd­se­de stre­gen, før hans knæ ram­te jor­den. Co­me­ba­ck­et til 0,5 pro­cent var en re­a­li­tet.

Som for­ment­lig ik­ke den ene­ste i Hou­ston el­ler bag tv-skær­me­ne ver­den over så Don Cris­man til med vantro. 25 po­int bag­ud vendt til sejr. En Su­per Bowl di­rek­te i hi­sto­ri­ebø­ger­ne.

”Jeg kan hu­ske, at jeg ka­ste­de hæn­der­ne i vej­ret, og jeg vend­te mig mod min dat­ter og sag­de: ’Jeg tror, vi vandt!’ Vi vid­ste ik­ke, hvor­dan vi skul­le fejre det. Jeg tror, vi var for­vir­re­de,” gri­ner han igen.

DE VELSIGNEDE

Med det sto­re co­me­ba­ck kom Pa­tri­ots op på fem Su­per Bowl-sej­re i hi­sto­ri­en, hvil­ket ik­ke er uvæ­sent­ligt. For der­med har hol­det vun­det flere, end det har tabt, og Don Cris­man har en po­si­tiv record med sit eget hold i de sto­re kam­pe.

Iro­nisk nok var sej­ren i Su­per Bowl 51 den stør­ste mar­gin, Pa­tri­ots har vun­det med. I de fi­re fo­re­gå­en­de hav­de hol­det ik­ke di­stan­ce­ret mod­stan­der­ne med me­re end fi­re po­int, men Ja­mes Whi­tes tou­ch­down i over­ti­den sik­re­de en seks­po­ints­sejr i Hou­ston.

Ik­ke at sej­re­ns stør­rel­se be­ty­der det sto­re; Don Cris­man ved bed­re end no­gen an­den, at når hi­sto­ri­en skri­ves, er to bog­sta­ver nok. L for loss, W for win. Der­for be­kym­rer han sig i sid­ste en­de ik­ke så me­gets om­sto re­el ler­s­må mar­gi­ner, se­neco­me­ba­cks el ler­over tids­scor­in­ger.

Når alt er sagt og gjort, og bo­et skal gø­res op, er det kun det sid­ste af de nævn­te bog­sta­ver, der be­ty­der no­get.

”Jo me­re jeg tæn­ker på det... De sid­ste to Su­per Bowl-sej­re var på en må­de ga­ver fra mod­stan­der­ne, hvis du for­står. Men wha­te­ver. En sejr er en sejr, og hi­sto­ri­en vil hu­ske det så­dan. Folk læg­ger ik­ke mær­ke til de små de­tal­jer. Det vig­tig­ste er W’et i ko­lon­nen,” si­ger han med en sej­r­sky­nis­me, der vil­le gø­re Bill Be­li­chi­ck stolt.

Ef­ter ni Su­per Bowls og fem sej­re kan Don Cris­man glæ­de sig over man­ge sto­re op­le­vel­ser med sit hold, men han er langt fra den ene­ste i klub­ben, der har op­le­vet si­ne fa­vo­rit­ter tri­um­fe­re på nær­me­ste hold. For der er ét hold, der har vun­det flere rin­ge end Pa­tri­ots, og dem hol­der ven­nen og klubkam­me­ra­ten Tom Hens­chel desvær­re med.

”Jeg skal sta­dig ta­ge mig af Tom. Han er Ste­e­ler, så han min­der mig sta­dig om, at han har seks tro­fæ­er, og vi nu har fem. For­hå­bent­lig kan jeg ud­lig­ne næ­ste år. Når man tæn­ker over det, er det usæd­van­ligt, at vi tre over­le­ven­de... Der er ét hold med seks, og de an­dre to har fem. San Fran­ci­sco (Lar­ry Ja­cob­sons hold, red.) har fem, Pa­tri­ots har fem nu, og Ste­e­lers har seks. Vi har set vo­res hold vin­de ret of­te. Vi har væ­ret bles­sed,” fun­de­rer Cris­man og glem­mer et øje­blik, at det nye med­lem, Gre­gory Ea­tons, De­troit Lions er et af fi­re hold, der end ik­ke har væ­ret i en Su­per Bowl (for­u­den Ja­ck­son­vil­le Jagu­ars, Cle­veland Browns og Hou­ston Te­xans).

I den sæ­son, der står for dø­ren, får de al­le end­nu en chan­ce for at om­skri­ve hi­sto­ri­en, og uan­set hvem der en­der i Su­per Bowl i Min­ne­a­po­lis til fe­bru­ar, sid­der Don Cris­man på tri­bu­nen. Han er gan­ske vist ik­ke så glad for de nord­li­ge værts­by­er, for han ple­jer at bru­ge Su­per Bowl-ugen som en lej­lig­hed til at kom­me væk fra den vin­ter, der som of­test lig­ger over USA’S nor­døst­li­ge hjør­ne, hvor han bor.

Ik­ke de­sto min­dre har den 81-åri­ge su­per­fan haft styr på sin rej­se i må­neds­vis og den­ne gang sik­ret sig, at ho­tel­let rent fak­tisk har mod­ta­get hans re­ser­va­tion.

”Lar­ry og jeg har re­ser­ve­ret ho­tel til Min­ne­a­po­lis. Nu skal jeg fin­de min le­je­bil. Vi gør det igen, hvis den go­de Her­re til­la­der det.”

FO­TO: RI­CHARD GIBSON

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.