DO­NALD TRUMPS KON­FLIKT MED NFL

NFL Magasinet - - Indhold - Tekst: Jep­pe Dong Abra­ham­sen

Spil­ler­nes pro­te­ster un­der na­tio­nalsan­gen har om­dan­net NFL til en po­li­tisk kamp­plads, og ejer­nes klun­te­de for­søg på at læg­ge låg på kon­flik­ten har blot for­vær­ret si­tu­a­tio­nen, som al­le el­lers helst ser løst hur­tigst mu­ligt. Al­le på nær Do­nald Trump. Men hvor­for er Trump på korstog, og hvor­dan får NFL ro­det sig ud af pro­ble­mer­ne? NFL Ma­ga­si­net går bag­om det, der på dansk kal­des en po­li­tisk varm kartoffel, men på en­gelsk pas­sen­de er ’a po­li­ti­cal foot­ball’. ’O say can you see, by the dawn’s ear­ly light, What so pro­ud­ly we hai­led at the twi­light’s last glea­m­ing?

Da Fran­cis Scott Key skrev dis­se linjer un­der den bri­tisk-ame­ri­kan­ske krig i 1814, fo­re­stil­le­de han sig næp­pe, at de se­ne­re vil­le bli­ve brugt som tekst til den ame­ri­kan­ske na­tio­nal­me­lo­di. Og han kun­ne slet ik­ke vi­de, at lan­dets præ­si­dent 200 år se­ne­re vil­le bru­ge dem som et vå­ben i en kul­tur­kamp med ra­ci­sti­ske un­der­to­ner mod sten­ri­ge foot­ball-spil­le­re og som en lakmusprø­ve på pa­tri­o­tis­me.

Men hvor­dan skul­le han og­så kun­ne reg­ne dét ud? Hvor­dan skul­le han kun­ne ha­ve for­ud­set, at na­tio­nal­sym­bo­ler­ne over dem al­le, ’The Star-spang­led Ban­ner’, som bå­de na­tio­nal­me­lo­di­en og fla­get kal­des, bog­sta­ve­ligt talt vil­le en­de med at bli­ve til dét, man på en­gelsk kal­der ’a po­li­ti­cal foot­ball’?

Det vil­le kræ­ve, at han hav­de fan­ta­si til at fo­re­stil­le sig Do­nald Trump. Et løs­gå­en­de mis­sil, der kan om­dan­ne alt til en po­li­tisk varm kartoffel. En præ­si­dent så ufor­ud­si­ge­lig, at ik­ke en­gang hans egen stab ved, hvad han kan fin­de på.

”Når man har med en mand at gø­re, som op­fø­rer sig så ren­dyr­ket upræ­si­den­ti­elt og bru­ger sit em­be­de som en plat­form til som en bøl­le at an­gri­be pri­va­te bor­ge­re, hvil­ket han har gjort igen og igen un­der valg­kam­pen, og si­den han blev præ­si­dent, ri­si­ke­rer man at hav­ne i ube­ha­ge­li­ge me­nings­ud­veks­lin­ger og svæ­re si­tu­a­tio­ner, for­di han er vil­lig til at op­fø­re sig på en må­de, som in­gen an­den præ­si­dent har gjort i mi­ne 44 år på pla­ne­ten og sand­syn­lig­vis hel­ler ik­ke før det,” som den ame­ri­kan­ske jour­na­list Ja­son La Can­fora, der er NFL In­si­der på CBS Sports, på­pe­ger over for NFL Ma­ga­si­net.

For hav­de det ik­ke væ­ret for præ­si­den­ten, hvis op­stig­ning til ver­dens mest magt­ful­de em­be­de er ba­se­ret på et for­ret­nings­im­pe­ri­um og et po­pu­lært re­a­li­ty-tv-pro­gram, vil­le dét, der for to år si­den be­gynd­te som en stil­le pro­test mod po­li­ti­vold og ra­ceulig­hed fra den nu ud­stød­te San Fran­ci­sco 49ers-quar­ter­ba­ck, Co­lin Ka­e­per­ni­ck, al­drig ha­ve eska­le­ret til et na­tio­nalt fæ­no­men.

Hav­de Trump i ste­det væ­ret i be­sid­del­se af en im­puls­kon­trol, vil­le over 200 Nfl-spil­le­re ik­ke ha­ve fulgt Co­lin Ka­e­per­ni­cks ek­sem­pel ved at knæ­le, hæ­ve knyt­næ­ven el­ler på an­den vis pro­teste­re un­der na­tio­nal­me­lo­di­en, mens re­sten – med få und­ta­gel­ser – stod arm i arm på si­de­linj­en sam­men med fle­re af ejer­ne og dan­ne­de fæl­les front mod præ­si­den­ten i et sjæl­dent øje­bliks sam­hø­rig­hed, som gjor­de søn­dag 24. sep­tem­ber 2017 til en skel­sæt­ten­de da­to i NFL’S hi­sto­rie.

Og uden Trump vil­le NFL i et klun­tet for­søg på at læg­ge låg på kon­flik­ten næp­pe ha­ve ved­ta­get en ny politik, som gør det til et krav, at al­le skal stå op un­der re­ci­ta­tio­nen af Fran­cis Scott Keys tekst før kam­pe­ne, men som blot har for­vær­ret si­tu­a­tio­nen.

”Selv om NFL øn­sker, at fo­kus skal væ­re på foot­ball, hvad ta­ler vi så om nu?” spør­ger Ja­son La Can­fora og gi­ver selv sva­ret: ”Vi ta­ler om, hvor­dan NFL får ro­det sig selv ud af det her.” Det sid­ste ven­der vi til­ba­ge til.

GAM­MELT NAG

For at for­stå, hvor­for Do­nald Trump har et horn i si­den på NFL, er man først nødt til at ken­de for­hi­sto­ri­en. Det be­tænd­te for­hold kan nem­lig da­te­res helt til­ba­ge til 1983. Her kun­ne Trump ha­ve købt Dal­las Cow­boys, der var til salg for 50 mil­li­o­ner dol­lar. Men så blev han næ­rig. Og for­fæn­ge­lig. I ste­det køb­te han New Jer­sey Ge­ne­rals, der spil­le­de i den ri­va­li­se­ren­de USFL, for seks mil­li­o­ner dol­lar og udtænk­te en plan, der skul­le ska­be en smut­vej ind i NFL ved at tvin­ge de to liga­er til en fu­sion, som vil­le for­gyl­de hol­de­jer­ne i USFL, der led un­der dår­lig øko­no­mi.

”Jeg kun­ne ha­ve købt et Nfl-hold, hvis jeg vil­le, men jeg vil hel­le­re ska­be no­get fra bun­den. Jeg har ondt af den stak­kels fyr, der kø­ber Dal­las Cow­boys, for han kan kun ta­be. Hvis han vin­der, hvad så? Det har hol­det gjort så ri­ge­ligt igen­nem åre­ne. Men hvis han

ta­ber, vil han bli­ve kendt over he­le ver­den som en ta­ber,” be­grun­de­de Do­nald Trump ef­ter­føl­gen­de sin beslutning iføl­ge Was­hin­g­ton Post.

Anspo­ret af Trump be­slut­te­de USFL i 1986 at flyt­te sæ­so­nen fra for­å­ret til ef­ter­å­ret, så den lå i di­rek­te kon­kur­ren­ce med NFL. Det blev fulgt op med et søgs­mål mod NFL for at ha­ve etab­le­ret et mo­nopol på tv-ret­tig­he­der­ne og ad­gan­gen til sta­dion i by­er med hold i beg­ge liga­er.

USFL fik med­hold, men NFL’S ad­vo­ka­ter lyk­ke­des med at over­be­vi­se jury­en om, at søgs­må­let var et skal­ke­skjul for en fjendt­lig over­ta­gel­se, så i ste­det for at til­ken­de USFL en er­stat­ning på fle­re hund­re­de mil­li­o­ner dol­lar, som Trump hav­de sat næ­sen op ef­ter, lød kom­pen­sa­tio­nen på én dol­lar.

Kort ef­ter kol­lap­se­de USFL. Trumps drøm om at bli­ve en del af NFL’S rig­mand­s­klub hav­de lidt et knæk, og i ste­det kun­ne han i 1989 se Jer­ry Jo­nes gø­re, hvad Trump el­lers hav­de fra­rå­det. Olie­man­den fra Ar­kansas køb­te Cow­boys for 140 mil­li­o­ner dol­lar og før­te hol­det til tre Su­per Bowl-sej­re. I dag er Cow­boys iføl­ge er­hvervs­ma­ga­si­net For­bes svim­len­de 4,8 mil­li­ar­der dol­lar værd.

I 2014 øj­ne­de Trump dog igen sin chan­ce. Ralph Wil­sons døds­fald be­tød, at Buf­fa­lo Bills blev sat til salg. Mogu­len fra Man­hat­tan meld­te sig som mu­lig kø­ber af klub­ben i den nord­ve­st­li­ge del af sta­ten New York i kon­kur­ren­ce med in­ve­sto­rer fra Tor­on­to, an­ført af ro­ck­stjer­nen Jon Bon Jovi, og ejer­ne af Nhl-klub­ben, Buf­fa­lo Sa­bres, Ter­ry og Kim Pe­gu­la. I ok­to­ber god­kend­te NFL enstem­migt Pe­gu­la-par­rets bud på 1,4 mil­li­ar­der dol­lar. Trump hav­de igen ble­vet få­et en kold skul­der af NFL.

”Jeg tror ik­ke, det vil væ­re svært at spo­re alt det­te til­ba­ge til hans tid som for­ret­nings­mand, og hvor­dan han tro­e­de, at hans ejer­skab af New Jer­sey Ge­ne­rals vil­le væ­re en gen­vej til at kom­me til at eje et Nfl-hold. Han er al­tid ble­vet holdt ude den eks­klu­si­ve mil­li­ar­dær-dren­ge­klub, som nog­le vil kal­de Nfl-ejer­ne. Og de grin­te ad ham, da han for­søg­te at kø­be Buf­fa­lo Bills, for han er ik­ke i nær­he­den af at væ­re lige så rig som Ro­gers Group fra Tor­on­to el­ler Pe­gu­la-par­ret, der end­te med at eje hol­det. Det har han al­drig glemt,” si­ger Ja­son La Can­fora om Trump, der året ef­ter sit mis­lyk­ke­de for­søg på at kø­be Bills an­non­ce­re­de sit kan­di­da­tur til præ­si­dent­po­sten og cho­ke­re­de en hel ver­den ved først at be­sej­re si­ne re­pu­bli­kan­ske par­ti­fæl­ler og der­ef­ter Hil­lary Cl­in­ton.

”Det er ty­pisk Trump at be­gyn­de at pu­ste til il­den. At ska­be pro­ble­mer for dem, som ik­ke vil­le ha­ve ham med i klub­ben, hvad en­ten det fo­re­gik til­ba­ge i mid­ten af 80’er­ne el­ler så sent som for fem år si­den. Han er ik­ke ty­pen, der glem­mer så­dan no­get. Ta­ler man med folk, der ken­der ham, el­ler med ejer­ne i NFL, pe­ger de på det som driv­kraf­ten bag det he­le,” po­in­te­r­er Ja­son La Can­fora.

Det kun­ne man næ­sten for­nem­me, da præ­si­dent Trump for knap et år si­den ind­t­og ta­ler­sto­len ved et væl­ger­mø­de i Ala­ba­ma og tænd­te op un­der he­le bal­la­den. Hæv­nens ti­me var kom­met.

Who­se bro­ad stripes and bright stars through the pe­ri­lous fight, O’er the ramparts we wat­ched, we­re so gal­lant­ly strea­m­ing?

Fran­cis Scott Keys digt er en nøg­tern be­skri­vel­se af hans glæ­de og over­ra­skel­se over at se det ame­ri­kan­ske flag va­je over Fort Mchen­ry om mor­ge­nen ef­ter bom­bar­de­men­tet af Bal­ti­mo­res havn. På den må­de er hans digt ik­ke sær­lig pa­tri­o­tisk. Det ind­kaps­ler

ik­ke Ame­ri­kas storhed og ind­g­y­der hel­ler ik­ke en fø­lel­se af na­tio­nal stolt­hed.

Må­ske er det der­for, tek­sten er så svær at hu­ske. Ba­re spørg Chri­sti­na Agu­i­le­ra om det. Og så er me­lo­di­en så umu­lig at syn­ge, at det fle­re gan­ge er ble­vet brugt som ar­gu­ment for at skrot­te ’The Star-spang­led Ban­ner’ som na­tio­nal­hym­ne. Hvis man er i tvivl, be­hø­ver man blot at fin­de Ro­se­an­ne Bar­rs gen­gi­vel­se af san­gen fra 1990, for den var så falsk, at det er ty­de­ligt, hvor­for kri­ti­ke­re hå­nen­de hæv­der, at den må væ­re skre­vet af ’Fran­cis Off Key’.

Ko­mi­ke­rens op­træ­den blev kaldt ’skam­me­lig’ af den da­væ­ren­de præ­si­dent, men Ge­or­ge H.W. Bus­hs vre­de over den respekt­lø­se skam­fe­ring af na­tio­nal­me­lo­di­en var en mild bri­se i for­hold til den hag­l­by­ge, den nu­væ­ren­de præ­si­dent lod reg­ne ned over Nfl-spil­ler­ne, da han trå­d­te op på ta­ler­sto­len i Ala­ba­ma og lød som et ek­ko af sit re­a­li­ty-pro­gram, ’The Ap­pren­ti­ce’.

”Vil­le I ik­ke ba­re el­ske at se en Nfl-hol­de­jer si­ge, når en spil­ler hå­ner vo­res flag: ’Få den ’son of a bitch’ væk fra ba­nen lige nu. Ud! Han er fy­ret! Han er fy­ret!’?” har­ce­le­re­de Do­nald Trump.

’Hå­ner vo­res flag.’ Ik­ke ra­ceulig­hed, ik­ke po­li­ti­vold. Nej, at Co­lin Ka­e­per­ni­ck knæ­le­de dre­je­de sig om no­get helt an­det for Do­nald Trump, der på Twit­ter op­for­dre­de til en boy­kot af NFL og kræ­ve­de, at liga­en tvang spil­ler­ne til at stå op un­der na­tio­nal­me­lo­di­en og respek­te­re fla­get.

”Do­nald Trump har en ru­di­men­tær fo­re­stil­ling om USA’S rol­le i ver­den. Han ser fla­get som et magtsym­bol sna­re­re end som en an­led­ning til at ta­ge en dis­kus­sion om at gø­re uni­o­nen me­re per­fekt,” ly­der for­kla­rin­gen fra lek­tor Ni­els Bjer­re-poul­sen fra Cen­ter for Ame­ri­kan­ske Stu­di­er ved Syd­dansk Uni­ver­si­tet.

”Det her er én blandt fle­re sa­ger, han slår ned på som en pseu­do-mar­ke­ring af pa­tri­o­tis­me og som et på­skud for at si­ge, at det er at vi­se mang­len­de respekt for fla­get og mi­li­tæ­ret at knæ­le. Co­lin Ka­e­per­ni­ck hav­de en helt an­den dags­or­den, men Trump fik det til at hand­le om ham selv ved at om­de­fi­ne­re det til en mang­len­de pa­tri­o­tis­me,” fast­slår Ni­els Bjer­re-poul­sen.

Med en hel må­neds kam­pe un­der slo­ga­net ’Sa­lu­te to Ser­vi­ce’, sol­da­ter i hon­nør og kamp­fly og he­li­kop­te­re, der fly­ver hen over sta­dion un­der na­tio­nalsan­gen, mens et flag hol­des stramt ud på ba­nen, er det pa­ra­doksalt at hø­re NFL bli­ve be­skyldt for mang­len­de pa­tri­o­tis­me, be­mær­ker Ja­son La Can­fora fra sit hjem i Bal­ti­mo­re, hvor Fran­cis Scott Key skrev or­de­ne til den sang, der dan­ner ram­men om he­le bal­la­den:

”At vi nu be­fin­der os i, hvad der dy­best er et po­li­tisk slags­mål, en kul­tur­kamp, el­ler hvad man nu skal kal­de det, er uden for­til­fæl­de og prak­tisk talt det mod­sat­te af, hvad NFL har for­søgt at væ­re. Of­fent­lig­he­den har i umin­de­li­ge ti­der – i det sto­re he­le – an­set NFL for at væ­re apo­li­tisk, men selv­føl­ge­lig me­get pro-mi­li­tær. Der­for er det let­te­re iro­nisk, at man nu er fan­get i det­te po­li­ti­ske slags­mål, når in­ten­tio­nen i mi­ne øj­ne var at væ­re så pro-ame­ri­kansk som mu­ligt og ik­ke at be­fin­de sig i en kni­be som den­ne.”

SORT-HVIDT VER­DENS­BIL­LE­DE

Den ud­vik­ling har Do­nald Trump væ­ret ka­ta­ly­sa­tor for med sit korstog, der har vun­det ind­pas hos cir­ka halv­de­len af be­folk­nin­gen. Fle­re me­nings­må­lin­ger vi­ser, at et snæ­vert fler­tal er imod spil­ler­nes pro­te­ster, der sam­ti­dig har på­vir­ket folks syn på liga­en ne­ga­tivt. Der er dog og­så en stor an­del, der støt­ter spil­ler­ne. Og fron­ter­ne har ik­ke flyt­tet sig syn­der­ligt det se­ne­ste år.

”Vi har nu en si­tu­a­tion, hvor lan­det er så op­delt, at hvis man prø­ver at be­ro­li­ge el­ler for­mil­de den ene si­de af kon­flik­ten, op­hid­ser og ud­stø­der man til en vis grad au­to­ma­tisk et an­det stort seg­ment,” for­kla­rer Ja­son La Can­fora.

Selv om Co­lin Ka­e­per­ni­ck og de an­dre, der be­nyt­ter de­res grund­lovs­sik­re­de yt­rings­fri­hed til at pro­teste­re un­der na­tio­nal­me­lo­di­en, gen­tag­ne gan­ge har un­der­stre­get de­res kær­lig­hed til USA og af­grunds­dybe respekt for dem, der har be­talt den ul­ti­ma­ti­ve pris for det, ta­ler de for dø­ve øren. De er ’dem’. Trump og hans støt­ter, der står med hån­den på hjer­tet og syn­ger an­dæg­tigt med på na­tio­nal­hym­nen, er ’os’. Så sort og hvidt – bog­sta­ve­ligt talt – er hans ver­dens­bil­le­de.

”Der er et klart møn­ster i, hvem Do­nald Trump for­døm­mer for at mang­le pa­tri­o­tis­me. Det er den sor­te, højt­be­tal­te eli­te. Han styr­ker sin ba­se med hvid iden­ti­tetspo­li­tik og be­styr­ker si­ne ker­ne­væl­ge­re i en of­fer­rol­le,” på­pe­ger Ni­els Bjer­re-poul­sen.

Og så er vi frem­me ved det cen­tra­le i kon­flik­ten. For mens 70 pro­cent af spil­ler­ne er sor­te, er 77 pro­cent af Nfl-fan­se­ne hvi­de, li­ge­som al­le ejer­ne på nær Sha­hid Khan i Ja­ck­son­vil­le er det. Den ty­pi­ske Nfl-til­hæn­ger er en mi­dal­dren­de, hvid mand fra mid­delklas­sen, som stem­mer på Re­pu­bli­ka­ner­ne.

Og den hvi­de mand er vred. Det var den­ne grup­pe vre­de, hvi­de mænd fra ar­bej­der­klas­sen og den la­ve­re mid­delklas­se, som el­lers no­to­risk ik­ke har stemt, der var med til at skub­be Trump for­bi Hil­lary Cl­in­ton.

”Trump trod­se­de for­ma­nin­ger­ne om, at det ik­ke kun­ne la­de sig gø­re at vin­de ved at fo­ku­se­re på hvi­de væl­ge­re. Det er et skrum­pen­de væl­ger­seg­ment, og der går ik­ke man­ge år, før hvi­de væl­ge­re vil væ­re et min­dre­tal. Der­for har Re­pu­bli­ka­ner­ne igen­nem en år­ræk­ke ar­bej­det på at gø­re tel­tet stør­re for at ap­pel­le­re bre­de­re og frem­stå som et me­re in­klu­de­ren­de par­ti. Det har mødt mod­stand fra høj­re­fløj­en i par­ti­et, og det så Do­nald Trump. Nu fø­ler høj­re­fløj­en, at dens ide­er vin­der genklang i Det Hvi­de Hus i en grad, de ik­ke har gjort tid­li­ge­re,” si­ger Ni­els Bjer­re-poul­sen.

For hver gang Do­nald Trump rå­ber ’Ma­ke Ame­ri­ca Gre­at Again’, ra­ser mod eli­ten, frem­sæt­ter ind­van­drer­fjend­ske ud­ta­lel­se el­ler ta­ler ned­sæt­ten­de om kvin­der og sor­te, fø­ler den­ne grup­pe hvi­de væl­ge­re sig over­be­vi­ste om, at de har fun­det en mand, der for­står de­res vre­de. Det har gjort det let for dem at væl­ge si­de i kon­flik­ten mel­lem Trump og NFL.

”Det min­der om en per­son­kult. Per­son­lig loy­a­li­tet sy­nes at ve­je tun­gest for Trump, og han er til­freds med den loy­a­li­tet, han har fra si­ne ker­ne­væl­ge­re. Han vi­ser in­gen in­ter­es­se i at sam­le lan­det, men har sna­re­re ce­men­te­ret fron­ter­ne. Han ser ik­ke USA som et pro­jekt. Han er ik­ke no­gen for­so­ner el­ler mæg­ler, og han har in­tet in­ci­ta­ment til at stop­pe kon­flik­ten,” si­ger Ni­els Bjer­re-poul­sen.

Det er der dog an­dre, der har.

And the ro­ck­ets' red gla­re, the bombs bursting in air, Ga­ve proof through the night that our flag was still the­re.

Da Fran­cis Scott Key skrev sit digt, be­fandt han sig om­bord på det bri­ti­ske skib HMS Min­den, hvor hans op­ga­ve var at for­hand­le en fan­ge­ud­veks­ling. Men da han hav­de over­hørt of­fi­ce­rer dis­ku­te­re bri­ter­nes plan for an­gre­bet på Bal­ti­mo­re, blev han til­ba­ge­holdt, ind­til sla­get var slut.

En ræk­ke Nfl-spil­le­re, der var gå­et sam­men un­der nav­net Play­ers’ Co­a­li­tion, be­fandt sig og­så bag fjen­dens linjer, da de i lø­bet af sid­ste år mød­tes med nog­le af ejer­ne og den øver­ste le­del­se i NFL. Pro­tester­ne hav­de vir­ket. Ejer­ne var gå­et med til at lyt­te, og selv om præ­si­den­ten med si­ne ud­ta­lel­ser fort­sat la­ve­de støj på linj­en, for­må­e­de bå­de eje­re og spil­le­re at luk­ke den ude.

I novem­ber lan­de­de par­ter­ne så en af­ta­le om en do­na­tion på 100 mil­li­o­ner dol­lar til spil­ler­nes mær­kesa­ger. Som sæ­so­nen skred frem, eb­be­de pro­tester­ne og Trumps tira­der ud, og der lod til at væ­re let­tel­se over at kun­ne fo­ku­se­re på foot­ball igen. Kon­flik­ten så ud til at væ­re løst.

I NFL’S ho­ved­kvar­ter føl­te man så dog ik­ke så sik­ker. Fryg­ten for, at pro­tester­ne kun­ne blus­se op igen, fik kom­mis­sær Ro­ger Goo­dell til at un­der­sø­ge mulig­he­den for at ud­for­me en politik, der kun­ne læg­ge låg på kon­flik­ten én gang for al­le. For­nem­mel­sen var, at hvis det skul­le gø­res, skul­le det væ­re nu.

23. maj i år sprang bom­ben så. På de­res år­li­ge for­års­mø­de vedt­og klub­ber­ne en ny politik, der gjor­de det straf­bart ik­ke at stå op un­der na­tio­nal­me­lo­di­en. Over­træ­del­ser vil­le med­fø­re bø­der til klub­ber­ne, men NFL lod det væ­re op til de 32 hold at af­gø­re, hvad sank­tio­ner­ne skul­le væ­re for spil­ler­ne for ik­ke at over­hol­de de nye reg­ler. New York Jets’ ejer, Chri­stop­her Jo­hn­son, slog dog fast, at in­gen af hans spil­le­re vil­le bli­ve straf­fet af klub­ben for at bru­ge de­res yt­rings­fri­hed til at mar­ke­re et stand­punkt.

Spil­ler­ne var ra­sen­de, og spil­ler­for­e­nin­gen NFLPA an­lag­de straks en vold­gifts­sag. Ik­ke ale­ne hav­de ejer­ne ud­for­met po­li­tik­ken uden de­res med­vir­ken. De var og­så ble­vet lo­vet, at de vil­le kun­ne fort­sæt­te med at pro­teste­re uden sank­tio­ner, og der­for tol­ke­de de det, som om ejer­ne hav­de fø­jet Trump og de fa­cto blåstemp­let hans ’son of a bitch’-be­mærk­ning.

BOM­BET TIL­BA­GE TIL START

Hvis ejer­ne tro­e­de, at de hav­de dæk­ket al­le flan­ker­ne af ved at gø­re det ob­liga­to­risk at stå op og vi­se respekt for na­tio­nal­me­lo­di­en, som Trump hav­de kræ­vet det, men sam­ti­dig ind­fø­je en kat­t­e­lem, så de spil­le­re, der ik­ke øn­ske­de at stå op, kun­ne bli­ve i om­klæd­nings­rum­met, måt­te de tro om igen.

”Er det ik­ke vær­re end ik­ke at stå op? Det går ik­ke. Jeg sy­nes fak­tisk, at det på man­ge må­der er vær­re,” tord­ne­de Trump ved et væl­ger­mø­de i Mon­ta­na i juli.

Og da det blev læk­ket til pres­sen, at ’pro­te­ster un­der na­tio­nal­me­lo­di­en’ nu op­t­rå­d­te på Mi­a­mi Dolp­hins’ ud­kast til en li­ste over for­se­el­ser, der var til ska­de for hol­det og kun­ne med­fø­re fi­re kam­pes ka­ran­tæ­ne, så NFL in­gen an­den ud­vej end at stil­le al­le nye ini­ti­a­ti­ver, in­klu­si­ve mu­li­ge sank­tio­ner, i be­ro og gå i di­a­log med NFLPA.

Iføl­ge Ja­son La Can­fora rej­ser den nye politik da og­så fle­re spørgs­mål, end den gi­ver svar.

”Hvis et holds politik el­ler liga­ens politik er dra­ko­nisk, og he­le Se­att­le Sea­hawks-for­sva­ret for ek­sem­pel und­la­der at stå op un­der na­tio­nal­me­lo­di­en, vil man så vir­ke­lig sus­pen­de­re dem al­le sam­men? Det er så bizart,” si­ger Ja­son La Can­fora og gi­ver et an­det ek­sem­pel:

”Lad os si­ge, at en Jets-spil­ler bli­ver hand­let væk til Dolp­hins. Han gør, hvad han he­le ti­den har gjort hos Jets, men plud­se­lig fø­rer de sam­me hand­lin­ger til, at han får fi­re kam­pes ka­ran­tæ­ne. Hvor er ri­me­lig­he­den i det? Hvor er ret­fær­dig­he­den i det?”

Ved ind­gan­gen til den nye sæ­son er kon­flik­ten bom­bet til­ba­ge til start. Og så er vi til­ba­ge ved Ja­son La Can­foras spørgs­mål: Hvor­dan får NFL ro­det sig selv ud af det her?

”NFL hå­ber, at alt det­te kø­ler ned. At Do­nald Trump ret­ter sin op­mærk­som­hed et an­det sted hen, men fak­tum er, at hans ker­ne­væl­ge­re æder det­te råt. Han skal ba­re hol­de en ta­le, sen­de en med­del­el­se el­ler et twe­et ud og for­sik­re dem om, at han er sta­dig ef­ter dem og ik­ke vil la­de dem slip­pe af kro­gen, for at opild­ne dem og få spil­ler­ne og ejer­ne til at re­a­ge­re,” si­ger Ja­son La Can­fora.

Og det vil væ­re fri­sten­de for Trump at ka­ste en luns ef­ter ker­ne­væl­ger­ne – især med tan­ke på midt­vejsval­get i novem­ber. Hvis De­mo­kra­ter­ne over­ta­ger mag­ten i Re­præ­sen­tan­ter­nes Hus, kan en rigs­rets­sag væ­re på vej, og i bag­grun­den lu­rer den sær­li­ge an­kla­ger Ro­bert Mu­el­lers ef­ter­forsk­ning af Trumps mu­li­ge rol­le i Ruslands ind­blan­ding i det se­ne­ste valg.

”Så mit bud er, at det ik­ke vil gå væk, for Trump ved, at val­get i novem­ber er vig­tigt for ham på et ni­veau, der langt over­sti­ger foot­ball og 10 mand, der knæ­ler på en søn­dag. Tvær­ti­mod tror jeg, det vil ta­ge til, og jeg tror, han ven­ter og ser, hvad liga­en fin­der på, og uan­set hvad den gør, vil han gå til an­greb.”

Det hjæl­per hel­ler ik­ke, at den op­lag­te løs­ning ik­ke lig­ger lige for, på­pe­ger Ja­son La Can­fora:

”Jeg tror ik­ke, at no­gen ved, hvor­dan det her vil ud­vik­le sig. Hver­ken NFL, NFLPA, Pr-fol­ke­ne, de ek­ster­ne kon­su­len­ter el­ler eks­per-

ter­ne på det­te om­rå­de – in­gen af dem – vil kun­ne si­ge: ’Ba­re gør X, Y el­ler Z, så skal det nok gå’.”

Der­for er det og­så svært at spå om, hvem der vil træk­ke sig ud af kon­flik­ten som vin­de­re. Og dog.

”Spil­ler­ne fik 100 mil­li­o­ner dol­lar, så de ser det ab­so­lut som en sejr. Nog­le vil hæv­de, at ejer­ne for­søg­te at kø­be dem, men det er rig­ti­ge pen­ge, som man ik­ke ser de an­dre liga­er be­ta­le, og nu fø­ler de, at de har en plads ved bor­det. Op­rin­de­ligt fik de at vi­de: ’Det er så­dan, vi kom­mer til at gø­re. Vi ses til sep­tem­ber.’ Ejer­ne er må­ske al­le­re­de ble­vet ma­let så me­get op i et hjør­ne, at det bli­ver svært for dem at få en sejr ud af det­te,” me­ner Ja­son La Can­fora, men til­fø­jer så:

”En del af mig sy­nes dog næ­sten, det er om ik­ke stor stå­hej for in­gen­ting så dog sur­re­a­li­stisk, for selv om det skul­le hand­le om for­ret­nings­delen af foot­ball, om at be­skyt­te bran­det og om at und­gå, at det på­vir­ker bund­linj­en og op­bak­nin­gen til liga­en, tje­ner ejer­ne fle­re pen­ge, end de no­gen­sin­de har gjort. Pro­tester­ne for­hin­dre­de ik­ke Ve­rizon i at la­ve en strea­m­ing-af­ta­le til to mil­li­ar­der dol­lar. Pro­tester­ne for­hin­dre­de ik­ke Fox i at be­ta­le fle­re pen­ge for ’Thurs­day Night Foot­ball’ end no­gen­sin­de før. Ya­hoo, Twit­ter og Fa­ce­book bej­ler sta­dig til ret­tig­he­der­ne til at strea­me kam­pe re­gio­nalt en el­ler to gan­ge om året. Der er sta­dig den po­ten­ti­el­le flyt­ning af et hold til Lon­don, der lu­rer ude i frem­ti­den.”

Og selv om se­er­tal­le­ne gan­ske rig­tigt er fal­den­de, er NFL sta­dig den mest se­te liga i USA. Selv se­er­tal­le­ne til Pro Bowl og The Com­bi­ne over­sti­ger se­er­tal­le­ne til en slut­spilskamp i NBA el­ler en kamp i Wor­ld Se­ri­es.

Ja­son La Can­fora pe­ger og­så på Gre­en Bay Pa­ck­ers’ års­regn­skab, som klub­ben er tvun­get til at of­fent­lig­gø­re, for­di den er et ak­tie­sel­skab, og sal­get af Ca­ro­li­na Pant­hers til he­le 2,3 mil­li­ar­der dol­lar som be­vi­ser for, at ejer­ne be­stemt ik­ke har no­gen grund til at kla­ge:

”Og så har jeg ik­ke en­gang nævnt, at sport­svæd­de­mål igen er til­ladt på del­stats­ni­veau, og det er kun et spørgs­mål om tid, før man kan gø­re det on­li­ne på sin te­le­fon, uan­set hvor man er i det kon­ti­nen­tale USA. Tror du så ik­ke, at NFL vil sæl­ge sponsora­ter til Lad­bro­kes og Wil­li­am Hill? Hvad tror du, de sponsora­ter vil væ­re værd? Så, ’Don’t Cry for Me, Ar­gen­ti­na’, si­ger jeg ba­re.”

Jour­na­li­ster som Ja­son La Can­fora vil fort­sat fo­ku­se­re på, hvor man­ge spil­le­re der vil fort­sæt­te med at pro­teste­re, hvor­dan po­li­tik­ken kom­mer til at se ud, hvem der skal im­ple­men­te­re den, sank­tio­ner­ne, an­ke­pro­ces­sen, og hvad Trump kom­mer til at si­ge, som kan få nog­le af spil­ler­ne til at re­a­ge­re.

Men når Phila­delp­hia Eag­les og At­lan­ta Falcons tors­dag 6. sep­tem­ber spar­ker den nye sæ­son i gang, vil alt det – trods alt – igen træ­de i bag­grun­den. Det kan ik­ke en­gang Do­nald Trump la­ve om på, selv om han prø­ver ihær­digt.

For pro­te­ster for­går, men NFL be­står. Det sam­me gør uni­o­nen. For ’The Star-spang­led Ban­ner’ va­jer sta­dig over lan­det for de frie og hjem­ste­det for de mo­di­ge, som Fran­cis Scott Key slut­ter før­ste vers af sit hyl­dest­digt til for­sva­ret af Fort Mchen­ry:

O say do­es that star-spang­led ban­ner yet wa­ve O’er the land of the free and the ho­me of the bra­ve?

FO­TO: RITZAU SCAN­PIX/PAUL CHILDS

Ja­ck­son­vil­le Jagu­ars sat­te sam­men med Bal­ti­mo­re Ra­vens to­nen, da de 9.30 østa­me­ri­kansk tid i Lon­don var de før­ste til at stå arm i arm på si­de­linj­en søn­dag den 24. sep­tem­ber sid­ste år. Det var start­skud­det til 15 ti­mers pro­te­ster un­der na­tio­nal­me­lo­di­en som re­ak­tion på præ­si­dent Do­nald Trumps 'so­no­fa­bitch'- be­mærk­ning om spil­le­re, der pro­teste­re­de, to da­ge tid­li­ge­re. Og­så Jagu­ars-ejer Sha­hid Khan (num­mer to fra ven­stre) delt­og i pro­te­sten.

FO­TO: RITZAU SCAN­PIX/KIRBY LEE FO­TO: RITZAU SCAN­PIX/MARCIO JO­SE SANCHEZ

Co­lin Ka­e­per­ni­ck (med num­mer syv i mid­ten af bil­le­det) og hold­kam­me­ra­ter­ne Eric Reid og Eli Ha­rold knæ­len­de til en kamp i 2016-sæ­so­nen. Med Ha­rolds tra­de til De­troit i slut­nin­gen af au­gust i år er al­le tre i dag væk fra San Fran­ci­sco. Ka­e­per­ni­ck og Reid har lagt sag an mod NFL for at bli­ve holdt uret­mæs­sigt fra at få nye job, da de trods de­res stær­ke sport­s­li­ge ni­veau ik­ke er ble­vet an­sat igen i NFL. Ro­bert Qu­inn stod med knyt­tet næ­ve til kam­pe i 2017-sæ­so­nen for at vi­se sin del­ta­gel­se i pro­tester­ne mod so­ci­al ulig­hed. Qu­inn blev i of­f­sea­son tra­det fra Los An­ge­les Rams til Mi­a­mi Dolp­hins.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.