NFL OG DEN NYE MEDIEVERDEN

NFL Magasinet - - Indhold - Tekst: Mar­tin Lyk­ke­gaard Krat

I en tid, hvor nye me­di­e­va­ner hos for­bru­ger­ne re­vo­lu­tio­ne­rer me­di­e­bran­chen, har NFL for­må­et at tje­ne fle­re og fle­re pen­ge på Tv-ret­tig­he­der­ne. Men er den tid snart for­bi, og vil det fort­sat væ­re en gul­dran­det for­ret­ning? NFL står snart for­an fle­re sto­re be­slut­nin­ger.

D et har væ­ret gyld­ne ti­der for NFL og hol­de­jer­ne i man­ge år. Tv-ret­tig­he­der­ne er fort­sat med at sti­ge i pris og har væ­ret med til at sik­re, at NFL i dag har en po­si­tion som de dy­re­ste sport­s­ret­tig­he­der i USA. Hver ene­ste gang, man har ud­budt ret­tig­he­der­ne, der bli­ver for­hand­let cir­ka syv år ad gan­gen, har man for­må­et at hæ­ve pri­sen, i fle­re om­gan­ge med om­kring 50 pro­cent ad gan­gen.

In­tet va­rer dog evigt, og i de se­ne­ste to sæ­so­ner er se­er­tal­le­ne gå­et til­ba­ge - 10 pro­cent i 2017 og ot­te pro­cent året før - og som en lil­le re­ak­tion på det­te faldt re­k­la­me­ind­tæg­ter­ne iføl­ge Fi­nan­ci­al Ti­mes og­så for før­ste gang med 1,2 pro­cent. Tors­dagskam­pen er un­der størst pres med et fald på 12 pro­cent i se­er­tal­let, hvor re­k­la­me­ind­tæg­ter­ne faldt med tre pro­cent. Og den fa­ste tors­dagskamp har læn­ge væ­ret et cen­tralt punkt i de­bat­ten om NFL'S frem­tid, for­di man i 2016 solg­te ret­tig­he­der­ne til ti kam­pe til Twit­ter og i 2017 solg­te til Ama­zons vi­de­o­p­lat­form, hvil­ket for før­ste gang gjor­de det mu­ligt at se NFL uden for de tra­di­tio­nel­le ka­na­ler og NFL'S egen vi­deo-on-de­mand-plat­form.

TV-STATIONERNE AF­VEN­TER

De to år med fal­den­de se­er­tal er nyt for NFL og be­stemt ik­ke upro­ble­ma­tisk. Man­ge hol­der vej­ret for at se, om rut­sje­tu­ren stop­per i den­ne sæ­son med en sta­bi­li­se­ring af se­er­tal­le­ne. For det har væ­ret svært at ud­pe­ge en over­ord­net år­sag til det sto­re dyk i se­er­tal. Det kan væ­re plan­læg­ning, el­ler se­er­mag­ne­ter som Dal­las Cow­boys og New York Gi­ants, der har præ­ste­ret dår­ligt. Det kan væ­re de kon­stan­te ne­ga­ti­ve hi­sto­ri­er

om ho­ved­ska­der­nes ef­fekt, at un­ge men­ne­sker i dag er be­gyndt at in­ter­es­se­re sig me­re for an­dre sports­gre­ne end dem, der vi­ses i de tra­di­tio­nel­le sto­re liga­er, og så ik­ke mindst den po­li­ti­ske kamp med præ­si­dent Do­nald Trump, hvor NFL plud­se­lig blev cen­trum i en me­get po­la­ri­se­ren­de debat om op­før­sel un­der na­tio­nalsan­gen, hvor man­ge spil­le­re har pro­teste­ret mod so­ci­al ulig­hed og diskri­mi­na­tion i rets­sy­ste­met og fra po­li­ti­et. Nog­le af år­sa­ger­ne vil kun væ­re mid­ler­ti­di­ge el­ler kan af­hjæl­pes re­la­tivt hur­tigt, men usik­ker­he­den har få­et sport­ska­na­len ESPN, der ejer ret­tig­he­der­ne til man­dagskam­pen, til at tø­ve med at for­læn­ge af­ta­len med NFL.

Om­vendt kan det hur­tigt vi­se sig, at Tv-stationerne ik­ke har no­get valg end at mø­de NFL'S pris, når der næ­ste gang skal for­hand­les Tv-af­ta­le. Li­ve­sport har vist sig at væ­re et af de få sik­re kort i Tv-sta­tio­ner­nes hæn­der, når de skal hol­de fast i de­res se­e­re og ik­ke mindst for­sva­re den abon­ne­ments­pris, de opkræ­ver for­bru­ger­ne. En de­ci­de­ret sport­ska­nal som ESPN kan få det me­get svært uden 'Mon­day Night Foot­ball'. ESPN er ejet af Dis­ney, og Dis­neys CEO, Bob Iger, var fak­tisk ind­blan­det, da ABC op­gav ret­tig­he­der­ne til­ba­ge i 2005 på grund af pri­sen.

NFL-HOL­DE­NE HAR BRUG FOR FLE­RE PEN­GE

Det er ik­ke for­di, NFL står og mang­ler pen­ge nu og her, men man be­gyn­der og­så at se po­si­tio­ne­rin­gen for­ud for overenskomst­for­hand­lin­ger­ne med spil­ler­ne - for­hand­lin­ger der vil be­gyn­de i god tid, før den nu­væ­ren­de af­ta­le ud­lø­ber i 2021. Spil­ler­nes fag­for­e­ning, NFLPA, har al­le­re­de ladet det si­ve, at det sag­tens kan bli­ve en mindst lige så hård for­hand­ling som i 2011, da det end­te med en lo­ck­out i over fi­re må­ne­der, og for­man­den Eric Win­ston ud­tal­te al­le­re­de sid­ste år, at man godt kun­ne be­gyn­de at spa­re sam­men til en kon­flikt. To af de væ­sent­li­ge kna­ster i de kom­men­de for­hand­lin­ger bli­ver for­de­lin­gen af om­sæt­nin­gen, samt væ­sent­li­ge æn­drin­ger i salary cap-reg­ler­ne, hvor spil­ler­ne vil ha­ve en be­trag­te­lig stør­re an­del af sik­ker­hed i de­res kon­trakt i form af ga­ran­te­ret løn, som man ken­der det fra NBA el­ler fod­bold­spil­le­re.

På nu­væ­ren­de tids­punkt er man­ge Nfl-spil­le­res kon­trak­ter de fa­cto etåri­ge kon­trak­ter, selv­om der må­ske står fi­re el­ler fem år på pa­pi­ret. Et ar­gu­ment for en æn­dring er, at sam­men­lig­net med an­dre sports­gre­ne i USA er pro­cent­de­len af ga­ran­te­re­de pen­ge på kon­trak­ter re­la­tivt la­ve, hvil­ket for ek­sem­pel kan be­ty­de, at en spil­ler med en fle­re­årig kon­trakt til en sam­let vær­di af 15-20 mil­li­o­ner dol­lar uden vi­de­re kan cut­tes, mod at hol­det be­ta­ler spil­le­ren nog­le få mil­li­o­ner dol­lar i ga­ran­te­re­de pen­ge. Hvis spil­ler­ne får en så­dan æn­dring igen­nem, vil stag­ne­ring el­ler et fald i me­di­e­ind­tæg­ter­ne væ­re et ek­stra stort pro­blem for de 32 hold.

Nfl-hol­de­nes ek­sak­te øko­no­mi kan væ­re svær at gen­nem­skue, for mens spil­ler­nes bonus og løn­nin­ger er fuldt of­fent­li­ge, er den sam­le­de øko­no­mi for Nfl-hol­de­ne luk­ket med und­ta­gel­se af Gre­en Bay Pa­ck­ers, der er ejet af fol­ke­ak­tier, og der­for er det ene­ste hold, der of­fent­lig­gør sit regn­skab. Gre­en Bay Pa­ck­ers’ tal for 2017 vi­ser et over­skud på 34 mil­li­o­ner dol­lar, og selv­om det kan sy­nes af me­get, sva­rer det kun til to pro­fi­lers årsløn. Et hold som Gre­en Bay Pa­ck­ers kan få svært ved at ska­be me­get me­re om­sæt­ning på egen hånd. Det re­gio­na­le opland er ik­ke spe­ci­elt stort, og Lam­beau Fi­eld er al­le­re­de pro­p­fyldt med en år­ti­er lang ven­te­li­ste for at kø­be et sæ­son­kort.

NYE MAR­KE­DER KAN VÆ­RE TVS RED­NING

Der­for er re­ne di­gi­ta­le plat­for­me som Ama­zon Fa­ce­book og Twit­ters ind­t­og på mar­ke­det for sport­s­ret­tig­he­der og­så in­ter­es­sant, for­di de kan væ­re med­vir­ken­de til at pres­se pri­sen på ret­tig­he­der op, og så har de den kla­re for­del i for­hold til di­stri­bu­tion, hvor de ik­ke li­ge­som tra­di­tio­nel­le Tv-sta­tio­ner som FOX og CBS ar­bej­der en­ten re­gio­nalt el­ler na­tio­nalt. Det gæl­der især, hvis NFL sta­dig­væk pøn­ser på en­ten at ud­vi­de liga­en el­ler la­de et hold flyt­te til Ca­na­da, Me­xi­co el­ler Eng­land.

Det kan til gen­gæld bli­ve lidt en ud­for­dring for de nye di­gi­ta­le me­di­er at ka­pi­ta­li­se­re nok på Nfl-ret­tig­he­der­ne. Da Twit­ter køb­te ti kam­pe i 2016, op­da­ge­de man hur­tigt, at tek­no­lo­gi­en ik­ke var på plads. Det vi­ste sig nem­lig, at der var så me­get tids­for­skel imel­lem Twit­ters vis­ning og TV, at de fle­ste Twit­ter-bru­ger­ne fik twe­ets om tou­ch­downs læn­ge før det ske­te på Twit­ters vis­ning. Der­u­d­over vil det væ­re svært for især so­ci­a­le me­di­er at få ba­re no­gen­lun­de sam­me om­sæt­ning sam­men­lig­net med TV. Tek­no­lo­gi­en kan hur­tigt sør­ge for den sam­me op­le­vel­se som TV, men det er og­så et spørgs­mål, om man kan få den sam­me kri­ti­ske mas­se af se­e­re, som TV sta­dig­væk har.

Tv-sta­tio­nen FOX har ne­top valgt at sat­se og ejer fra den­ne sæ­son ret­tig­he­der­ne til tors­dagskam­pen for en pris på 660 mil­li­o­ner dol­lar per sæ­son imod 450 mil­li­o­ner, som CBS og NBC sam­let be­tal­te. Ama­zon og Twitch har be­talt 65 mil­li­o­ner dol­lar for de sam­me ret­tig­he­der på de­res plat­for­me, men selv­om det er un­der en tien­de­del, er det et hint om, at pen­ge­ne sta­dig­væk er min­dre, når det er ren di­gi­tal vis­ning. Ama­zon har el­lers en lidt an­der­le­des for­ret­nings­mo­del end Fa­ce­book, Goog­le og især Twit­ter, og vil bru­ge ret­tig­he­der­ne som en in­ve­ste­ring i kam­pen imod Net­flix. Men det vil­le væ­re me­get tid­ligt at døm­me Youtu­be, Net­flix el­ler Fa­ce­book ude af kam­pen om Nfl-ret­tig­he­der­ne i frem­ti­den, imens de te­ster mar­ke­det med no­get bil­li­ge­re ret­tig­he­der som for ek­sem­pel fod­bold. Tv-stationerne har dog sta­dig et par es­ser i ær­met, der kan sik­re til­stræk­ke­lig sto­re ind­tæg­ter til, at Nfl-ret­tig­he­der­ne vil for­bli­ve på de­res hæn­der i man­ge år end­nu. Det har læn­ge væ­ret et øn­ske, at NFL ud­vi­de­de sæ­so­nen med to kam­pe, så al­le hold spil­ler 18 kam­pe i grund­spil­let, og der­med stræk­ker grund­spil­let sig over 19 uger. Det er sand­syn­lig­vis et af de vig­tig­ste punk­ter, Nfl-hol­de­ne vil ta­ge med til overenskomst­for­hand­lin­ger­ne. Et an­det es for NFL kun­ne væ­re en stør­re li­be­ra­li­se­ring af gam­bling, hvor NFL selv er ble­vet blø­de­re ef­ter at ha­ve væ­ret to­talt imod ind­til for gan­ske få år si­den. Gam­bling er en uen­de­lig strøm af mu­lig­he­der for NFL, ba­re tænk i Dan­mark, hvor man nog­le gan­ge kan se Tv-re­k­la­me­blok­ke, der ude­luk­ken­de er bet­ting- og kvik­lån­re­k­la­mer.

Det er den hid­ti­di­ge kon­stant sti­gen­de om­sæt­ning, der har få­et Nfl-hol­de­jer­ne til at hol­de fast i Ro­ger Goo­dell som kom­mis­sær for NFL. Selv­om en mar­kant hol­de­jer som Dal­las Cow­boys’ Jer­ry Jo­nes var ra­sen­de på Goo­dell i for­bin­del­se med Ezeki­el El­li­otts ka­ran­tæ­ne sid­ste år, er det in­tet imod den ind­fly­del­se, Goo­dell har haft på det NFL, vi ken­der i dag. Der­for fik Jo­nes og­så en mar­kant hen­stil­ling fra de an­dre Nfl-hol­de­je­re med At­lan­ta Falcons’ ejer, Art­hur Blank, om at drop­pe for­sø­get på at brem­se en for­læn­gel­se af Ro­ger God­dells kon­trakt.

De kom­men­de overenskomst­for­hand­lin­ger og Tv-ret­tig­he­der­ne bli­ver for­ment­lig Ro­ger God­dells sid­ste sto­re akt som kom­mis­sær, men sik­ke et sven­destyk­ke, der ven­ter for den 59-åri­ge kom­mis­sær.

TV-STA­TIO­NEN FOX HAR NE­TOP VALGT AT SAT­SE OG EJER FRA DEN­NE SÆ­SON RET­TIG­HE­DER­NE TIL TORS­DAGSKAM­PEN FOR EN PRIS PÅ 660 MIL­LI­O­NER DOL­LAR PER SÆ­SON IMOD 450 MIL­LI­O­NER, SOM CBS OG NBC SAM­LET BE­TAL­TE.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.