5 HUR­TI­GE TIL MOR­TEN AN­DER­SEN

Om ki­ck­e­re - den­gang og nu - og ud­sig­ten til at mi­ste re­kor­den og om at ny­de Hall of Fa­me.

NFL Magasinet - - Morten Andersens Atlanta -

Hvor­dan ad­skil­ler ni­veau­et og sy­net på ki­ck­er-po­si­tio­nen sig i dag fra den­gang, du var ak­tiv?

”I dag er ki­ck­er­ne me­re præ­ci­se og spar­ker og­så læn­ge­re. Ni­veau­et er hø­je­re – me­get hø­je­re – ge­ne­relt. Det er ble­vet hæ­vet med 20-25 pro­cent. Løn­nen end­nu me­re. Da jeg be­gynd­te i 1982, tjen­te jeg 42.000 dol­lar om året. Nu tje­ner de bed­ste ki­ck­e­re fi­re-fem mio. dol­lar. Po­si­tio­nen er sta­dig ude i pe­ri­fe­ri­en, men er kom­met lidt bed­re med, for­di ki­ck­er­ne la­ver så man­ge po­int og er ble­vet et vå­ben. Folk for­ven­ter, at al­le spark bli­ver la­vet. Sco­rer man ik­ke på 80 pro­cent af si­ne spark, lig­ger man un­der gen­nem­snit­tet. Da jeg spil­le­de, kom man i Pro Bowl, hvis man ram­te på 80 pro­cent. Det var uhørt i 1980’er­ne og 1990’er­ne. For­di ni­veau­et er ble­vet hæ­vet, er an­er­ken­del­sen og­så ble­vet det. Men den ene­ste må­de, vi kan bli­ve ved med at få hæ­vet den på, er ved at få fle­re ki­ck­e­re ind i Hall of Fa­me, og det, hå­ber jeg selv­føl­ge­lig og­så, sker.”

Du er rå­d­gi­ver for fle­re ki­ck­e­re, men hvem af de ak­ti­ve ki­ck­e­re er din fa­vo­rit og hvor­for?

”Jeg har haft mest kon­takt med Chand­ler Ca­ta­n­za­ro, som nu spil­ler for Tampa Bay Buc­ca­ne­ers. Jeg tal­te og­så med Justin Tuck­er fra Bal­ti­mo­re Ra­vens før Hall of Fa­me-kam­pen. Han spil­le­de dog ik­ke kam­pen. Det gjor­de en ung nord­mand, Kå­re Ved­vik, som var helt fan­ta­stisk. Der er in­gen tvivl, om at Kå­re nok skal lan­de et sted, selv om han ik­ke får job i Bal­ti­mo­re, for jeg så ham un­der op­varm­nin­gen, hvor han la­ve­de en 67-yar­der, der ba­re ram­te midt i net­tet. Det var helt lat­ter­ligt. Helt lat­ter­ligt. Der er så man­ge un­ge ta­len­ter der­u­de, og der kom­mer he­le ti­den fle­re til, så det er svært at gis­ne om, hvem der umid­del­bart er den bed­ste. Man kan ta­ge Adam Vi­na­ti­e­ri, som skal i gang med sin 23. sæ­son. Det er flot, at han har holdt så læn­ge, og han har haft en stor kar­ri­e­re. Det er vir­ke­lig pris­vær­digt, hvad han har præ­ste­ret – og­så i Su­per Bowl-re­gi, hvor han har af­gjort to kam­pe og vun­det fi­re rin­ge. Falcons’ Matt Bry­ant har og­så spil­let i over 20 år og spar­ker sta­dig på hø­je­ste ni­veau. Der er en Ma­son Cros­by fra Gre­en Bay Pa­ck­ers, som jeg tal­te med i lang tid for ny­lig til en golf­tur­ne­ring, Ste­ven Haus­chka … Der er man­ge, der sta­dig spar­ker på højt, højt ni­veau.”

Apro­pos Adam Vi­na­ti­e­ri. Han mang­ler kun 58 po­int i at slå din re­kord som den mest scorende spil­ler no­gen­sin­de. Hvor­dan vil du ha­ve det med at mi­ste po­in­tre­kor­den?

”Det har jeg det egent­lig okay med. Re­kor­der er til for at bli­ve slå­et, og nu har jeg haft den i 12 år. Der er in­gen tvivl om, at den bli­ver slå­et al­le­re­de midt i sæ­so­nen, hvis han kan hol­de sig fri af ska­der.” Matt Pra­ter blev in­de­ha­ver af re­kor­den for det læng­ste fi­eld go­al no­gen­sin­de, da han i de­cem­ber 2013 spar­ke­de bol­den op imel­lem stæn­ger­ne fra 64 yards i den tyn­de luft på In­ve­sco Fi­eld i Den­ver, som ti­den løb ud for før­ste halv­leg i en kamp mod Ten­nes­see Ti­tans. Den­gang spil­le­de han for Bron­cos. I dag er han ki­ck­er for De­troit Lions.

Re­kor­den for det læng­ste fi­eld go­al har ik­ke flyt­tet sig vold­somt, si­den Tom Demp­sey slog den hid­ti­di­ge re­kord med he­le syv yards med sin 63-yar­der i 1970. Si­den har Matt Pra­ter spar­ket en 64-yar­der, men hvor me­get ser du re­kor­den flyt­te sig i frem­ti­den?

”Ik­ke for­fær­de­ligt me­get. De mu­lig­he­der, man har for at la­ve de lan­ge spark, får man ik­ke ret man­ge af. Men der er in­gen tvivl om, at der er en hånd­fuld ki­ck­e­re, der kan la­ve fi­eld go­als på bå­de 65, 67 og 68 yards. Spørgs­må­let er ba­re, om de får til­bud­det.”

Du har lige væ­ret i Can­ton til den år­li­ge op­ta­gel­ses­ce­re­mo­ni til Hall of Fa­me. Hvor­dan var det at væ­re der som ’ve­te­ran’ i for­hold til sid­ste år, hvor du skul­le ind­lem­mes?

”Det var så fedt. Det var no­get helt an­det end sid­ste år. Jeg kun­ne træk­ke vej­ret. Gå på toilet­tet. Jeg kun­ne læ­ne mig til­ba­ge og se de nye fa­re rundt som en skol­det skid. Jeg snak­ke­de med Ray Lewis, Bri­an Ur­la­cher, Bri­an Dawkins og Ran­dy Moss til de­res ef­ter­fe­ster, og man kun­ne se på de­res øj­ne, at det he­le var ved at væ­re lidt for over­væl­den­de. De hav­de ik­ke tid til no­get som helst. Det sag­de de og­så selv: ’Jeg glæ­der mig til næ­ste år’. Det var så fedt at væ­re der og ba­re ny­de det og væ­re sam­men med si­ne ’brød­re’. Det var før­ste gang, jeg hav­de mulig­he­den for at kom­me i dyb­den med nog­le af de an­dre guld­jak­ker og læ­re dem at ken­de. Og jeg kan si­ge, at det er lige me­get, om man er ki­ck­er, pun­ter, of­fen­siv linje­mand el­ler quar­ter­ba­ck. Har man en guld­jak­ke, har man en guld­jak­ke. Der er in­gen for­skel på folk. Man er et bro­der­skab. Det er ét stort om­klæd­nings­rum. Der var 140 guld­jak­ker i Can­ton. 133 og de syv nye, for­di den ot­ten­de (wi­de re­cei­ver Ter­rell Owens, red.) valg­te ik­ke at væ­re til ste­de. Det er uhørt og et klart sig­nal om, hvor me­get det bli­ver værds­at, at man som med­lem af Hall of Fa­me kan kom­me til Can­ton en gang om året og væ­re sam­men i de fi­re da­ge.”

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.