Et råb om fri­hed

Fri­heds­pris hyl­der dem, der gi­ver håb i Sy­ri­en.

Politiken - - POLITIKEN MENER I POLEN -

Al­le kri­ge en­der, selv om den gam­le sand­hed kan væ­re van­ske­lig at tro i til­fæl­det Sy­ri­en. Byg­nin­ger vil bli­ve genop­byg­get på ru­in­ho­be­ne og ve­je genåb­net. Og en dag, en skøn­ne dag, vil Sy­ri­ens børn at­ter gå i sko­le. Man­ge af dem vil væ­re for­æl­d­re­lø­se, og al­le vil væ­re mart­ret af den krig, der har frarø­vet dem de­res barn­doms bed­ste år.

Hvis dis­se børn no­gen­sin­de skal gen­vin­de en tro på ret­fær­dig­hed, kræ­ver det, at de skyl­di­ge for krigs­hand­lin­ger­ne stil­les til an­svar. Bør­ne­nes tro på, at ret i sid­ste en­de vin­der over uret, at hu­ma­nis­me vin­der over vold, er af­gø­ren­de for Sy­ri­ens frem­tid.

Den voks­ne ge­ne­ra­tion kan genop­byg­ge by­er og in­fra­struk­tur, men det bli­ver bør­ne­ne i den næ­ste ge­ne­ra­tion, der kom­mer til at gen­rej­se Sy­ri­en som en ci­vi­li­se­ret og for­hå­bent­lig fred­sel­sken­de na­tion. Det kræ­ver for­so­ning, det kræ­ver tid.

Men det kræ­ver og­så, at der no­gen, der al­le­re­de i dag på­ta­ger sig et per­son­ligt an­svar for at gå op mod mag­ten og myr­de­ri­er­ne. At der er no­gen, der red­der men­ne­ske­liv i Sy­ri­en. At der er no­gen, der do­ku­men­te­rer krigs­for­bry­del­ser­ne og re­gi­stre­rer de alt for man­ge dø­de, så de ik­ke bli­ve glemt. At der er no­gen, der vi­ser den kom­men­de ge­ne­ra­tion, at der og­så i vo­res tid var no­gen, der kæm­pe­de imod og var pa­rat til at be­ta­le en pris for det. TO AF DIS­SE men­ne­sker mod­ta­ger i dag Po­li­ti­kens Fri­heds­pris 2016. Der er ta­le om Hai­faa Awad og Ra­mi Ab­dul Ra­h­man.

Un­der stor sik­ker­heds­ri­si­ko har læ­ge og ak­ti­vist Hai­faa Awad ydet læ­ge­hjælp på pri­mi­ti­ve kli­nik­ker i de op­rørs­kon­trol­le­re­de om­rå­der af det land, hun for­lod med si­ne for­æl­dre som 7-årig. Med dag­bø­ger og de­mon­stra­tio­ner har hun sam­ti­dig del­ta­get i de­bat­ten om kri­gen Sy­ri­en i Danmark.

Sy­re­ren Ra­mi Ab­dul Ra­h­man flyg­te­de i 2000 til Stor­bri­tan­ni­en, hvor han har grund­lagt, og hvor­fra han dri­ver ’Det Sy­ri­ske Ob­ser­va­to­ri­um for Men­ne­ske­ret­tig­he­der’. Or­ga­ni­sa­tio­nen do­ku­men­te­rer krigs­for­bry­del­ser og re­gi­stre­rer ci­vi­le of­re. Det er ham, FN og nød­hjælp­sor­ga­ni­sa­tio­ner kon­tak­ter, når de skal sæt­te an­tal og nav­ne på de dræb­te og de sår­e­de.

Kri­gen i Sy­ri­en er for­fær­de­lig, men hvis vi ik­ke hu­sker dens for­bry­del­ser og of­re, bli­ver alt me­nings­løst. Det min­der de to prisvin­de­re os om på hver sin må­de.

Hai­faa Awad og Ra­mi Ab­dul Ra­h­man har truf­fet be­un­drings­vær­di­ge valg med stor per­son­lig ri­si­ko.

De­res ar­bej­de er af­gø­ren­de for tro­en på, at de rig­ti­ge en dag bli­ver stil­let til an­svar. Det ska­ber for­ud­sæt­nin­ger­ne for, at de dy­be sår i Sy­ri­en en­gang kan he­le.

Prisvin­der­ne – og an­dre som dem – kan gi­ve håb om, at en kom­men­de ge­ne­ra­tion gen­vin­der tro­en på med­men­ne­ske­lig­hed og ret­fær­dig­hed. Men først og frem­mest vi­ser de­res ind­sats, at per­son­ligt mod og ini­ti­a­tiv gør en for­skel.

Sær­ligt i krig. cj

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.