Fæl­les­ska­bets funk­tio­ner fly­der sam­men

Nye me­di­er har æn­dret bi­bli­o­te­ker­ne for al­tid , og nye kul­tur­hu­se prø­ver at fan­ge de flyg­ti­ge sider af den mo­der­ne til­væ­rel­se. Vel­fær­den skif­ter gear.

Politiken - - ARKITEKTUR ESSAY - Kar­sten.if­ver­sen@pol.dk

te­ket. Ind­bin­din­gen er kraf­ti­ge­re, og de lug­ter spe­ci­elt. Ik­ke mindst de mest po­pu­læ­re bø­ger, der har væ­ret igen­nem man­ge hæn­der og man­ge hjem, er mær­ket af fø­de­va­rer, der er ind­ta­get sam­men med læs­nin­gen, har lig­get i so­len el­ler har væ­ret med i sen­gen til nat­te­læs­ning og lug­ter af røg.

Fæl­les­ska­bet var mærk­bart i bo­gen. Sær­ligt pa­pi­ret i de slid­te ek­sem­pla­rer af teg­ne­se­ri­er som Tin­tin, Aste­rix, og Spl­int & Co. fik i min barn­doms bi­bli­o­tek sådan en sær­ligt mæt­tet fø­lel­se, næ­sten som ba­ge­pa­pir, af al­le de hæn­der, de hav­de væ­ret igen­nem. På grund af smit­te­fa­ren – nok og­så den men­tale af slagsen – men­te en­kel­te for­æl­dre, at man slet ik­ke bur­de lå­ne dens slags om over­ho­ve­det no­get på bi­bli­o­te­ket.

Hvor­dan man end ven­der og dre­jer det, var bi­bli­o­te­ket i det 20. år­hund­re­de et af vel­færds­sam­fun­dets vig­tig­ste in­sti­tu­tio­ner til for­de­ling af kul­tu­rel ka­pi­tal. Her kun­ne en­hver med el­ler uden for­ud­sæt­nin­ger hvor som helst i lan­det med hvil­ken som helst so­ci­al bag­grund tap­pe ind på ver­dens­lit­te­ra­tu­ren med Do­sto­jevskij, Kaf­ka og Joy­ce, la­de sig op­ly­se af Hu­me, Kant og Rous­seau el­ler bli­ve kri­tisk be­vidst­gjort af Ki­er­ke­gaard, Nietzs­che og Freud el­ler bare lå­ne en god bog med strik­ke­op­skrif­ter.

Bi­bli­o­te­ket hav­de en sær­lig au­to­ri­tet. Trods al­le de lyst­fyld­te ro­ma­ner og un­der­fun­di­ge uni­ver­ser, der be­fandt sig på hyl­der­ne, skul­le man væ­re stil­le, der var en al­vor over bi­bli­o­te­ket, som blev nid­kært be­vog­tet af den næ­sten al­tid kvin­de­li­ge bi­bli­o­te­kars ma­nen­de blik.

Alt det er for­s­vun­det.

Kom­merci­elt helle

Bi­bli­o­te­ket er in­gen nød­ven­dig­hed læn­ge­re. Ik­ke for at lå­ne bø­ger i hvert fald. Med den di­gi­ta­le ver­den og in­ter­net i hvert et hjem er li­ge præ­cis den ker­ne­funk­tion i bi­bli­o­te­ket ble­vet tek­nisk over­flø­dig. Man kan lå­ne en bog, læ­se den og af­le­ve­re den igen uden no­gen sin­de at for­la­de sit hjem. Den fy­si­ske in­sti­tu­tion er i prin­cip­pet ble­vet over­flø­dig.

Men der er en prak­sis om­kring det at ha­ve et åbent of­fent­ligt hus, som er en uvur­der­lig vær­di for vel­færds­sam­fun­det. Hvis bi­bli­o­te­ket tid­li­ge­re var en nød­ven­dig ram­me om­kring in­for­ma­tions­søg­ning og læs­ning, en be­skyt­ter, for­mid­ler og di­stri­butør af den vi­den og un­der­hold­ning, som bog­me­di­et hav­de me­re el­ler min­dre mo­nopol på, så er in­sti­tu­tio­nen i dag be­va­ret, men vægt­nin­gen af ind­hol- det og dens ek­si­stens­be­ret­ti­gel­se sy­nes at ha­ve flyt­tet sig.

Det er i dag ste­det, hvor det of­fent­li­ge mø­der bor­ge­ren. Det er ble­vet sam­fund­skrop­pens fy­si­ske an­sigt. Man mø­des som en for­bru­ger gen­nem ny­dan­nel­sen ’bor­ger­ser­vi­ce’ og hu­sets bre­de ud­bud af kul­tur­til­bud. På bi­bli­o­te­ket søg­te man tid­li­ge­re vi­den, men i dag er det ble­vet en me­get vi­de­re ram­me om­kring ak­ti­vi­te­ter og so­ci­a­le mø­der, hvor den kom­merci­el­le tær­skel sæn­kes. På nær i ca­fe­en og spe­ci­el­le ar­ran­ge­men­ter skal man ik­ke be­ta­le for ydel­ser­ne, de er al­le­re­de be­talt for gen­nem skat­ten, og der­med er bi­bli­o­te­ket ble­vet et helle i en ver­den, hvor kom­merci­a­lis­men sy­nes at sty­re næ­sten al­le an­dre en­der af kul­tu­ren. Dog er ud­bud­det så stort, at det kræ­ver en vis kul­tu­rel ka­pi­tal over­ho­ve­det at navi­ge­re i det.

Fri be­væ­gel­se som kul­tur

Med den di­gi­ta­le ver­dens nye mu­lig­he­der for di­stri­bu­tion af vi­den og fik­tion har bi­bli­o­te­ket måt­tet for­an­dre sig. Det har vun­det en ny be­tyd­ning og nye funk­tio­ner, der gør, at det nok blot er et spørgs­mål om tid, in­den be­teg­nel­sen bi­bli­o­tek op­hø­rer. Man­ge by­er har i dag en sådan blan­ding af bi­bli­o­tek og kul­tur­hus.

Men og­så den ty­pe hu­se er un­der for­an­dring. På Fre­de­riks­berg åb­ne­de i ef­ter­å­ret kul­tur- og be­væ­gel­ses­hu­set Ku.Be, der ik­ke har bø­ger og re­præ­sen­te­rer en ny kon­stel­la­tion i det of­fent­li­ges om­sorg for si­ne bor­ge­re.

Hu­set er teg­net i sam­ar­bej­de mel­lem hol­land­ske MVRDV og dan­ske Adept ef­ter en pro­gram­ud­vik­ling sam­men med frem­ti­di­ge bru­ge­re fra Fre­de­riks­berg.

Seks in­dre byg­nings­krop­pe i mar­kan­te for­mer og kla­re far­ver er stab­let på kryds og tværs in­de i en hvid ku­be. Der er rum pro­gram­me­ret til vel­kend­te funk­tio­ner som ca­fe, om­klæd­ning og sce­ne­kunst, men og­så om­rå­der, der bare hed­der ’puls’, ’zen’ og ’tan­ke’. Næ­sten al­le rum kan og­så an­ven­des til an­dre for­mål og er fle­re ste­der præ­get af ind­byr­des visu­el åben­hed, ik­ke mindst op og ned med glas i gul­vet og ud­skæ­rin­ger i eta­ger­ne. Den visu­el­le kon­takt til hin­an­dens ak­ti­vi­te­ter er en del af at­trak­tio­nen.

I rum­me­ne mel­lem de ind­lag­te zo­ner, som vel ud­gør halv­de­len af hu­set, er der al­skens må­der at kla­tre, rut­sje og krav­le på. I la­byrin­ter, rør og på ud­spænd­te net går det op og ned. Der fin­des bå­de trap­per og ele­va­tor mel­lem ni­veau­er­ne, men man kan og­så bru­ge reb, brandsti­ger el­ler rut­sje­ba­ne. Det er et kro­p­s­ud­for­dren­de og -dyr­ken­de hus for al­le, børn så­vel som de­res for­æl­dre og bedste­for­æl­dre. Her fo­re­går bå­de pro­gram­lag­te ar­ran­ge­men­ter, for­e­nings­ak­ti­vi­te­ter og fri leg.

Hu­set føl­ger den tan­ke, at jo fle­re funk­tio­ner og ak­ti­vi­te­ter, man hæl­der ind i et hus, des bed­re bli­ver hel­he­den. Man ser an­dre be­væ­ge sig og bli­ver selv in­spi­re­ret til at bru­ge krop­pen. Den åb­ne pro­gram­me­ring af hu­set fort­sæt­ter i det om­gi­ven­de land­skab med cyk­le-, lø­be og kla­tre­mu­lig­he­der og bold- og ska­ter­ba­ne teg­net af land­sk­ab­s­teg­ne­stu­en SLA.

Ku.Be er de­sig­net til at ind­fan­ge og frem­me de ufor­mel­le in­di­vi­du­a­li­se­re­de idræts­for­mer, der bre­der sig. Vi be­væ­ger os ik­ke så me­get i or­ga­ni­se­ret form læn­ge­re. Det hø­rer in­du­stri­sam­fun­det til at stå på ræk­ke som ved et sam­lebånd og la­ve ens øvel­ser. Gym­na­stik- og idræts­for­e­nin­ger bli­ver der­for fra­valgt til for­del for uor­ga­ni­se­ret be­væ­gel­se i form af løb, cyk­ling og fit­ness.

Det fly­den­de sam­fund

Den en­kel­tes fri­hed til at om­tol­ke by­ens of­fent­li­ge rum i ufor­mel uor­ga­ni­se­ret idræt som ska­te­bo­ard, ga­de­bold­spil og parkour er hur­tigt ble­vet or­ga­ni­se­ret ind i vel­færds­sam­fun­dets nyin­dret­nin­ger af par­ker og ga­de­rum. At dyr­ke idræt i det fri kun­ne el­lers tæn­kes som et sær­ligt mål for fri­hed fra sam­fun­det. Et sted, hvor man er ale­ne med sin krop og de ud­for­drin­ger, om­gi­vel­ser­ne nu by­der på. Men form­giv­nin­gen er hur­tigt kom­met ef­ter lø­ber­ne, og i f.eks. Søn­der­mar­ken kan lø­be­re nu tæn­de for en ’ka­nin’ af lys, hvis tem­po de kan føl­ge rundt på ha­vens lø­be­ru­te. Den in­di­vi­du­el­le uor­ga­ni­se­re­de kro­p­s­ud­fol­del­se er nu sank­tio­ne­ret vel­færd.

I vor tid, som den ny­ligt af­dø­de pol­ske so­cio­log Zyg­munt Bau­man har kaldt den fly­den­de mo­der­ni­tet, sy­nes byg­nings­kun­sten selv at bli­ve fly­den­de, den sø­ger mod at op­hæ­ve mar­kan­te rum­li­ge di­stink­tio­ner mel­lem eta­ger­ne i Ku.Be og mel­lem af­de­lin­ger­ne i Dokk1. Kun ind til fored­rags­sa­len har man af aku­sti­ske og lys­mæs­si­ge år­sa­ger fa­ste væg­ge. I re­sten af Dokk1 smel­ter rum og funk­tio­ner sam­men og fly­der over i hin­an­den i løst mar­ke­re­de om­rå­der. Selv navn­giv­nin­gen af de to in­sti­tu­tio­ner sy­nes ramt af en sam­men­s­melt­ning af retskriv­nings­reg­ler­ne.

Hvis sam­fun­det er ble­vet et hav, kan man bli­ve ån­de­ligt ju­ste­ret i Dokk1, in­den man sej­ler ud igen. Og Ku.Be er den udadtil skar­pt af­græn­se­de klods, hvori sam­fun­det sør­ger for, at vi tu­ner krop­pe­ne for vo­res egen skyld. Men og­så for fæl­les­ska­bets.

SKRÅT TERRÆN. En pi­ge sprin­ger om­kring i SLA's land­skab for­an Kul­tur og Be­væ­gel­ses­hu­set Ku.Be på Fre­de­riks­berg. Ne­derst er en af Dokk1’s trap­per i brug som tri­bu­ne for pu­bli­kum til et uden­dørs ar­ran­ge­ment på plad­sen teg­net af Kri­sti­ne Jen­sens Teg­ne­stue. Fo­to: Adam Mørk

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.