Vi fo­re­tra­ek­ker de ne­ga­ti­ve nyhe­der

Politiken - - DEBAT - MIK­KEL WITTENBURG PE­TER­SEN, CAND.SOC. I SOCIALVIDENSKAB OG PSYKOLOGI

HVOR­FOR tror de fle­ste dan­ske­re, at kri­mi­na­li­te­ten sti­ger, når det mod­sat­te er til­fa­el­det? I Po­li­ti­ken i man­dags gav fi­re fag­folk de­res bud på en for­kla­ring, og al­le fi­re ser me­di­er­nes fo­kus som den pri­ma­e­re år­sag.

Men to ny­e­re stu­di­er vi­ser, at det ik­ke kun er me­di­er­nes fo­kus, der far­ver folks op­fat­tel­se. Påvirk­nin­gen går og­så den an­den vej. Man­ge har nem­lig en pra­e­fe­ren­ce for ne­ga­ti­ve frem for po­si­ti­ve nyhe­der. Det er kon­klu­sio­nen på et ori­gi­nalt stu­die af Marc Trus­sler og Stu­art Sor­o­ka fra McGill Uni­ver­si­tet.

Tid­li­ge­re stu­di­er hav­de iføl­ge Trus­sler og Sor­o­ka va­e­ret for ukon­trol­le­re­de (ved at re­gi­stre­re folks nyheds­for­brug der­hjem­me – men hvem bru­ger com­pu­te­ren?) el­ler for op­stil­le­de (ved at sa­et­te folk til at la­e­se nyhe­der – men bli­ver de på­vir­ket af at fø­le sig over­vå­get?).

Trus­sler og Sor­o­ka greb det an­der­le­des an. De in­vi­te­re­de folk ind i la­bo­ra­to­ri­et un­der da­ek­ke af at skul­le må­le de­res øjen­be­va­e­gel­ser. Del­ta­ger­ne fik så at vi­de, at ud­sty­ret til at må­le de­res øjen­be­va­e­gel­ser skul­le indstil­les in­den for­sø­gets start. De skul­le der­for sa­et­te sig ved en com­pu­ter og la­e­se nyhe­der.

Hvil­ke nyhe­der, de valg­te at la­e­se, var li­ge­gyl­digt, fik de at vi­de. Det vig­ti­ge var, at de la­e­ste no­get, så ud­sty­ret kun­ne indstil­les. I vir­ke­lig­he­den var det­te det egent­li­ge for­søg.

Kon­klu­sion: Det var 26 pro­cent me­re sand­syn­ligt, at en ne­ga­tiv hi­sto­rie blev la­est frem for en po­si­tiv.

SAM­TI­DIG ER VI men­ne­sker og­så til­bø­je­li­ge til at forta­el­le an­dre om ne­ga­ti­ve frem for po­si­ti­ve nyhe­der. Det vi­ser et stu­die af Ni­co­las Fay fra Uni­ver­si­ty of West Au­stra­lia. I stu­di­et blev del­ta­ger­ne ind­delt i grup­per. Den før­ste per­son i grup­pen skul­le la­e­se en hi­sto­rie og der­ef­ter gen­gi­ve den til en an­den del­ta­ger, der så skul­le forta­el­le den vi­de­re til en tred­je, osv. Hi­sto­ri­en in­de­holdt en­ty­digt po­si­ti­ve og ne­ga­ti­ve be­gi­ven­he­der samt tve­ty­di­ge be­gi­ven­he­der, der kun­ne tol­kes bå­de po­si­tivt og ne­ga­tivt.

På den må­de kun­ne Fay må­le, hvil­ke be­gi­ven­he­der der over­le­ve­de, gik tabt el­ler blev om­dan­net fra den før­ste til den sid­ste per­son i grup­per­ne.

Re­sul­ta­ter­ne er iøj­ne­fal­den­de: I gen­nem­snit over­le­ve­de 60 pro­cent af de ne­ga­ti­ve be­gi­ven­he­der rej­sen fra den op­rin­de­li­ge hi­sto­rie til det sid­ste grup­pe­med­lems ver­sion.

Det gjaldt kun 30 pro­cent af de po­si­ti­ve be­gi­ven­he­der. Og del­ta­ger­ne tol­ke­de me­re hyp­pigt tve­ty­di­ge be­gi­ven­he­der i et ne­ga­tivt end i et po­si­tivt lys.

Re­sul­ta­ter­ne kan va­e­re med til at for­kla­re, hvor­for ne­ga­ti­ve nyhe­der do­mi­ne­rer i me­di­er­ne, og hvor­dan dis­se i hø­je­re grad end po­si­ti­ve nyhe­der bli­ver spredt.

Me­di­er kan gø­re me­re ud af at forta­el­le, at kri­mi­na­li­te­ten fal­der. Men de to stu­di­er ta­get i be­tragt­ning vil det ik­ke nød­ven­dig­vis aen­dre folks op­fat­tel­se af, at det går den for­ker­te vej

Re­sul­ta­ter­ne kan va­e­re med til at for­kla­re, hvor­for ne­ga­ti­ve nyhe­der do­mi­ne­rer i me­di­er­ne

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.