Flygt­nin­ge: Vi ane­de ik­ke, om vi var på vej mod et bed­re liv

Un­der My­an­mars mi­li­ta­er­dik­ta­tur blev Chin Chin og Zing som krist­ne un­der­trykt. Flug­ten før­te dem via FN’s kvo­te­sy­stem til Dan­mark, hvor de nu har op­byg­get et nyt liv.

Politiken - - TEMA - EMIL ARENHOLT MOSEKJAER emil.arenholt@pol.dk

Når sol­da­ter­ne fra re­ge­rings­hae­ren an­kom til lands­by­er­ne i My­an­mars over­ve­jen­de krist­ne Chin­provins, så var der ik­ke no­gen tvivl om, hvem der be­stem­te.

»De be­hand­le­de folk, som de vil­le. Smed dem ud fra de­res hu­se, så de selv kun­ne sove der, spi­ste vo­res mad og slog folk, hvis de gjor­de mod­stand«, si­ger Bi­ak Chin Par Li­an, kal­det Chin Chin, der som dat­ter af en lands­byla­e­rer op­le­ve­de det bud­dhi­sti­ske mi­li­ta­er­dik­ta­turs un­der­tryk­kel­se på na­er­me­ste hold.

På grund af sin mors job var de forskå­net for de va­er­ste over­greb fra sol­da­ter­ne.

»Men vi hør­te of­te om kvin­der i lands­by­er­ne, der blev vold­ta­get af dem«,

Igen­nem lan­dets man­ge­åri­ge mi­li­ta­er­dik­ta­tur blev man­ge af My­an­mars et­ni­ske og re­li­gi­øse mi­no­ri­te­ter un­der­trykt, og­så krist­ne. For Chin Chin hø­rer det dog for­ti­den til. Hun bor i dag Øl­god med sin fa­mi­lie, her­i­blandt svi­ge­r­in­den Zing Tha Par Chia To.

Beg­ge kom til Dan­mark via FN’s kvo­te­flygt­nin­ge­sy­stem, og beg­ge flyg­te­de i sin tid fra en un­der­tryk­kel­se, der ik­ke kun fo­re­gik fy­sisk. I de­res pa­pi­rer stod der, hvor i lan­det de kom fra, og hvil­ket tros­ret­ning de til­hør­te. I My­an­mar er det et stem­pel, der be­stem­mer, hvor­dan dit liv kommer til at va­e­re.

Som kri­sten var Chin Chin klar over, at der al­tid vil­le va­e­re et usyn­ligt loft for, hvad hun kun­ne op­nå.

»Jeg star­te­de på uni­ver­si­te­tet, hvil­ket ko­ste­de en for­mue. Al­li­ge­vel vid­ste jeg, at jeg på grund af min re­li­gion al­drig vil­le kun­ne op­nå min drøm om at bli­ve sy­geple­jer­ske«, si­ger hun.

I 2003 be­slut­te­de den 19-årig Chin Chin sig der­for for at flyg­te. Det ske­te først med men­ne­skes­mug­le­re igen­nem jung­len til na­bo­lan­det Ma­lay­sia, hvor man­ge an­dre krist­ne fra My­an­mar li­ge­le­des bo­e­de il­le­galt i jung­len. Det var sam­me flugt, som Chin Chins svi­ge­r­in­de, Zing, tog et par år se­ne­re.

Zing vok­se­de op in­de i Chin-provin­sens ho­ved­stad, Hakha, og op­le­ve­de der­for ik­ke den sam­me vol­de­li­ge un­der­tryk­kel­se som Chin Chin gjor­de ude i lands­by­er­ne. Men den re­li­gi­øse un­der­tryk­kel­se og be­gra­ens­nin­gen af hen­des drøm­me var den sam­me.

»Der var in­gen frem­tid for mig i Bur­ma (My­an­mar, red.)«, si­ger Zing.

Hvor Chin Chin rej­ste med men­ne­skes­mug­le­re, der be­hand­le­de dem godt, var Zings tur over gra­en­sen an­der­le­des. De fik na­e­sten in­gen mad og vand, og men­ne­skes­mug­ler­ne slog dem med ka­ep­pe, når de ik­ke gik hur­tigt nok.

»Det va­er­ste var, at vi ik­ke ane­de, om vi var på vej mod et bed­re liv«, si­ger hun.

Fik en kvo­te­plads til Dan­mark

Chin Chin blev efter kort tid i Ma­lay­sia gift med en mand, som hen­des fa­mi­lie kend­te hjem­me­fra. Han hav­de få­et en plads igen­nem FN’s kvo­te­flygt­nin­ge­sy­stem, og efter et år kun­ne de sa­et­te sig på et fly til Dan­mark, hvor hun an­kom i 2004.

Zings op­hold i jung­len va­re­de over tre år, hvor hun sam­men med an­dre flygt­nin­ge bo­e­de i con­tai­ne­re og hut­le­de sig igen­nem til­va­e­rel­sen i skjul for myn­dig­he­der­ne. I star­ten kend­te Zing in­gen, men efter et styk­ke tid mød­te og­så hun en mand, som hun blev gift med.

Da hans fa­mi­lie, der in­klu­de­re­de Chin Chin, bo­e­de i Dan­mark, lyk­ke­des det dem at få en kvo­te­plads igen­nem FN. Li­ge­som sin svi­ge­r­in­de rej­ste hun der­for i 2009 imod lan­det højt mod nord, som hun ik­ke kend­te.

I dag bor bå­de Zing og Chin Chin i Øl­god, hvor de har byg­get et liv op. Det er ik­ke kun fy­sisk, at det har va­e­ret en lang rej­se fra Sy­døst­a­si­en til Dan­mark.

»Det var et to­talt kul­tur­chok. Vi var hel­di­ge med, at vi kun­ne bo hos vo­res fa­mi­lie i star­ten, som kun­ne la­e­re os alt fra dansk til, hvor­dan man bru­ger en op­va­ske­ma­ski­ne«, si­ger Zing og gri­ner.

For Chin Chin be­tød an­kom­sten til Dan­mark, at hun gen­vandt tro­en på frem­ti­den.

»Vi vid­ste, at vi le­ve­de i fat­tig­dom og un­der­tryk­kel­se. Men jeg indså ik­ke, hvor slemt det hav­de va­e­ret, før vi kom til et land, hvor vi ik­ke blev diskri­mi­ne­ret og tor­tu­re­ret på grund af vo­res re­li­gion«, si­ger hun.

I Dan­mark har beg­ge kvin­der ud­dan­net sig in­den for ple­je­sek­to­ren. Zing som so­ci­al- og sund­heds­hja­el­per og Chin Chin som sy­geple­jer­ske. Zing forta­el­ler, at er­fa­rin­gen med at va­e­re af­ha­en­gig af an­dre gør, at hun er glad for at kun­ne hja­el­pe men­ne­sker.

Men hvor beg­ge kvin­der op­le­ve­de, at dan­sker­ne i sin tid tog imod dem med åb­ne ar­me, så fø­ler Chin Chin, at stem­nin­gen over for dem har aen­dret sig blandt nog­le dan­ske­re.

»Da jeg var ude at sa­el­ge lod­sed­ler for en støt­te­o­r­ga­ni­sa­tion, var der ste­der, hvor folk vredt for­tal­te mig, at der blev gjort nok for flygt­nin­ge. Selv om or­ga­ni­sa­tio­nen ik­ke har no­get med det at gø­re. Det er, som om vis­se dan­ske­re er ble­vet me­re ne­ga­ti­ve over for frem­me­de«, si­ger Chin Chin.

NYT LIV. Efter at va­e­re vok­set op med un­der­tryk­kel­se i My­an­mar på grund af de­res krist­ne tro, lyk­ke­des det Zing (tv) og Chin Chin at kom­me til Dan­mark via FN's sy­stem for kvo­te­flygt­nin­ge. Foto: Tor Birk Trads

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.