In­ter­view: »Selv­føl­ge­lig har jeg et me­dansvar«

Ni­ge­ri­as tid­li­ge­re pra­esi­dent Olu­se­gun Oba­sanjo for­søg­te at gø­re det rig­ti­ge, si­ger han. Den afri­kan­ske eli­te vil be­hol­de al­le va­er­di­er for sig selv, si­ger FN-chef.

Politiken - - TEMA - JENS BOSTRUP

Det lig­ner et op­lagt selv­mål, når Olu­se­gun Oba­sanjo af al­le la­eg­ger an­sva­ret for Afri­kas fat­tig­dom og un­der­ud­vik­ling på Afri­kas eg­ne po­li­ti­ske le­de­re.

Han har i tre om­gan­ge va­e­ret pra­esi­dent for Ni­ge­ria, Afri­kas fol­ke­ri­ge­ste land, der kap­pes med Syd­afri­ka om at va­e­re kon­ti­nen­tets do­mi­ne­ren­de øko­no­mi.

»Selv­føl­ge­lig har jeg et me­dansvar«, si­ger Olu­se­gun Oba­sanjo. »Men jeg for­søg­te at gø­re nog­le få ting rig­tigt. Og at hol­de fast i dem. Min re­ge­rings­tid ta­ler for sig selv«, si­ger han.

Oba­sanjo kom til mag­ten før­ste gang i 1976, hvor lan­dets mi­li­ta­e­re dik­ta­tor blev myr­det ved et kup. Kup­pet slog fejl, og som na­est­kom­man­de­ren­de blev Oba­sanjo ind­sat som ny stats­le­der. Han fik ved­ta­get en ny for­fat­ning ba­se­ret på den ame­ri­kan­ske, or­ga­ni­se­re­de valg og blev i 1979 den før­ste mi­li­ta­e­re stats­le­der i Afri­ka, der fri­vil­ligt over­lod mag­ten til en de­mo­kra­tisk valgt ci­vi­list.

»Al­le­re­de i min før­ste pe­ri­o­de som mi­li­ta­er le­der men­te jeg, at ud­dan­nel­se er ek­stremt vig­tigt, og jeg ind­før­te uni­ver­sel sko­le­gang for al­le Ni­ge­ri­as børn. Men så snart jeg over­drog mag­ten, blev pro­gram­met ned­lagt. De nye le­de­re men­te ik­ke, at de hav­de råd«, si­ger han.

Ni­ge­ria faldt til­ba­ge i dik­ta­tur. Oba­sanjo kri­ti­se­re­de re­gi­met for at kra­en­ke men­ne­ske­ret­tig­he­der­ne og blev idømt 30 års fa­engsel. Da dik­ta­to­ren dø­de, blev Oba­sanjo løsladt og 1999 valgt til ny pra­esi­dent med stort fler­tal og gen­valgt i 2003.

Med olie­pen­ge i ryg­gen ind­før­te han en ny sko­lere­form, den­ne gang med ni års sko­le­gang til al­le, og en ny sund­heds­re­form. Men de løb ud i san­det, iføl­ge Oba­sanjo skudt i sa­enk af del­sta­ter­nes magt­ful­de le­de­re. »De­mo­kra­ti­et kan nog­le gan­ge ha­ve si­ne svag­he­der«, si­ger han.

Kri­tik­ken af de afri­kan­ske le­de­re byg­ger på, at lan­de­ne i Asi­en og Lat­i­na­me­ri­ka har ud­vik­let sig langt bed­re si­den ko­lo­ni­ti­den end de afri­kan­ske. Og der er iføl­ge Oba­sanjo in­gen gyl­di­ge und­skyld­nin­ger for, at de afri­kan­ske skul­le kla­re sig dår­li­ge­re.

»Men­ne­sker er dy­best set ens. Vi har de sam­me grund­la­eg­gen­de be­hov for mad, ud­dan­nel­se og et til­freds­stil­len­de liv. Der kan va­e­re for­skel­le på kul­tur, va­er­di­er og mil­jø. Men ik­ke no­gen, der kan be­grun­de, at det skul­le va­e­re sva­e­re­re for Afri­ka at ud­vik­le sig«, si­ger han.

Di­rek­tør for afri­ka­kon­to­ret i FN’s ud­vik­lings­pro­gram Ab­dou­laye Mar Dieye er kun del­vis enig.

»Sy­døst­a­si­en har i al­le åre­ne va­e­ret un­der USA’s be­skyt­tel­se. Det har spa­ret sto­re sum­mer på for­sva­ret, som for en stor del blev in­ve­ste­ret i ud­vik­ling. Afri­ka blev der­i­mod for­ladt af ko­loni­mag­ter­ne på en må­de, som gjor­de kon­ti­nen­tet sår­bart over for uro og kon­flikt. Det har ko­stet dyrt«, si­ger han.

»Men det skal ik­ke va­e­re no­gen und­skyld­ning. Det er rig­tigt, at dår­lig le­del­se har va­e­ret et stort pro­blem i Afri­ka i man­ge år. Ho­ved­pro­ble­met er, at de afri­kan­ske eli­ter har et ind­ret­tet et øko­no­misk sy­stem, hvor de selv ta­ger det he­le og in­tet gi­ver vi­de­re til den bre­de be­folk­ning«, si­ger Ab­dou­laye Mar Dieye.

Jeg for­søg­te at gø­re nog­le få ting rig­tigt. Og at hol­de fast i dem

Olu­se­gun Oba­sanjo

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.