Man­den der får Fod­bol­dens Hus til at gy­se

Si­den 1990 har Mads Øland stå­et i spid­sen for Spil­ler­for­e­nin­gen og ud­ka­em­pet tal­ri­ge sva­erds­lag med fod­bold­klub­ber­ne og DBU – som det er til­fa­el­det med kon­flik­ten om kvin­delands­hol­det. Han vin­der som re­gel si­ne kam­pe, men mø­der kri­tik for at va­e­re for sta

Politiken - - SPORT - FAKTA JEPPE LAURSEN BROCK

Om­kran­set af halvskal­de­de tra­e­er rej­ser en grå be­ton­byg­ning i tre eta­ger sig for en­den af en blind vej. DBU Al­lé 1, ly­der adres­sen på det, de kal­der Fod­bol­dens Hus. Fra luf­ten lig­ner det et fejl­teg­net kors, hvor fi­re let forskud­te ar­me sky­der ud i hver sin ret­ning fra et hjer­te af glas. Der, lidt iso­le­ret i Brønd­by, er fod­bol­dens mag­te­li­te sam­let: Top­klub­ber­nes or­ga­ni­sa­tion, Di­vi­sions­for­e­nin­gen, i stu­en af den ene arm og Dansk Bold­spil-Uni­on (DBU) i re­sten.

Selv om de ind imel­lem har haft de­res kam­pe, er der sik­kert me­get, de­res an­sat­te kan va­e­re eni­ge om, når de mø­der hin­an­den i kan­ti­nen. Selv­føl­ge­lig kan de ta­le om de­res fa­el­les hjer­te­barn, fod­bol­den, de kan vel og­så nik­ke sam­men til dan­ske klas­si­ke­re som vej­ret el­ler ma­den, og mon ik­ke og­så de i takt kan hid­se hin­an­den godt op, når snak­ken fal­der på ham der Mads Øland. Ham med det lidt pju­ske­de hår, de slan­ke bril­ler og jak­ken, der vir­ker så stor over hans klej­ne krop. Ham, der si­den 1990 har stå­et i spid­sen for Spil­ler­for­e­nin­gen – som på de­mon­stra­tiv vis ej er at fin­de i Fod­bol­dens Hus, men i et gam­melt hus ud til Fre­de­riks­holms Ka­nal, cen­tralt i Kø­ben­havn.

For selv om spil­ler­ne ud­gør sel­ve spor­tens ker­ne, har de of­te va­e­ret klub­ber­nes og for­bun­dets mod­stan­der uden for ba­nen. Og når Mads Øland be­gyn­der at ras­le med sab­ler­ne og kal­de til kamp for si­ne med­lem­mers ret­tig­he­der, går der nok of­te et gys gen­nem Fod­bol­dens Hus.

Det gjor­de der for­ment­lig og­så, da der i star­ten af sep­tem­ber ud­brød en kon­flikt mel­lem DBU og Spil­ler­for­e­nin­gen om kvin­delands­hol­dets for­hold. På trods af at kend­te pro­fi­ler som Per­nil­le Har­der og Na­dia Na­dim har ud­talt sig om den udadtil, for­di de er go­de til at vin­de fol­kets sym­pa­ti, har Mads Øland stå­et som den

1994: vig­tig­ste mand i kulis­sen.

»Men jeg vil si­ge, at det ik­ke er kam­pe­ne, jeg er mest stolt af i mit ar­bej­de. Det er der­i­mod af­ta­ler­ne – for det er jo dem, der dri­ver va­er­ket fremad. Jeg har ik­ke løst no­get for kvin­delands­hol­det, før der er en un­der­skrift på en god af­ta­le, og de har få­et bed­re sti­pen­di­er, så de kan få mad på bor­det og spil­le fod­bold lidt la­en­ge­re end den tid, fora­el­dre­sponsora­tet vir­ker«, si­ger den 52-åri­ge him­mer­la­en­ding.

Klub­ber­ne og DBU ved, at Øland ik­ke hel­mer, før en gun­stig af­ta­le er på plads – og at han har så godt styr på ju­ra, fakta og for­hand­ling, at han na­e­sten al­tid vin­der si­ne kam­pe. Som de gan­ge, han un­der høj bøl­ge­gang har sy­s­let sta­er­ke overenskom­ster på plads med Di­vi­sions­for­e­nin­gen og ind­gå­et for­del­ag­ti­ge lands­holds­af­ta­ler. El­ler som det var til­fa­el­det, da Spil­ler­for­e­nin­gen sik­re­de si­ne med­lem­mer op mod 100 mil­li­o­ner kro­ner fra klub­ber­ne, der hav­de und­ladt at be­ta­le fe­ri­e­pen­ge og pen­sion af for­skel­li­ge bonus­ser. Det blev kendt som fe­ri­e­pen­ge­sa­gen og er en mile­pa­el i Mads Ølands 27 år som spy­d­spids for Spil­ler­for­e­nin­gen. Først som for­mand og si­den 1997 som di­rek­tør.

To si­der af sam­me mand

Men det er net­op og­så kon­flik­ter som den, der har gi­vet ham et så bro­get ry, at hans ven­ner og fjen­der be­trag­ter ham di­a­me­tralt mod­sat af hin­an­den. Er han prin­cip­fast el­ler sta­e­dig, ret­fa­er­dig el­ler re­gel­ryt­ter? Er han kon­tant el­ler kon­fron­ta­to­risk, stra­te­gisk el­ler ud­spe­ku­le­ret, stand­haf­tig el­ler grå­dig? Det af­ha­en­ger af øj­ne­ne, der ser, og ører­ne, der lyt­ter.

I 00’er­ne sag­de Ni­els-Chri­sti­an Holm­strøm, na­est­for­mand i FC Kø­ben­havn og en mar­kant stem­me, at Mads Øland »for­gif­ter sam­ar­bejds­kli­ma­et i dansk fod­bold«. Og DBU’s tid­li­ge­re kom­mu­ni­ka­tions­chef Lars Be­rendt bul­dre­de løs om, at uni­o­nen kun vil­le sam­ar­bej­de med Spil­ler­for­e­nin­gens di­rek­tør, når det var strengt nød­ven­digt – for­di han sat­te for­bun­det »en pi­stol for tin­din­gen«. Fle­re gan­ge har Øland da og­så vist, at han ik­ke er ban­ge for at mo­bi­li­se­re si­ne med­lem­mer til at tra­ek­ke de­res mest po­ten­te vå­ben: At strej­ke el­ler i det mind­ste true med det. Det ske­te f.eks., da kvin­delands­hol­det i den­ne uge blev va­ek fra lands­holds­lej­ren, og DBU føl­te sig kal­det til at af­ly­se en ud­solgt ven­skabs­kamp.

Kri­tik­ken for at va­e­re be­sva­er­lig ge­ne­rer dog langt fra Mads Øland.

»Jeg vil na­e­sten si­ge, at det er mit job at va­e­re gen­stand for den slags. Når jeg mø­der mi­ne kol­le­ger i den in­ter­na­tio­na­le spil­ler­for­e­ning, er det så­dan no­get, vi al­le sam­men op­le­ver, for vi har den sam­me rol­le. Men for os er det og­så et slags ha­e­der­s­ma­er­ke. Alt­så, hvis ik­ke der en­gang imel­lem var kri­tik af os som per­so­ner, og hvis ik­ke no­gen syn­tes, at vi ud­for­drer etablis­se­men­tet lidt ri­ge­ligt me­get... Ja, så vil­le vi jo ik­ke gø­re vo­res job godt nok med

Sam­men er vi sta­er­ke­re, ale­ne er vi sva­ge

Mads Øland

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.