BLÅ BOG

Li­se­lot­te Høj­gaard

Politiken - - DEBAT -

le­vero­pe­ra­tio­ner og fra 30 til 200 ope­ra­tio­ner i bugs­pyt­kir­t­len, mens der i sam­me pe­ri­o­de kun er ble­vet an­sat to ek­stra over­la­e­ger og to ek­stra sy­geple­jer­sker til at løf­te op­ga­ven. Det er da iøj­nesprin­gen­de«.

Dan­mark har li­ge va­e­ret igen­nem en fi­nanskri­se, hvor al­le har skul­let spa­re og lø­be hur­ti­ge­re. Er det ik­ke me­get ri­me­ligt, at det og­så har ramt sy­ge­hus­va­e­se­net?

»Selv­føl­ge­lig er det det. Selv­føl­ge­lig skal vi ik­ke spil­de vo­res skat­te­pen­ge på et kor­n­fedt sund­heds­sy­stem. I hø­rer mig jo ik­ke si­ge, at vi skal ha­ve en Rolls Roy­ce­mo­del af et sy­ge­hus­va­e­sen, hvis vi be­slut­ter os for, at vi kan nø­jes med en Po­lo-mo­del, men bi­len skal vel for po­k­ker kun­ne kø­re. Jeg sy­nes, vi skyl­der os selv og hin­an­den i det­te fi­ne lil­le land, at vi har sund­heds­sy­stem, der fun­ge­rer ri­me­lig godt, hvor der er fri og li­ge ad­gang for al­le, og hvor de 100.000 per­so­ner, der ar­bej­der i sek­to­ren, har or­dent­li­ge ar­bejds­vil­kår. Dér er vi ik­ke i dag«.

Du ud­ta­ler dig her som kli­nik­le­der, men hvor­dan op­le­ver di­ne an­sat­te det?

»Jeg fryg­ter, at de er ved at mi­ste gej­sten. Al­le be­stra­e­ber sig på at va­e­re til ste­de i mø­det med pa­tien­ter­ne, men så snart vi er på gan­ge­ne, spur­ter vi vi­de­re. Vi har dår­lig tid til at de­bri­e­fe. Her på af­de­lin­gen har vi 130.000 un­der­sø­gel­ser om året, og vi ser de al­vor­li­ge di­ag­no­ser hver dag. Den slags vaen­ner man sig al­drig til, og det sli­der på os. Når man har et job, der hand­ler om li­vet og dø­den, skal man alt­så ha­ve et ar­bejds­mil­jø, hvor man har det godt, men i øje­blik­ket er vi pres­set ud over gra­en­sen«.

Spild af tid

Mens Li­se­lot­te Høj­gaard og hen­des kol­le­ger på ho­spi­tals­gan­ge­ne har skul­let sa­et­te tem­po­et vold­somt i vej­ret, er det strøm­met ind med ny­an­sat­te djøf’ere og kom­mu­ni­ka­tions­folk på kon­tor­gan­ge­ne.

En analyse fra Fi­nans­mi­ni­ste­ri­et fra marts i år vi­ste, at der fra 2007 til 2016 er ble­vet an­sat 1.800 fle­re ad­mi­ni­stra­ti­ve Født 1957. Dr.med., kli­nik­chef og over­la­e­ge på Rigs­ho­spi­ta­let og pro­fes­sor på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet. Hun er for­mand for Dan­marks Grund­forsk­nings­fond og med­lem af fle­re in­ter­na­tio­na­le vi­den­ska­be­li­ge råd og fon­de.

Hen­des bog ’Hvor­dan får vi ver­dens bed­ste sund­heds­va­e­sen?’ ud­kom i den­ne uge fra In­for­ma­tions For­lag. me­d­ar­bej­de­re i re­gio­ner­ne – sva­ren­de til en stig­ning på 27 pro­cent.

»Per­so­na­le­grup­pen i det, jeg kal­der djøf-la­get – alt­så le­de­re, ad­mi­ni­stra­to­rer, regn­skabs­folk og kom­mu­ni­ka­tions­me­d­ar­bej­de­re – er eks­plo­de­ret gen­nem de sid­ste 10 år. Det er rig­tigt, at der og­så er kom­met fle­re sund­heds­per­so­ner, men slet ik­ke i sam­me stør­rel­ses­or­den. Det har be­ty­det to ting, dels at de sund­heds­fag­li­ge per­so­ner – la­e­ger, kirur­ger, sy­geple­jer­sker, jor­de­mødre osv. – ud­gør en sta­dig min­dre del af ar­bejds­styr­ken, dels at de skal bru­ge sta­dig me­re tid på at ’fodre dy­ret’ og mel­de al­le mu­li­ge ting ind til de ad­mi­ni­stra­ti­ve af­de­lin­ger. Her sid­der der så nog­le djøf’ere uden sa­er­lig sund­heds­fag­lig vi­den og ta­ster vo­res op­lys­nin­ger ind i Ex­cel-ark, og det me­ste af det en­der som varm luft i ring­bind«.

Men er det ik­ke me­get for­nuf­tigt med en sta­erk sty­ring af sek­to­ren?

»Selv­føl­ge­lig skal vi hol­de styr på stum­per­ne, men pen­du­let er svin­get for langt ud. Jeg er ik­ke ude i en el­ler an­den djøf­bas­hing, men vi er sim­pelt­hen ble­vet for over­sty­re­de, og der er alt for man­ge li­ge­gyl­di­ge pa­pi­rer, der he­le ti­den skal ud­fyl­des og mel­des ind. Det er na­e­sten per­ver­te­ret, når vi mel­der de sam­me ting ind igen og igen og igen. New pu­blic ma­na­ge­ment ha­er­ger vo­res or­ga­ni­sa­tion, og det er dybt fru­stre­ren­de for os på gul­vet. Mis­for­stå mig ik­ke – jeg er stor til­ha­en­ger af, at vi gør tin­ge­ne smar­te­re og me­re ef­fek­tivt, men for­an­drin­gen bør ta­ge ud­gangs­punkt i et la­e­ge­fag­ligt skøn, ik­ke i en djøf’ers Ex­cel-ark«.

Hvor­dan er det kom­met så vidt?

»Der er ik­ke én skurk. Man kan ik­ke pe­ge og si­ge, at det er Ole, Pe­ter el­ler Han­nes skyld, men vi har på en el­ler an­den må­de la­det bu­reau­kra­ti­et vok­se uha­em­met, så vi i dag står med et sy­stem, der er me­get, me­get uhen­sigts­ma­es­sigt. Det be­gynd­te om­kring 2006, da man ned­lag­de Ho­vedsta­dens Sy­ge­hus­fa­el­les­skab (H:S), som fak­tisk fun­ge­re­de rig­tigt godt, og skab­te re­gio­ner­ne til at va­re­ta­ge sy­ge­hu­se­ne. Si­den er det kun ble­vet vaerre«.

»Der er in­gen tvivl om, at det er de mas­si­ve be­spa­rel­ser, der har skabt over­bu­reau­kra­ti­se­rin­gen. Man er nødt til at va­e­re me­get sty­ren­de, hvis man skal dri­ve et me­get fat­tigt sy­stem og al­li­ge­vel ha­ve tid til de man­ge mil­li­o­ner af pa­tien­ter, vi be­hand­ler hvert ene­ste år«.

Men der må va­e­re no­gen, der sid­der med an­sva­ret. Er det re­gio­ner­ne? Ho­spi­tals­le­del­ser­ne? Fol­ke­tin­get?

»Det er jo det, der er så be­syn­der­ligt. Når man ta­ler med re­gio­ner­ne, si­ger de, at det er sta­tens skyld, for det er dem, der be­stem­mer re­gio­ner­nes øko­no­mi i for­å­rets bud­get­for­hand­lin­ger, og når man ta­ler med sta­ten, si­ger de, at det er re­gio­ner­nes skyld, for det er dem, der dri­ver vo­res sy­ge­hu­se. Det er det, jeg kal­der abe­kast­ning, og det må stop­pe. Nu må de sim­pelt­hen sa­et­te sig sam­men, stil­le aben midt på bor­det og si­ge: ’Vi rej­ser os ik­ke, før aben er va­ek’«.

Du si­ger, for­hol­de­ne var bed­re før 2006. Hvor­dan fo­re­gik det den­gang?

»H:S var vel­fun­ge­ren­de. Vi hav­de en re­la­tiv smal ad­mi­ni­stra­tion, og la­e­ge­fag­lig­he­den var til ste­de he­le vej­en op i sy­ste­met. Det var ita­le­sat, at evi­dens­ba­se­ret

Når man har et job, der hand­ler om li­vet og dø­den, skal man alt­så ha­ve et ar­bejds­mil­jø, hvor man har det godt, men i øje­blik­ket er vi pres­set ud over gra­en­sen

OPRÅB.

»Jeg fø­ler, at der er en sa­er­lig etisk for­dring til så­dan en som mig om at tra­e­de i ka­rak­ter og si­ge fra, når tin­ge­ne ik­ke fun­ge­rer«, si­ger kli­nik­chef Li­se­lot­te Høj­gaard, der er ak­tu­el med kri­tisk de­bat­bog om det dan­ske sund­heds­va­e­sen. Fo­to: Char­lot­te de la Fu­en­te

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.